Rummet i 2015: Dværgplaneternes og Andreas Mogensens år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rummet i 2015: Dværgplaneternes og Andreas Mogensens år

Sidste år fik en komet besøg af en rumsonde, og i år er turen så kommet til dværgplaneterne Ceres og Pluto. Rumsonden Dawn skal gå i kredsløb om Ceres 6. marts, mens sonden New Horizons 14. juli vil flyve ganske tæt forbi Pluto og dens måner. De to Nasa-missioner vil gøre os klogere på de to himmellegemer, som ikke har fået besøg før.

Med en diameter på omkring 975 kilometer er Ceres det suverænt største objekt i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, og det er den eneste asteroide, der har gjort sig fortjent til betegnelsen dværgplanet. Den kredser om Solen i en afstand af 414 millioner kilometer.

Den italienske astronom Giuseppe Piazzi opdagede Ceres 1. januar 1801, men det er altså først nu, vi kommer tæt på og kan få langt flere informationer om dværgplaneten, end man kan få fra de slørede billeder, som rumteleskoper som Hubble og Herschel kan levere.

Med rumsonden Dawn, der har været undervejs siden 27. september 2007, håber astronomerne at finde ud af, hvordan Ceres blev dannet, og hvorfor den voksede sig så meget større end de øvrige asteroider – den står for cirka 30 procent af asteroidebæltets samlede masse.

De vil også lede efter spor efter nuværende og historisk geologisk aktivitet, og data fra rumsonden vil røbe overfladens sammensætning og strukturen af dværgplanetens indre. Det vil for eksempel vise sig, om den har en tynd atmosfære, og hvor stor en del af Ceres der består af is.

Rumsonden New Horizons blev sendt op 19. januar 2006, og den er ude på en noget længere tur. Den skal nemlig helt ud til Kuiperbæltet på den fjerne side af Neptun. Til at begynde med skal Pluto og dens måner have besøg.

Den 2.368 kilometer store dværgplanet kredser om Solen i en elliptisk bane i en gennemsnitlig afstand af 5,9 milliarder kilometer. Den har en stor måne ved navn Charon og fire små måner, der har fået navnene Styx, Nix, Kerberos og Hydra.

Både dværgplaneten og dens måner skal studeres nærmere, og måske vil New Horizons opdage flere små måner om Pluto. Efter at have målt og vejet Pluto-systemet vil rumsonden fortsætte mod andre objekter i Kuiperbæltet, som vi kun kender meget lidt til.

Forløber for tyngdebølgedetektor

Det er ikke kun den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, der har store planer for 2015. I løbet af året vil det europæiske modstykke ESA opsende rumsonden LISA Pathfinder, som skal bane vejen for den rumbaserede tyngdebølgedetektor eLISA (Evolved Laser Interferometer Space Antenna).

I eLISA-missionen skal tre satellitter placeres i baner, så der hele tiden er en million kilometer imellem dem, og så skal afstanden mellem testmasser i dem løbende måles ved hjælp af laserstråler. Hvis der kommer en kraftig tyngdebølge forbi – en krusning af rumtiden, der for eksempel kan forårsages af to sorte huller, der smelter sammen – ændrer afstanden sig en smule, og det kan måles.

Med LISA Pathfinder vil ESA afprøve vigtige dele af den teknologi, som skal gøre eLISA mulig. Erfaringerne fra LISA Pathfinder skal altså gøre det muligt at konstruere de tre satellitter, der fra 2034 skal detektere tyngdebølger. Specielt skal det vise sig, om det er muligt fuldstændig at isolere testmasser af guld og platin inden i rumsonden, så de udelukkende påvirkes af tyngdekraften og ikke andet.

I 2015 vil ESA også opsende satellitten Atmospheric Dynamics Mission Aeolus (ADM-Aeolus), der skal måle Jordens vindsystemer ved hjælp af laser.

Refleksionen af laserlys kan røbe vindenes hastighed, skyernes højde og mængden af partikler i atmosfæren, og data fra satellitten vil give mere præcise vejrudsigter og øge forskernes forståelse af forskellige klimaeffekter.

Endelig en dansker i rummet

Set med danske rumfartsentusiaster øjne vil højdepunktet for 2015 nok være astronauten Andreas Mogensens tur til den internationale rumstation ISS. Hvis alt går vel, bliver han sendt op i en russisk Sojuz-rumkapsel til september, og så bliver han den første dansker i rummet.

Andreas Mogensen har fået tildelt ti dage på ISS – en mission, han har trænet til, siden han blev udvalgt som ESA-astronaut i maj 2009. I løbet af sit korte ophold får han rigeligt at se til, for der er linet mange opgaver op til ham.

Han bliver blandt andet den første astronaut, der får lov til at teste en tætsiddende, elastisk dragt – et såkaldt skinsuit – som skal påvirke ham med et tryk fra top til tå og på den måde simulere tyngdekraften på Jorden. I den vægtløse tilstand på rumstationen kan astronauterne blive op til syv centimeter længere, idet trykket på rygsøjlen forsvinder, og det kan give problemer, når astronauten kommer tilbage til Jorden. Ud over rygsmerter kan der være forøget risiko for at få en diskusprolaps, og det problem kan den nye dragt måske afhjælpe.

Andreas Mogensen skal også teste et nyt joystick til styring af en robotarm. Joysticket kan give feedback, så astronauten kan føle omtrent samme kræfter, som robot­armen udsættes for, og på den måde skulle det blive muligt at manipulere med forholdsvis små og skrøbelige instrumenter, der skal bruges på rumstationens ydre.

Sangfugl tager med

Den danske astronaut får desuden æren af at sende to danske CubeSat-satellitter i kredsløb fra ISS. AAUsat5 er bygget af studerende fra Aalborg Universitet, mens det danske firma GomSpace står for GomX-3.

I øvrigt får Andreas Mogensen selskab af den britiske sangerinde Sarah Brightman på turen. Hun er med som turist, og rygterne siger, at hun skal slippe godt 300 millioner kroner for rumrejsen.

Når Andreas Mogensen, Sarah Brightman og den russiske rum­veteran Sergei Volkov er ankommet til rumstationen, vil der være fuldt hus. I en kort periode skal ISS huse hele ni mennesker – normalt tæller besætningen kun seks astronauter.

Besætningen til september vil blandt andre tælle amerikanske Scott Kelly og russiske Mikhail Kornienko, der skal sendes op til marts. De står til at skulle tilbringe et helt år på rumstationen. Tidligere har en lille håndfuld russiske eller sovjetiske kosmonauter tilbragt så lang tid i rummet om bord på rumstationen Mir, men det bliver første gang, at ISS får gæster, der bliver i så lang tid – og første gang, at en amerikaner skal være i rummet så længe.

Sidst i 2015 skal den japanske rumsonde Akatsuki gå i kredsløb om Venus og observere planetens vilde vejr med kraftige storme og lyn. Egentlig skulle sonden have været på plads i kredsløbet tilbage i december 2010, men her lykkedes manøvren ikke, så nu prøver japanerne igen. Forhåbentlig lykkes det denne gang, så et begivenhedsrigt år i rummet kan sluttes ordentligt af.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten