Rotter er empatiske - men kun for selv at overleve

Skulle to rotter følges ad ned af en gyde, den ene meget heldig, og den anden meget uheldig, kan den eventuelt uheldige rotte trygt regne med dens følgesvend.

For selvom den ene rotte skulle snuble og ende med at sidde fast i et rør (eller en fælde), mens den anden rotte samtidigt falder over et stort og nærende måltid mad, vil den heldigere rotte komme sin ven til undsætning, hjælpe den med at bryde fri, og derefter tilbyde at dele sin mad. Alt sammen uden forventning eller forhåbning om at få en belønning for sin solidariske adfærd.

Rotter kan nemlig udvise empati overfor sine artsfæller. Det viste et studie på National Institute of Health i U.S.A fra 2011, der i flere forsøg testede rotters vilje til i ren solidaritet at hjælpe venner udsat for jammerlige forhold af den ene eller anden karakter.

I et andet og nyt studie fra Netherlands Institute for Neuroscience i Amsterdam har man dog fundet en mulig og mere selvisk årsag til rotternes ellers noble handlinger.

En rottes empati kan ifølge forskerne fungere som et advarselsinstrument til at opdage, hvis der er fare i nærheden af rotten. Og hvis en eventuel rotte-ven udsættes for fare eller ubehag, kan empatiske kvaliteter som evnen til at genkende og forstå et andet væsens følelser hjælpe med at advare om disse farer.

chok og andenhåndschok

I forsøget fra Netherlands Institute for Neuroscience i Amsterdam fra december sidste år satte man to rotter i samme lokale overfor hinanden. Den ene skulle udvise en følelse, mens den anden blot var tilskuer.

Forskerne ville derefter give elektrisk stød til demonstrant-rotten, mens man observerede tilskuer-rottens eventuelle reaktion på førstnævnte rottes ubehag. Når demonstranten fik stød, ville den give et spjæt i smerte, og den ubehag var tilskuer-rotten i stand til at opsnappe og dele med den plagede rotte. Tilskueren var med andre ord i stand til relatere til smerten, uden nødvendigvis selv at være udsat for den

Og her krediterer forskerne fra Amsterdam rotternes empatiske evner som forklaringen på, at rotterne kan opfange ubehageligheder, der ikke nødvendigvis rammer dem selv, men deres venner i stedet.

Venner og bekendte

Til gengæld kunne man i forsøget se forskelle på den umiddelbare empati hos rotterne og den type empati, vi kender fra mennesker.

For rotter er faktisk ligeglade med, hvor godt de kender en plaget med-rotte i forhold til, hvor intenst de reagerer på andres smerte.

I forsøget fra Amsterdam havde rotterne lige så stor empati tilovers for udsatte artsfæller, de aldrig havde set før, som overfor artsfæller, de havde kendt i fem uger op til den ubehagelige situation.

Og når empatien hos rotterne ikke går op i, hvor meget rotten holder af dens udsatte ven eller bekendte, kan det også betyde, at empatien først og fremmest er et overlevelsesværktøj, som skal komme den empatiske rotte til gode, konkluderer forskerne.

Manglende empati til følge

For at være sikre på, at det faktisk er empati, der er udslagsgivende faktor for rotternes opmærksomhed overfor hinanden, gav man forsøgsrotterne det narkotiske middel muscimol. Muscimol kan nedsætte funktionsevnen i den del af hjernen, anterior cingulate cortex, hvor empatien sidder for menneskers vedkommende.

Og blev rotterne udsat for samme narkotika, reagerede de markant mindre på at se deres venner og artsfæller i nød, hvorfor man konkluderer, at rotterne også har brug for en fuldt funktionel anterior cingulate cortex for at kunne være socialt velfungerende skabninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

'I forsøget fra Amsterdam havde rotterne lige så stor empati tilovers for udsatte artsfæller, de aldrig havde set før, som overfor artsfæller, de havde kendt i fem uger op til den ubehagelige situation.

Og når empatien hos rotterne ikke går op i, hvor meget rotten holder af dens udsatte ven eller bekendte, kan det også betyde, at empatien først og fremmest er et overlevelsesværktøj, som skal komme den empatiske rotte til gode, konkluderer forskerne.'

Så de fem ugers bekendtskab betød ikke det store for hvor meget rotten 'holdt af' sine nye kolleger.

Har man gjort empati-test på rotter af forskellige stammer? Det ville være interessant.

  • 2
  • 0

Jeg synes, at forsøget fremstår en smule uovervejet, men jeg forestiller mig, at det er fordi det har været nødvendigt at forsimple stoffet en del for at få plads til det i artiklen.

Empati hos mennesker er vel i sidste ende også et værktøj der sikrer overlevelse.

  • 2
  • 0

Empati hos mennesker er vel i sidste ende også et værktøj der sikrer overlevelse.

Vi kan godt droppe det "iI sidste ende". Evolutionen kan kun udvikle egenskaber, der medvirker til et gens udbredelse, herunder ved at sikre individets egen overlevelse.

Hos arter, der er mindre afhængig af socialt samarbejde, kunne et individ have en fordel af ikke at hjælpe et andet individ. Det andet individs død kunne tværtimod være en fordel i form af en konkurrent mindre....oftest især hos hanner.

  • 2
  • 0

Forslag til 'not nice to know' forsøg:

I en blandet population af to rottestammer, er der forskel på intro-stamme empati og exo-stamme empati?

Findes der usymmetrisk empati blandt rottestammer?

Mindsker exo-stamme empatien når den ene stammes andel går mod nul?

Hvorledes varierer empatien med resourcetilgængelighed, intro-stamme og exo-stamme?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten