Rumforsker: Månerejsen er en taktisk manøvre af SpaceX
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rumforsker: Månerejsen er en taktisk manøvre af SpaceX

Rejsen rundt om Månen vil kræve en opsendelse med en heavy-variant af raketten Falcon 9, hvor man sætter tre Falcon 9-kerner sammen for at få nok løftekapacitet til at løfte en kapsel ud i rummet. Illustration: SpaceX

SpaceX’ grundlægger, Elon Musk, afslørede mandag, at rumfirmaet i 2018 vil sende to rumturister på en ugelang rejse rundt om Månen og retur.

Der er endnu ikke kommet mange detaljer om, hvordan SpaceX vil nå at blive klar til det, for der er mange ting, som er anderledes end bare at flyve cargo til rumstationen ISS.

»Men SpaceX har jo tradition for, at deres udmeldinger også manifesterer sig og bliver til virkelighed på et tidspunkt, selv om tidsplanerne er lidt aggressive,« siger Jonas Bækby Bjarnø, der er rumforsker ved DTU Space.

Han hæfter sig både ved et rent politisk og kommercielt aspekt i månemissionen samt en række teknologiske udfordringer, der ligger i det kommende stunt, som han kalder det.

Politisk spin i månerejse

Nasa er for eksempel lige nu ved at finde ud af, hvad der skal til for at få fremskyndet en bemandet rumrejse med deres nye rumfartøj, Orion, til slutningen af 2018 i stedet for i 2019. Opsendelsen skal ske med det såkaldte SLS-system med en enorm raket, der på sigt skal bringe USA længere ud i rummet – til Mars. Det er et ønske, som den nye Trump-administration står bag.

Læs også: Nasa undersøger muligheden for at fremskynde bemanding af Mars-fartøj

SpaceX er kommerciel partner for Nasa og står for fragt af udstyr til rumstationen ISS. Ifølge en kontrakt skulle SpaceX også sende astronauter til rumstationen i 2018 med deres nye raket, Falcon Heavy, og kapslen Dragon 2 efter en ubemandet test senere i år.

Men projektet er forsinket, blandt andet efter at Nasa sidste sommer kritiserede SpaceX for en række forhold mht. sikkerhed og godkendelser. Meldingen kom i forbindelse med Nasas løbende gennemgang af programmet for commercial crew, der for tiden har tre leverandører, der på sigt skal levere services til rumstationen i form af både cargo og astronauter.

»Ved den statusopdatering fik SpaceX lidt hakker i tuden specielt på kapslen, Dragon 2, som man ikke var så langt fremme med som forventet. Så man kan sige, at der også er lidt politisk spin i månerejsen,« siger Jonas Bækby Bjarnø.

»Det her er en måde at forcere godkendelsen på. I og med at du her har en betalende privat kunde, der vil finansiere et projekt af denne art, har SpaceX muligheden for at sige, at vi sætter en hel raket og en kapsel til side til det og får human-ratet (det vil sige, at kapslen er sikker til bemandet rumfart, red.) hele systemkæden ved at lave den flyvning,« forklarer han.

For selv om SpaceX selv har en sikkerhedsproces, så vil man kunne få skudt den bemandede Dragon 2-rumkapsel i gang uden at skulle igennem alle Nasas reviews. Nasa har nemlig en meget stringent proces for at kvalificere et system til bemandet brug.

I en pressemeddelelse hylder Nasa deres samarbejdspartner SpaceX for planerne om månerejsen, men samtidig skriver Nasa, at man vil holde selskabet op på sine forpligtelser i forhold til at opfylde kontrakten om astronauter og cargo til ISS.

»Man skal ikke glemme, at Nasa har betalt for store dele af Dragon 2-kapslen, for fundingen er kommet gennem commercial crew-programmet. Så på den konto skylder SpaceX at levere varen til Nasa mht. fragten af astronauter til rumstation,« siger Jonas Bækby Bjarnø.

En konkurrent til Nasas SLS-system

Der er også et konkurrenceaspekt i det her, mener rumforskeren fra DTU Space. Den politisk helt varme kartoffel er for tiden Nasas eget kommende SLS-system til bemandede rumrejser. Det består af en megaraket, der skal bringe USA længere ud i rummet til Mars i 2030’erne.

»Falcon Heavy rummer i virkeligheden meget af det, som Nasas raket også gør. Meget stor løftekapacitet til en formodentlig væsentligt lavere pris. Og hvis man kan vise, at det system kan generere løftekraften og også er egnet til bemandet rumfart, så tager man virkelig noget af vægten ud af Nasas SLS-systems levegrundlag. Altså hvorfor man overhovedet har skabt det system,« siger Jonas Bækby Bjarnø.

SLS-systemet er et politisk projekt, fordi det tilgodeser alle de amerikanske stater ved, at der ligger lidt af projektet i alle stater – og dermed job.

