I et højteknologisk kontrolrum stirrer en gruppe mænd badet i blåt lys på deres computerskærme. Væggen er plastret til med knapper, de nyeste og mest præcise data leveret fra et væld af sensorer og live-billeder fra kameraer på strategisk placeret på områder i storbyen.
Som var det et kernekraftværk, kan medarbejderne styre de mindste og største bevægelser for at optimere processen helt uden at forlade deres kontorstole.
Foran mændene står Frans la Cour, ingeniør og projektmanager for København Kommunes Internet of Things-projektkontor Copenhagen Solutions Lab.
Stedet er den just overståede it-sikkerhedsmesse Security User Expo i Bella Center, som lagde scene til et oplæg fra Frans la Cour.
Mændene i det kontrolrumslignende storkontor er et billede, som Frans la Cour har medbragt. For ligesom mange andre storbyer investerer hovedstaden i at købe data fra forskellige leverandører, mens byen plastres til med sensorer, der måler alt fra bilos, fugtighed under træerne til trængslen på gaderne.
Kombinationen af big data og Internet of Things (IoT) skal være med til at afdække nye sammenhænge, så byen bliver endnu smartere og drevet af data. Kombinationen skal være med til at effektivisere byen i hidtil uset grad. Kombinationen skal være med afdække, hvorvidt de prioriteringer og beslutninger, som politikere og embedsfolk eksekverer, nu også har den ønskede effekt.
Læs også: Smarte danske byer ramt af 'pilotsyge'
København har om nogen brug for udbyttet af IoT og big data, eftersom urbaniseringen har oversteget alle prognoser de seneste ti år. Hver måned vokser den populære storby med 1000 borgere, hvor alle stadig skal få det bedste ud at bo og leve på samme mere knappe areal.
»Det her billede bag mig er det konsulent-skitserede scenarie af bureauktisk drøm om, hvordan IoT kan fungere. Man har overblik over alle processer. Eksempelvis kan man ét klik få køen på Åboulevarden til at mindskes,« fortæller Frans la Cour og understreger:
»Vi er langt fra den drøm.«.
København regnes ellers for at være blandt pionerene indenfor IoT.
I sommer udrullede byen det 47 millioner kroner dyre projekt Mobimaestro, som sammenstiller data for bilkøer, trafikmængder, rejsetider og status for lysreguleringer. Det skal give kommunens ingeniører i det nye trafiktårn på Kalvebod Brygge overblik over trafikken og automatisere de ændringer i trafikstyringen, der i dag laves manuelt. Gevinsten tegner til at blive særlig stor for cyklister, og ingen andre byer har forsøgt at måle og regulere cyklister på den måde.
Sidste år lancerede København en særlig datamarkedsplads, hvor myndigheder og virksomheder kan falbyde deres data om alt fra luftmålinger til befolkningssammensætninger . Angiveligt den første af sin slags.
For tre år siden vandt København den prestigefyldte internationale pris World Smart Cities Award i Barcelona for at have verdens bedste plan, »Copenhagen Connecting«, for indsamling og brug af data fra mobiltelefoner, gps’er i busser, sensorer i kloakker og skraldespande til at skabe en grønnere by, større livskvalitet for borgerne og et bedre erhvervsklima. Fuldt implementeret vil den københavnske plan Copenhagen Connecting ifølge Københavns Kommune betyde en samfundsøkonomisk gevinst på 4,4 mia. kr.
København har også med succes anvendt intelligent trafikstyring ved at opsamle wifi- og bluetooth-signaler fra fodfoldfans’ mobiltelefoner til at rømme Parken på 20 minutter ved at tilpasse de omkringliggende lyskryds til de store menneskemængder.
Men, men, men det er ikke alting som Internet of Things kan. Eller alle steder at IoT lige kan implementeres. Eksempelvis er store dele af indre by i København, altså den gamle bydel, fredet.
»Derfor kan kommunen ikke bare trække kabler og hænge sensorer op,« fortæller Frans la Cour.
Dertil kommer, at udbyttet ved IoT og Big Data ingenlunde altid har vist sig at være som forventet.
»Nogle af de ting vi har ville effektivisere med IoT har vist sig blot at være periodiske udfordringer, eller også var der ikke nye data eller sammenhænge af finde. Ofte fordi tingene var, som vi regnede med i forvejen,« siger Frans la Cour.
Særligt i tre tilfælde har Københavns Kommunes smart city-kontor måtte erkende, at den umiddelbare brug af IoT ikke altid var, ja, smart.
København har eksperimenteret med sensorer i vejen, der måler om et stort metalobjekt er placeret umiddelbart over dem. Ambitionen var især at mindske den såkaldte søgetrafik, der opstår, når biler klumper sig sammen og fylder i trafikken, mens de cruiser rundt spejdende efter en ledig plads at parkere.
»De viste sig hurtigt at give mange problemer,« siger Frans la Cour.
Eksempelvis parkerer Københavnerne ikke altid helt forudsigeligt i forhold til de placerede sensorer, hvor data´en fra sensorer ikke altid gav et retvisende billede. Og hvis man skulle opdele alle steder at parkere i København i forhold til felter markeret med sensorer, ville det indebære en risiko for at miste 30 procents pladser.
Dertil kom, at mange sensorer gav op om vinteren, og at asfalten heller ikke ligefrem havde alt for godt af at blive gennemboret for at give plads til sensorer.
Pizzabakker, fastfood-papir og take-away kaffekrus, der flyder på fortorvet omkring propfyldte offentlige skraldespande er noget, som kan få københavnernes morgenhumør i det røde felt. Løsningen kunne være at effektivisere ruten for kommunens renholdsmedarbejdere, når de møder ind på arbejdet.
Så i stedet for altid at snuppe en planlagte rute, kører de hen til de mest fyldte skraldespande for at tømme disse først.
Info om skraldeniveauet kunne blandt andet komme frem via ultralydsbaserede sensorer i skraldespandene og vægtsensorer i spandene til flasker.
»Det viste sig imidlertid, at vores folk som tømmer spandene allerede render rundt med deres egen IoT i deres hoveder. De ved af erfaring, hvornår og hvilke skraldespandene, der har det med at blive fyldte. Med den viden planlægger de dagens rute. Businesscasen for sensorer i skraldespande er ikke helt væk, men det forhold spiser da af businesscasen,« erkender Frans la Cour.
Rotter har det også med at trives i en storby, hvis der er adgang til affald med madrester. Samtidig er proceduren, at København ligesom andre byer bevæger sig væk fra at bekæmpe de næsten altædende gnavere med gift. I stedet skal rotteplager til livs mekanisk med rottefælder.
I den henseende kunne det være smart, hvis rottebekæmperne slap for at tage rundt og tjekke alle fælder, men blot behøvede at tømme fyldte fælder. I den forbindelse kunne det være givtigt at udstyre fælder med sensorer, der meddeler, at en gnaver er gået i. Hvis det da ikke var, fordi at rotterne har vist sig at være smartere end IoT på dette tidspunkt.
»Det har vist sig, at rotterne kan mærke frekvensbåndet fra fælderne med sensorer ,der fungerer med et GSM netværk, så de undgår bare disse fælder,« siger Frans la Cour.
