Rumfart er en milliardindustri i Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rumfart er en milliardindustri i Danmark

Danmark er ingen stor rumfartsnation. Vi har endnu ikke haft en dansker i rummet, og indtil videre er det kun blevet til en enkelt mellemstor og en god håndfuld ganske små satellitter. Men til september sendes danske Andreas Mogensen op til Den Internationale Rumstation, ISS, og danske firmaer og universiteter er faktisk pænt med, når det gælder om at levere hardware og software til rumfartøjer og ISS.

Vi har nemlig nogle teknologiske kompetencer, der er helt i top på verdensplan, så vi er i stand til at udfylde vigtige nicher på markedet for rumteknologi.

Læs også: Superstabile danske stræbere giver præcise data fra satellit

Rumfart er rasende dyrt, så kun de færreste nationer har deres eget rumprogram. I Europa har vi i stedet rumfartsorganisationen ESA, som Danmark da også har været medlem af siden grundlæggelsen i 1975. ESA står bag en række videnskabelige rummis­sioner og har haft et rigtig godt 2014, hvor det for første gang nogensinde lykkedes at lande på en komet.

Efter ti års rumrejse kom rumsonden Rosetta helskindet frem til kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, så den kunne frigive landingsmodulet Philae. Selv om landingen ikke gik helt som planlagt, er missionen en kæmpe succes for europæisk rumfart, og uden en avanceret strømforsyning fra danske Terma var Rosetta måske ikke nået frem til målet.

Terma presset til at præstere

I rummet er der brug for teknologi ud over det sædvanlige. Når det gælder hardware, stilles der ekstreme krav til pålidelighed, strømforbrug, vægt og størrelse, så rumfart er i høj grad med til at drive den højteknologiske udvikling fremad. Det er også noget, de mærker hos Terma Space, der beskæftiger i omegnen af 170 mennesker og er Danmarks suverænt største spiller inden for rumfart:

»Da Rosetta kom i udbud, krævede ESA, at rumsondens kraftcenter – det mest kritiske system – skulle veje og fylde 30 procent mindre, end det var standarden på markedet på det tidspunkt. Desuden skulle power-enheden sørge for, at solpanelerne gav den maksimale effekt uanset temperatur,« fortæller Carsten Jørgensen, der er direktør for Termas rumfartsdivision.

»Det var nogle krav, der virkelig pressede Terma ud i nogle områder, hvor vi slet ikke havde været før. For eksempel måtte vi lave om på vores produktionsproces for at komme helt derned i vægt og volumen.«
Med erfaringerne fra udviklingen af strømforsyningen til Rosetta kunne Terma byde ind på andre missioner, så firmaet blev valgt til at levere lignende enheder til Mars Express og Venus Express, som nu er i kredsløb om henholdsvis Mars og Venus.

»For nylig leverede vi også en power-enhed til BepiColombo, som er en mission til Merkur med opsendelse i 2017, og vi har udviklet en enhed til den første af de to ExoMars-missioner, der skal op i 2016. Desuden sidder vores power-enheder i de fire første Galileo-satellitter, der er sendt op,« lyder det fra Carsten Jørgensen.

ESA-medlemskab er guld værd

Ud over strømforsyninger leverer Terma blandt andet stjernekameraer og software til rumfartøjer, og det er især medlemskabet af ESA, der har banet vejen for Terma og de fleste af de andre danske rumfartsfirmaer. Hvert år sender den danske stat i omegnen af 200 millioner kroner til ESA, og langt størstedelen af pengene kommer igen i form af ESA-kontrakter med dansk rumfartsindustri og forskningsinstitutionerne.

»Hvis Danmark ikke var medlem af ESA, så havde vi ingen rumfartsindustri overhovedet. ESA er et springbræt for udvikling af rumteknologi, og vores succes skyldes, at vi har været med til at udvikle tingene for ESA og derigennem fået dem afprøvet i rummet. Når vi først har vist, at vores systemer rent faktisk fungerer i rummet, får vi ikke bare adgang til andre ESA-missioner, men også til andre markeder,« siger Carsten Jørgensen fra Terma.

Drypper på underleverandører

Udviklingsarbejdet med Rosetta har også resulteret i ordrer i firmaets forsvarsdivision, så leverancen har altså haft stor værdi – ikke bare for Terma, men også for en række underleverandører.

»I forbindelse med Rosetta trak vi otte danske leverandører med ind i samarbejdet med ESA. Det betød, at de firmaer blev kvalificeret på et højere niveau, hvilket kunne skabe yderligere forretning for dem. Hver eneste gang vi udvikler et stykke elektronik til et rumfartøj, har vi 8-12 underleverandører af printkort, magnetiske komponenter, analyser og meget mere. De firmaer kan så markedsføre sig med, at de leverer til rumfart,« fortæller Carsten Jørgensen. Det kan for eksempel være underleverandører som danske Flux, der designer og producerer spoler og transformatorer, der kan bruges i elektronikken til satellitter og rumraketter.

Inden for rumfart er der ingen fortryd­el­sesret – man kan ikke bare udskifte enheder, der går i stykker. Lars A. Gregersen, FLUX

»Vi leverer til stort set alle satellitter,« siger Lars A. Gregersen, der er salgschef for Space, Aerospace og Defence i Flux.

»Inden for rumfart er der ingen fortrydelsesret – man kan ikke bare udskifte enheder, der går i stykker. Der er et krav om, at tingene skal fungere perfekt og optimalt i måske 10 eller 15 år. Intet må gå galt, og komponenterne skal kunne holde til ekstreme temperaturer, vibrationer og den slags. Der skal rigtig meget dyrt og avanceret udstyr til at teste produkterne, så vi kan stå inde for, at vores komponenter kan holde – ligesom de har gjort det på Rosetta-missionen.«

Lars A. Gregersen er også formand for rumfartsgruppen i Dansk Industri, som for nylig undersøgte, hvor stor en omsætning den danske rumfartsindustri egentlig står for. Det blev til 1,3 milliarder kroner, og meget af den omsætning får de danske virksomheder kun i kraft af ESA-samarbejdet.

Pengene kommer fem gange igen

Analyser foretaget i Danmark, Sverige og Norge viser, at pengene til ESA er givet rigtig godt ud, idet hver krone faktisk kommer fire-fem gange tilbage, når man regner den afledte omsætning med. Derfor ville det give særdeles god mening, hvis Danmark bidrog med mere til ESA, siger både Carsten Jørgensen og Lars A. Gregersen.

De bakkes op af Kristian Pedersen, der er direktør for Institut for rumforskning og rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, i daglig tale DTU Space:

»Der er en rapport fra Rambøll fra 2008, der viser, at hver krone, man bruger på ESA, kommer fem gange igen direkte til dansk industri i form af ordrer og arbejdspladser. Og så er der også indirekte effekter, så vi får nok snarere pengene igen ti gange. Så hvis man kigger på økonomi og arbejdspladser, er der vældig god ræson i at bidrage mere – både på kort og lang sigt,« påpeger han.

»Den teknologi, som udvikles i forbindelse med et ESA-projekt, kan videreudvikles til andre rummissioner, men den kan også finde anvendelse til noget helt andet og på den måde skabe meget mere værdi. Rummet driver en højteknologisk udvikling til gavn ikke bare for rumfarten, men også for andre brancher – og det er et håndfast argument for, at Danmark burde bruge flere penge på rumforskning.«

Læs også: Big Bang-data efterbehandles med dansk software

Hver krone, man bruger på ESA, kommer fem gange igen direkte til dansk industri i form af ordrer og arbejds­pladser.Kristian Pedersen, DTU Space

På DTU Space er ingeniørerne blandt andet eksperter i at udvikle stjernekameraer, som satellitter og rumsonder bruger til at orientere sig, og i magnetometre, der måler størrelsen og retningen af magnetfelter med meget stor nøjagtighed. Begge slags instrumenter er med på den 62 kg tunge satellit Ørsted, der blev sendt op i 1999 for at måle Jordens magnetfelt. Ørsted er det hidtil største og mest ambitiøse danske rumprojekt, og satellitten sender stadig værdifulde data tilbage til forskerne.

Siden Ørsted har DTU Space haft instrumenter med på flere end 50 rummissioner, og instituttet står i spidsen for Swarm-missionen, hvor tre satellitter nu er i gang med at kortlægge Jordens magnetfelt med endnu større præcision, end Ørsted gør det – ikke mindst ved hjælp af danske magnetometre.

Danske forskere får data først

DTU Space udvikler også radarer til at måle isdække på land og hav og detektorer, der gør det muligt at måle røntgenstråling i rummet. Og når der er dansk udstyr med på rumfartøjerne, kan danske forskere lettere få adgang til de data, som videnskabelige missioner resulterer i, fortæller Kristian Pedersen:

»Når vi i Danmark er med til at bygge en del af et instrument, så betyder det, at vi får førstehåndsadgang til data, der kan give videnskabelige gennembrud. Og hvis vi investerede lidt mere og kunne byde ind på flere videnskabelige instrumenter, ville vi få mere forskning ud af det – ud over at det selvfølgelig ville være til gavn for de firmaer, der skal bygge instrumenterne.«

Rundt omkring på universiteterne sidder forskerne da også og tørster efter data. For eksempel kan astrofysikerne fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet næsten ikke vente på, at det europæiske rumteleskop Euclid bliver sendt op. Euclid skal måle universets acceleration og kortlægge kosmiske strukturer for at gøre os klogere på det mørke stof og den mørke energi i universet. Både DTU Space og Terma er med i udviklingen af rumteleskopet, der sendes op i 2020.

Forinden står Danmark for Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM), som i hvert fald målt i kroner bliver det største danske rumprojekt nogensinde. Eksperimentet skal sidde på Den Internationale Rumstation, ISS, og observere lyn, der går fra tordenskyer og opad mod rummet, så forskerne kan blive klogere på deres betydning for Jordens klima.

Godt med grej på ISS

ASIM udspringer af et DTU Space-forslag, som blev godkendt af ESA, og Terma er valgt som hovedentreprenør på instrumentpakken – herunder en røntgendetektor fra DTU Space – der skal sendes op til ISS i 2016. Og det bliver ikke første gang, Danmark sørger for udstyr til ISS, for faktisk bruger astronauterne deroppe en kondicykel fra Danish Aerospace Company hver eneste dag.

Kondicyklen bruges både til at holde astronauterne i form i den vægtløse tilstand og i forbindelse med fysiologiske forsøg, som Danish Aerospace har også leveret udstyr til. Igennem de seneste 25 år har firmaet fået sendt hele tre ton udstyr ud i rummet i forbindelse med forskellige missioner, ikke mindst på de amerikanske rumfærger, og mere er på vej.

Det danske motionsudstyr er udviklet på bestilling fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, der da også står for en del af ordrerne til danske rumfartsvirksomheder. I 2004 blev firmaet Weibel Scientific for eksempel kontaktet af Nasa, som ville høre, om det danske firma kunne levere en ganske særlig radar. Det skyldtes en ulykke året før, hvor rumfærgen Columbia eksploderede, da den var på vej tilbage til Jorden, fordi et stort stykke isolering fra en brændstoftank var faldet af ved opsendelsen. Isoleringen havde ramt en af vingerne og slået hul, så vingen ikke kunne holde til turen ned gennem atmosfæren.

»Nasa mente, at vi havde en teknologi baseret på Doppler-radar, der kunne bruges til at måle på de ting, der faldt af og ramte kaklerne. Så vi tog over og demonstrerede en radar, og Nasa bestilte så to kæmpe radarer, som siden har været med ved alle rumfærgeopsendelserne og flere andre opsendelser,« fortæller Peder R. Pedersen, der er administrerende direktør for Weibel Scientific.

»Det satte gang i vores rumfartseventyr. Nu har vi leveret en tilsvarende radartype til det japanske rumfartsagentur, Jaxa, som bruger radaren til at følge raketter, når de sendes op, så de kan se, om flyvningen sker som planlagt.«

Weibel Scientific har således ikke haft brug for ESA, omend firmaets direktør da ikke lægger skjul på, at det ville lune med ordrer fra den front, for eksempel på radarer til at lokalisere og følge rumskrot. Men der er noget, der er endnu vigtigere, siger Peder R. Pedersen:

»Det allervigtigste, vi kan få, er superdygtige ingeniører og videnskabsfolk. Det er bare så vigtigt at få uddannet nogle gode folk. Der er for få af dem – vi skal have flere af de allerbedste i Danmark.«

Nicher til iværksættere

Industrien efterspørger flere højtuddannede folk som den danske astronaut Andreas Mogensen, der blandt andet skal op til ISS og teste teknologier, der skal bruges til næste genera­tions motions- og overvågningsudstyr fra Danish Aerospace. Den danske cleantech-virksomhed Aquaporin vil også få testet membraner til vandrensning i forbindelse med Andreas Mogensens mission.

I 2017 kan danske strømpebukser med indbyggede sensorer, som gør det muligt at måle muskelaktiviteten i astronauternes ben under træningen, også være på vej ud i rummet. De højteknologiske strømpebukser kan give astronauterne på ISS et mål for, hvor meget de skal træne for at undgå at miste muskelmasse i den vægtløse tilstand. Ohmatex udvikler strømpebukserne på bestilling fra ESA – endnu et eksempel på, hvordan et dansk firma kan udfylde en niche inden for rumfartsteknologi.

Ohmatex har ikke så mange år på bagen, men rummet rummer masser af muligheder for nystartede virksomheder med gode ideer. Det ved de alt om hos GomSpace, som har eksisteret i syv år, og som har specialiseret sig i ganske små satellitter. Firmaet er udsprunget fra Aalborg Universitet, som var blandt de første til at bygge og i 2003 opsende en såkaldt CubeSat – en satellit, der kun måler 10x10x10 centimeter, og som vejer under et kilogram.

Studerende fra Aalborg Universitet står nu bag tre CubeSats, og to mere er på vej. På DTU Space konstruerer de studerende nu også CubeSats, og her er det foreløbig blevet til to af slagsen.

Større ambitioner, tak

GomSpace udvikler og sælger dele til nanosatellitter, hvilket har vist sig at være en lovende forretning. Indtil nu har der været GomSpace-udstyr med på en snes små satellitter, som primært er leveret til universiteter, og firmaet har også fået opsendt sin egen satellit, GOMX-1.

»Nu er vi gået over i vækstfasen, hvor vi begynder at rette vores fokus mod professionelle anvendelser af vores udstyr. Nanosatellitter, der er billige at fremstille og sende op, kan være en game changer i den del af det professionelle segment, hvor satellitterne skal rumme radioteknik. Det kan for eksempel være inden for forsvar og sikkerhed eller til at overvåge flytrafikken,« fortæller Niels Buus, direktør for GomSpace.
Niels Buus er sikker på, at Danmark kan drive det vidt inden for rumfart, ikke mindst når det gælder nanosatellitter. Men han kunne godt bruge nogle flere initiativer fra det officielle Danmark, både i forhold til praktiske ting som for eksempel at få tildelt radiofrekvenser til kommunikation med satellitterne og på et mere overordnet plan:

»Jeg synes bestemt, vi skal have oprettet et dansk rumfartsagentur – et sted, hvor myndighedsopgaven inden for rumfart i Danmark kan udøves uafhængigt, og et sted, hvor de overordnede strategier for branchens udvikling kan formuleres. Vi skal have konkretiseret og kommercialiseret den danske rumfart, være mere ambitiøse og kræve lidt mere af os selv,« lyder opfordringen fra Niels Buus.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis vi i stedet for brugte de penge til forskning og støtte af opstart til højteknologi, som idag går til 'flygtninge' og 'bistand', ville vi kunne gøre meget mere for Verden. Vi ville kunne skabe masser af arbejdspladser både i Danmark OG i udlandet.

  • 7
  • 18

Hvis vi i stedet for brugte de penge til forskning og støtte af opstart til højteknologi, som idag går til 'flygtninge' og 'bistand', ville vi kunne gøre meget mere for Verden. Vi ville kunne skabe masser af arbejdspladser både i Danmark OG i udlandet.

Eller vi kunne bruge dem på bekæmpelse af fanatisme og racisme, så enhver debat på nyhedssites, ingeniørsites eller sociale medier ikke skulle oversvømmes af DF vælgere, der ikke har andet i hovedet end at dreje enhver debat over på noget med "de fremmede" og hvad de angiveligt koster os.

Mon ikke også nødhjælp og eksport af energi, vand, landbrugs og miljøteknologi kaster lidt basse ører af sig, hvis vi endelig skal gøre alt op i kroner og ører.

Og kan vi så ikke snakke om rumfart i stedet?

Jeg er helt klart FOR at poste flere penge i det. Ikke kun fordi det er spændende, men også fordi jeg tror, at de udfordringer man stiller menneskeheden ved at gøre det, næsten med sikkerhed vil kaste nye teknologier af sig, som senere vil være til gavn i helt andre sammenhænge. Og så kan det måske også få os til at stå lidt sammen i stedet for at bekæmpe hinanden, når man kan se det hele lidt fra et andet perspektiv.

  • 8
  • 6

Det kunne være interessant om der på et tidspunkt kommer en positiv økonomisk effekt af græsrodsrumfarten her i Danmark (CS og RML). Om ikke andet er det med til at opbygge anseelse i udlandet sam viden om raketteknologi her i landet og det er jo altid et plus. Altså ud over alle de spændende blogs og videoer der kommer ud af projekterne.

  • 6
  • 2

Jeg er helt klart FOR at poste flere penge i det.

Men debatten om, hvor de skal komme fra, nedgør du.

I betragtning af, hvor mange arbejdspladser Novo Nordisk fx har skabt i udlandet, synes jeg det er en reel diskussion, om ikke det private erhvervsliv er bedre til at skabe jobs, end Danida er det. Hvis vi målrettede de 18mia bistandskroner til grundforskning indenfor rumfart, medicin og andre områder hvor danske virksomheder er gode, ville det garanteret skabe flere jobs i andre lande, end vi kan gennem Danida. Det ville også skabe jobs i Danmark.

  • 3
  • 4

Men debatten om, hvor de skal komme fra, nedgør du.

Tjah - måske har du ret. Jeg så det ikke som et oplæg til debat om, hvor evt. penge skulle komme fra, men mere bare en kommentar om at de penge er spildt. Men det kan da godt være, at dit indlæg var mere konstruktivt end jeg kunne læse ud af det. I så fald - beklager jeg.

Der er jo masser af steder man kunne tage pengene fra. Kontanthjælp og dagpenge f.eks. Når man alligevel på magisk vis får skabt en masse arbejdspladser, så har man jo ikke brug for pengene der. Men sagen er jo, at de arbejdsløse ikke forsvinder med et trylleslag, og det gør behovet for nødhjælp heller ikke.

  • 2
  • 0

De 2 danske græsrodsbevægelser vil inden for kort tid gøre det muligt at lave suborbitale opsendelser.
Dette vil kunne hjælpe udvikling af nye virksomheder, disse vil have acces on demand via billig lokal launch kapacitet.

  • 1
  • 1

De selskaber jeg tænker på er dem der vil indsamle og sælge data i området over 35 km højde.
Det er her oppe at det begynder at blive vanskeligt at få fly og balloner op. Folk der vil slå højde rekorder i faldskærms udspring, HAHO og HALO forsøg.
Det er virksomheder der ikke eksisterer endnu, og som først vil opstå når muligheden kommer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten