?? Hvorfor er der ingen relevante links i artiklen???
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Et dansk stjernekamera om bord på Nasa-rumsonden Juno, som i dag kredser omkring planeten Jupiter, skulle lede efter asteroider i rummet. I stedet har forskere fra DTU Space, Nasa og Københavns Universitet ved hjælp af kameraet fundet støv, der formentlig stammer fra Mars, og som er blæst millioner af kilometer væk fra planeten.
Det fortæller DTU Space i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at støvet svæver rundt i rummet i et område, som strækker sig i et bredt bånd over millioner af kilometer mellem Mars og Jorden. Den nye opdagelse er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.
»Vi har fundet hidtil ukendt støv, der med stor sandsynlighed stammer fra Mars. Det helt store ved den her opdagelse er, at vi dermed har fået en ny forklaring på, hvordan støv opfører sig i vores solsystem. Det er en fantastisk opdagelse, som åbner flere nye perspektiver i diskussionen om, hvordan vi forstår vores solsystem,« fortæller professor på DTU Space, John Leif Jørgensen, der er hovedforfatter til den nye artikel i Geophysical Research Letters.
»Vi ved ikke, hvordan det her støv kan slippe ud fra tyngdefeltet på Mars. På Jorden sker det ikke, fordi det er en våd, vandholdig planet, som holder støvet i atmosfæren. Men med vores beregninger på tusindvis af partikler ser vi en tydelig fordeling af støvet i et mønster, som stemmer med, at det kommer fra Mars.«
Artiklen fortsætter under videoen
Opdagelsen af det mulige støv fra Mars giver desuden en mulig forklaring på et fænomen, der er velkendt her på Jorden. Det er zodiakallys, som også kaldes ‘falsk daggry’. Det er et lysfænomen, der forekommer nær Solen langs zodiakalen (Dyrekredsen). På nordlige breddegrader er zodikallys mest synligt mod vest om foråret tidligt på aftenen samt om efteråret inden daggry. I troperne ses zodiakallys hele året.
Man har længe vidst, at dette lys måtte skyldes støv i rummet, der reflekterer sollyset og lyser op på Jorden som et ‘falsk daggry’.
»Man har ikke vidst, præcist hvilket støv i rummet, som har forårsaget zodiakallyset. Nu viser vores beregninger, at det formentlig skyldes det støvbånd, vi ser fra Mars. Hidtil har man formodet, at støvet stammer fra asteroider og kometer, som er kommet i den indre del af solsystemet,« fortæller John Leif Jørgensen.
Støvet er registreret under Juno-missionens lange rejse til Jupiter, hvor fartøjet helt efter planen kom i kredsløb 2016, og nu fra sin bane undersøger denne store gasplanet. Men det er først nu, at alle beregninger om støvet er færdige, verificerede og godkendt til videnskabelig publicering.
Kameraerne fra DTU bruges til at navigere Juno-fartøjet. De sikrer også, at der måles korrekt på Jupiters magnetfelt, som er denne missions hovedformål. Desuden har et af dem altså undervejs også undersøgt støvet omkring fartøjet.
Støvet er opdaget indirekte. Støvkornene kan nemlig ikke direkte registreres med udstyret. Men støvpartiklerne, der er mindre end diameteren på et hår (cirka 1/100 millimeter), har ramt Juno med så høj hastighed og energi, at der er slået små stykker af fartøjets overflade.
Tusindvis af disse små-stykker blev opdaget med kameraet og filtreret fra blandt over en million andre objekter, der er registreret undervejs. Derfra har forskerne så at sige regnet baglæns for at finde ud af, hvad årsagen var.
Den viste sig at være mindst 23.000 små støvpartikler. Og det mønster, de indgår i samt deres placering i verdensrummet mellem Jupiter, Mars og Jorden, dannede et mønster og en bane, som stemmer overens med, at de må stamme fra den røde planet.
