Ros til ny byggestrategi, men hvor er pengene?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ros til ny byggestrategi, men hvor er pengene?

Betragter man regeringens nye byggepolitiske strategi som en byggesag, så er der foreløbig meget få overraskelser i den. Til gengæld mener flere af byggeriets parter, at der mangler afgørende dele af bygningen, at andre dele faktisk ikke kan udføres i virkeligheden, og at der er tegn på, at der allerede er ved at blive bygget fejl ind.

Klokken 13 præsenterer klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Pedersen (R) strategien på et møde i Dansk Arkitektur Center. Men planen har været så længe undervejs, og regeringen har løbende præsenteret de enkelte elementer som forenklet byggesagsbehandling, mere genbrug i byggebranchen og lanceringen af en klassificeringsordning for bæredygtighed i byggeriet, at de store organisationer allerede har givet deres mening om strategiens 34 initiativer til kende.

Læs også: Thorning og Løkke: Slut med langtrukken og dyr byggesagsbehandling

»Det er rigtig godt, at hele tolv ministerier har nikket til den længe ventede strategi. En bred opbakning bør sikre, at indsatserne bliver til noget - også de langsigtede,« siger admiinistrerende direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, således i en pressemeddelelse.

Entreprenørorganisationen glæder sig over strategiens fokus på arbejdsmiljø, og at regeringen vil forenkle reguleringen omkring eksempelvis brandkrav og samle byggesagsbehandling i større enheder, i stedet for at hver kommune skal have sin egen enhed. Til gengæld mener Dansk Byggeri, at regeringen ikke kigger nok på kvaliteten af det udbudsmateriale, som de offentlige bygherrer sender ud.

»Her er der tale om en blind vinkel, når strategien konstaterer, at der er for få bydende på de store projekter. Man overser helt, at entreprenørerne er blevet mere opmærksomme på risikovurderinger og behovet for at have lønsomme projekter. Derfor bør der kastes et kritisk blik på det forhold, at mange projekter udbydes på urealistiske vilkår,« mener Lars Storr-Hansen.

Læs også: Minister: Slut med at fråse med byggematerialerne

Hos Bygherreforeningen er direktør Henrik L. Bang positiv over for de fleste initiativer. Men han frygter, at flere af ambitionerne er for høje, og det vil blive mere end svært at fører dem ud i livet.

»Regeringens plan for fremtidens byggeri er ambitiøs og gennemarbejdet og stor ros for det, men ofte har vi oplevet, at det halter med implementeringen. Så vi er spændte på, hvor mange af regeringens gode initiativer, der rent faktisk kommer ud over rampen. Det er mange gode intentioner pakket pænt ind, men vi krydser fingre og står klar til at bidrage,« siger han i en pressemeddelelse.

Læs også: Sådan vil regeringen gøre danske bygninger fossilfri

Bygherreforeningen ser især frem til, at byggeriets aftalesystem, AB, bliver fornyet.

»For udenforstående kan det lyde lidt nørdet, men det kommer virkelig til at gøre en kæmpe og meget konkret forskel for fremtidens byggeri i Danmark og skabe incitament til langt færre fejl i byggeriet. Initiativet er faktisk allerede i gang, og vi er i Bygherreforeningen meget glade for at have fået en plads i udvalget,« siger Henrik L. Bang.

Se regeringens rapport og faktaark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten