menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Efter mere end et års ventetid er ESAs kometsonde, Rosetta, endelig kommet afsted til sit møde med kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko i 2014.
Efter flere dages udsættelse på grund af kraftig vind og senest et stykke isolering, som var faldet af Ariane-5-raketten, kunne Rosetta endelig begynde sin 10 år lange rejse tirsdag morgen kl. 8.17 fra rampe ELA-3 fra ESA's rumcenter i Kourou i Sydamerika.
Rosetta skulle oprindeligt have været opsendt mod kometen Wirtran for et år siden, men missionen blev udsat på grund af uheld med Ariane-5 raketten.
Ariane-5 raketten har anbragt Rosetta i en elliptisk bane omkring jorden på 200 gange 4.000 kilometer. Rakettens øvre trin blev antændt kl. 10.14. Dette skubbede Rosetta ud af banen omkring jorden og ind i en heliocentrisk bane omkring solen.
18 minutter senere blev sonden frigjort fra det øverste trin. ESA's kontrolcenter i Darmstadt etablerede kontakt med Rosetta mens den bevægede sig væk fra jorden med en hastighed på 3,4 kilometer i sekundet.
I løbet af de næste otte måneder vil sondens systemer og instrumenter blive afprøvet. Herefter bliver den sat i en slags dvaletilstand på det meste at turen ud til 67P/Churyumov-Gerasimenko.
ESAs generaldirektør, Jean-Jacques Dordain, udtalte efter den vellykkede opsendelse:
»Efter vores succes med Mars Express er Europa nu igen på vej ud i det fjerne verdensrum med endnu en fantastisk mission. Vi er nødt til at være tålmodige, da mødet med kometen først finder sted om 10 år, men jeg tror det er værd at vente på.«
Rosetta vil bruge passagen af flere planeter til at få den korrekte bane ud til 67P/Churyumov-Gerasimenko.
Den første passage er forbi jorden til marts næste år og to år senere passere den forbi Mars. Herudover vil dens kringlede vej føre den forbi jorden endnu to gange.
I 2014 når Rosetta så frem til kometen, der på det tidspunkt befinde sig 675 millioner kilometer fra Jorden. Her skal den gå i kredsløb omkring dens mens dens lille sonde Philæ skal lande på dens overflade.
Ved at studere kometen Churyumov-Gerasimenko kan forskerne få et tilbageblik til for 4,6 milliarder år siden, hvor der endnu ikke var dannet planeter, og der kun fandtes en stor sværm af asteroider og kometer omkring Solen.
Churyumov-Gerasimenko er kun cirka fire kilometer i diameter og mister cirka en procent af sin masse af is og støv, som fordamper hver gang, den passerer tæt forbi solen hver 6,6 år.
