Rosetta-rumsonden begynder 31 måneders dvale

Onsdag sender ESA's teknikere i kontrolcentret i Darmstadt, Tyskland, de sidste kommandoer til Rosetta-rumsonden, som har rejst gennem Solsystemet i syv år.

Kommandoerne lukker stort set alle systemer på den fjerne rumsonde ned. Kun dens computer og et par varmelegemer forbliver aktive.

Rosetta skal sove igennem de næste 31 måneders rejse i dens bane ude gennem Solsystemet på vej mod mødet med kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko i 2014.

Den kommende periode er den fjerneste for Rosetta på dens ti år lange rejse. I løbet af de seneste fire måneder er rumsondens forskellige videnskabelige instrumenter blevet lukket ned.

Nu er turen så kommet til de forskellige delsystemer på rumsonden, heriblandt dens kommunikationssystemer og styresystem.

Fjerneste rumsonde på solpaneler

Lederen af ESA's afdeling i Darmstadt for Sol- og Planetmissioner, Paolo Ferri, oplyser i en pressemeddelelse, at Rosetta kommer så langt væk fra Solen, at der ikke er nok sollys til at drive dens delsystemer.

Rumsonden nåede i juli 2010 ud i en afstand på 400 millioner kilometer fra Solen og blev dermed den fjerneste rumsonde til at fungere på solpaneler alene. I løbet af den kommende 31 måneders dvaleperiode vil den afstand blive mere end fordoblet.

Rosettas solpaneler vil kun kunne levere strøm nok til hovedcomputeren og nogle varmelegemer, som periodevis vil blive aktiveret for at sikre, at rumsonden ikke fryser til. Mellem nu og januar 2014 vil Rosettas bane bringe den ud i en afstand på mellem 660 og 790 millioner kilometer fra Solen.

Inden Rosetta bliver lagt i dvale, vil den blive drejet, så solpanelerne vender mod Solen, og den bliver sat i en svag rotation for at stabilisere den.

Når kommandoen om at gå i dvale er blevet sendt i denne uge, vil der ikke være kontakt med rumsonden indtil 2014. Om bord vil en enkelt computertimer tælle ned til afslutningen af den 136 ugers lange dvaleperiode.

Vækkes igen om et par år

Præcist kl. 11.00 dansk tid den 20. januar 2014 vil Rosetta igen vågne op af sin dvale. Syv timer efter dens timer har vækket rumsonden, vil den sende et check-signal til Jorden for at bekræfte at den er vågnet op.

Den 20. januar skal det så vise sig, om alt er forløbet, som det skulle, og Rosetta er klar til mødet med kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.

Fik nyt mål pga. forsinket opsendelse

Rosetta er den første rumsonde, som er bygget til at gå i kredsløb om en komet, og med en landingssonde, som skal ned på kometens overflade. Landingssonden, kaldet Philae, medbringer 10 instrumenter til detaljerede studier af kometoverfladen.

Rosetta skulle oprindeligt have været opsendt i 2003, men en fejlslagen Ariane-5-opsendelse kort inden betød, at Rosettas opsendelse blev udsat og rumsonden derfor ikke kunne komme ud til sit oprindelige mål, kometen 46P/Wirtanen.

Med en vellykket opsendelse i marts 2004 kan Rosetta nu nå frem til kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko i 2014.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra ESA

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der en der kan forklare, den går i dvale kan solpaneleren lige klare hovedcomputeren og nogle varmelegemer,. Hvad så når "vækkes"igen, så er den 200 mil. længer væk fra solen, så må der være mindre lys, eller hvordan- har den et lille a kraftværk_

  • 0
  • 0

Citat "I løbet af den kommende 31 måneders dvaleperiode vil den afstand blive mere end fordoblet." Hvordan kan de få det til mere end en fordobling at gå fra 400 til max 790?

  • 0
  • 0

Citat "I løbet af den kommende 31 måneders dvaleperiode vil den afstand blive mere end fordoblet." Hvordan kan de få det til mere end en fordobling at gå fra 400 til max 790?

Det er bare journalisten som er blevet oplært på ekstrabladet.

  • 0
  • 0

Rosetta is powered by roughly 60m^2 of high efficiency solar panels designed to work even with very low input solar flux.

These solar panels are currently providing ~670W (at 4.4 AU solar distance). This is expected to dive down to ~460W at the aphelion of the orbit (5.3 AU).

This a just enough to power the survival heaters of the spacecraft that ensures that all the electronics and mechanism on the spacecraft stays within their temperature qualification limits.

There is not enough power to operate any of the core spacecraft systems ( telecommunication, avionics, data storage, data management). So to ensure survival the spacecraft is converted from a three axis stabilized bus to a spin stabilized bus by spinning the spacecraft up with the solar panels rotating like a windmill oriented so the angular momentum keeps the solar panels pointed towards the sun. Then the spacecraft core systems are powered down with the wakeup in 31 months controlled by a timer module. The main computer is actually off not on as written in the article.

The last payload activities took place in March where I had the privilege of managing the last activities of the scientific camera (OSIRIS). The next payload activities will take place in roughly 33 month (early 2014)

Stubbe F. Hviid (OSIRIS operations manager)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten