Rumteleskopet Herschel bliver snart blindt

Dagene er ved at være talte for ESA's infrarøde Herschel-rumteleskop. Teleskopet, som er helt afhængigt af kølemiddel for at kunne foretage sine infrarøde observationer, lever efterhånden på lånt tid.

ESA's teknikere anslår, at Herschel i løbet af de næste uger vil løbe tør for kølemiddel, hvorefter temperaturen i teleskopet straks vil begynde at stige.

ESA har hele tiden vidst, at rumteleskopet skulle kasseres, når kølemidlet slap op, men de har ingen mulighed for præcist at måle, hvor meget kølemiddel der er tilbage. Ifølge ESA's projektleder på Herschel, Göran Pilbratt, er deres nuværende bedste bud, at det vil ske i slutningen af marts måned.

De 2.300 liter superkoldt flydende helium i Herschel har holdt temperaturen på teleskopets infrarøde detektorer og tre instrumenter nede på lige over det absolutte nulpunkt.

Når Herschel løber tør for helium, bliver den sendt ud I en skrotbane omkring Solen. (Grafik: ESA) Illustration: ESA

Detektorerne skal være kolde, for at de kan se ind i de kolde lommer med stjernedannende områder, igennem interstellart støv og til galakser, som blev født lige efter universets dannelse. Den koldeste af teleskopets detektorer fungerer ved blot 0,3 Kelvin, eller minus 270,15 grader celsius.

Det er ud fra analyser af temperaturerne i teleskopet, at ESA's teknikere har lavet deres estimat for, hvornår heliummet slipper op.

Micha Schmidt fra ESA's kontrolcenter i Darmstadt Tyskland påpeger til Spaceflight Now, at lige så snart heliummet slipper op, vil man kunne se en temperaturstigning på flere grader i instrumenterne inden for nogle få timer. Herefter vil teleskopets tre instrumenter miste deres følsomhed, og teleskopet vil blive ubrugeligt.

Herschel blev opsendt i maj 2009 og har siden kredset omkring Jorden og Solens L2-lagrangepunkt. Siden er der blevet gennemført 22.000 timer videnskabelige observationer med teleskopet, hvilket er ti procent mere end oprindelig planlagt. Der er offentliggjort mere end 500 videnskabelige artikler baseret på data fra Herschel.

Tidligere planer om at smadre teleskopet mod Månen er nu droppet. I stedet vil Herschel blive sendt ud i en stabil bane omkring Solen, hvor det ikke vil være til gene. Nogle få dage efter, det er løbet tør for helium, bliver teleskopets styreraketter affyret, og det forlader L2-punktet. ESA forventer, at teleskopet vil være på plads i sin skrotbane engang i maj måned.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er rummets temperatur på 3k . Ellers kan man ikke se i gennem de tåger, der ligger langt væk fra jorden.

Men ellers er den meget sjov. ;-))

  • 0
  • 1

Det er et afkølingensproblem og ikke noget med en tank man kan bruge af. Raketaffyringen har formentligt haft den over VANDS frysepunkt og at fyre 2300 l skal ikke tage ret meget tid. Alternetivt er det med at køle.

Rummet har en tempetur på 2,72548... K og det har det. Det er det laveste man kan komme. Prøv at se antenneforskene i 1964 (Jeg har glemt, hvad de to ingeniører(!) hed. Selv duelort måtte fjernes).

Med en tærskel på 0,3 K fra spejlet, har man haft en afkølning, som har kan lade sig gøre og man har haft et spejl, som er lige på kanten, af det "rigtige spejl" som er teoretisk. Det passer minus 270,15 C og de 0,3 K i over tempertur til rummet.

  • 0
  • 5

Klokken ca 3 om natten er måske ikke den bedste tid at skrive forklarende indlæg på. Der bliver ofte mange 'småfejl'. ;-)

  • 6
  • 1

ESA siger:

All three Herschel instruments will be cooled by the cryostat. This sophisticated vacuum flask will be filled with more than 2000 litres of superfluid helium at launch, at temperatures below –271°C. Further cooling – down to 0.3K – is necessary for the SPIRE and PACS bolometric detectors (a bolometer is a device capable of detecting and measuring small amounts of thermal radiation). The role of the cryostat is key because it determines the lifetime of the observatory

Så de omtalte 0.3K er altså det rigtige.

Jeg tror det Jens Lindhard skriver om, er at sensorne skal være så kolde for at kunne se nogle områder i rummet som er mellem 5K og 50K ( http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/... )

  • 2
  • 0

Der står: "Den koldeste af teleskopets detektorer fungerer ved blot 0,3 Kelvin, eller minus 270,15 grader celsius." Dette er ikke korrekt, idet 0,3° K = minus 272,85° C.

Det er muligt at 0,3° K som ESA siger er korrekt. ESA skriver også at flydende Helium er UNDER minus 271°C og at YDERLIG køling - ned til 0,3° K er nødvendigt.

Fjollet at ESA skifter fra Celcius til Kelvin, men det burde være indlysende at 0,3° K ikke er lig med minus 270,15° C som Thomas ellers skriver i sin artikkel.

  • 0
  • 0

Hvorfor sender de ikke bare alt rumskrot "der kan vel og mærket", til forbrænding på solen, så slipper de for at rydde op senere. Jeg tænker på satelitter der ikke længere bruges.

  • 0
  • 0

Fordi det kræver meget energi, og dermed meget brændstof, at sende en satellit mod solen. Langt de fleste sattellitter kredser i jordbaner.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten