Roterende sejl skal mindske skibsfartens brændstofforbrug
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Roterende sejl skal mindske skibsfartens brændstofforbrug

Mærsk, rotorsejl, flettner
Foto: Mærsk/Norsepower

Vinden er en kraftfuld og uudtømmelig kilde til energi. Nu skal et nyt forsøg teste effekten af at påsætte rotorsejl på et af Mærsks tankskibe, så man kan drosle ned på motorkraften og i stedet bruge den såkaldte Magnus-effekt til at sikre skibets fremdrift, når vejrforholdene er til det.

Rotorsejlet består af en høj søjle, der ved hjælp af elektricitet fra skibet roterer om sin egen vertikale akse.

Magnus-effekten opstår, når vinden møder rotorsejlet - her vil vinden på den ene side af søjlen aftage i fart, mens vinden på den anden side tiltager i fart. Det skaber en forskel i tryk og presser skibet fremad i en vinkelret position til vindretningen.

Brændstofbesparelse på op til ti procent

Det er Mærsk, der sammen det britiske institut for energiteknologi ETI, Shell og den finske virksomhed Norsepower har udviklet systemet.

Rotorsystemet vil i alt vil kunne reducere brændstofforbruget med et sted mellem syv og ti procent på såkaldt ‘typiske globale shipping-ruter’, lyder det i en fælles pressemeddelelse.

»Som en gratis og vedvarende energikilde har vindkraft en vigtig rolle at spille i forhold til at støtte shippingbranchen i at reducere brændstofforbruget og møde fremtidige krav om at reducere udledningen af CO2,« siger Norsepowers CEO, Tuomas Riski, i pressemeddelelsen.

Shippingbranchen møder ellers stigende kritik for at ikke at løfte sin del af ansvaret i forhold til klimaudfordringerne. Senest i efteråret, da FN’s søfartsorganisation IMO lavede en aftale om at observere branchens brændstofforbrug i stedet for at regulere den.

Læs også: Nu skal skibe rapportere forbrug af brændstof

Teknologi som i de gode gamle dage

Selvom blandt andre Norsepower lægger op til, at rotorskibe kan være en del af svaret på en mere klimavenlig shippingbranche, er de søjleformede sejl ikke en ny opfindelse.

I 1924 byggede den tyske ingeniør Anton Flettner som den første et skib med rotorsejl, der benyttede sig af Magnus-effekten til at drive skibet fremad. De roterende søjler kaldes derfor også Flettnersejl.

Der har dog også været andre forsøg med rotorsystemer gennem de seneste par år. I 2010 monterede firmaet Enercon for eksempel fire rotorsejl på et fragtskib med cirka 12.000 dødvægtstonnage, men med knap 110.000 dødvægtstonnage er Mærsk-tankeren det største fartøj, man har afprøvet teknologien på.

Kommentarer (27)

...men det virker optimalt når vinden kommer fra siden. Ville en lodret turbine (som dem som er ved DONG bygningen) som producere strøm ikke være mere universel?

  • 2
  • 1

"...der ved hjælp af elektricitet fra skibet roterer om sin egen vertikale akse."
Hmmm....nu er jeg langt fra ekspert på vindenergi, men det er da den første "vindmølle" jeg har hørt om, der ikke forsyner MED el, men er forsynet AF el. :-)
Men ellers lyder det da spændende, og det er jo slutresultatet der tæller.

  • 4
  • 6

http://www.economist.com/news/finance-and-...

Sagen er at det blå Danmark burde koncentrere sig om at få udviklet nogle 80-150 MWe MSR reaktorer, så man kan eliminere udslippet af partikler og co2 med 100%, og de kan sejle med højere hastighed end i dag. Ud over de største skibe, så vil små kraftværker i den størrelse også kunne sælges til offshore industrien og til brug på mindre øer og i fjerne egne, fx miner.

Bruges thorium eller uran, så findes det som (bi)produkt fra minen ved Kvanefjeld, så man vil blive uafhængig af olieprisen og af Mellemøsten, da man selv har brændstoffet i kongeriget.

Copenhagen Atomics og Seaborg Tech arbejder allerede med det, så der er gang i det herhjemme og vi har nogle af verdens største rederier. Det burde være et match made in heaven og ligge til højrebenet.

Der er en konkurrencemæssig fordel i at kunne låse sine omkostninger fast i 60 år, uden at skulle hedge for olieprisen og prisen på co2 kvoter, partikelforurening, svovl, mm, og man skal ikke sikre sig mod dårligt brændstof og ikke bruge tid på at bunkre. Samtidig kan man designe skibet til en højere fart og det kan betyde at man kan få højere fragtrater end konkurrenterne.

Det kunne være en interessant business case at lave.

Vh Troels

  • 16
  • 27