Roskilde først med elektriske busser på alle ruter
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Roskilde først med elektriske busser på alle ruter

Elbusser fra den kinesiske virksomhed BYD er blevet testet i København. Nu får Roskilde busser fra konkurrenten, verdens største elbus-producent, Yutong. Illustration: News Øresund - Peter Mulvany

I 2019 bliver det slut med dieselbusser på interne ruter i Roskilde Kommune. Som landets første har kommunens byråd besluttet, at alle kommunale buslinjer skal betjenes af elbusser fra april næste år.

I alt får ni afgange i kommunen 20 nye elbusser. De fremstilles af virksomheden Yutong, verdens største producent af batteridrevne busser, og skal betjenes af det danske busselskab Umove Øst, der efter planen opfører nyt værksted og garageanlæg med ladestation i byen.

Læs også: København køber nye busser: Vi stiller krav til funktion frem for teknologi

Ifølge kommunen bliver den elektriske løsning stort set ikke dyrere end den nuværende drift.

»Det endte med meget smukt at lande på den pris, som det kostede i forvejen,« siger Ivan Hyldebrand.

Dieselbusser må supplere de første år

Kommunen har blandt andet holdt prisen i bund ved at lade udbudsvinderen, Umove Øst, benytte sig af dieselbusser på nogle af afgangene i tilfælde af nedbrud i løbet af de to første år. Dermed slipper busselskabet for at have ekstra elbusser til rådighed, hvis de vil undgå bøder.

Læs også: 12 borgmestre lover at købe rene miljøbusser fra 2025

»Forhåbentlig kommer dieselbusserne slet ikke ind, men hvis der er elbusser, som bryder ned, eller hvis alt ikke lige glider fra starten, så må de i nødsituationen bruge dieselbusser i begrænset omfang,« siger Ivan Hyldebrand, der er vejchef i Roskilde Kommune.

Derudover har de lovet operatøren en tiårs kontrakt, modsat de seks, som Movia normalt tilbyder, hvilket giver busselskabet længere tid til at afskrive investeringer i blandt andet ladestationer.

Busserne lader op hjemme i garagen

Efter planen skal Umove Øst installere ladestationer ved et nyt garageanlæg i byen, som de selv bygger. Derudover skal der også opføres et nyt værksted til busserne. Det blev ellers længe anset som nødvendigt at investere i ladestationer rundt om i byen.

Læs også: Kæmpebatteri giver elbus rækkevidde på 300 km

Men elbusserne, som Umove Øst anskaffer fra den kinesiske producent Yutong, behøver ikke den infrastruktur, fortæller Ivan Hyllested Pedersen.

»De kan køre ved udelukkende at lade op hjemme på Umoves eget anlæg,« siger Ivan Hyllested Pedersen.

Det skulle være el

Selvom der eksisterer andre emissionsløse teknologier, så var det et krav fra kommunen, at de nye klimavenlige busser skulle være batteridrevne. Busstøjen var en væsentlig årsag.

»Vi har drøftet andre muligheder, men det skulle være el, og det er jo også, fordi støjen er rigtig vigtig, og den udleder elbusser meget mindre af,« siger Ivan Hyllested Pedersen.

Læs også: Herning Kommune vil have brintbusser: »Strøm kan jo ikke lagres i ledningerne«

Derudover har trafikselskabet Movia, som står for udbud af busdriften i kommunerne, rådgivet kommunen og bakket op om elløsningen.

»Det er jo et område som hele tiden bevæger sig. Men der har været en periode, hvor el har været forrest som nulemissions-løsning. Derfor har det været anbefalingen på det tidspunkt, både på grund af vores erfaringer fra forsøg med el-teknologien og det lavere prisniveau,« siger Jeppe Gaard, kontraktchef ved Movia.

Bare vi ikke køber en fax

På trods af det, så kigger trafikselskabet stadig på andre muligheder til kommende udbud. Den anden realistiske mulighed, brint, får sin chance for at dyste side om side mod el til Movias næste udbud, der dækker buslinjer i København, Frederiksberg, Ballerup og Egedal.

»Brint er jo en teknologi, der er på vej ind. Til det næste nulemissions-udbud er der ikke krav om el. Her er det sådan set åbent, om man vil køre med det ene eller det andet. Det udvikler sig så hurtigt, at man hele tiden er nødt til at forholde sig til det,« siger Jeppe Gaard.

Læs også: Brintbusser lover os ren luft i byerne

Det er de opmærksomme på i Roskilde Kommune. Med den lange kontrakt binder de sig til ét produkt på et område, hvor teknologien er i rivende udvikling. De håber dog, at potentielle teknologiske landvindinger på specielt batteriområdet vil blive implementeret af Umove Øst løbende.

»En af mine kolleger har sagt: Bare vi ikke køber en fax. Men på et eller andet tidspunkt må man jo ud af forsøgsfasen og sige, nu er det virkelighed. Men nu får vi i hvert fald busser, der kører rundt i byen på el, uden at det går ud over driften eller økonomien. Så er det op til busselskabet at levere resten,« siger Ivan Hyllested Pedersen.

I artiklen ser det ud som om at det hele næsten er gratis, men de fleste af os er skatteydere. Såvidt jeg ved er det eldistributøren dvs. Energinet som er forpligtet til at betale for at enhver form for forbruger kan trække den strøm de ønsker.

Opladning af 20 batteribusser kan kræve antagelsesvis 18-25% mere strøm end der nu forbruges i Roskilde, dvs. eldistributionsnettet skal forstærkes, og det skal samfundet betale. Hvor meget vil elprisen eller skatten stige, såfremt dette sker på landsplan?

Sekundært bør oplyses, hvad egenvægt-forholdet er mellem en gængs dieselbus og en gængs gængs batteribus incl. batterier?

Det er vigtigt, idet det forøgende vejslid også skal betales, for at gaderne ikke bliver som et kampvognsterræn.

  • 3
  • 50

En gennemsnitsdansker bruger 6.000kWh årligt, og der er 87.000 indbyggere i Roskilde Kommune. Det giver et gennemsnitligt forbrug på 60MW. Hvis alle busser lader samtidig fra hver sin 200kWh lader, så bliver det 4MW - endda udenfor spidsbelastningen. Mon ikke elnettet klarer det?

  • 42
  • 2

Jeg synes de har fundet nogle gode, pragmatiske løsninger.

Udmærket at tillade backup med dieselbusser! Det fjerner den nervøsitet Umove Øst måtte have.

Også en god idé at give en 10 års kontrakt for at afskrive investeringen.

Jeg ville være mere nervøs for at købe en fax, hvis jeg havde købt brintbusser!

Men nu skal man ikke stille fax'en i et unødigt dårligt lyst. Den var et uundværligt arbejdsredskab i flere årtier, og et stort fremskridt ifht. telex.

Tillykke til Roskilde med at have fundet en løsning der tillader at tage springet fuldt ud.

  • 37
  • 1

Erik mener du at alle danskere bruger 6.000 kWh i gennemsnit om året? Er det ikke nærmere pr. hustand? Eller regner du varme med i tallet?

  • 4
  • 0

Sekundært bør oplyses, hvad egenvægt-forholdet er mellem en gængs dieselbus og en gængs gængs batteribus incl. batterier?

Angående vejsliddet er det mere akseltrykket end vægten der tæller.

Forskellen opstår fordi en batteribus typisk har en mere ligelig vægtfordeling end en bus med forbrændingsmotor.

Lidt googling antyder at Yutong sælger en 12m batteri-bus der vejer 13.3 t.

Der findes så vidt jeg kan se både busser der er tungere og lettere end det.

Men busser med forbrændingsmotor vil typisk have et højere maksimalt akseltryk end batteri-bussen.

  • 19
  • 0

Jeg er klar over, at Yutong er store i Kina og Asien, men hvor mange busser, har de leveret til vores breddegrader? Nok kender jeg kun til Scania og Solaris busser herhjemme, men er man helt sikre på, at Yutong kan levere busser til nordeuropæisk standard? Tænkte, at der måske var en grund til , hvis Yutong ikke er så store på busområdet i Nordeuropa - lidt lige som Ansaldobreda ikke var kendte i Nordeuropa før IC4 og sporvogne til Göteborg og Oslo....

  • 8
  • 8

Dejligt at læse om, at der endelig sker noget på den front. Men det er endnu mere trist at læse, at der bliver investeret i kinesisk-produceret el-busser, i stedet for at indkøbe el-busserne fra det europæiske marked, hvis vi skal beholde den europæiske industri lidt endnu!

  • 7
  • 2

, herunder kommunalt selvstyre, så er 20 busser dog en ret begrænset satsning. Og går det galt, så .........
Og eet sted skal nytænkningen starte.

Måske er det et nyt IC4-projekt, og så kan vi skrotte det i løber af 2 år. Måske er det en fantastisk løsning, og så kan alle andre følge efter om 2 år.

P.S.: Jeg ved godt der er / har været el-busser i København, men vist kun een linie ?

  • 5
  • 1

Men det er endnu mere trist at læse, at der bliver investeret i kinesisk-produceret el-busser, i stedet for at indkøbe el-busserne fra det europæiske marked, hvis vi skal beholde den europæiske industri lidt endnu!


Den europæiske transport industri sov tornerose søvn, mens udviklingen gik videre og løb dem over ende.

Selv da VW blev taget i at snyde med forureningstallene sov de alle trygt videre.
Det var først da amerikanerne gav VW en gedigen ørefigen at de vågnede op !

Nu sidder de søvndrukne og er ved at vågne op til den nye virklighed og skal nu forsøge at indhente de mange års forspring konkurenterne udenfor EU har skabt sig.

Det er umanerligt heldigt for EU's personbil industri at Telsa har været/er udfordret med af få produktions tallene op.

Kineserne kommer med deres busser, når disse viser deres værd, så kommer deres personbiler også.

Nogen skal med andre ord få fingeren ud hvis de vil med til højbords.

  • 22
  • 1

Kurt Aggesen siger "I artiklen ser det ud som om at det hele næsten er gratis, men de fleste af os er skatteydere."
Det er jo sandt, og bussernes traek paa stroem om natten betyder et bedre marked for vindenergi paa det tidspunkt hvor det betyder mest for oekonomien for vindmoeller. Ved at facilitere flere vindmoeller faar alle danskere mulighed for at have fornoejelse af den billige energi moellerne genererer.
God pointe, Kurt.

  • 15
  • 0

Batteribusser i byen er jo et væsentligt fremskridt på støjområdet, idet netop bybusser i offentlig trafik er det mest larmende element.
Den støj forsvinder nu i Roskilde.
Men midt i jubelen mangler jeg lidt oplysning om varme i busserne. Bliver det også på batterier, eller måske et lille oliefyr eller skal passagererne fryse i de 8 kold emåneder ?

  • 3
  • 8

Men midt i jubelen mangler jeg lidt oplysning om varme i busserne. Bliver det også på batterier, eller måske et lille oliefyr eller skal passagererne fryse i de 8 kold emåneder ?

Varmepumpen er opfundet. Selvfølgelig har busserne varme og selvfølgelig er det strøm fra batteriet der forsyner bussen med varme.

Det er muligt at en stor del af varmen kan komme fra spildvarme i systemet. Nok er batterier og elmotorer effektive, men ikke 100% effektive og tabet kommer ud som varme.

  • 7
  • 0

skal passagererne fryse i de 8 kold emåneder ?

De har jo alligevel overtøj på, så et nærliggende sted at spare
.

Mon ikke de bruger varmepumpe som alle andre

"Basic operation"
'"HV Power is supplied from the batteries to the ReController box. This then sends power to the motor, compressor, steering pump, heating/cooling and the vehicle DC system, depending on signals sent to it by the vehicle control unit"*

  • 2
  • 0

En gennemsnitsdansker bruger 6.000kWh årligt

Nej der er ikke hvad den enkelte dansker bruger. Der er en masse forbrug som er 'fælles', f.eks gadebelysning og erhvervsliv. En 'typisk' dansk husstand har et årligt elforbrug på omkring 4000 kWh, tal fra Dong (den gang det hed sådan). Det svarer så til et gennemsnitsforbrug i en husstand på 400 W.
Hvis der skal kunne lades med effekter i MW klassen kan den lokale 10kV transformator ikke klare det. Der skal der nok føres en separat forsyning frem. Man måtte føre et 7 km langt højspændingskabel frem til Helsingør havn, til ladestationerne til færgernes batterier. Selv om den gamle værftsgrund, der husede tung industri, og stationen med el til togene, ligger lige i nærheden.

  • 3
  • 6

Hvis der skal kunne lades med effekter i MW klassen kan den lokale 10kV transformator ikke klare det. Der skal der nok føres en separat forsyning frem.


Det lyder da som en god ide med eget 10kv udtag, andre offentlige transport har vel samme adgang til ekstra stabil forsyning, f.eks overordnet tognet, S-tog, Metro, bare et gæt.

Det kunne vel også tænkes at denne ladestation med 20 styk hurtig lader udtag har en 10kv indgang.

Så er der usikkerheden a la lokomotiverne med revner i akslerne, når der købes 20 ens busser, og 1 stopper med sikkerheds kritisk fejl, så går hele flåden ud af drift samtidig, hvis det ikke er standard sliddele fra lokalt lager der skal redde situationen, så er der meget langt til Kina.

  • 0
  • 4

Der er ikke så meget teknologi i en elbus som en tilsvarende på diesel. Grunden til at man kører mere på el i Asien er nok mere at de har så store problemer med forurening i byerne. I Europa, i hvert fald i Danmark har vi et kraftig fald i forureningen, først og fremmest fordi vi er langt bedre til at lave dieselmotorer med lav emission.
Så det passer fint at vi indfører eldrift efterhånden som det bliver økonomisk forsvarligt.
Dog kunne jeg godt tænke mig at afgiften på ikke fossilt el blev fjernet, det ville promovere både forbrug og fremstilling.

  • 10
  • 0

Der er ikke så meget teknologi i en elbus som en tilsvarende på diesel


Bortset fra alle dele der bevæger sig, og hele tiden skifter retning i en dieselmotor, hvad mener du så med mindre teknologi?

.

"Grunden til at man kører mere på el i Asien er nok mere at de har så store problemer med forurening i byerne."

Ja, der er desværre ikke noget der motiverer folk så meget, som når først posen bliver trukket godt ned over hovedet på dem

  • 0
  • 2

I København hvor der har været størst problemer med partikler toppede forureningen for 10 - 15 år siden, og er nu halveret eller bedre.
For at nå så lang med en euro6 dieselmotor der kan flytte 40 ton med et forbrug på næsten 4 km/l er der brugt og der bruges enorme ressourcer på udvikling, der er vi stadig foran Kina.

Hvis en busbygger skal lave en elektrisk bus, bruger man et komplet drive-train fra for eksempel ZF og batteripakker fra fx. BYD alt har være tilgængelige off the shelf over en årerække.

Jeg er blevet bedt om at bidrage med viden til udvikling af en elektrisk 26 t lastbil til specialformål, men på selve drive-train, er der ikke nogen særlig teknologiudvikling.

  • 3
  • 0

.

"For at nå så lang med en euro6 dieselmotor der kan flytte 40 ton med et forbrug på næsten 4 km/l er der brugt og der bruges enorme ressourcer på udvikling, der er vi stadig foran Kina."

Flot!
Der bruges enorme ressourcer på udvikling af en teknologi som stadig ligger på 30% procents effektivitet og har enorme problemer med bare at holde euro6 kravene i daglig kørsel.

Hvorimod Kinesene satser hele butikken på at blive en magtfaktor på næsten alt der kan køre på batteri, samt udfører enorm udskiftning til disse 90% effektive (lavteknologiske 😳) køretøjer

Tillykke med dieselførerpositionen.

  • 5
  • 2

Hvor ville det være skønt hvis dette forum kunne bruges til at tilegne sig viden og til at bidrage med viden. Samlet set ligger vi jo inde med en voldsom mængde viden, og det kunne jo være at en lille smule af den kunne være til glæde for andre.
Tilsvarende ligger vi jo også inde med hver vores egne holdninger, men her er det sjældent befordrende at bruge disse holdninger til slå hinanden i hovedet med og fortælle at andre er forkerte.

  • 6
  • 1