Leder: Rumforskere sætter Danmark på forsiden og strøm til grundforskningen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Rumforskere sætter Danmark på forsiden og strøm til grundforskningen

Det er sjældent, at dansk forskning rydder forsiden hos et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter, Science. Men det skete for nylig – ganske velfortjent. Danmarks hidtil dyreste rumprojekt, ASIM fra DTU Space, kunne for første gang fortælle detaljeret, hvad der foregår, når tordenguden Thor kører sin stridsvogn hen over himlen med Mjølner højt hævet. Forskerne gav et unikt kig ind i nogle af klodens voldsomste energiudladninger, nemlig de såkaldte jordiske gammaglimt, som opstår i særlige former for lyn.

Opdagelsen er gjort med danskudviklede instrumenter i et ESA-projekt på Den Internationale Rumstation (ISS), og artiklen i Science er formentlig blot en lille forsmag på, hvordan danske forskere over de kommende år vil afdække lynenes mysterier. Det er grundforskning, når det er bedst og vidner om, at de store opdagelser stadig findes derude, når bare vi husker at lede.

Dansk rumforskning har en særlig grund til at være stolt over ASIM. Resultaterne, vi ser nu, kommer af en langvarig, fokuseret og koordineret indsats mellem flere instanser og har formået at få en ekstra – også folkelig – opmærksomhed ved at inddrage den danske astronaut Andreas Mogensen, der under sit ophold på ISS tog billeder af lyn som et for­studie til ASIM.

Vigtigere end folkelig opmærksomhed er imidlertid, at projektet minder politikerne om, at forskning ikke altid kan og skal føre til en faktura. Nytteværdien af at vide noget om jordiske gammaglimt står ikke lysende klar, og vi kan risikere at vente i årevis på at få svaret. Tager man forretningsøkonomiske briller på, kunne man indvende, at vi har en lang liste af større udfordringer her på Jorden end at blive klogere på lyn. Rumforskerne har selv søgt at legitimere forskningen ved at omtale ASIM som et klimalaboratorium og argumentere for, at bedre viden om lynenes påvirkning på atmosfæren kan give os bedre klimamodeller. Men det er kun en halv sandhed. Virkeligheden er, at ingen på forhånd kender den egentlige nytte af grundforskning. Og mange grundforskere er også ligeglade, præcis som Ørsted var det.

Asim bygger som al anden grundforskning på en undren mere end et konkret behov for at finde løsninger. Lige siden satellitter i 1994 ved et tilfælde opdagede de voldsomme gamma­glimt fra tordenskyer, har danske forskere undret sig over, hvad der skabte dem. Undren er kernen i god grundforskning. Således funderede Ørsted for 200 år siden over, hvordan elektricitet og magnetisme var forbundet med hinanden, og opdagede på den baggrund elektromagnetismen, da han viste, at en elektrisk strøm kunne påvirke magnetnålen i et kompas. Mange år senere undrede Niels Bohr sig over, hvordan elektroner bevæger sig i atomet. Det lagde grunden til vores atommodel og senere kvantemekanikken.

Grundforskningen åbner for ny viden, der kan rumme svar og løsninger på tidens store udfordringer. Måske gemmer den svar på klimaudfordringen. Måske ikke. Vi får det kun at vide, hvis vi søger. Derfor er vi som et af verdens rigeste lande forpligtet til at gå forrest og presse på for nye videnskabelige gennembrud, uagtet at vi ikke kender gevinsterne.

Nye ideer, og på sigt nye højteknologiske produkter eller services, kommer imidlertid ikke ud af det blå – eller som lyn fra en klar himmel. Der ligger som oftest mange års grundforskning bag, og bl.a. er de mest betydningsfulde lægemidler udviklet på baggrund af opdagelser fra grundforskningen. Størrelsen på de samfundsmæssige gevinster af grundforskning er dog svær at opgøre, men der er en gevinst. Konsulentfirmaet London Economics har estimeret (2017), at for hvert pund, det engelske samfund kaster efter universitetsforskning set som helhed, er gevinsten for samfundet mere end fem pund. Rapporten ‘Contribution of academic research to innovation and growth’ (CBS, 2016), der har fokus på danske forhold, viste det samme.

I tilfældet ASIM er der heller ingen tvivl om, at resultaterne i sig selv har en afsmittende effekt på Danmark. Opmærksomheden fra udlandet gør os mere attraktive som forskningssted for topforskere, projektets fascinationskraft inspirerer unge til at vælge forskervejen, og i danske virksomheder som GomSpace vil den øgede opmærksomhed på dansk rumforskning utvivlsomt kunne mærkes. Der er grund til at være stolte over ASIM og hæve Mjølner op i strakt arm.

/thd

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Rumforskerne har selv søgt at legitimere forskningen ved at omtale ASIM som et klimalaboratorium og argumentere for, at bedre viden om lynenes påvirkning på atmosfæren kan give os bedre klimamodeller. Men det er kun en halv sandhed. Virkeligheden er, at ingen på forhånd kender den egentlige nytte af grundforskning. Og mange grundforskere er også ligeglade, præcis som Ørsted var det."
Det var befriende at redaktionen også så denne udmelding som det den var. En standard henvisning til et hot emne, klima.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten