Roundups cellenedbrydende hjælpestoffer havner i vores vand

De hjælpestoffer, som får verdens mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat, til at trænge ind i planterne, kan havne i vores grundvand og drikkevand. Hjælpestofferne er kommet under fornyet mistanke for at være giftige efter et fransk kræft-forsøg.

Det er ikke undersøgt, om hjælpestofferne havner helt nede i grundvandet, men det ligger ophobet på markerne sammen med glyphosat.

Det fastslår lektor Kristine Andersen Krogh fra Københavns Universitet. I 2003 undersøgte hun hjælpestofferne i pesticider i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, som var støttet af Miljøstyrelsen.

Læs også: Undersøgelse: Rotter dør af Roundup og gensplejset majs

Hjælpestofferne er så dårligt undersøgt, at den ti år gamle artikel, som hun skrev om sine målemetoder og resultater, er med på referencelisten hos de franske forskere bag det kontroversielle kræftforsøg. Forsøget viser ifølge forskerne, at Roundup i koncentrationerne, der er langt lavere end grænseværdien for drikkevand, giver rotter kræft.

Ifølge Miljøstyrelsen giver resultaterne ikke anledning til bekymring, fordi glyphosat i sig selv ikke er giftigt. Og de hjælpestoffer, som ifølge forskerne og Miljøstyrelsen selv bør undersøges nærmere, kan slet ikke trænge ned i grundvandet, har kontorchef Lea Frimann Hansen vurderet over for Ingeniøren.

Læs også: Miljøstyrelsen: Vi skal undersøge hjælpestofferne i Roundup

Kristine Andersen Krogh er skeptisk over for den udtalelse. Hun påpeger, at stoffer der forventes at blive hårdt bundet til partikler i jord som f. eks. glyphosat i flere tilfælde er fundet i grundvandet, ligesom de ofte bliver fundet i drænvandet fra forsøgsmarkerne i Varslingssystemet for pesticider.

I Varslingssystemet fandt Kristine Andersen Krogh hjælpestoffer fra andre pesticider end Roundup i drænvandet fra forsøgsmarkerne. Ved de fundne koncentrationer var de stoffer var dog ikke videre giftige.

Ved forsøg på flere marker i Nordspanien påviste hun, at marker, som bliver sprøjtet med glyphosat-blandinger, indeholdt flere rester af hjælpestofferne. Først og fremmest fandt hun ophobning af langkædede molekyler af typen alkylamin etoxylater i jorden, især på lerholdige jorde.

Læs også: Forsker efter nye forsøg: Roundup burde aldrig have været godkendt

Deres eventuelle giftvirkning for både mennesker og dyr var meget dårligt undersøgt, men der var indicier på, at de kan have toksiske effekter, konstaterede Kristine Andersen Krogh.

Danske forsøg viser, at glyphosat bliver bundet i jorden. Herfra kan det under særlige omstændigheder, først og fremmest ved kraftigt regnvejr, skylles helt ned i grundvandet gennem sprækker i jorden.

»Også hjælpestofferne bliver bundet til jordpartiklerne, så de kan formentlig blive transporteret med ned i grundvandet via disse sprækker. Der er ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes end med andre stoffer, herunder glyphosat,« siger Kristine Andersen Krogh.

Læs også: Chok-målinger af Roundup i grundvandet står ved magt

Bedre undersøgelser af hjælpestofferne er ikke gennemført. Vandværkerne måler ikke efter dem i drikkevandet, og de bliver ikke overvåget som en del af varslingssystemet, oplyser projektleder Walter Brüsch fra Geus.

»Vi er ikke vidende om, hvilke stoffer der er tale om. Det er ofte fabrikationshemmeligheder. Indholdet af hjælpestoffer varierer meget over tid og afhængig af, hvilke produkter der bliver solgt,« siger han.

Ifølge Walter Brüsch er det teknisk muligt at analysere vandprøver for hjælpestofferne i for eksempel Roundup, hvis man ved, hvad man skal lede efter.

»Men det koster rigtigt mange penge at udføre den slags analyser,« fremhæver han.

Læs også: DTU-forsker affærdiger GMO-studie: »Jeg har aldrig set noget lignende«

En række danske forskere er meget skeptiske over for den franske undersøgelse, som viser, at Roundup selv i små koncentrationer giver rotter kræft. En af dem er lektor Nina Cedergreen fra KU Life, tidligere Landbohøjskolen.

Hun kalder forsøget 'noget klamp' og henviser bl.a. til, at rotter, som fik gensplejset majs, tilsyneladende udviklede flere kræftknuder, selv hvis majsen ikke var sprøjtet med Roundup. Det harmonerer meget dårligt med, at millioner af husdyr - hvis ikke milliarder - i hele verden, også i Danmark, har spist gensplejsede afgrøder i årtier uden at falde døde om af kræft af den grund.

På den anden side er det ifølge Nina Cedergreen, der selv har forsket i Roundup, 'meget, meget foruroligende', hvis franskmændene har ret i, at Roundup i lave doser er giftigt.

Læs også: Giftekspert: Roundup-stof er mindre giftigt end bordsalt

Nina Cedergreen mener også, at hjælpestofferne bør undersøges bedre. Nogle af stofferne virker lidt ligesom sæbe og kaldes derfor detergenter eller surfactanter. De indeholder bl.a. fedtopløselige molekyler, der er indlejret i andre substanser, lidt som var de gemt inde i en sæbeboble.

Hjælpestofferne skal destabilisere cellemembranen og gøre, at den bliver gennemtrængelig, permeable, for glyphosat eller andre aktivstoffer.

»Det er givetvis ikke særlig rart for mennesker at få på deres celler heller, eller for den sags skyld sunde for fisk, som får dem på deres gæller,« siger Nina Cedergreen.

Hun tilføjer, at reglerne for hjælpestoffer er langt fra lige så stramme som for de aktive stoffer i sprøjtemidlerne.

Læs også: EU lynbehandler fransk krav om at forbyde gensplejset majs

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke undersøgt, om hjælpestofferne havner helt nede i grundvandet, men det ligger ophobet på markerne sammen med glyphosat. Det fastslår lektor Kristine Andersen Krogh fra Københavns Universitet. I 2003 undersøgte hun hjælpestofferne i pesticider i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, som var støttet af Miljøstyrelsen.

Jeg ved ikke om Kristine Andersen er citeret korrekt, men "grundvand" er en betegnelse for det vand, der befinder sig under gftrundvandspejlet - pt. helt oppe i overfladen. Glyphosat befinder sig ikke i grundvandet, men er bundet til jordkolloiderne. Sålænge forskere ikke kender til grundbegreberne, bør man tage deres resultater med nogen forbehold. Det ville måske hjælpe Klodens problemer bedre, hvis forskere brugte tid på at finde ud af, hvilke stoffer der egnede sig bedst som følgestoffer, kemisk planteværn er jo en betingelse for at kunne brødføde klodens beboere.

  • 2
  • 3

"Hjælpestofferne skal destabilisere cellemembranen og gøre, at den bliver gennemtrængelig, permeable, for glyphosat eller andre aktivstoffer."

Det primære er dog at trænge igennem det vokslag på planternes blade, for derefter at trænge ind i plantecellen. Dette uden at planten danner nekroser på indtrængningsstedet.

Det er typisk olier/fedt, sæbe o.lign.

  • 0
  • 1

Skal jeg forstå dig sådan, at du mener vi allerede er alt for mange på jorden, spiser vi for meget eller smider vi for meget ud. Er vi blevet for velhavende? Hvis vi vil undgå kemiske hjælpemidler, hvordan får vi så mad nok til alle? Jeg forventer at du konkluderer at det kan vi ikke undgå, og helt ærligt er det ikke lidt trist?

  • 2
  • 1

Nu håndplukkes der åbenbart af journalisten efter enhver "ekspert", der kan sige noget, der gør Roundup farligt.

Selv om denne ekspert indrømmer, at det er dårligt undersøgt - og at det ikke forekommer i farlige doser selv tæt på sprøjtestedet - så skal det altså kolporteres.

De hjælpestoffer, der forekommer i Roundup er de samme, som forekommer i alle andre sprøjtemidler, og i mange industri- og rengøringskemikalier - ja selv i tilsætninger til fødevarer. Det er først og fremmest klæbemidler og sæbestoffer, der bedrer forstøvningen af sprøjtevæsken og bevirker at den breder sig ud og klæber på bladene i et tyndt lag i stedet for at sidde i små dråber. Dernæst er det dispergerende stoffer, der bliver brugt for at kunne opløse oliebasserede sprøjtemidler i vand og at opløse og trænge igennem det vokslag, der sidder især øverst på en ræke planters blade for at nedsætte fordampningen.

De fleste af disse stoffer rører vi ved hver dag - selv om de an være lokalt irriterende i høje koncentrationer - og direte giftige ved indtagelse eller dirkete eksponering til væv. - Det er altså disse effekter, man har fremkaldt ved at tilsætte Roundup direkte i vækstmediet til fosterceller osv. i de 3-4 "forsøg", hvor man har fået Roundup gjort "farligt". - Det samme resultat kunne man f. eks. have fået med ascorbin- eller bonzoesyre, der både findes naturligt og som tilsættes i store mængder til industrielet behandlede fødevarer.

  • Nu trænger vi f.... til journalister i dette medie, der kan noget om teknik og kemi, og som er bevidst på, hvor let det er at få folk gjort teknologiforskrækede - og hvor let det er at få en del forskere til at sige, at de er usikre. - Det må de jo gøre, hvis de ikke VED.

Mvh Peder Wirstad

  • 1
  • 3

I flere udsendelser på BBC-World-Service har man netop belyst verdens tilstand i forhold til, hvad oponionsmålinger fortæller, folk mener, den er.

På ALLE negative parametre mener folk over hele verden, at det står langt dårligere til, end det egentlig gør - og ofte, at det bliver værre, mens det næsten HELT entydigt bliver bedre!! - Timed blandt "eksperter" var billedet meget sævt!!

Jounalisterne i BBC tog helt uden forbehold ansvaret for dette på sin stand. De undskyldte sig dog med, at den kraftige forbedring i demokrati, fred, helse, sikkerhed osv. netop skyldtes, at de havde et kritisk blik rettet mod disse ting, og at der derfor var en kraftig overeksponering af negative "nyheder". - Af skandaler.

Det skal medierne med rette være MEGET stote over, men i lyset af denne bedrift, burde man så også kunne indrømme, at der har været en negativ bi-effet, som man kan rette op på ved hele tiden at påpege det positive ved udviklingen - men at den trods de enorme fremgange fortsat kan forbedres. - Bare vi tror på det og er glade og stolte over vores fremgang.

PS: At nogle mennesker kan have fået det indtryk, at vi ville være lykkeligere, hvis vi var gået tilbage mange hundrede år, hvor vi ikke kendte til "kemikalier", burde forskrække mange journalister og gøre dem mere bevidste på, hvilket billede, de spreder af vor nutid!!!

  • 2
  • 2

Jeg var noget rystet over Walter Brüsch udtalelse: "Vi er ikke vidende om, hvilke stoffer der er tale om. Det er ofte fabrikationshemmeligheder. Indholdet af hjælpestoffer varierer meget over tid og afhængig af, hvilke produkter der bliver solgt"

Kan det virkelig passe at man tillader midler uden at kende sammensætningen?

Brüsch er en førende autoritet på området, men jeg google alligevel lidt og miljøstyrelsen mener så vidt jeg kan se noget andet:

"For bekæmpelsesmidler stilles der derfor ikke egentlige krav om undersøgelser af de enkelte indholdsstoffer. Dog skal den præcise sammensætning af produkterne være kendt for myndighederne, således at samtlige indholdsstoffer kan identificeres. Miljøstyrelsen kan tillige stille krav om at få såkaldte datablade for de enkelte tilsætningsstoffer. Disse datablade indeholder bl.a. korte oplysninger om stoffernes fysisk-kemiske og toksikologiske egenskaber i den udstrækning, de er undersøgt. Ved vurdering af tilsætningsstofferne jævnfører Miljøstyrelsen også med bekendtgørelsen af listen over farlige stoffer, hvor klassificering af en række kemikalier (og pesticider) fremgår." http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame...

Hvem har ret?

  • 3
  • 1

Claus Madsen:

Hvem har ret?

Det har MST - selvfølgeligt.

Jeg har været igennem en sådan procedure flere gange. Man kan forlange, at en process eller sammensætning af stoffer bliver holdt hemmeligt af konkurrencehensyn, men de godkendende myndigheder vil nægte godkendelse, hvis man nægter indsyn. - At jeg f.eks. bruger normalt godkendte vaskemidler betragtes dog som en selvfølge og skal ikke indgå i procesbeskrivelsen.

Det er det, at alle oplysninger ikke udleveres til alle, der gør, at sådanne myter kan opstå. Hemmeligholdelsen bevirker jo også, at kun sagsbehandlerne har tilgang til oplysningerne - ikke alle ansatte i institutionen.

Moderne analyseteknikker gør det desuden muligt at opdage de fleste stoffer, og hvis man har mistanke om svindel, er det ikke vanskeligt at teste for de mest sandsynlige farlige stoffer. - Det er mit klare indtryk, at hvis man er i tvivl, så forbyder man - ofte i alt for høj grad. - Der er ingen embedsmand, der tør tage risikoen, når han ikke tjener på det. Det kunne jo være en ny "Agent Orange", hvor det var en ikke bevidst forurening med dioxin, der var problemet - ikke aktivstoffet.

Mvh Peder Wirstad

  • 2
  • 0

Per A. Hansen skriver at vi ikke kan brødføde verden uden kemikalier. Er det korrekt? Det tror jeg mange mennesker i lighed med mig, gerne vil vide.

  • 2
  • 1

At hjælpestofferne ikke er deklarerede kan enhver se ved simpelthen at gå ind på Roundups hjemmeside.

At kræftdødeligheden er stigende af ukendte årsager bekymrer alle os der har mistet nogen pga. kræft.

At verdens mest benyttede hjælpestoffer i ukrudtsmidler ikke kendes kan undre.

  • 2
  • 2

Brødfødningen af verden er ikke et spørgsmål om kemikalier eller ej, men derimod et spørgsmål om solidaritet eller ej.

Vi er simpelthen ikke solidariske med den milliard mennesker der sulter. Selv i "verdens rigeste land" USA sulter 5% af befolkningen.

USA´s kommende præsident (måske) fortæller åbent at han aldrig har betalt mindre end 13% i skat. Flot, ikke? Når man er milliardær?

Ligegyldig hvor mange kemikalier vi bruger vil verden stadig sulte. Ligegyldig hvor få kemikalier vi bruger vil verden stadig sulte.

  • 2
  • 2

"Det er mit klare indtryk, at hvis man er i tvivl, så forbyder man - ofte i alt for høj grad. "

Forundrer det dig? - det er da den eneste hæderlige reaktion. Det er da op til fabrikanten at bevise uden skyggen af tvivl at stofferne ikke er skadelige. At frigive dem når man er i tvivl er at lave fuldskala forsøg med dosering af giftige stoffer.

  • 2
  • 2

Det er korrekt, at sult i dag skyldes et fordelingsprobelem. - Der er rigeligt af mad til alle.

Når det bruges på denne intrikate måde og man derfor siger, at vi kan undvære kemikalier, da bruger man alle politiske demagogers vigtigste forførende våben gennem tiderne: Kan man finde èn fejl ved det bestående, er et alternativt system sat op som et ideal, der fjerner denne fejl, uden bivirkninger.

Den teknologiske revolution er i virkeligheden ikke en "mekanikerenes revolution", men en "kemikerenes revolution". Det startede med udvindingen af metaller, og pratisk taget al mekanik har været opfundet lang tid før, kemien i sin bredeste betydning har gjort det muligt at fremstille tingene.

Uden brug af kemi i landbruget er der plads til maksimalt 2 milliarder mennesker på Jorden. Regner man al anden kemi med - og det er den der har mindst 9/10 af alle skadevirkninger - så er der plads til nogle få hundrede millioner.

Det er således en absurd drømmeverden at forestille sig en verden uden "kemi"!!!

PS: Når jeg mener, tvivl ofte bruges usagligt af sagsbehandlere, så er det fordi, det ofte er sagsbehandlerens manglende viden - eller overdrevne frygt - der er grunden. Hvis alle tænkelige spørgsmål stillet af mennesker i frygt til et nyt stofs anvendelse i en sammenhæng skulle udelukkes på forhånd, så ville intet nyt kunne bruges. - At gennemføre nye forsøg med f.eks. "coctaileffekter" tager flere år. Da der hele tiden kommer ny midler og afgrøder, ville man aldrig kunne tage et midel i brug. - Man må stole på erfaringen med lignende stoffer. - Der har dog ikke indenfor planteværn været andre "skandaler" end Agent Orange, hvor skaden skyldtes en kombination af, at dioxin dannedes ubemærket under fremstillingen, var så giftigt, at det var skadeligt i koncentrationer under den tids detektionsgrænse, og at det blev brugt "uautoriseret" til at spøjte fra luften på mennesker i en krigssituation (Vietnam).

Mvh Peder Wirstad

  • 2
  • 1

Jeg synes det ville klæde dig at erkende, at der faktisk ikke findes "viden" i betydningen sikker viden om virkeligheden. Vi kan faktisk højst "vide" hvad mennesker betragter som "viden". Virkeligheden er en anden sag, og den kan vi i princippet aldrig vide noget sikkert om. Vi kan højst opnå en midlertidig, praktisk viden om hvad der for det meste fungerer og for det meste giver bestemte resultater. Men denne "viden" vil altid være begrænset og have brister og mangler.

Derfor skal vi passe meget på med at tro, at fordi vi "har viden" om noget, så kender vi også den fulde sandhed om det. Det gør vi ikke. En person, der ikke har formel "viden" om et bestemt område, kan faktisk se ting, som "den vidende" ikke kan se, fordi "den vidende" er så opslugt i sin teoretiske forståelse af verden, at vedkommende ikke ser virkeligheden, som den er. "Viden" kan skabe en slags skyklapper, der kan få os til at se bort fra ting i virkeligheden, der ikke stemmer med den "viden", vi mener at have.

At sige at det ikke er muligt at brødføre jordens befolkning uden at bruge gift på markerne ved vi for eksempel ikke. Vi kan højst lave nogle beregninger på det, og disse beregninger bygger på et væld af antagelser og teorier. Det er både arrogant og uintelligent at ophøje disse beregninger, og dermed deres antagelser og teorier, til Sandheden, eller til sikker, indiskutabel "viden". Det handler langt mere om tro. Og hvis vi vælger at tro på noget, hvilket vi bliver nødt til i det almindelige liv, så skal vi hele tiden, hvis vi vil være ægte videnskabsmænd (eller bare intelligente mennesker), være åbne over for, at vores tro kan være forkert. Den ægte videnskabsmand, som forstår hvad videnskab er, vil altid være i tvivl og åben for kritik af den "viden", hun p.t. tror på. Hun vil vide, at alt, hvad hun tror på om virkeligheden, til ethvert tidspunkt kan vise sig at være forkert.

Så det er muligt at du har valgt at tro på de ting, du fremfører som viden, men det egentlig en privat sag for dig. Andre er ikke dumme eller uvidende, hvis de tror noget andet. Hvis du vil overbevise flere om din tro på en intelligent måde, må du komme med argumenter, der får folk til at tro på det, du tror om virkeligheden.

Men husk stadig, at det, du tror om virkeligheden, ikke er virkeligheden. Det er blot det du tror om virkeligheden. Og det gælder faktisk uanset hvor mange der deler din tro.

Alt dette gælder selvfølgelig ikke kun dig, men os alle. :-)

Derfor kan det ofte klæde os at starte med at sige "Jeg tror, at ....". Eller, hvis vi vil referere til en undersøgelse: "De, der lavede undersøgelsen, konkluderede, at ...". For ikke engang en undersøgelses konklusion er sand. Den er blot forskernes tro på, hvad der er sandt. Og vi er alle i vores fulde ret til at tro noget andet, altså at drage andre konklusioner ud fra undersøgelsens resultater. Eller mene at vi ikke kan drage nogen konklusion ud fra undersøgelsens resultater. Eller ligefrem tvivle på dens resultater, fx fordi vi mener undersøgelsen ikke var stringent nok udført.

Nå, det blev et længere indlæg om viden og tro. Men jeg mener det seriøst og praktisk, og ikke blot som en kuriøs, filosofisk kommentar.

Kort sagt: Ingen af os har sikker viden om virkeligheden; vi har alle blot teorier og tro om, hvad virkeligheden er. Og møder vi hinanden ud fra det udgangspunkt, får vi efter min mening en mere interessant og åben diskussion.

  • 1
  • 1

Kort sagt: Ingen af os har sikker viden om virkeligheden; vi har alle blot teorier og tro om, hvad virkeligheden er. Og møder vi hinanden ud fra det udgangspunkt, får vi efter min mening en mere interessant og åben diskussion.

Derfor prøves fra tid til anden at eftervise teorierne, ligesom forsøg reproduceres for netop uafhængig eftervisning. Det er valget mellem et teologistudie og et naturvidenskabligt studie der er differencen.

