Rumkapløb: Sverige og Norge vil opsende minisatellitter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rumkapløb: Sverige og Norge vil opsende minisatellitter

Den norske raket Nammo Nucleus blev opsendt i september sidste år og skal bane vejen for North Star-raketterne, der skal opsende satellitter i fremtiden. Illustration: Andøya Space Center

Kort før sommerferien gnistrede en raket med navnet Maser 14 hen over den nordsvenske himmel. Den nåede hele 260 kilometer op over jordoverfladen. I sin 400 kilo tunge last havde den eksperimenter med alt fra stamceller til målinger af metallurgiske processer, der skulle foregå i den korte tid raketten var vægtløs.

Under et år forinden gnistrede en anden raket på himlen. Rakettens bane var startet fra en ø i Nordnorge knap 200 kilometer derfra. Der var tale om opsendelsen af den mindre norske hybridraket Nammo Nucleus, der nåede 107 kilometer op over jordoverfladen - lige nok til at kunne kalde sig en rumraket.

Læs også: Norge har opsendt hybrid-raket til 107 km

Ingen af de to raketter formår endnu at sende satellitter i kredsløb, men det er planen på sigt. Opsendelserne vidner nemlig om, at der er gang i rumaktiviteterne i vores nordiske nabolande.

I takt med at forventningerne til fremtidens marked for minisatellitter stiger, så følger aktiviteten i rumindustrien med. Ifølge det norske opsendelsecenter Andøya Space Center er der på globalt plan gang i arbejdet med ikke mindre end 40 forskellige raketter til opsendelse af minisatellitter, og analysevirksomheden SpaceWorks Commercial forventer, at der i de kommende år bliver sendt op mod 2.600 mikro- og nanosatellitter i kredsløb om Jorden. Men intet land i Europa har endnu formået at være værtsland for satellit-opsendelser, så et kapløb er i gang:

»Kapløbet er højst reelt. Der er mange initiativer i gang for at bygge løfteraketter både i Europa og USA, og flere af disse er vi i tæt dialog med for at få aftaler,« siger chefen for den norske rumhavn, der indtil videre hedder Andøya Space Center, Odd Roger Enoksen, til NRK Nordland.

Ifølge ham handler det om at være de første til at garantere kunderne et sted at opsende.

»Dette er et kapløb om at kapre producenter af løfteraketter og et kapløb om markedet, som er i stærk udvikling. Den, som kommer først, vil have en fordel i konkurrencen,« siger han.

Både Andøya og Esrange blev i øvrigt tilbage i april nævnt af det danske Uddannelses- og Forskningsministerium som fortrukne steder til opsendelse af større danske raketter fremover.

Læs også: Regeringen forbyder større danske raketopsendelser

Norsk rumhavn vil udvide med en mia. kroner i hånden

Andøya Space Center er i virkeligheden en gammel facilitet. Den første raket, Ferdinand 1, en såkaldt Nike/Canjun-raket, blev opsendt 18. august 1962 til 102 kilometers højde. I dag huser rumcentret 90 ansatte og har over 1.000 affyringer bag sig, flere i samarbejde med Nasa.

Raketten Nammo Nucleus, der fløj sidste år, er dog udviklet af nordmændene selv - i modsætning til for eksempel svenskernes Maser 14, der er en brasiliansk totrins-raket. Nammo Nucleus er udviklet af det norske firma Nammo, og raketten er netop beregnet til på sigt at opsende satellitter. Nammo Nucleus er nemlig første led i raket-programmet North Star, der vil bruge hybridmotorer i clusters til at opsende satellitter på op til 10 kilo i kredsløb.

Illustration: Nammo

Nammos planer spiller sammen med Andøya Space Centers planer om udvidelser, og centret har søgt ejerne Næringsdepardementet og Kongsberg om tilladelse til at udvide sin egenkapital med knap en milliard kroner til bedre opsendelsesfaciliteter og udvikling af rumindustrien knyttet til rumhavnen, skriver centret i en pressemeddelelse.

Odd Roger Enoksen forventer, at ejerne giver grønt lys i løbet af efteråret, og så skal det gå stærkt:

»Vi vil være klar til at gennemføre de første opsendelser allerede i tredje kvartal af 2020,« siger han til NRK.

Svenskere vil opsende satellitter fra 2022

Men nordmændene er ikke alene. I det nordlige Sverige er de også i gang med at skrue op for aktiviteterne på Esrange Space Center, der blev grundlagt i 1965 og - ligesom Andøya - har lagt jord til opsendelsen af et utal af raketter gennem tiderne. Over 560 opsendelser, skriver centret på sin hjemmeside.

Lige nu går også chefen for Esrange Space Center og venter på svar på en ansøgning om penge. Penge til en større rumhavn. De kommunale politikere i Kiruna har nemlig ansøgt den svenske regering om 280 mio. kroner til at udvide centret til satellitopsendelser. Og om alt går vel, så skal de næste år bruges til test. Første satellitopsendelse vil ske i 2022, hvis alt går efter planen.

Norges rumhavn ligger geografisk bedst

Både Andøya og Esrange er geografisk godt placeret til at opsende raketter i polare og solsynkrone kredsløb uden at genere flytrafikken. Nordmændene har dog den fordel, at de ligger ved kysten ud til Norskehavet, mens svenskerne skal affyre deres raketter ind over fastlandet. Tromsø med 73.000 indbyggere ligger blandt andet under den bane, som satellit-opsendelserne vil ske i.

Opsendelserne fra Esrange vil også kræve en såkaldt dogleg maneuvre, hvor raketten ændrer bane undervejs. Det er nødvendigt for at komme tilstrækkeligt fri af norsk fastland og sikrer, at første trin lander langt fra den norske kyst. Det problem har nordmændene ikke med deres placering ved havet.

Læs også: Ny skotsk rumhavn vil opsende 2.000 satelliter inden 2030

Sverige og Norge er dog ikke de eneste europæiske spillere på markedet for rumhavne. Portugal har planer om at bygge en rumhavn på Azorerne, og i Skotland er man på vej med rumhavnen Sutherland Spaceport, der får økonomisk støtte fra den britiske regering.

Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har SpaceX ikke formået at ændre markedet, så at raketter skal have en form for genbrug, for at være konkurrencedygtige?

  • 0
  • 0

Angiveligt ikke med så små raketter.
Rocket Lab arbejder på at kunne genbruge deres førstetrin.
Selvom de påstår det dårligt kan betale sig.
Svjh leverer den 200+ kg til LEO.

Mon ikke der skal en vis mængde isenkram til, før arbejdet med at indfange/opsamle rakettrinnet, bringe det tilbage og klargøringen kan betale sig?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten