Roundup anklaget for at ødelægge nyrerne på titusindvis
Titusindvis af mennesker, måske endnu flere, der bor på landet i meget varmt klima, risikerer døden som følge af, at deres nyrer sætter ud, fordi de er eksponeret for verdens mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat.
Glyphosat er blandt andet aktivstoffet i Roundup og generelt anset for at være langt mindre skadeligt for mennesker end andre pesticider. Den forestilling gør tre forskere fra Sri Lanka op med i en artikel i det relativt upåagtede videnskabelige tidsskrift International Journal of Environmental Research and Public Health.
Glyphosat og nedbrydningsproduktet Ampa binder sig meget stærkt til blandt andet tungmetaller i jorden, argumenterer forskerne. De nævner både arsen, cadmium, mangan og kobolt. Netop tungmetaller er kendt for at nedbryde nyrerne, og grundvandet i de egne, som er hårdest angrebet af en mystisk nyresygdom, indeholder relativt store forekomster.
Læs også: Roundups cellenedbrydende hjælpestoffer havner i vores vand
Hidtil har ingen kunnet give det endelige svar på, hvad den mystiske nyresygdom skyldes. Sygdommen, Chronic Kidney Disease of Unknown Etiology (CKDu), blev først observeret midt i 1990’erne.
Siden har den ramt hundredtusindvis af mennesker i Sri Lanka og Indien. Men mest fokus har der været på sygdommen i det sydlige Mexico og de centralamerikanske lande.
Tidligere gæt har blandt andet gået på, at sygdommen skyldes, at landarbejderne gentagne gange bliver dehydreret, når de arbejder i den ekstreme varme. Men alle undersøgelser af årsagerne til udbruddet er hidtil slået fejl.
Alene i Sri Lanka er 400.000 mennesker ifølge artiklen ramt af den mystiske sygdom, som nedbryder nyrerne. Heraf er 20.000 døde.
Læs også: Miljøstyrelsen ignorerede Roundup-fund i drikkevandet for 12 år siden
Forskerne konstaterer, at der er en sammenhæng mellem grundvandets hårdhedsgrad og de steder i Sri Lanka, hvor den mystiske nyresygdom er udbredt. Der er dog også områder med hårdt vand, hvor sygdommen ikke er udbredt, og desuden gør den hurtige spredning af sygdommen det oplagt at lede efter en udefrakommende faktor, en compound X, som de omtaler det.
Det kan forklare, at sygdommen er opstået netop siden 1990’erne, da glyphosat ikke fandt vej til Sri Lanka før reformer i 1977, og det tager en årrække, inden sygdommen viser sig.
Mange arbejdere bærer ikke beskyttelsesudstyr og blander desuden glyphosat op med vandet. Dermed binder det tungmetallerne til sig, inden de sprøjter det ud på markerne.
Samtidig havner glyphosat i grundvandet, som folk også drikker, hævder de srilankanske forskere.
Netop den påstand står i skærende kontrast til blandt andet de danske erfaringer. Ganske vist er der fundet glyphosat i nogle grundvandsboringer, og det skylles ud i drænvandet fra markerne. Men generelt bliver stoffet bundet stærkt til jorden.
Læs også: Ny rapport: Roundup-rester hober sig op på markerne
Jette Rank, lektor emeritus i miljøteknologi ved RUC, påpeger, at det ifølge den videnskabelige artikel skyldes, at vi slet ikke fanger glyphosat i prøverne, når det er bundet til metaller eller for den sags skyld kalk. Det vil sige, at vi heller ikke herhjemme ved, om de skadelige bindinger havner i vores vand.
Jette Rank kalder artiklen fra Sri Lanka for ’fantastisk interessant’.
»Den fremsætter interessante teorier og teser. Den er velargumenteret og med fine referencer. Men noget bevis for, at glyphosat er skyld i nyresygdomme, er der selvfølgelig ikke,« siger hun.
Læs også: Forsker efter nye forsøg: Roundup burde aldrig have været godkendt
Særligt mener hun, at der er grund til at kigge nærmere på glyphosat, når det er bundet til metaller. Normalt er halveringstiden for stoffet i vand 92 dage. Ifølge artiklen i International Journal of Environmental Research and Public Health stiger det helt op til syv år, når stoffet er bundet til metallerne.
»Der bliver vendt op og ned på meget i den artikel for mig,« siger hun.
Læs også: Giftekspert: Roundup-stof er mindre giftigt end bordsalt
