Roskildes nye elbusser kommer fra Kina

Yutong E12LF, der kører rundt i den nordfranske by Reims. Illustration: Wikimedia

Yutongs gigantiske produktionsfaciliteter i Kina spytter dagligt over 300 elbusser ud. Tyve af dem skal næste år til Roskilde. Som den første danske kommune har de nemlig valgt at lade alle ruter betjene af batteridrevne busser, og valget er faldet på kinesernes nyeste model.

Den tager over fra dieselbusserne til næste forår, hvor busselskabet Umove Øst tager det store skridt og påbegynder landets første egentlige drift med elbusser.

Læs også: Roskilde først med elektriske busser på alle ruter

»Det er første gang, vi i Danmark kommer til at lave drift med elbusser, og det er der både risiko og pionerarbejde i,« siger Johnny Hansen, administrerende direktør for Umove Øst.

Lader på endestationen

Før og under udbuddet havde Roskilde Kommune accepteret, at der var behov for ladeinfrastruktur rundt omkring i byen. Det viste sig ikke at være tilfældet i det tilbud, de fik fra Umove Øst og kinesiske Yutong.

Modsat de dominerende europæiske producenter fokuserer kineserne nemlig på stor batterikapacitet. Det betyder i Roskildes tilfælde, at de fleste busser kan køre rundt hele dagen på én opladning.

Den strategi har været normen i Kina i næsten to årtier - det nye er, at Europa nu kigger østpå i forbindelse med busdriften.

Læs også: Kæmpebatteri giver elbus rækkevidde på 300 km

»Som noget nyt tør vi allesammen - både Movia, Roskilde Kommune og vi selv - tro på, at busser, der leveres fra andre steder end Europa, er værd at operere,« siger Johnny Hansen.

Årets miljøbus i 2017

Modellen hedder E12 og er en elektrisk 12 meter lang lavgulvs-bybus. Som Yutongs første elektriske bybus til det europæiske marked blev den præsenteret i 2015 ved den store europæiske busmesse Busworld, der finder sted i den belgiske by Kortrijk.

Roskilde Kommune har købt en opgraderet version af bussen. Samme version, der sidste år blev udnævnt til årets miljøbus ved messen i Kortrijk. Det er et tegn på, at de kinesiske producenter har indhentet deres europæiske konkurrenter på kvaliteten, mener Johnny Hansen.

»Jeg tror, at det er en erkendelse af, at Kina på det her område som på en lang række andre områder kommer meget hurtigt efter kvalitetsmæssigt. Hvis man går fire år tilbage, så kunne man godt se forskel på en kinesisk bygget og en europæisk bygget bus. Den forskel er efterhånden indhentet,« siger Johnny Hansen.

Kinesisk strategi giver fordele

Og den kinesiske batteri-strategi har givet bussen væsentlige fordele i Movias udbud. Blandt andet på økonomien. Ifølge Roskilde Kommune ender omkostningerne på samme niveau som de nuværende dieselbusser. Umove Øst vurderer prisen inklusive infrastruktur til at overstige en ny dieselpakke med 8-10 procent.

Derudover giver det store batteri større fleksibilitet.

Læs også: København køber nye busser: Vi stiller krav til funktion frem for teknologi

»Med ladeinfrastruktur spredt i byen skal busserne møde nogle bestemte punkter at lade på. Det er ofte en kritik af letbanesystemer, at de er ufleksible, og der er ingen grund til at bevæge sig mere i retning af det på bussiden også,« siger Johnny Hansen.

Roskilde Kommune har forudsætningerne

Til driften bygger Umove Øst selv et busanlæg og et nyt værksted. Ladestationerne, der skal stå på anlægget og oplade busserne, når dagens kørsel er overstået, leverer Yutong selv.

Batterikapaciteten i busserne rækker til omkring 280 kilometer, hvilket næsten er nok til at holde dem på vejen hele dagen. Men også kun næsten; én ekstra bus vil stå klar til at skifte ind på kommunens længste vognkørsel, sideløbende med at den afladte bus kommer ind på anlægget og oplader. Det skal den bruge lidt over 2 timer til.

Læs også: 12 borgmestre lover at købe rene miljøbusser fra 2025

Mens Roskilde Kommune har forudsætninger for sådan en løsning, så kan den stadig ikke videreføres til nært og fjernt. Det forventer Johnny Hansen dog ændrer sig inden længe.

»Når vi kommer fem-ti år længere frem, så er der ikke brug for infrastruktur nogen steder. Så vil busser med store batterier kunne håndtere den udfordring, der hedder rækkevidde,« siger Johnny Hansen.

Emner : Busser
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lidt trist at europæiske producenter ikke kan finde ud af at lave elbusser med en fornuftig kapacitet i batteriet. Håber dette kan blive en succes hurtigst muligt, så vi kan få dieselbusserne ud af byerne.

  • 20
  • 0

Kina er den nye industrielle supermagt, godt hjulpet på vejen af USA's tilbageskridt.

Danmark var engang - for 20 år siden - den miljøteknologiske supermagt, med udvikling af vandmiljø planer, krav til landbrug, vindmølle industri der var " grønne" pionere og en holdning til at vi skulle være det "reneste land i verden"!

Det er vi ved at afvikle, på samme måde som USA afvikler sig selv.

Danmark, gør intet positivt ved vandmiljøet og landbruges forurening får kun skulderklap af regeringen. Den "grønne energi" kommer fra afbrænding af nabolandenes trær og et voldsom PR kampagne, som før eller siden vil blive gennemskuet, som det ønsketænkning det er.

Følg med her i nogen uger:

https://www.electricitymap.org

Så står det hurtigt klart at de miljøvenlige lande er dem med hydro og atomkraft

Uenig med mig?

Tjaaaa, når vi skal bruge miljøvenlig teknik............ Køber vi det i Kina!

  • 13
  • 4

Mærkeligt vore skattekroner absolut skal sendes til Kina. Kan kun skyldes den Kinesiske stat subsidierer med milliardbeløb. Ikke underligt Trump lægger told på Kina skrammel.

Mon de holder lige så længe som Jyde brødrenes berømte jernrørs cykler?

  • 2
  • 22

Det er de europæiske leverandører selv skyld i. Det er historien om Tesla om igen, bare denne gang med en producent fra Kina.

Better Place forsøgte at finde kreative løsninger på elbiler med for små batterier. Tesla satte simpelthen et tilstrækkeligt stort batteri i bilen i stedet.

Europæiske busproducenter forsøger sig med kreative løsninger på busser med for små batterier. Kineserne sætter simpelthen et tilstrækkeligt stort batteri i bussen i stedet.

Og nu ser vi det en gang til med lastbiler (Tesla Semi). Og mon ikke også vi får det at se på jernbanen?

På færgedriften ser det dog ud til at vi når at komme med på vognen. Der er ikke den korte (og enkelte længere) færgeruter der ikke har gang i projekter med batterier.

  • 9
  • 0

Nu går der lige georg gearløs i mine tanker. Men hvad forhindrede os i at tage en klassisk turistbus, skifte gearkasse, motor og skubbe batterimoduler ind i bagagepladsen? Er det typegodkendelsen, sikkerheden, lovgivningen eller prisen, der ville være i vejen for sådanne et projekt? Kunne det måske konkurrere med en kinabus? Indstigningen ville selvfølgelig være lidt højere end normalt og vi skulle selv bygge dem om - men har vi ikke evner og ressourcer til det? Jeg overvejede selv at bygge min gamle Peugeot 205 om til en batteridrift - men opgav hurtigt ideen/tanken, da jeg nok ville rende ind i problemer med loven og sikkerheden.

  • 1
  • 4

Men hvad forhindrede os i at tage en klassisk turistbus, skifte gearkasse, motor og skubbe batterimoduler ind i bagagepladsen? Er det typegodkendelsen, sikkerheden, lovgivningen eller prisen, der ville være i vejen for sådanne et projekt?

En klassisk turistbus er ikke kompatibel med barnevogne og rullestole.

Men der var INTET der forhindrede klassisk europæist busindustri i at komme først med en funktionel el-bus De valgte bare at sove tornerose søvn!

  • 7
  • 0

Mærkeligt vore skattekroner absolut skal sendes til Kina. Kan kun skyldes den Kinesiske stat subsidierer med milliardbeløb. Ikke underligt Trump lægger told på Kina skrammel.

Mon de holder lige så længe som Jyde brødrenes berømte jernrørs cykler?

Yutong er verdens største producent af busser, de startede for 20 år siden, på erfaring af tidligere 35års reparation af busser. I 2014 producerede de over 60.000 busser, (de har også brintbusser på programmet til de mere "visionære"? kommuner)

Kineserne laver jo i dag langt det meste af vores tekniske grej, så det er utroligt at nogle stadig tror de ikke kan levere det bedste kvalitetsniveau for pengene. Det er vel meget naturligt at (bus)selskaber, ligesom private, køber hvor man får mest for pengene.

Det er jo historien om "Made in Japan" om igen.

Koreanerne er de sidste år kommet hurtigt op i kvalitetsniveau på bilerne. Kineserne vil satse og rykke hårdt på elbiler i de kommende år, hvor producenterne i EU har svært ved at omstille sig. (Ikke mindst fordi kineserne allerede har sat sig på det meste af battericelleproduktion og mineralerne dertil)

  • 8
  • 0

"US-based electric bus manufacturer Proterra upgraded its 40-foot Catalyst E2, now called ‘Catalyst E2 max‘, with a massive 660 kWh battery pack and brought it to the track at the Navistar Proving Grounds in New Carlisle, Indiana, to test it."

"The Proterra Catalyst E2 max traveled 1,101.2 miles before its battery pack was depleted."

https://electrek.co/2017/09/19/all-electri...

Deres busser med mindre batterikapacitet skulle være konkurrencedygtige med dieselbusser i totaløkonomi. Mon ikke kineserne er en del billigere

  • 6
  • 0

Det ku være sjovt at høre totalvægt , max pax og energiforbrug. Så vi kan sammenligne med en konventionel naturgasdrevet. Risø laver jo ikke velegnet ladestrøm mere så vidt jeg ved.

  • 0
  • 2

Batteri vedligehold

At batterier har brug for at blive vedligeholdt ved kineserne godt, mange kinesiske bus og jernbaneselskaber er kunder hos en dansk producent af automatiske vandpåfyldere fra Bema Elektronik. Elektriske truck, elektriske biler har i dag fundet indpas i mange virksomheder, diesel lastbiler og busser tærer kraftigt på deres batterier med deres mange elektriske hjælpefunktioner, ikke alle er opmærksomme på at batterierne kræver vedligehold, udover korrekt ladning også påfyldning af vand, afrensning og rengøring af batterierne og deres omgivelser. Batterier der ikke har en konstant vandstand over battericellerne har en kortere levetid og ringere ydeevne. Rengøring omkring batterierne er vigtigt for at undgå utilsigtet afladning og krybestrømme der kan være farlig for elektronikken i køretøjet. Lastbiler, busser, tog, fly og skibe har også brug for vedligehold og hyppige tilsyn af batterierne, disse mange vedligeholdelses opgaver kræver mange timers arbejde, her kan det være en stor hjælp at have et automatisk påfyldnings og vedligeholdelses anlæg. I Danmark produceres sådanne anlæg, de eksporteres til hele verden, men mange danske produktions og infrastruktur virksomheder samt offentlige institutioner, f.eks. renovation, kirkegårde, sygehuse har ind til nu brugt mange penge på for tidlig udskiftning af defekte batterier og udsat medarbejderne for unødvendige skader, der kunne være undgået, batterierne kunne have holdt meget længere ved en rigtig ikke særlig arbejdskrævende vedligeholdelse. Ved en rigtig vedligeholdelse af batteridrevne køretøjer opnås en længere drift tid uden nedbrud, samt er det en både økonomisk og miljø fordel at batterierne får en længere levetid.

Batterier indeholder ud over vand også batterisyre, denne er meget farlig for både mennesker og materiel, hvorfor det er meget vigtigt at der ikke spildes ved påfyldning og vedligeholdelses påfyldning af vand, her kan et af de omtalte påfyldningsanlæg være til stor hjælp, de sikre konstant ens vandstand over batteripladerne i batteriet samt sikre mod overfyldning af batteriet. Batterisyre og vand fra batterier er kemisk affald og må ikke kommes i kloakken, det skal opsamles i en beholder og destrueres via en genbrugsstation. Dette gælder også vaskevandet ved afvaskning og afrensning af batterier udvendigt.

God vedligeholdelse af omtalte drift batterier er en fordel for alle, virksomhederne sparer penge og øger drift effektiviteten af de investerede kroner, medarbejderne undgår arbejdsskader og bliver mere effektive uden merarbejde og det omgivende samfund undgår skadelige påvirkninger af miljøet.

  • 0
  • 11

Ref Jesper Jepsen

så det er mere Kina der levere varen og Tesla levere lidt og en masse feel good

Jesper har en pointe.

Artiklens virkelige nyhed er ikke hvor busserne fra, men;

Ifølge Roskilde Kommune ender omkostningerne på samme niveau som de nuværende dieselbusser.

Politikere i og embedsmænd i Roskilde Kommune skal hele tiden vurdere om pengene skal bruges på gamle, skolebørn, huller i vejene etc, så mon ikke det har gjort sig umage med beregningerne? Det er åbenbart på elbusser at man først er blevet konkurrencedygtige, skulle vi så ikke bruge pengene der?

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten