Skulle to rotter følges ad ned af en gyde, den ene meget heldig, og den anden meget uheldig, kan den eventuelt uheldige rotte trygt regne med dens følgesvend.
For selvom den ene rotte skulle snuble og ende med at sidde fast i et rør (eller en fælde), mens den anden rotte samtidigt falder over et stort og nærende måltid mad, vil den heldigere rotte komme sin ven til undsætning, hjælpe den med at bryde fri, og derefter tilbyde at dele sin mad. Alt sammen uden forventning eller forhåbning om at få en belønning for sin solidariske adfærd.
Rotter kan nemlig udvise empati overfor sine artsfæller. Det viste et studie på National Institute of Health i U.S.A fra 2011, der i flere forsøg testede rotters vilje til i ren solidaritet at hjælpe venner udsat for jammerlige forhold af den ene eller anden karakter.
I et andet og nyt studie fra Netherlands Institute for Neuroscience i Amsterdam har man dog fundet en mulig og mere selvisk årsag til rotternes ellers noble handlinger.
En rottes empati kan ifølge forskerne fungere som et advarselsinstrument til at opdage, hvis der er fare i nærheden af rotten. Og hvis en eventuel rotte-ven udsættes for fare eller ubehag, kan empatiske kvaliteter som evnen til at genkende og forstå et andet væsens følelser hjælpe med at advare om disse farer.
chok og andenhåndschok
I forsøget fra Netherlands Institute for Neuroscience i Amsterdam fra december sidste år satte man to rotter i samme lokale overfor hinanden. Den ene skulle udvise en følelse, mens den anden blot var tilskuer.
Forskerne ville derefter give elektrisk stød til demonstrant-rotten, mens man observerede tilskuer-rottens eventuelle reaktion på førstnævnte rottes ubehag. Når demonstranten fik stød, ville den give et spjæt i smerte, og den ubehag var tilskuer-rotten i stand til at opsnappe og dele med den plagede rotte. Tilskueren var med andre ord i stand til relatere til smerten, uden nødvendigvis selv at være udsat for den
Og her krediterer forskerne fra Amsterdam rotternes empatiske evner som forklaringen på, at rotterne kan opfange ubehageligheder, der ikke nødvendigvis rammer dem selv, men deres venner i stedet.
Venner og bekendte
Til gengæld kunne man i forsøget se forskelle på den umiddelbare empati hos rotterne og den type empati, vi kender fra mennesker.
For rotter er faktisk ligeglade med, hvor godt de kender en plaget med-rotte i forhold til, hvor intenst de reagerer på andres smerte.
I forsøget fra Amsterdam havde rotterne lige så stor empati tilovers for udsatte artsfæller, de aldrig havde set før, som overfor artsfæller, de havde kendt i fem uger op til den ubehagelige situation.
Og når empatien hos rotterne ikke går op i, hvor meget rotten holder af dens udsatte ven eller bekendte, kan det også betyde, at empatien først og fremmest er et overlevelsesværktøj, som skal komme den empatiske rotte til gode, konkluderer forskerne.
Manglende empati til følge
For at være sikre på, at det faktisk er empati, der er udslagsgivende faktor for rotternes opmærksomhed overfor hinanden, gav man forsøgsrotterne det narkotiske middel muscimol. Muscimol kan nedsætte funktionsevnen i den del af hjernen, anterior cingulate cortex, hvor empatien sidder for menneskers vedkommende.
Og blev rotterne udsat for samme narkotika, reagerede de markant mindre på at se deres venner og artsfæller i nød, hvorfor man konkluderer, at rotterne også har brug for en fuldt funktionel anterior cingulate cortex for at kunne være socialt velfungerende skabninger.
