Rumfartsorganisation fryder sig trods mistet kontakt til landingsmodul

Hvor befinder landingsmodullet Schiaparelli sig henne på Mars? Er det milliarddyre udstyr, leveret af blandt andre danske Terma, smadret i tusinder af stykker?

De to spørgsmål kan Europas rumfartsorganisation, ESA, i øjeblikket ikke svare på.

»Jeg er sikker på, at vi kommer til at forstå, hvad der skete med landingen, når vi har analyseret den enorme mængde data, som er blevet sendt tilbage,« sagde Andrea Accomazzo, som har titel af ESA Spacecraft Operations Manager, på et pressemøde i morges.

Mødet var indkaldt, efter at ExoMars’ landingsmodul Schiaparelli onsdag kl. 16.48 dansk tid ramte Mars’ overflade. Men det er altså endnu uvist, om den overlevede faldet, og om der kan etableres kontakt.

Læs også: ESA frygter, at Mars-lander er havareret

ESA er henrykte over, at rumsonden Trace Gas Orbiter som planlagt er gået i kredsløb om planeten efter at være blevet separeret fra Schiaparelli søndag.

Sådan skulle landingen ifølge ESA være foregået:

Landingen af Schiaparelli skulle ellers være foregået automatisk ved hjælp af bl.a. styring fra danske Terma, som sørgede for, at hastigheden blev reduceret til 1.700 km/t 11 km fra overfladen.

Det sket via en 5,5 kg boks leveret af det danske firma. Den såkaldte RTPU (Remote Terminal and Power Unit), som er en strømforsyning kombineret med styre- og sensorelektronik, der udfører alle de relevante målinger under landingsprocessen.

»Det bliver med nerverne uden på tøjet. Hvis vores boks ikke virker, bliver der ingen succesrig landing,« fortalte Kim Plauborg, afdelingschef for rumelektronik i Terma, tirsdag til ing.dk.

Men noget gik ikke som planlagt under den forventede bløde landing, da modulet blev adskilt fra satellitten Trace Gas Orbiter i en afstand af ca. 1,5 mio. km fra Mars.

Mistede kontakt kort før landing

De sidste 75 minutter før landingen blev instrumenterne tændt, hvorefter de sidste seks minutter af landingen gik med at bremse modulet op fra en topfart på 21.000 km/t.

11 km fra overfladen blev hastigheden reduceret til 1.700 km/t, og her måtte varmeskjoldet give op. Det blev skudt væk fra fartøjet ved hjælp af sprængladninger. Schiaparelli skulle tage de sidste kilometer ned til overfladen i en faldskærm med en diameter på 12 meter. Den skulle få landeren ned til 1,1 km højde.

Herefter er atmosfæren så tynd, at der ikke er modstand til yderligere opbremsning, men så skulle ni små raketmotorer tændes og bremse landeren helt ned til 4 km/t, da den var to meter over overfladen. De sidste par meter skulle den have lov at falde, hvilket den gerne skulle kunne tåle, da en 'honeycomb'-struktur i bunden fungerer som pude og afbøder stødet.

Læs også: Rumfart er en milliardindustri i Danmark

Termas enhed vil være spækket med elektronik og veje 5,5 kg. Illustration: Terma

Men omkring 50 sekunder før landing mistede ESA kontakt med landingsmodulet.

ESA vil på nuværende tidspunkt ikke gisne om, hvad der gik galt, men kommer alligevel med to udlægninger. I en orientering i morges før pressemødet lød det fra ESA, at faldskærmen ser ud til at være udløst tidligere end forventet, og at de små raketmotorer blev tændt kortvarigt, men før end forventet og i en højde, som endnu ikke er fastslået.

På pressemødet sagde David Parker, ESA’s direktør for Human Spaceflight og Robotic Exploration, at:

»De indledende undersøgelser indikerer, at faldskærmen fungerede efter hensigten indtil sidste øjeblik.«

Stream af landingen i kontrolrummet hos ESA:

Det fem mand store panel, som ESA havde stillet til rådighed, blev flere gange på forskellig vis udspurgt om sandsynligheden for, at Schiaparelli er havareret.

Panelet forsøgte på forskellig vis at undlade at forholde sig til spørgsmålet. Andrea Accomazzo sagde direkte, at han ikke forstod, hvad BBC’s journalist mente, da han blev bedt om at angive sandsynligheden for et havari:

»Vi kan ikke bekræfte, at vi har fået en blød landing. Men vi har en rumsonde i kredsløb. Vi kan lave videnskab. Så ja, jeg er glad. Ingeniørerne gør stort arbejde. Det er en stor succes,« lød det fra ham.

Generelprøve før Mars-mission om fire år

Landingen var tænkt som en generalprøve på en succesrig landing forud for ESA’s planlagte ExoMars-mission i 2020, hvor en rover efter planen skal lande på Mars.

En af designerne bag instrumenterne på den nye satellit i kredsløb, Manish Patel, har udtalt til The Telegraph, at den ikke-planlagte landing og mistede kontakt med landingsmodulet kan få økonomiske konsekvenser for støtten til næste opsendelse.

Den risiko affærdigede de fremmødte ESA-folk.

»Vi har en lind strøm af data, der kommer tilbage, og som lærer os at forstå, hvorfor der ikke skete en blød landing. Mars-udforskning er svært. Det presser alle vores industrier og ingeniører til at udvikle teknologi til fremtiden. Vi er fortrøstningsfulde, for der er masser at se frem til i forbindelse med ESA's Rover 2020-kampagne. Al hardware blev aktiveret, og der er masser af erfaringer at lære af,« sagde David Parker.

Læs også: Danske Terma holder vejret: Ansvarlig for perfekt ExoMars-landing i dag

En journalist fra sitet Space.com forsøgte da atter med en uddybning.

»I december skal ministrenes mødes for at tale om den fortsatte økonomiske støtte. Tror du, at de ser det seneste døgns begivenheder i et lige så positivt lys?« lød det fra ham.

»Ja. Resultaterne er åbenlyst gode,« erklærede Andrea Accomazzo.

Generaldirektør Jan Wörner pegede på, at han havde bemærket, at landingen havde tiltrukket stor interesse fra et bredt publikum på de sociale medier. Her var interessen fokuseret på den mistede kontakt med modulet Schiaparelli.

Velocity til undsætning

»Almindelige borgere har haft set filmen 'The Martian' og på den baggrund foreslået, hvorfor vi beder Velocity om at køre forbi og tjekke, hvordan Schiaparelli har det. Men det er jo beklageligvis lidt langt væk,« sagde en smilende Jan Wörner.

Foruden at analysere data fra landingen vil ESA forsøge at etablere kontakten til Schiaparelli. En opgave med et vist tidspres, idet der kun er batterikraft svarende til otte jorddage.

Det lykkedes ikke for ing.dk at få kontakt til Terma i forbindelse med denne artikel.

Se pressemødet fra i morges:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ville ikke "fryde" mig på ingen måde, da "general prøven" var et eklatant fiasko for Sciaparelli missionen. Det kan jo medføre at ESA's Mars rover må aflyses eller udskydes i lang tid.

  • 0
  • 1

Dette er selvfølgelig ærgerligt. Landinger er på den anden side altid forbundet med risici for havari. Det gælder også landinger her på jorden, ikke mindst de der sker ved ulykker. Som kørsel ud over afgrunde i bjergrige områder, der må medføre en del dødsfald. En del af disse måtte givetvis kunne forebygges med de rette tekniske løsninger (her uden at komme ind på økonomien i spørgsmålet).

  • 1
  • 0

Selv om pressen ofte fremstiller det på den måde, så er denne slags missioner sjældent sort/hvide (beskylder dog ikke ing.dk for det). Det ville naturligvis være at foretrække hvis alt lykkedes, men uheld og fejl kan man også lære rigtigt meget af, og hovedformålet med sådan en mission er at producere viden.

Det er lidt tidligt at dømme missionen helt ude, så nu må tiden vise om de mere detaljeret kan finde ud af hvad der er sket, og hvor meget de kan få ud af missionen på trods af uheldet.

  • 4
  • 0

Nyder generelt at læse på Ing.dk Et sted hvor vidende mennesker deler og diskutere om alt mellem himmel og jord. Når det så er sagt, så skære det mig i hjertet med sådan en overskrift. Det kan umuligt være korrekt oversat. Man kan umuligt fryde sig over at et projekt til flere milliarder, slår fejl. Jeg lugter desværre en EB overskrift i dette tilfælde, og det gør ondt, da ing.dk er mit ynglingsmedie, og jeg ved at det er for godt til at fornedre sig med clickbait. Kom nu, i kan jo sagtens. Folk læser med herinde, uanset overskriften.

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten