Rumfartsprojekter styrker dansk økonomi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rumfartsprojekter styrker dansk økonomi

For hver million kroner, der omsættes i danske rumfartskontrakter med den europæiske rumfartsorganisation ESA, skabes i gennemsnit en dansk meromsætning på 4,5 millioner kroner samt nye arbejdspladser i den højteknologiske sektor.

Det fremgår af en evalueringsrapport fra Rambøll Management, som er udført for Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Tallet er beregnet ud fra et gennemsnit over årene fra 2000 til 2007. I den periode modtog danske virksomheder ESA-kontrakter for 750 millioner kroner og øgede derved omsætningen med 3,4 milliarder kroner.

Desuden går kun en lille del af meromsætningen til udenlandske firmaer, og derfor konkluderer rapporten, at deltagelsen i europæiske rumprojekter direkte påvirker den danske økonomi positivt.

Tilsvarende gevinster er høstet på den videnskabelige front. Et internationalt, videnskabeligt peer-review panel har vurderet konsekvensen af Danmarks deltagelse i ESA i perioden 1997-2006, og det har givet anledning til anbefalinger, som Videnskabsministeriet nu vil nærlæse.

De generelle anbefalinger går på, at:

1) Danmark bør have en national rumfartsstrategi, som er bevidst om danske universiteters styrkeområder, industriens aktiviteter og befolkningens behov. Og deltagelsen i ESA-projekter bør være afledninger af denne strategi.

2) Den danske rumfartsorganisation, Danish Space Consortium, bør afløses af en uafhængig kommitté af folk med viden om rumfart. Kommittéen bør være rådgiver for regeringen og bør udføre opgaver, som normalt varetages af nationale rumfartsorganisationer (sådan som DTU-Space i øjeblikket gør det). Kommittéen bør beslutte, hvilke projekter, der skal finansieres gennem PRODEX eller andre rumfartsbudgetter.

3) Et formelt samarbejde bør introduceres, som sikrer, at rumfartsaktiviteter hos DMI, som hører under et andet ministerium, koordineres med Videnskabsministeriet.

De specielle anbefalinger:

1) Øremærkede bevillinger til ESA-projekter bør genindføres. Og herfra skal danske firmaer konkurrere om bevillingerne helt fra ide-fasen til den opfølgende forskning med de indhøstede videnskabelige data. Uddelingerne af midler bør selekteres af uafhængige udvalg, baseret på videnskabelige kriterier og med hensyn til danske, økonomiske hensyn.

2) Dansk deltagelse i PRODEX/GSTP bør øges i kombination med genindførelsen af øremærkede ESA-bevillinger, så Danmarks engagement i rumfarten styrkes. Det vil gavne synergien mellem industri og forskning.

3) Forskningsgrupperne må samordnes, især på områder hvor forskningen er for smal, og hvor tab af nøglepersoner er katastrofal. Forskning vedrørende Mars og rumfysiologi ved Københavns Universitet bør styrkes. Danske Mars-forskere har kun haft ringe held med at tiltrække midler til samarbejdsprojekter med flere forskningsinstitutioner, og disse projekter bør styrkes.

Dokumentation

Rambøll-rapporten
Peer-review rapporten
Forsknings- og Innovationsstyrelsens side

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten