Rumstationens store magnet jager positroner fra henfald af mørkt stof
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rumstationens store magnet jager positroner fra henfald af mørkt stof

Alpha Magnetic Spectrometer blev installeret uden på den internationale rumstation i 2011. Illustration: Nasa

Siden 2011 har en 8.500 kg tung detektor været placeret uden på den internationale rumstation, hvor den registrerer forskellige former for kosmisk stråling. Hovedformålet har været at opfange positroner, der er identiske med elektroner bortset fra, de er positivt ladede.

Allerede i 2013 og 2014 oplyste AMS-konsortiet, som ledes fra en bygning ved Cern - på den franske side af grænsen - at energifordelingen af positroner var konsistent med, at en stor del af disse var dannet i forbindelse med tilintetgørelse eller annihilation af partikler af mørkt stof.

Læs også: Rekordstort antal målinger af kosmisk stråling udviser tegn på mørkt stof

Det skulle derfor være en god indirekte observation af de partikler af mørkt stof, som ifølge de gængse astrofysiske modeller udgør mere end fire gange så meget af Universets samlede masse og energi som almindeligt stof opbygget af protoner, neutroner og elektroner.

I en ny artikel i Physical Review Letters, som er baseret på data fra perioden maj 2011 til november 2017, præsenterer forskerne nu en analyse baseret på mange flere data.

Den bestyrker teorien om partikler af mørkt stof.

Konklusion til debat

Artiklens afsluttende bemærkning er, at de eksperimentelle data viser, at positroner i den kosmiske stråling med høje energier stammer enten fra annihilation af mørkt stof eller andre astrofysiske kilder.

Det kan synes som en noget intetsigende konklusion, men af kommentarer til Science Magazine fremgår det, at projektets bagmand og initiativtager, den nu 83-årige Nobelprismodtager Samuel Ting fra Massachuetts Institute of Technologu i USA, er ret så overbevist om, at årsagen er annihilation af mørkt stof, som også var hans begrundelse for i sin tid at foreslå instrumentet.

Fortolkningen af de eksperimentelle data er dog ikke så entydig, at det er noget, som kan skrives i en videnskabelig artikel.

Andre forskere er heller ikke overbeviste om, at Tings tolkning af data er den korrekte, fremgår det af artiklen I Science Magazine.

Hvis Ting og de øvrige AMS-forskeres tolkning er rigtig, findes der partikler af mørkt stof, som med en masse på ca. 810 GeV (regnet i energienheder) er ca. 800 gange tungere end protoner

Endnu flere data kan muligvis være med til at styrke Tings tolkning, men om AMS kommer til at opsamle flere data afgøres bl.a. af, om en planlagt reparation, der kræver en rumvandring af astronauter, bliver gennemført til oktober som planlagt. Her skal udskiftes en pumpe, der er med til at køle flere af detektorens nøglekomponenter.

Positronfluxen ved forskellige energier. Den grønne kurve er et fit til en teoretisk model. Den røde kurve er observationer fra AMS. Det er stigningen i positronfluxen fra 25 GeV til ca. 284 GeV og det bratte fald ved højere energier, der er bemærkelsesværdigt. Det forklares med en positronkilde, som AMS-forskerne mener skyldes annihilation af partikler af mørkt stof, men som man endnu ikke kan afvise har en anden årsag. Illustration: AMS
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først