  • 0
  • 1

@Per,

Per A. Hansen skriver at vi ikke kan brødføde verden uden kemikalier. Er det korrekt? Det tror jeg mange mennesker i lighed med mig, gerne vil vide

  • mange studier og forsøg har vist, at den kemiske planteværn (anvendelse af pesticider på alle niveauer) står for ca. 1/3 af udbyttet. Uden pesticider ville angreb af forskellige skadevoldere som svampe, skadedyr og ukrudt sørge for at udbytterne af afgrøderne blev mindre. Gødskning, forædling og jordbehandling . lign. tegner sig for en lignende part, derfor hat befolkningsforøgelsen kunne ske uden at sultproblemet blev størrer. Uanset hvor meget der avles, så vil der aldig være nogle, der sulter. Men det er at stikke hovedet i busken og bruge det som argument for ikke at bruge pesticider, at nogle dør da alligevel - sult er et fordelingsspørgsmål. Jamen hvad så hvis der ikke er noget at fordele? Mennesker vi naturligvis have mad. Hvis der er mangel sørger man for at avle madvarer - det går ud over tropisk skov og naturarealer. Uden pesticider ville vi ikke have ret store naturarealer tilbage. Jeg er helt enig i Peters tal.

  • Vedrørende hjælpestoffer skal firmaerne dokumentere dem ganske grundigt - og fremlægge forsøg og undersøgelser overfor de muyndigheder, der godkender midlerne. Hvis et firma ikke kan levere ordentlig dokumentation bliver midler ganske enkelt ikke godkendt. Det er derfor i firmaernes interesse at levere gedigent forsknings- og forsøgsarbejde. Men de deler det ikke med konkurrenterne.

  • 3
  • 1

Per A Hansen tager fejl, der findes rigelig dokumentation der modsiger den ofte fremførte påstand at kemisk planteværn er en betingelse for at brødføde klodens beboere, og fejl bedres som bekendt ikke af gentagelse:)

  • 1
  • 5

Hvis Hr Jan Damgaards påstand er rigtig, at Roundup hjælpestofferne er olie og sæbe, er der vel intet til hinder for producent og bruger af Roundup påtager sig økonomisk ansvar for eventuelle skader?

  • 1
  • 4

Jeg ser stadig ingen hindring for producent og bruger påtager sig ansvar for eventuelle skader, også selv om lipofile betyder, citat: typisk olier/fedt, sæbe o.lign.

Eller også skal vi indføre det er nok hvis det ikke er sandsynligt der opstår skade, og sker skaden alligevel, holdes bruger og producent skadesløs som hidtil. Det er nok ikke en fremgangsmåde som umiddelbart kan udbredes til andre områder:)

  • 0
  • 0

Det strider mod min erfaring at sæbe ikke skulle hæfte på planter, men det er rigtigt at rent vand preller af. Men hvorfor det bringes op er jeg ikke sikker på.

  • 1
  • 0

Det strider mod min erfaring at sæbe ikke skulle hæfte på planter, men det er rigtigt at rent vand preller af. Men hvorfor det bringes op er jeg ikke sikker på.

Sæbe er: http://da.wikipedia.org/wiki/Forsæbning

Det jeg skrev for snart et år siden er, at midlerne først skal igennem vokslaget udenpå bladene for at komme ned til cellemembran. Dernæst skal glyphosat ind og transporteres i planten. Under biokemi-delen står om mekanismerne: http://da.wikipedia.org/wiki/Glyfosat Den engelske er mere grundig http://en.wikipedia.org/wiki/Glyphosate

Korrektionen gik på at vokslaget ikke er en del af cellemembran. http://da.wikipedia.org/wiki/Voks

  • 1
  • 1

"Kemisk planteværn er jo en betingelse for at kunne brødføde klodens beboere". Hvis Per A. vil være mere debat skarp, rettes til: "Kemisk planteværn/GMO/andet er jo en betingelse for at kunne brødføde en overbefolkning". Denne sætning er ikke bare gældende for jorden, men har universel gyldighed - lige så vel som sætningen, "Kemisk planteværn er overflødig (og "forbudt") for at kunne brødføde en balanceret befolkning. Denne brødføde kaldes økologisk".

  • 0
  • 1

"Kemisk planteværn er jo en betingelse for at kunne brødføde klodens beboere".

Det er en kraftfuld erklæring som kemiindustrien er glad for bliver gentaget. Den er formentlig ikke sand, hvis brødføde skal forstås som næring til et langt og sundt liv. Set i lyset af vestens nuværende voldsomt usunde overforbrug af animalske fødevare rummer sætningen dog nogen sandhed. Når princippet om foruren betaler er indført, ændres den ulykkelige situation til gavn for både natur og ulande. Det er der rigtig mange forbrugere der glæder sig til:)

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten