Runde former på lastbiler skal skære ti procent af forbruget

En rund snude og en spoiler, som man kender det fra sportsvogne. Med de to ændringer af designet kan lastbiler reducere brændstofforbruget med op til ti procent, hvilket for vognmanden kan svare til en besparelse på mellem 35-40.000 kroner om året.

Sådan lyder vurderingen fra EU-Kommissionens transportkommissær, Siim Kallas, der vil ændre i EU’s direktiv om dimensionerne på de lastbiler, som bliver solgt inden for EU.

I stedet for det design, vi normalt forbinder med lastbiler, nemlig den flade, vertikale front, skal forruden så at sige slibes rund og motordækslet tilsvarende. Den linjeføring skal så sluttes til en spoiler på bagsiden af førehuset, der alt i alt skal forbedre lastbilens aerodynamik og deraf brændstofforbruget.

Med den ændrede konstruktion vurderes den årlige CO2-reduktion at lande på 7,8 ton, hvis lastbilen kører 100.000 km årligt.

Når det havner på transportkommissærens bord skyldes det, at et standard lastvognstog i dag måler 18,75 meter i EU, men med aerodynamiske snuder bliver lastbilerne formentlig godt 80 cm længere.

En sidegevinst vil ifølge EU-kommisæren også være, at fordi rudearealet bliver større (se illustration), så vil chaufførerne lettere kunne se eksempelvis cyklister i den blinde vinkel.

Transportkommissær Siim Kalas så også gerne ændringen i direktivet skal omfatte varevogne over 3,5 ton, så både lastbiler og store varevogne bliver mere aerodynamiske fra 2018.

Emner : Veje
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogen der kan komme med et slag på tasken på hvad det giver hvis man også gjorde enden aerodynamisk? Det må være en del turbulens ved 90 km/t

  • 1
  • 0

Det er dog et utroligt amatøragtigt forslag. Det er netop bagenden der skal ændres, idet det giver meget større gevinst end forenden. Faktisk er forenden i aerodynamisk henseende lettere dråbeformet, pga. den trykbølge der dannes foran bilen. Bagved danner turbulensen, pga den lodrette bagende, et undertryk der koster fart og brændstof og dermed CO2 udlening.

  • 1
  • 3

Det må vel også gælde personbiler. Er der for resten nogen der ved hvorfor denne ide ikke for længst er blevet et krav til nye personbiler i EU? Jeg så at en ny BMW (prototype?) havde sådanne sidekameraer monteret. Hvad mon besparelsen på brændstofforbruget er? I praksis nok positiv, i EU-norm test nul, fordi EU-norm-testen foretages på ruller hvor bilen reelt står stille (eller var det kun i gamle dage?). Det forekommer lidt uheldigt ift. virkeligheden.

  • 0
  • 0

Hvor stor er besparelsen (evt. den teoretiske besparelse) ved en optimal bagende og 90km/t? Hvis den er så oplagt, må det være muligt at designe en oppustelig bagende, der pustes op af lufttryk fra kørslen, og som trækker sig pænt fladt sammen på taget ved bykørsel f.eks. under 60 km/t. Lige noget for en af de mundrappe ingeniører her på siden skulle man mene.

  • 4
  • 2

Kan nogen forklare, hvorfor biler og toge og lastbiler bliver mere og mere æggeformede? Flyene har også en tydelige æggeformet snude.

  • 0
  • 2

Det ser spændende ud, men hvad er prisen? :)

Og hvad er problemet med maksimallængden? Er der regler for hvor lange trailere må være? Eller er det noget lavpraktisk som at kunne dreje?

  • 1
  • 0

Lastbiler over 3.500kg i fri kørsel bør da være fartbegrænset til 60kmt, og når de kommer ud på de større veje må de tilmelde sig et elektronisk styret vogntog hvor de fremføres med en afstand på et par meter med 80-90kmt, det vil mindske vindmodstanden betydeligt.

Nu vi er i gang så bør dem der vejer over 2.000kg pålægges regenerative egenskaber og elektronisk fartbegrænser til max 90kmt, og de skal have el-motor, nitrogen-fjeder eller noget helt tredje, om der skal kunne optages 75% eller 85% af energien ved decelleration må være op til en analyse, men hvis det ikke sker af sig selv for at spare på brændstof regningen, så må der lovgives.

Biler under 2.000kg kan spare 1g Co2 per km ved at nye biler påbydes LED lygter til nær og fjernlys, det mindsker ikke vindmodstanden, med det løser formålet som er lavere energi forbrug. http://www.greencarcongress.com/2013/04/au...

  • 0
  • 2

@Benny Hvad med også at tvinge folk på slankekur således at de ikke vejer så meget inde i deres biler??? Og kropsbehåring er også forbudt både for m/k da man således også kan spare nogle gram.

Og hvad er problemet med maksimallængden? Er der regler for hvor lange trailere må være? Eller er det noget lavpraktisk som at kunne dreje?

Der er en maksimal tillad længde på godt 17 meter. Dog er der tilladelse til vogntog på diverse strækninger hvor køretøjet må være længere.

Det er også den samme årsag til at alle europæiske lastvogne har kabinen ovenpå motoren, for at spare længde (ifht amerikanske lastbiler eksempelvis)...

  • 0
  • 0

Altid et interessant emne - i USA ser man en del lastbiler med nogle "skærme" o.l. bagpå som jeg gætter på har den beskrevne funktion. Det ser ud til at den foretrukne model er en slags "plader" på hængsler, jeg vil gætte på det er fordi de relativt nemt kan foldes til side og give adgang til lasten, uden at skulle have en kran til at løfte en relativt stor og tunge geometri af?

  • 0
  • 0

Artillerigranater går længere på varm luft ved bagenden. Alle lastbiler forsynes med en talerstol agter og en almindelig forkælet velfærdsdansker holder en tale om noget han ikke kender til. Energi eller futtog f.eks. Der vil være så meget drivmiddel at motorerne kun skal kobles til op af bakke.

  • 0
  • 3

Sidespejlene på store biler er nødvendige for at kunne placere sig korrekt på kørebanen, både under ligeudkørsel og manøvrer. 'Billed'feltet skal helst kunne ses hele tiden uden at føreren tager blikke væk fra vejen forude,så eventuelle skærme skulle alligevl hænge der hvor spejlene er. Briller med projektion af 'spejl'billeder var jo en mulighed, men så skal det hele også være sikkert mod nedbrud og i den sammenhæng er spejle næsten umulige at slå, så....

spejlene bliver der nok lidt endnu...

mvh Jens

  • 0
  • 0
 

Det er rigtigt at de "æggeformede" helheder vinder frem, fordi de ofte indeholder nogle aerodynamiske fordele. (måske "dråbeformet" er et klogere ord) uden "pip" lyde;-)

Det kan dog undre at "bagende" designet, ikke har kunnet udvikles til en ""EL- energi produktions helhed"", når nu så meget energi går "tabt" der.

En simpel (robust) vindmølle i 90 km/t blæsevejr kunne nok opsamle noget energi der kunne bruges til bykørsel. Således lastbilen kunne køre på 100% EL i byen.

Et løst forsøg på at vurdere lidt på størrelserne af "slipvinds energi" kan måske uddrages fra dette link (en pdf fil 485kb)

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esr...

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten