RUF - et alternativt scenarium for fremtidens trafik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

RUF - et alternativt scenarium for fremtidens trafik

Det er prisværdigt at Ingeniøren prøver at forudse hvordan trafikken kan udvikle sig til år 2030. Det er samtidig bemærkelsesværdigt at denne fremskrivning ikke tager højde for at der kunne ske en teknologisk udvikling, som ikke blot handler om via ITS at gøre det endnu mere indviklet at køre bil.

Jeg mener et langt mere interessant scenario handler om hvad der sker hvis RUF systemet bliver udviklet (ruf.dk). Det handler om dualmode transport, hvor køretøjerne kan køre både på vejen og på en særlig monorail.

Det starter med at politikerne vedtager, at der skal bygges en testbane for RUF. Den bliver placeret ved Næstved, hvor der er politisk opbakning til projektet. Efter at have demonstreret for politikere og offentligheden, at det er muligt at få en maxi-ruf (10 personers elektrisk dualmode bus) og en ruf (dualmode elbil) til at køre uden problemer på skinne og på vej, indhenter politikerne tilbud på de køretøjer og skinnemoduler, som systemet er opbygget omkring.

Der bliver nu lavet en beregning på, hvad et simpelt linie baseret RUF system på Ring 3 vil koste. Niras og RUF International har givet et overslag, som lyder på 1,5 mia. kr., dvs. billigere end alle de fire traditionelle forslag, som har været analyseret.

Da RUF kan give en bedre trafikbetjening på Ring 3, vælger politikerne at realisere RUF løsningen.

Samtidig går de i gang i Indien, hvor Calcutta gerne vil bygge 100 km RUF bane. Trafikministeren fra West Bengalen besluttede at starte efter at have besøgt RUF testbanen ved Næstved. Dette projekt giver de næste 30 år en licens indtægt til Danmark på 30 mio. kr. om året.

Beslutningen om Ringmetroen revideres i lyset af de nye muligheder, som viser sig med RUF teknologien. Hvor den traditionelle metro kun kan rokke 1 pct. ved bilkørslen, så kan RUF for den samme sum penge etablere et meget attraktivt tilbud hvor metro ringen (baseret på maxi-ruf) suppleres med tilbringer linier fra store P-pladser for enden af motorvejene. Hemmeligheden ligger i, at RUF er et meget effektivt system i kraft af sin opbygning. Det fylder minimalt så der kan være to linier i et rør. Det kan indeholde stejle stigninger, så man kan etablere stationer på overfladen (f.eks. midt i en S-togs perron).

København – Ringsted bliver alligevel ikke forbundet med en ny jernbane, da det viser sig at være langt mere attraktivt og billigere at lægge en RUF linie parallelt med den gamle jernbane og således betjene pendlerne fra Roskilde og Ringsted på en langt mere attraktiv måde. RUF kan tilbyde at afhente pendlerne på deres bopæl og køre dem direkte til kontoret hvis de vil betale for det. Maxi-ruf'en kan fungere som telebus for pendler abonnenter i Ringsted, som hurtig skinnebus til København og som "sporvogn" uden spor i København, hvor den kører elektrisk på batterier i den indre by.

Motorvejen til Frederikssund kan nu spares, da en RUF bane vil kunne tiltrække så mange bilpendlere at den eksisterende vej kan klare resten. RUF banen forbindes med S-togs nettet ved Flintholm station, men man kan også fortsætte som "RUF sporvogn".

På dette tidspunkt har bilfabrikkerne fået øjnene op for potentialet i RUF systemet og er begyndt at producere individuelle ruf'er til pendler linier i udlandet. Det startede i sept. 2006 da der blev bevilget penge til Ceeti instituttet i Texas til at analysere mulighederne i Dualmode teknologi (ceeti.org).

Introduktion af ruf biler til systemet bevirker at der er særdeles god økonomi i at bygge et egentligt RUF netværk til at dække Hovedstadsområdet som vist i ruf.dk/master.doc . Dette netværk kan præstere en intern rente IRR(30) på imponerende 29%. Det ligger bl.a. i det faktum at når en pendler ikke skal sidde på motorvejen og spilde tiden, men kan sidde på skinnen i sit rullende kontor ved 150 km/t og ordne sin mail på vej til sit arbejde, så stiger samfundets produktivitet kraftigt.

Efter at et par kraftige storme (klimaeffekten) har lukket Storebæltsbroen i perioder, bliver politikerne enige om, at etablere en alternativ trafik korridor mellem Jylland og København. Der etableres en højhastigheds RUF linie (200 km/t) fra Lund/Malmø til København og videre til Kalundborg. Herfra i tunnel over til Samsø og videre som højbane hængende mellem tårnene på hav vindmøller over til Hov, hvor den deler sig i to.

Den ene går til trekantsområdet, den anden går via Århus til Aalborg. Pendling via denne forbindelse kan klares på 80 minutter mellem Kbh C. og Århus C. Samtidig kan man fortsætte i det samme køretøj fra skinnens ende til destinationer rundt i byen.

Samsø vil blive et uhyre attraktivt område hvor man kører i ruf og maxi-ruf på øen og arbejder i København eller Århus. Huspriserne på Samsø vil eksplodere.

De danske industrivirksomheder, som har hjulpet denne proces i gang vil nu skovle penge ind på attraktive kontrakter fra hele verden. Dette industrieventyr vil overgå vindmøllerne men leve i fin symbiose med disse, som leverer strøm til systemet. Bymiljøet vil blive langt bedre da eksplosionsmotoren kan formenes adgang til byen. Langt lavere støj og en fuldstændig ren luft.

CO2 problemet bliver reduceret mere end Kyoto protokollen kræver. Biobrændstoffer bliver ikke brugt i eksplosionsmotorer, men kørt til kraft varme værkerne hvor de bliver til strøm til RUF systemet og fjernvarme. Det er langt mere effektivt end at fylde dem i benzinbiler.

Da Danmark kom først med systemet og pendlernes effektivitet steg dramatisk valgte mange store firmaer at lægge deres hovedkvarterer i København, som nu var et forbillede for andre storbyer. Sjælland, som er på størrelse med Los Angeles blev verdens mest attraktive byområde.

Det hele skal blot sparkes i gang med en beskeden bevilling til en RUF testbane. Vi taler om 20-50 mio. kr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten