Rumsonden Rosetta vågner efter 957 dages dvale

Rumsonden Rosetta vågner efter 957 dages dvale

Mandag kl. 19.18 lykkedes det for ESA at vække rumsonden Rosetta. Nu skal den på jagt efter komet, som måske kan løse gåden om, hvordan livet på Jorden blev skabt.

Mandag aften lød der et brøl hos den danske virksomhed Terma og Den Europæiske Rumorganisation, ESA. Og det havde absolut intet med EM-håndbold at gøre.

Glædesudbruddet skyldtes derimod, at det var lykkedes rumforskerne at vække rumsonden Rosetta til live efter 957 dages dvale, så den nu er klar til at jagte kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. Den komet kan være med til at løse gåden om, hvordan livet på Jorden er skabt, skriver ESA selv.

Rosetta nåede den planlagte afstand fra Solen på 673 millioner kilometer, hvilket er tæt nok, til at rumsondens 65 kvadratmeter store solpanel lige akkurat får tilstrækkeligt lys. Her kommer den danske virksomhed Terma så ind i billedet.

Stor forløsning og glæde, da Rosetta mandag aften kl. 19.18 sendte de første signaler om, at den atter er vågen efter 957 dages dvale. Foto: ESA

Virksomheden har leveret strømforsyningen, også kaldet PCU’en, som under hele turen har skullet sørge for, at sondens onboard-computer og videnskabelige instrumenter har haft adgang til varme og strøm fra solpanelerne, selv når temperaturerne har nærmet sig minus 130 grader.

Sådan her forklarede Hans Jensen, som i næsten 28 år har arbejdet med strømforsyninger hos aarhusianske Terma, i weekenden mandagens svære opgave over for Ingeniøren:

»Det helt særlige er, at PCU'en skulle være i stand til at optage den maksimale effekt, der kan frembringes på disse solceller i det svage sollys – uden tab. Ellers havde det være nødvendigt at lave endnu større solpaneler end de nuværende 65 kvadratmeter«.

Selve PCU fra Terma vejer 8,3 kilogram og blev egentlig udviklet for 10 år siden. Rosetta blev sendt ud i rummet tilbage i marts 2004.

Læs også: Terma-elektronik vækker rumsonde fra årelang dvale

Skal lande på komet

Rosetta mangler dog stadig at tilbagelægge godt ni millioner kilometer, før den når kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. Her skal Rosetta så, som den første sonde i verdenshistorien, forsøge at lande et modul på kometen - og tilmed blive på kometen under dens svingbane rundt om Solen.

Til at lande på kometen bruger Rosetta modulet Philae, som skal hægte sig fast på overfladen, hvor Philea skal tage direkte målinger af kometens sammensætning af is og støv. De kan måske give en del af svaret på, hvordan livet her på Jorden er skabt og udviklet gennem millioner af år.

Termas PCU spiller en nøglerolle under landingen på kometen. Den er udstyret med en maximum powerpoint tracker, som holder styr på belastningen af solcellerne. I alt sidder der tre af slagsen for at være sikker på, at den rette belastning er opretholdt. Er blot to af trackerne enige om, hvor niveauet skal ligge, fastholdes det. Det vil blive ekstremt vigtigt under landingen.

Skal bruge harpuner til at holde fast

ESA skriver, at Rosetta forventeligt vil sende de første billeder af kometen 67P hjem til Jordens omkring maj. Men her vil den 3 ton tunge rumsonde dog stadig have 2 millioner kilometer tilbage. Først i august 2014 vil Rosetta få kontakt med kometen, skriver ESA.

Når det sker, går Rosetta i gang med overfladescanninger af kometen. Det skal give sonden oplysninger om 67P’s tyngdekraft, masse og form. Rosettas 100 kg tunge modul Philae skal også analysere, hvordan kometens gasser af elektrisk ladede partikler, ser ud, og hvordan det interagerer med Solens ydre atmosfære, solvinden.

Dansk ro

Alt sammen skal give rumforskerne hos ESA den rette idé om, præcis hvordan Philea skal landes. Det vil ifølge ESA’s nuværende plan ske den 11. november 2014.

Men da kometen 67P’s godt fire kilometer kerne består af en temmelig grov sammensætning, kommer Philea-modullet til at skulle bruge isskruer og harpuner til at holde sig fast på overfladen - mest af alt for ikke at smutte fra den.

Når Philea er plantet sikkert på overfladen, vil den blandt andet bore 23 centimeter ned i overfladen på. De boreprøver skal så føde modulets onboard laboratorium.

Terma er fortrøstningsfuld forud for missionens mest krævende test i november måned. Termas PCU er allerede blevet afprøvet på Mars Express-missionen. Også ESA’s BepiColombo-fartøj, som skal sendes mod Merkur i 2015, indeholder en dansk strømforsyning. Her er der dog tale om en større version, da den skal levere op til 14 kW.

67P-kometen vil nå sin tætteste afstand fra Solen den 14. august 2015 - ca. 185 millioner kilometer. Den bane vil Rosetta følge 2015 ud, hvorefter missionen er overstået.

Du kan følge ESA's live-dækning af missionen på linket nedenfor:

Læs også: Live: Nu bliver rumsonden Rosetta vækket fra sin dvale

Kilde ESA

Kommentarer (4)

Øjensynlig var artiklens journalist ikke rigtig vågen, da han skrev artiklens indledning.

Rumsonden blev ikke vækket kl.1918. På det tidspunkt nåede et signal fra sonden frem til modtagerne på Jorden.
Sonden var vækket omkring 8 timer tidligere, og havde gennemført diverse opstart rutiner incl. korrekt orientering af solpaneler og kommunikationsantenne.

  • 5
  • 1

Korrektur-aber ?

Man kunne også sige, at ing.dk er et medie for halvfærdige historier uden korrektur-læsning og kvalitetskontrol.
Det gælder ikke alle journalisterne, men der er for mange fejl og mangler - det er jo ikke et formiddagsblad, vel ?

  • 0
  • 0