»Men det er ikke den billigste løsning, og p.t. projekterer man med, at Nasa måske (kun) vil være i stand til at sende én af de krabater af sted om året, fordi de er så dyre. Og dér vil Falcon Heavy være billigere for en løftekapacitet, der måske ikke helt er lige så stor, men det nærmer sig,« siger Jonas Bækby Bjarnø.

Læs også: Space X skal til Månen med bemandet mission ! - og noget om deres Autonomous Flight Safety System...

Elon Musk kan med en månemission demonstrere, at Falcon-systemet i princippet kan det, som Nasa har brugt 10 milliarder dollars og 14 år på med SLS og Orion-kapslen.

»På den måde vil Elon Musk vise, at der ikke er noget galt i, at USA overlader tunge løfteopgaver til en kommerciel partner. Det vil i virkeligheden være et meget kraftigt statement over for det med, at Nasa skal udvikle sine egne raketter,« siger rumforskeren.

Hverken raket eller kapsel har fløjet før

Når vi ser bort fra det politiske, er der også store udfordringer rent udviklingsmæssigt for SpaceX, for slutningen af 2018 er en kort tidsfrist for et så omfattende projekt.

»Vi taler om en kapseltype, som de ikke har fløjet endnu. Og vi taler om en rakettype, som de i princippet heller ikke har fløjet endnu,« siger han og tilføjer:

»Den her opsendelse kræver en heavy-variant af raketten Falcon 9, hvor man sætter tre Falcon 9-kerner sammen for at få nok løftekapacitet til at løfte en kapsel ud i rummet. Så det er i sig selv et stort risikomoment.«

Planerne om raketten blev lanceret i 2013, og oprindelig var først test af raketten planlagt til begyndelsen af 2016. Men SpaceX har haft uheld med Falcon 9, og den store variant af raketten er blevet udskudt til i år, men stadig uden nogen dato.

»Så realistisk vil de måske kunne nå to-tre testflyvninger før månerejsen, og det er jo ikke megen erfaring. Det er jo ikke helt trivielt at tage tre raketter og sætte dem sammen. Dynamisk opfører raketten sig forskelligt, når du begynder at sætte dem sammen,« siger Jonas Bækby Bjarnø.

»Man kan komme langt med simuleringer osv., men der er stadig meget, man skal forstå, som har afgørende betydning. Der er for eksempel en indlæringskurve ved at skulle tanke tre raketter på samme tid, få dem til at tænde samtidigt osv.,« siger han.

Selve kapslen er testet ved en del statiske tests og aborttests, hvor man har testet, om systemet i et tilfælde af en nødsituation med astronauter om bord kan skyde kapslen af og lande den sikkert igen.

Læs også: Raketfolk om ny SpaceX-motor: Nu går Elon Musk ud på den tynde is

Så man ved, at raketten har evnen til at løfte en kapsel, der rummer den masse inklusive passagerer og ressourcer til at holde mandskabet i live i et vist tidsrum.

»Det, jeg er loren ved, er, at kapslen som sådan ikke er testet i rummet endnu. Og det er sjældent, at man laver testflyvninger af bemandede kapsler bemandet første gang. Det er stort set kun Nasas rumfærge, man har lavet det stunt med. Så jeg vil forvente, at der kommer et antal flyvninger med kapslen, før man ser den løbe af stablen,« siger Jonas Bækby Bjarnø.

Kunder kan miste tålmodigheden

Oveni er SpaceX’ tilbagevendende største udfordring, at de har et stort launchment, det vil sige firmaer, som de har kontrakter med, og service de skal levere. Og uheldene har betydet, at der har været halve år, hvor SpaceX ikke har sendt noget af sted.

Kunderne vil nu se, at månerejsen skyder sig ind imellem køen af de betalende kunder herunder Nasa. Og så er der en risiko for, at de køber en opsendelse et andet sted.

Lige nu har SpaceX otte-ti opsendelser om året, hvilket er ganske pænt, men for at gøre det, som de gerne vil, og håndtere det launchment med måske 50 betalende kunder, skal selskabet op på mere end en opsendelse hver måned for at indhente deres forsinkelse.

»Så det er et kunststykke at lave teknologiudvikling, som det her i virkeligheden er, og så samtidig hente penge hjem til at lave det stunt,« siger Jonas Bækby Bjarnø

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

da den allerede bruges ved levering af forsyninger til ISS. Her bruges Dragon til gods/forsøg der skal opbevares under tryk / varme / atmosfæriske forhold - og er således principielt også i stand til at huse mennesker. Det vil sige 'skallen' er klar...

Bare Space-X formår at undgå flere uheld, så skal det nok lykkes! Held og lykke, og spændende at følge...

  • 7
  • 0

Ja, Mr. El-ON har travlt med at overbevise investorerne om, at afkastet nok skal komme. De skal bare lige have lidt mere tålmodighed. Det er 'en gammel traver', som åbenbart stadig 'kan hives af stalden'.

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten