Rumfartsingeniør i fynsk bondeidyl

Når elektroingeniør Emil Kørner lægger hovedet tilbage og stirrer op mod himmelrummet, er det med visheden om, at hans fingeraftryk med stor sandsynlighed svæver rundt oppe i termosfæren i konstant omløb om Jorden.

Hans arbejdsplads, Damec Research, udvikler medicinsk udstyr og elektroniske applikationer til rumfartsindustrien, og en af Emil Kørners første opgaver som nytiltrådt rumfartsingeniør var at være med til at kalibrere nogle sensorer, der efterfølgende blev sendt op til Den Internationale Rumstation ISS.

Så medmindre udstyret er blevet steriliseret siden da, kan den 24-årige ingeniør prale med, at hans fingeraftryk svæver rundt i godt og vel 400 kilometers højde.

Det er, som Emil Kørner selv udtrykker det, 'god lir', men det stod ellers ikke skrevet i stjernerne, at Emil Kørner skulle ende i rumfartsindustrien, da han dimitterede fra SDU i januar i år.

Men da en SDU-ansat, som Emil Kørner havde arbejdet for i forbindelse med universitetets brobygningsordning, en dag besøgte Damec Research, spurgte selskabets direktør, Thomas A.E. Andersen - som også er Ingeniørens rumfartsekspert - om muligheden for at lave et jobopslag på SDU. Blandt andre navne blev Emil Kørner nævnt.

To jobsamtaler senere var han blevet ansat i virksomheden, der blev grundlagt i 1988 og i dag har 13 ansatte. SDU's betonbygninger blev skiftet ud med den idylliske Lindved Hovedgård sydøst for Odense, lige på den anden side af E45, der huser Damec Research og søsterselskabet Innovision.

Næsten tre ton udstyr i rummet

En allé flankeret af kastanjetræer fører op til Lindved Hovedgård, en bindingsværksbygning fra 1400-tallet, der oprindelig blev brugt som korngård. Den solgule bygning ligner mest af alt et ærkedansk forsamlingshus, men inden for murene gemmer sig bl.a. renrum og kontrolcenter.

»Der er en masse rumfartserfaring i den bygning her. Den har været med til at sende masser af ting op i rummet,« fortæller Emil Kørner, da vi har bænket os i Damecs nyligt indviede konferencelokale.

Nærmere bestemt 2,7 ton af Damecs udstyr er gennem årene sendt op i rummet, både til Den Internationale Rumstation, russernes nu skrinlagte rumstation Mir, samtlige Nasas rumfærger samt ESA's Spacelab.

Kostbar elektronik

Rumfartsbranchen er en konservativ en af slagsen, der sætter pris på gennemtestede systemer. Således overgik computerne på ISS først for nylig til Windows XP. Indtil da havde styresystemet været gode gamle Windows 2000, der ellers blev erstattet af netop XP helt tilbage i 2001 og vel snart er moden til at blive en del af it-branchens veteranmuseum.

Og såvel Nasa som ESA er nogle krævende herrer, der som alle andre aktører i branchen stiller store krav til standarder og dokumentation. Arbejdslønnen er dyr deroppe i rummet, og ligeså er materialer og komponenter - mange af dem hentet fra militærindustrien.

Så det var med anspændte fingre, at Emil Kørner tre uger efter sin tiltræden sad i Damecs renrum og for første gang havde et stykke svinedyrt rumfartselektronik mellem hænderne.

»Noget af det første, jeg lavede, var at teste nogle konvertere, som ikke er helt billige. Jeg tror, jeg tjekkede benforbindelserne mindst ti gange, inden jeg gik i gang,« siger Emil Kørner med et skævt smil.

'Houston, we have a problem'

Det lokale renrum gemmer sig ved siden af trappen op til Damecs lokaler på førstesalen og fungerer blandt andet som loddeværksted. Alt loddes i hånden, hvis det skal om bord på et rumfartøj. I renrummet er der filter i ventilationskanalen og konstant overtryk. Arbejder man derinde, er man iført antistatisk tøj og sko.

Oppe på førstesalen ligger det kontrolrum, som de ansatte bruger til at kommunikere med eksempelvis Nasa og astronauterne, når udstyr som Damecs motionscykel skal testes i praksis. Her har Emil Kørner siddet med og lyttet, mens en astronaut trampede i pedalerne og snakkede med Nasas kontrolcenter.

»Man sidder og lytter med og kan melde ind. Man melder sit navn, hvem man snakker til, og hvor man sidder henne. Det er ikke bare på film, at man siger 'Houston, we have a problem'. Sådan taler man faktisk,« fortæller Emil Kørner, der selv netop har været på kursus i rumfartsbranchens talekoder i Køln.

I så lille en virksomhed som Damec proppes medarbejderne ikke ned i særlige kasser med hver sit ansvar. Og det er netop en del af charmen ved jobbet, synes Emil Kørner.

»Det er spændende, der er udfordringer i det. Der er nogle høje krav til det, man laver. Og jeg kan meget godt lide den høje detaljegrad, og at man skal beskrive, hvad man laver i nogle rapporter. Det var også det, jeg fornemmede under samtalen dengang: Det handler meget om at gå helt ned i detaljen.«

På forhånd var han lidt usikker på, om en titel som diplomingeniør var nok til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, men nu virker muligheden for at læse videre meget langt væk. Også selv om en karriere inden for rumfart ikke lige var det, Emil Kørner havde forestillet sig.

»Man går vel ikke og tænker: 'Yeah, rumfart'. Det var ikke barnedrømmen. Men rumfartsteknologi er jo det ypperste, så selvfølgelig er jeg blevet mere og mere fascineret af det.«