Roterende sejl skal mindske skibsfartens brændstofforbrug
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Roterende sejl skal mindske skibsfartens brændstofforbrug

Illustration: Mærsk/Norsepower

Vinden er en kraftfuld og uudtømmelig kilde til energi. Nu skal et nyt forsøg teste effekten af at påsætte rotorsejl på et af Mærsks tankskibe, så man kan drosle ned på motorkraften og i stedet bruge den såkaldte Magnus-effekt til at sikre skibets fremdrift, når vejrforholdene er til det.

Rotorsejlet består af en høj søjle, der ved hjælp af elektricitet fra skibet roterer om sin egen vertikale akse.

Magnus-effekten opstår, når vinden møder rotorsejlet - her vil vinden på den ene side af søjlen aftage i fart, mens vinden på den anden side tiltager i fart. Det skaber en forskel i tryk og presser skibet fremad i en vinkelret position til vindretningen.

Brændstofbesparelse på op til ti procent

Det er Mærsk, der sammen det britiske institut for energiteknologi ETI, Shell og den finske virksomhed Norsepower har udviklet systemet.

Rotorsystemet vil i alt vil kunne reducere brændstofforbruget med et sted mellem syv og ti procent på såkaldt ‘typiske globale shipping-ruter’, lyder det i en fælles pressemeddelelse.

»Som en gratis og vedvarende energikilde har vindkraft en vigtig rolle at spille i forhold til at støtte shippingbranchen i at reducere brændstofforbruget og møde fremtidige krav om at reducere udledningen af CO2,« siger Norsepowers CEO, Tuomas Riski, i pressemeddelelsen.

Shippingbranchen møder ellers stigende kritik for at ikke at løfte sin del af ansvaret i forhold til klimaudfordringerne. Senest i efteråret, da FN’s søfartsorganisation IMO lavede en aftale om at observere branchens brændstofforbrug i stedet for at regulere den.

Læs også: Nu skal skibe rapportere forbrug af brændstof

Teknologi som i de gode gamle dage

Selvom blandt andre Norsepower lægger op til, at rotorskibe kan være en del af svaret på en mere klimavenlig shippingbranche, er de søjleformede sejl ikke en ny opfindelse.

I 1924 byggede den tyske ingeniør Anton Flettner som den første et skib med rotorsejl, der benyttede sig af Magnus-effekten til at drive skibet fremad. De roterende søjler kaldes derfor også Flettnersejl.

Der har dog også været andre forsøg med rotorsystemer gennem de seneste par år. I 2010 monterede firmaet Enercon for eksempel fire rotorsejl på et fragtskib med cirka 12.000 dødvægtstonnage, men med knap 110.000 dødvægtstonnage er Mærsk-tankeren det største fartøj, man har afprøvet teknologien på.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...men det virker optimalt når vinden kommer fra siden. Ville en lodret turbine (som dem som er ved DONG bygningen) som producere strøm ikke være mere universel?

  • 2
  • 1

"...der ved hjælp af elektricitet fra skibet roterer om sin egen vertikale akse."
Hmmm....nu er jeg langt fra ekspert på vindenergi, men det er da den første "vindmølle" jeg har hørt om, der ikke forsyner MED el, men er forsynet AF el. :-)
Men ellers lyder det da spændende, og det er jo slutresultatet der tæller.

  • 4
  • 6

http://www.economist.com/news/finance-and-...

Sagen er at det blå Danmark burde koncentrere sig om at få udviklet nogle 80-150 MWe MSR reaktorer, så man kan eliminere udslippet af partikler og co2 med 100%, og de kan sejle med højere hastighed end i dag. Ud over de største skibe, så vil små kraftværker i den størrelse også kunne sælges til offshore industrien og til brug på mindre øer og i fjerne egne, fx miner.

Bruges thorium eller uran, så findes det som (bi)produkt fra minen ved Kvanefjeld, så man vil blive uafhængig af olieprisen og af Mellemøsten, da man selv har brændstoffet i kongeriget.

Copenhagen Atomics og Seaborg Tech arbejder allerede med det, så der er gang i det herhjemme og vi har nogle af verdens største rederier. Det burde være et match made in heaven og ligge til højrebenet.

Der er en konkurrencemæssig fordel i at kunne låse sine omkostninger fast i 60 år, uden at skulle hedge for olieprisen og prisen på co2 kvoter, partikelforurening, svovl, mm, og man skal ikke sikre sig mod dårligt brændstof og ikke bruge tid på at bunkre. Samtidig kan man designe skibet til en højere fart og det kan betyde at man kan få højere fragtrater end konkurrenterne.

Det kunne være en interessant business case at lave.

Vh Troels

  • 17
  • 29

Jrg synes ikke rigtigt, jeg har set noget om forholdet mellem den indvundne energi og energiforbruget for at få det hele til st køre.
Og ikke mindst som funktion af vindens styrke og indfaldsvinkel, som vel må være afgørende for indkoblingspolitikken.

  • 6
  • 0

...i forlængelse af Mikael Ibsens indlæg:

En vektor-betragtning

Hvad sker der når indfaldsvinklen på sejl-retningen bliver mindre end 90 grader? Så får man jo en komposant, der forsøger at dreje skibet, hvorfor det "kommer til at sejle med siden til". Det kan da ikke gøre noget godt for brændstoføkonomien...?

  • 2
  • 3

Karsten nyblad

Pirater er hverken et større eller mindre problem ind ved traditionelle brændstoffer når vi taler rent Thorium brændstof. Da mængden af plutonium til våbenfremstilling er ubetydelig i brændstoffet. Plus brændstoffet der er opløst i smeltede salte vil størkne ved reaktor brud.
Det eneste jeg ikke er klar over er om det er opløseligt i havvand. Det formoder jeg dog det kan, men det burde da være til at løse.

  • 4
  • 0

Når man læser i Wikipedia om det så står der i konklusionen: " the power consumed by spinning 15m tall drums was vastly disproportionate to the propulsive effect when compared with conventional screws (propellers)". Så er det jeg spørger - Hvad har i den grad ændret sig så det nu er økonomisk at bruge metoden?

  • 7
  • 0

Har læst en tysk samtidig artikkel om skibet.
Inden i rotoren var der et stationært rørtårn med et leje i toppen og den roterende del var en tyndvægget skal lejret deroppe og nede omkring dækket.
Der gik en skrækkelig masse effekt til at bevæge luften mellem den bevægelige og faste del.
Medmindre nogen finder et stift, selvbærende vacuumfyldt rotorsystem er det snakeoil og man behøver ikke sætte det på et skib men kan prøve på land.

  • 5
  • 0

Maersk A/S har været dygtige, men de kan være vanskelige at blive klog på. Jeg har svært ved at tro på at de nu er med til at genafprøve denne håbløse konstruktion, hvis niveau svarer til Korsør-møllen.

I bedste fald er artiklen et kryptisk udtryk for at de er indstillede på at medvirke til en mulig forbedring af teknik indenfor termodynamikken, men det vil tiden vise.

  • 3
  • 3

Som der står i artiklen: "Mærsk er med i nyt forsøg, der skal undersøge effekten"

Det betyder, at Mærsk er med i nyt forsøg, der skal undersøge effekten.

Først når forsøget er afsluttet, ved man om det duer eller ej.

  • 5
  • 2

Karsten Nyblad, hvad er det helt præcist du er bange for vil ske med et smeltet salt-reaktordrevent skib, hvis det bliver kapret af pirater?

Jeg spørger fordi det, så vidt jeg ved, er fysisk umuligt at få en sådan reaktor til at nedsmelte, overophede eller ligefrem eksplodere. Det er derudover tæt på umuligt, bortset fra store industrivirksomheder med det rette udstyr, at udvinde de radioaktive isotoper fra den smeltede salt, hvad end man går efter uran eller plutonium.

  • 3
  • 0

......end et simpelt sejl?

Fordi Flettner sejlede over Atlanten med to rotorer på en båd for at bevise at magnus effekten kunne bruges til noget, er ikke det samme som at det energimæssigt er en god ide.
Rotorerne kører jo ikke rundt af sig selv.

Doomed to failure – forever?
Flettner's invention did not succeed in his lifetime (1885-1961). The gain in wind energy was not enough to compensate for the energy needed to drive the rotating cylinder, so that the propulsion system was not economical.

http://www.deutsches-museum.de/en/informat...

  • 3
  • 1

Peter Kai jensen, har du selv læst din kilde? Helt ærligt.

Though an RDD would be designed to disperse radioactive material over a large area, a bomb that uses conventional explosives and produces a blast wave would be far more lethal to people than the hazard posed by radioactive material that may be mixed with the explosive.

At levels created from probable sources, not enough radiation would be present to cause severe illness or death.

A test explosion and subsequent calculations done by the United States Department of Energy found that assuming nothing is done to clean up the affected area and everyone stays in the affected area for one year, the radiation exposure would be "fairly high", but not fatal. Recent analysis of the nuclear fallout from the Chernobyl disaster confirms this, showing that the effect on many people in the surrounding area, although not those in close proximity, was almost negligible.

Der er en grund til, at terrorister ikke har angrebet atomkraftværker eller lavet "beskidte" bomber endnu. Det er ikke arbejdet værd i forhold til udbyttet.

  • 2
  • 1

Jeg tror ikke du er klar over hvordan terrorisme virker. Jeg ved godt at det er yderst ineffektivt som et våben til at skade folk direkte. Men formålet er at skabe panik og frygt, og til det formål er en "dirty bomb" velegnet, da der er en irrationel frygt for selv små mængder radioaktivitet. Grunden til at der ikke er angrebet atomkraftværker er nok mere at man skal igennem temmeligt meget beskyttelse for at komme ind til noget der er værd at bruge. Samme grad af sikkerhed er nok ikke realistisk på et skib, om ikke andet så fordi det ville være uøkonomisk, hvilket jo var hele humlen.

  • 1
  • 3

Ligger den ikke lige til højrebenet, at lave en konstruktion, hvor "sejlet" bliver drevet af en vertikal vindmølle på toppen. Som er forbundet direkte til tromlen via et gear. ?

... og dermed undgå energi udgiften til rotationen.

Eller formodes denne konstruktion, at blive for kompliceret..?

  • 0
  • 1

Jeg er skam udmærket klar over hvordan terrorisme virker. Men hvis formålet er at skabe frygt, hvorfor har terrorister så ikke for længst kapret en transport af uranmalm eller noget tilsvarende og blandet det i deres bombe? Det er jo også radioaktivt og vil kunne skabe lige så meget frygt.

I det hele taget er bomber langt fra hverdagskost, når det kommer til terrorisme og jeg tror simpelthen ikke på at risikoen for at en terroristorganisation vil bombe deres mål stiger, hvis de får en smule lettere ved at få fat i radioaktivt materiale. De skal jo stadig lave bomben og finde et mål. Umiddelbart virker det som om flaskehalsen er at få fremstillet bomben og få den smuglet forbi politi og efterretningstjenester. Den vil ikke ændres ved at de kan kapre et flydende atomkraftværk. De skal trods alt stadig have fat i 700 grader varmt smeltet salt, når først de har fået fat i skibet og hvor mange terrorceller har lige adgang til den slags redskaber, som kan bruges til at håndtere det?

  • 1
  • 1

Og hvorfor prøver Maersk det nu?

I en artikel fra 1925 (https://ing.dk/artikel/flettners-rotorskib...) beskrives et forsøg med dette system.
I denne artikel fortælles det, at der har været flere forsøg hen ad vejen.

Siden alle (eller bare de fleste) skibe ikke har rotorsejl i dag, må jeg konkludere at forsøgene har vist at det ikke duede. Ellers havde man vel brugt det overalt(?)

Og hvis det ikke duer, hvorfor prøver Maersk så også? Hvad har de opdaget om teknologien, som andre ikke har?

  • 3
  • 0

Sejler rundt i dag med 20-25 % af verdens varer og de brænder alle heavy fueloil.
De største bruger 250-300 tons olie i døgnet, og det er den mest forurenende af alle olietyper, med et kæmpe udslip af drivhusgasser og svovldioxid, partikler og tungmetaller.
En moderne trykvandsreaktor med LEU brændstof på 19,9 % U235, kan drive et Mærsk Triple E skib i 20 år på en enkelt ladning på bare 1-2 tons.
Med en modulær opbygning kan reaktoren fjernes og genbruges, når skibet skal skrottes.

Ved atomdrift bliver skibene i stand til at sejle forureningsfrit, med højere fart og non-stop.

Glem nu al drilleriet om atomkraft og vrøvlet om ulykker og pirater, så vi kan få en seriøs debat om hvordan vi begrænser den massive forurening fra skibstrafikken.

Vi har teknikken, vi ved præcis hvordan det skal gøres fra flere hundrede militære fartøjer, og det er sikkert.
Vi ved vi ikke har reelle alternativer, hvis vi skal være CO2 og forurenings fri i løbet af de næste 10-20 år.

  • 3
  • 3

Man kan finde tværkraften der genereres, og den er ret stor. Det man så mangler er hvad det koster at dreje rotoren rundt. Er der nogle som kan finde tal og formler for det?
Hvis effekten til at dreje rotoren regnes med, kunne et sejl være mere økonomisk, også selvom det gav mindre fremdrift.

  • 3
  • 2

Lige nu er der ca 15 kæmpeskibe på atomkraft og ca 50 undervandsbåde.

Om 50 år er der to muligheder:

Der er NUL kæmpeskibe overhovedet, fordi vores samfund er brudt totalt sammen pga krige om klima, resourcer og gigantisk immigrantskarer der flygter fra de ækvatoriale områder.

Der er 5.000 atomdrevne skibe og 25.000 atomreaktorer på landjorden, fordi vi valgte (i sidste øjeblik) at samarbejde og komme videre.

Jeg anser det første sceenario som det mest sansynlige.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten