Rummet har brug for en færdselslov
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rummet har brug for en færdselslov

Hold til højre! Denne simple trafikregel kender de fleste jordboer. Men hvad gør vi, hvis vi er på tur i rummet, hvor der efterhånden er så trafikeret og fyldt op af skrot og affald, at risikoen for kollisioner er større end nogensinde? Det er ikke mange uger siden, at den internationale rumstation måtte flytte sig fra sin sædvanlige bane for at undgå at støde ind i et stykke rumskrot i form af en 500 kg tung ammoniak-tank, som lå i samme bane som rumstationen.

I øjeblikket svæver mere end 12.000 genstande større end 10 cm rundt i rummet. 800 af dem er satellitter, resten er rumskrot, dvs. vragdele, affald og udtjente satellitter samt kometer og asteroider.

Eftersom det er en yderst bekostelig affære at flytte en hel rumstation væk fra sin bane, er der brug for at vide, hvem der har vigepligten, hvem der skal betale for manøvren, og hvornår den skal foretages. Det mener en gruppe deltagere fra det internationale rum-universitets netop overståede sommerkursus i Beijing. Deltagergruppen, der har Brian Weeden, kaptajn i US Air Force Space Command som formand, består af 30 studerende fra hele verden, og de har nu udarbejdet et forslag til de første trafikregler i rummet.

Overvågningssystem mangler
Den norske deltager og studerende ved det internationale rum-universitet Ole Kristian Western forklarer:

»I øjeblikket er der ingen klare og dækkende regler for trafik i rummet. Vi har ITU (International Telecommunication Union, red.), der sørger for at finde ledige pladser i egnede baner og interferensfri frekvenser, når en satellit skal sendes op.

Vi har også IADC (Inter-Agency Debris Coordination Committee, red.), der vejleder om rumskrot, men det er frivilligt at følge vejledningerne. Vi har ikke et overvågningssystem, der holder øje med, om fx rumskrot forvilder sig ind i satellitternes baner. Det kan ske to dage eller to år efter opsendelsen - ingen ved det, men pointen er, at der efterhånden er så meget rumskrot i kredsløb , at risikoen for kollision er kæmpestor, og det kan vi ikke længere leve med. Det er heller ikke holdbart, at vi ikke har nogen regler for, hvem der skal manøvrere uden om«.

Gruppen har forfattet 11 trafikregler, som de samlet kalder "Space Traffic Management" .

Det vigtigste indhold er præcise angivelser for, hvornår rumorganisationerne skal gribe ind og hvem, der skal bestemme. Fx skal en alarmklokke ringe, hvis overvågningssystemet opdager en forøget risiko for kollision. Når risikoen overstiger 1/10.000 skal en medarbejder tage bestik af situationen og beregne en undvigemanøvre, hvis det er muligt - det vil i praksis sige, hvis den ene af de to genstande på kollisionskurs et et manøvrebart fartøj.

Adgang forbudt for satellitter
Formålet er selvfølgelig at forhindre skade på det kollisionstruede fartøj, men det er ligeså vigtigt at forhindre de kolliderende genstande i at sprænges i endnu flere stykker, som hver for sig udgøre en ny kollisionstrussel.

For at undgå det rene trafikkaos i de baner, hvor bemandede fartøjer færdes, skal der være adgang forbudt for ubemandede fartøjer som f.eks. satellitter. I praksis betyder det, at der kun må være bemandede fartøjer i 0-500 km højde.

Længere ude i rummet kan der også sagtens opstå trafikkaos, og derfor er der brug for at reservere specielle baner til fartøjer, der af forskellige årsager skal skifte plads i kredsløbet. En sådan pause-bane kan ligge i området 41-200 km over og under den geostationære bane.

Et sæt trafikregler for rummet er yderst tiltrængt; der går dårligt en måned, uden at rumfartsmyndigheder rapporterer om kollisioner eller farer for kollision i rummet.

Regelsættet får sin debut om få uger, når de fremlægges på den 58. International Astronautical Congress, der i år afholdes i Indien. Herefter skal regelsættet videre rundt til diskussion på andre konferencer, og håbet er, at det kan inspirere til forfattelsen af et internationalt anerkendt sæt trafikregler for rummet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Hold til højre! Denne simple trafikregel kender de fleste jordboer."

