menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Med henvisning til en særlig international aftale om at bruge rumudstyr til at hjælpe i tilfælde af større katastrofer begynder Nasa nu at deltage i eftersøgningen af det forsvundne fly MH370.
På Den Internationale Rumstation (ISS) bliver det såkaldte Iserv-kamera nu fokuseret mod området i Det Indiske Ocean, hvor eftersøgningen hovedsageligt foregår.
Iserv er et fuldautomatisk kamerasystem, der findes i Destiny-modulet, hvor forskere kan bruge det til at øve sig i at tage billeder og behandle dem. Det er hovedsageligt tænkt som en forløber for mere avancerede kamerasystemer. Iserv tager typisk tre billeder i sekundet, som hver dækker et område på 19 gange 11 kilometer, skriver Nasa.
Se Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370
Nasa er også begyndt at hive relevant information for efterforskningen ud af satellitterne Terra og Aqua, der er udstyret med Modis-instrumenter beregnet til blandt andet at måle ændringer i Jordens skydække. Ifølge kommunikationsdirektør i Nasa Allard Beutel er instrumenterne dog ikke beregnet til eftersøgninger som denne.
»Nasa er åbenlyst ikke den førende institution i denne eftersøgning. Men vi prøver at hjælpe eftersøgningen, hvis det er muligt,« siger han til Universe Today.
I Det Indiske Ocean intensiveres eftersøgningen også dag for dag. Senest har den amerikanske flåde oplyst, at den er på vej med en særlig detektor, der kan opfange signaler fra den sorte boks ned til 6.000 meter under havets overflade.
Få de seneste opdateringer om jagten på MH370 i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev
Der er tale om en såkaldt Towed Pinger Locator 25, der er en hypersensitiv hydrofon. Beslutningen om at sejle den ud til eftersøgningsområdet, selvom der endnu ikke er fundet vragdele, bunder i, at signalet fra boksen ventes at slukke efter 30 dage. Og det er nu 16 dage, siden flyet forsvandt.
Hydrofonen er vingeformet og bliver slæbt efter et skib med en hastighed på mellem 1 og 5 knob. Den kan opdage alle pinger transmitteret i området fra 3,5 kHz til 50 kHz. Den sorte boks forventes at sende på 37,5 kHz, skriver den amerikanske flåde.
Hvis hydrofonen opfanger et signal, bliver det modtaget om bord på skibet, og som i legen tampen brænder kan mandskabet spore sig frem til boksens position ved at lytte efter, hvor signalet er stærkest.
Det maa vaere en regnefejl - 16 dage, ikk ?, men alligevel det skal findes snart
Tak. Du har ret. Er rettet
Flot Thomas. En hel artikel fuld af fakta, og ikke skyggen af nogen form for spekulationer. Det begynder at ligne noget af det jeg efterspoerger.
Kunne vaere rigtigt fedt med endnu mere teknisk info om baade hydrofonen og NASA's grej.
Thumbs up!
Hvorfor er interessen så stor for at finde selv den mindste fejl i indlæg og artikler på Ing. ?
Det er snart ligemeget (måske i 2 ord, og måske burde der skrives "to") hvad der skrives om, så popper der altid en masse kritik op omkring formuleringer, sprogvalg eller faktuelle smuttere - er det så vigtigt ?
Undskyld udtrykket - men udefra set (af en ikke ing.) så ligner det "jeg er klogere, og ved mere en dig"
Er ret enig, men faktuelle smuttere synes jeg nu skal rettes.
Fakta i en artikel boer vaere korrekte.
Hilsen Poul (der igen undskylder stavningen, men sidder ved et ikke dansk tastatur og har ikke lige ALT-koderne ved haanden!)
Så har du misforstået noget. Det er som forskellen på godt og godt nok.
At gøre sig umage er et mål i sig selv.
Der er en grund til at journalistens navn er blåt. Man kan skrive direkte til ham (m/k) med eventuelle faktuelle eller grove sproglige fejl og derved undgå at forstyrre debatten med dem.
>> Hvorfor er interessen så stor for at finde selv den mindste fejl i indlæg og artikler på Ing.
Fordi der er tykt med nørder på ing.dk: Ingeniører, der til daglig arbejder i et fag hvor et forkert placeret komma kan vælte broer, få sattelitter til at ramme forbi Mars, eller et fly til at forsvinde ud i det blå.
Jeg går ud fra at du er lettere ironisk, men det er faktisk et rigtig godt svar som rummer megen sandhed.