Rum-laser skal holde øje med hvert et træ og busk på Jorden i 3D
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Rum-laser skal holde øje med hvert et træ og busk på Jorden i 3D

GEDI i lastrummet på Dragonmodulet. Illustration: Nasa

Hvordan forandrer alt det grønne på Jorden sig, når tørke, luftstrømme og varmere eller koldere temperaturer rammer det? Og hvad betyder det for CO2-indholdet i atmosfæren?

Det vil Nasa prøve at få et overblik over med sin Gedi-mission (Global Ecosystem Dynamics Investigation), som blev sendt afsted fra Cape Canaveral i aftes kl. 19.16 med kurs mod rumstationen, hvor den skal arbejde i to år.

Satellitten er udstyret med et lidar-instrument med otte laserbeams, som sender lys mod Jordens biomasse for at finde ud af, hvor meget der i virkeligheden er. Lidaren gør det nemlig muligt også at se på, hvor høje de enkelte træer er, så forskerne kan få et samlet overblik over, hvor meget CO2, der er lagret i skovene, og hvor hurtigt træerne vokser.

»Vi er rigtig glade for denne mission, fordi vi får en pegenøjagtighed, som ligger ud over, hvad der tidligere har været muligt,« siger John Leif Jørgensen, professor på DTU Space, som er partner i projektet.

»Vi ved ikke i dag, hvad der får en skov til at vokse hurtigt eller langsomt. Vi ved heller ikke præcist, hvordan de bliver påvirket af tørke. I det hele taget skal vi se på, hvordan økologien klarer sig,« siger han.

Læs også: Nasa vil kortlægge verdens skove med laser fra rummet

Illustration: Nasa

Stjernekameraer kalibrerer data

Pulserne i instrumentet rammer således hvert eneste træ i verden, hvor lyset vil delvist absorberet, delvist reflekteret. Og ud fra dette kan forskeren – eller måske rettere Nasas supercomputer – afgøre, hvor meget biomasse vi p.t. har på Jorden.

For at kunne bruge de meget præcise data med høj opløsning, dvs. en præcision på op til fem meter, skal instrumentet helst hænge stille ud fra rumstationen, hvilket kan være svært, når materialerne giver sig i varmen og kulden.

Tidligere har man fastholdt instrumenterne på en tung platform, men det er både dyrt og besværligt – og platformen giver sig også. Derfor har DTU Space leveret tre af deres kendte stjernekameraer, som er monteret rundt om instrumentet for konstant at måle på stjernehimlen, så det bliver muligt at kompensere for bevægelser i data senere.

»Vi kompenserer for de termoelastiske kræfter. Hardwaren i vores stjernekameraer er den samme som altid, men de har fået følge af ny elegant software. Vi har kalibrereret ørerne af for at vise, at det virker godt, så det kan sagtens blive løsningen på mange andre fremtidige missioner,« siger John Leif Jørgensen.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor lader man ikke bare den udtjente rumstation hænge?

Ingen fare for øjnene

Kan man se laserlyset fra Jorden?

»Nej, er du sindssyg. Det var Nasa også meget bekymret for, men vi spreder beamet så meget, at selv hvis man står lige foran instrumentet, får man ikke ødelagt synet. Vi skulle nødigt skyde flyvemaskiner ned,« siger John Leif Jørgensen og understreger, at spredningen af lyset var en af de absolut vanskeligste ting ved instrumentet.

»Det var dyrt at lave den optik, der kan sprede energien så meget. Den skyder jo overalt og kører hele tiden med høj kraft for at skyde igennem regnskoven. Men der sker ingenting for os,« lover han.

Læs også: Astronauter har afkodet dna i rummet for første gang

Forsinket pga. rådden musemad

Laseren er bygget af Nasa i samarbejde med University of Maryland og skulle egentlig have været sendt afsted tirsdag. Men pga. råd i en sending mad til rumstationens forsøgsmus, måtte raketten vente en dag mere.

Med på turen til ISS var desuden Aarhus Universitets første studentersatellit, som vi fortalte om tirsdag. Læs mere om denne mission her.

Se desuden mere om lasermissionen her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Greening of the Earth and its drivers: Factorial simulations with multiple global ecosystem models suggest that CO2 fertilization effects explain 70% of the observed greening trend, followed by nitrogen deposition (9%), climate change (8%) and land cover change (LCC) (4%).
https://www.nature.com/articles/nclimate3004 (2016)

Enhanced seasonal CO2 exchange caused by amplified plant productivity in northern ecosystems: Airborne and surface data show that the amplitude of the seasonal cycle (hereinafter called “CO2 amplitude”) has increased since 1960, particularly north of 45°N, where increases as large as 50% have occurred.
http://science.sciencemag.org/content/earl...

  • 1
  • 0

Tilbag står alene, *hvem er sindsyg?"
*Nej, er du sindssyg. Det var Nasa også meget bekymret for, men vi spreder beamet så meget, at selv hvis man står lige foran instrumentet, får man ikke ødelagt synet. Vi skulle nødigt skyde flyvemaskiner ned,« siger John Leif Jørgensen og understreger, at spredningen af lyset var en af de absolut vanskeligste ting ved instrumentet" ;-)

  • 0
  • 0