A'hem!
- Gør det endelig ikke i lande med venstrekørsel! ;-)

  • 0
  • 0

Det har der været tænkt meget over, men problemet er at finde et materiale der absorberer det rumskrot det rammes af, uden at udsende partikler, men som samtidig ikke ændrer egenskaber i levetiden i rummet.

NASA lavede nogle meget lovende experimenter med trætjære men det var ikke stabilt i rummets vakum og kulde/varme.

Den anden side af sagen er så, at sandsynligheden for at en sådan tjærebold bliver ramt af noget ikke er højere end for andre satellitter og derfor er metoden under ingen omstændigheder økonomisk anvendelig, med mindre der er et helt specifikt stykke rumskrot man vil jage.

Endelig er der så spørgsmålet om hvad man skulle stille op med klisterklumpen når skrottet er indfanget.

Den nemmeste måde at rydde de nederste dele af rummet for både skrot og velfungerende satellitter er at fyre et par middelstørrelse atombomber af i god højde, lige som USA gjorde i 1962 under "Starfish Prime" testen.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hej Martin.

ESA har gjort sig nogle overvejelser om det, og NASA+ESA har et fælles register over de større vragdele. Der er bare to problemer ved det.
1. Det er ikke let at indfange vragdele, når mødet med dem typisk foregår ved store hastigheder. Vragdelene har alle mulige bane, og man kan ikke bare sende et fartøj op til bane 1, ændre den til bane 2, bane 3 osv, for så vil en sådan skraldebil kun have brændstof til at opsamle et par af dem.
Og hvis man vil gøre det mere energieffekivt, ved kun at skære deres bane bliver de relative hastigheder så store (1-5km/s!) at fartøjet vil blive smadret og/eller sendt ud af kurs.

  1. Det andet problem er også knyttet til de store relative hastigheder: For det er kun større vragstykker der er registreret; man har overhovedet ikke tal på alle de bolte, mindre kakkelstykker osv. der er tabt. Og ved 5km/s er selv en møtrik som et projektil

Mvh

Henrik Rosenørn
www.astronomibladet.dk

  • 0
  • 0

Mig bekendt har der ude i rummet aldrig været tale om kollision mellem to styrbare fartøjer - bortset fra visse situationer i forbindelse med tilkoblinger (fx til ISS), hvor det ikke er trafikreglerne, der har været problemet. En regel for hvem, der skal vige for hvem, er vist lidt akademisk.

En stor (den største?) kilde til rumskrot er rester af løfteraketternes sidste trin, som ovenikøbet ved en fejl kan indeholde en rest af brændstof og som kan være en kilde til mange af småstykkerne. "Adgang forbudt for ubemandede fartøjer i 0-500 km's højde" bliver svært at opnå, for noget skal jo sende satellitterne ud i rummet. Det bliver meget dyrt at tvinge alle løfteraketterne til at sørge for at de ikke efterlader noget i en lav bane.

Det nævnte problem med baner over og under den geostationære bane er ikke noget egentligt problem. De geostationære satellitter bliver jævnligt rykket rundt for at optimere udnyttelsen (højere bane for at rykke vestpå og lavere for at komme østover - stor højdeændring, hvis det haster). Det udføres rutinemæssigt, og risikoen for kollision med de stationære satellitter er forsvindende lille. Det er naturligvis sund fornuft at sikre, at to satellitoperatører ikke vælger præcis samme bane til deres flytninger på samme tid. Men mon ikke satellitoperatørerne ved det og holder hinanden underrettet om sådanne flytninger?

Engang for mange år siden skulle en satellit på den måde passere en Meteosat satellit og man kiggede håbefuldt efter den passerende satellit med Meteosats kamera. Men man fik ikke øje på den, selv om man vidste præcis, hvornår den skulle passere.

Det nævnte trafikkaos helt derude eksisterer efter min mening ikke i virkeligheden.

Der er rigtignok pladsmangel visse steder i den geostationære bane, men pladstildelingen er under betryggende international kontrol.

Poul-Erik

  • 0
  • 0

Det skulle jo være så ligetil, så jeg for nylig.

Da jeg ville redigere fik jeg følgende:
http://ing.dk/debat/post.php
Der ser ikke ud til at du kan redigere det indlæg ... :-(

Det er nok en fejl 40 :-)

Jeg ville blot have tilføjet, at der i øvrigt kan være mange gode grunde til ikke at forbyde adgang til 0-500 km for ubemandede fartøjer. Måske kan de ligefrem levere flere resultater for færre penge end de bemandede.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten