Rosling: Her er 1900-tallets mest betydningsfulde teknologiske opfindelse
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rosling: Her er 1900-tallets mest betydningsfulde teknologiske opfindelse

Tromlen inde i en Bosch-vaskemaskine. Illustration: Petar Milošević/Wikimedia Commons

Sir Alexander Flemings opdagelse af penicillin kunne være et godt bud. University of Pennsylvanias udvikling af ENIAC-computeren ligeså. Eller givetvis Brattain og Shockleys opfindelse af transistoren.

Alle sammen er de teknologiske opfindelser fra 1900-tallet, som har vundet indpas og forandret vores alles hverdag. Ja, egentlig hele samfundet. Men ifølge den svenske professor Hans Rosling er der en ofte overset teknologisk opfindelse i den kontekst.

Et påfund vi alle sammen tager for givet – bortset fra når den bryder sammen, og vi atter skal forbi en forhandler af hårde hvidevarer og krejle os til en ny; vaskemaskinen.

Den roterende vaskemaskine blev patenteret af Hamilton Smith tilbage i 1858. Men da elektricitet først for alvor blev et gode i jævne hjem efter 1930´erne, begyndte vaskemaskinerne at vinde indpas herefter. Billede af en reklame fra 1876 for en vaskemaskine i Argentina. Illustration: Archivo General de la Nación

»Det er en magisk maskine,« skriver den svenske professor i bogen Factfulness – 10 grunde til at vi misforstår verden – og hvorfor den er bedre end vi tror.

Læs også: Buesenderen var det største teknologispring

Hans Rosling døde sidste år af kræft. Som professor ved Karolinska Instituttet i Stokholm fokuserede han sin forskning på forbindelserne mellem økonomisk og teknologisk udvikling, landbrug, fattigdom og sundhed.

Internationalt set er Hans Rosling kendt for med en betagende fortælleevne og en revolutionerende metode til at visualisere multivariat-statistik, som kan sammenligne lande over tid. Et stykke software som er blevet solgt til Google, og som Rosling anvendte til at skabte videoer og Ted Talks. Med over 36 millioner visninger er de blandt YouTubes mest sete.

Et fortryllende forbrugsgode

I teknologikapitlet i Factfulness – 10 grunde til at vi misforstår verden – og hvorfor den er bedre end vi tror argumenterer Hans Rosling for vaskemaskinens oversete fortræffeligheder.

Som en fireårig knægt i Sverige husker han at se sin mor stoppe tøj i en vaskemaskine for første gang. En stor dag for hans forældre. De havde sparet op i årevis for at købe en vaskemaskine.

Læs også: Farvel til en elsket statistiker: Her er hans bedste videoer

Da vaskemaskine første gang skulle anvendes var hans farmor ligefrem inviteret med til indvielsen. Hun var endnu mere begejstret.

For igennem hele sit liv havde hun varmet vand på et brændekomfur og vasket alt tøj i hånden. Ligesom nærmest alle andre der levede i 1800 og 1900-tallet.

Nu skulle Hans Roslings farmor overvære, hvordan elektricitet gjorde arbejdet for hende. Under hele vaskeprocessen sad hun fortryllet på en stol.

Læs også: Guldtip fra graven: Fokusér kun på de 80 procent af helheden

»I hendes øjne var den maskine et mirakel,« skriver Hans Rosling.

Hans Rosling har også medvirket i en Ted Talk om vaskemaskinens betydning. Se videoen her:

Tid til læsning

På vaskemaskinens første arbejdsdag henvendte den svenske professors mor sig til sin fireårige søn og sagde:

»Nå, Hans nu har vi puttet tøjet i maskinen. Den gør arbejdet, så vi kan gå på biblioteket.«.

Læs også: Software visualiserer verdens sundhedsproblemer

Altså ind med tøjet. Frem med bøgerne. I dag råder over to milliarder mennesker over en vaskemaskine – og den fritid som de kan vælge at bruge konstruktivt.

»Derfor tak til industrialiseringen, tak til stålværket, tak til elværket og tak til den kemiske industri, som gav os tid til at læse bøger,« lyder argumentationen i den posthume publikation.

Jeg husker også hvordan min mor brugte oceaner af tid på at vaske meget beskidt arbejdstøj. Hun valgte vaskemaskinen fra, da hun mente at den ikke vaskede rent nok.

Jeg vil udfordre vaskemaskinen med at forslå det vandskyllende toilet som den vigtigste opfindelse. Millioner af liv er blevet sparet når bakterierne skylles væk umiddelbart efter at være blevet "leveret".

  • 4
  • 2

Jeg kan nemt finde 10 grunde til at det står meget værre til med jorden end folk tror.
Det kommer helt an på hvad man mener er vigtige parametrer. Jeg synes at Rosling sætter mennesker og deres omstændigheder en del for højt på den liste.

  • 4
  • 12

Jeg har i perioder haft fornøjelsen af at vaske tøj i hånden. Så jeg har sat vaskemaskinen meget højt som et teknologisk gode. Ud over at frigøre en masse kvinder som arbejdskraft, så har den gjort det muligt for kvinder at overleve uden mænd med et arbejde. Og for mænd at overleve uden en husmor til det huslige. Familien er et valg, ikke en tvang.

Om det egentlig er et gode, må andre vurdere. Men vi lærer vel at leve med det.

  • 5
  • 1

Du har ret - det vandskyllende toilet er en gammel opfindelse - allerede i det gamle Babylon havde de rigeste sådanne faciliteter.
Men det var først omkring 1850 og fremefter, at det fik den moderne udformning og der kom central vandforsyning og kloakering, så toilettet kunne fungere som vi kender det.

  • 1
  • 0

Men det var først omkring 1850 og fremefter, at det fik den moderne udformning og der kom central vandforsyning og kloakering, så toilettet kunne fungere som vi kender det.

Det hjalp først og fremmest på den generelle folkesundhed og var med til at øge befolkningen enormt i de lande der begyndte at indføre kloakering. Rent drikkevand fandt de efterhånden ud af at man ikke skulle hente der hvor kloakeringen havde sit afløb ud i en flod eller sø.

  • 2
  • 0

Hvis man nu ser udsendelsen ovenfor så er det tankevækkende nok hvad der skal til for at reducere vores energiforbrug og hvem det er der skal til at spare. En anden vigtig ting han påpeger er den store mellemklasse der er i dag og som gerne vil have de samme goder som os.

  • 0
  • 0

Hvis man nu ser udsendelsen ovenfor så er det tankevækkende nok hvad der skal til for at reducere vores energiforbrug og hvem det er der skal til at spare. En anden vigtig ting han påpeger er den store mellemklasse der er i dag og som gerne vil have de samme goder som os.

Behøver vi absolut at spare en masse energi, hvis langt hovedparten kan komme fra vedvarende energi?

Andre lande vil måske på et tidspunkt følge i Californiens fodspor, for der har de lige vedtaget en lov, så næsten alle nye huse fra 2020 skal have installeret solar anlæg. California Becomes First State to Order Solar on New Homes - Bloomberg https://www.bloomberg.com/news/articles/20...

Hvis det kommer til udviklingslandene er det vel nemmere og billigere at starte med vedvarende energi, hvilket mange allerede gør.

Vi ved i praksis ikke noget om dem der lever off Grid producerer deres energi, men mange er sikkert allerede skiftet til vedvarende energi, for selv om det er dyrt til at starte med, så er pengene hurtigt tjent på sparet brændstof til generatoren.

En Amerikaner der lever off Grid, stod for at skulle udskifte sine gamle batterier, så han købte batteriet fra en total skadet Tesla. Han har sandsynligvis fået sig et batteri der kan holde væsentlig længere end dem han havde inden, uden at han skal kontrollere vand og syre.

  • 2
  • 0

Første anvendelige/brugbare typer med separat slange og dæk lanceres i 1911. Nu kan toiletter, vaskemaskiner + alt muligt andet leveres i stor skala og med langt større hast til hele verdenen.

  • 0
  • 1

Behøver vi absolut at spare en masse energi, hvis langt hovedparten kan komme fra vedvarende energi?


Som Hans Rosling fortæller så er det ikke de 'svage' dele af udviklingslandene der er problemet. Det er de højt udviklede lande (som Danmark og USA) og og de velstående mennesker i landene under udvikling der bruger energien. Investeringer i energibesparelser skal kunne tjene sig hjem. De danske BR2020 krav er nok et sted hvor omkostningerne til besparelser ikke står mål med resultatet men ude i verden er der et rigtigt stort potentiale. I varmere lande nærmere ækvator kan der f.eks. spares rigtigt meget energi ved ikke at bygge 'drivhuse men isolere i stedet så der ikke skal bruges voldsomme mængder energi på at køle bygningerne.

  • 0
  • 0

Kvælstof til gødning og krudt.
Uden den var første verdenskrig ikke blevet så lang og der ville være omkring 1.5 milliard mennesker i verden idag.

  • 0
  • 0