To rørledninger skal redde broerne fra oversvømmelse

Københavnske teknikere og planlæggere overvejer at anlægge to store rørledninger fra Lyngbyvejen og Istedgade og ned til havnen. De skal transportere ekstremregn væk fra de lavtliggende områder, der hidtil nærmest har fungeret som gigantiske opsamlingsskåle for regnen.

For de mest klimaudsatte københavnere er dem, der befinder sig i områderne omkring Lyngbyvej og Istedgade ved Gasværksvej og Enghave Plads på Øster- og Vesterbro. Det viser kortet i kommunens tre år gamle klimatilpasningsplan. Og ved flere skybrud i år og i fjor har kommunens planlæggere i 1:1 fået påvist, at det skam er rigtigt.

Men det er nogle komplicerede løsninger, siger Lykke Leonhardsen, der er centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen i hovedstaden:

Læs også: Sådan skal rør holde Lyngbyvejen tør

»Derfor er jeg er nødt til at sige til københavnerne, at vi ikke kan garantere, at de ikke får våde tæer ved næste store skybrud,« advarer Lykke Leonhardsen, der har det overordnede og forkromede overblik over hovedstadens anlæg i forhold til klimaændringer som ekstremregn. På det grundlag anbefaler hun, at folk sørger for at sikre kældre med højvandslukker og ikke har værdifulde ting stående i kælderen.

Københavnerne har været hårdt ramt, siden 100-årsregnen sidste sommer sendte afløbssystemet på overarbejde, og renseanlæggenes coli-inficerede spildevand fossede ud i havnebassinerne.

Allerede dengang varslede Københavns Energi, at man sammen med forsyningsselskaberne i omegnskommunerne nu gik i gang med at etablere et kanalsystem, der skulle gøre København til en mindre klimasårbar by.

Men da 1.000-årsregnen i juli i år oversvømmede hovedstaden, viste det sig, at forsyningsselskaberne end ikke havde holdt deres første møde om kanalsystemet. Det er lige sket, og det affødte bl.a. et forslag fra Københavns Energi om en knap 100 millioner kroner dyr rørledning fra Lersøgrøften og kloaksystemet derude og ned til Svanemøllebugten langs med Nordhavnstunnelen.

»Når man nu i forvejen graver et hul til tunnelen, kunne man måske grave et lidt større hul og få plads til rørledningen. Det kunne være med til at løse problemet,« siger Lykke Leonhardsen og åbner samtidig for et lidt nordligere alternativ:

»En lidt nordligere rørledning kan lede Gentofte-Gladsaxes vand uden om København og ud i Øresund.«

»På Vesterbro kunne jeg forestille mig at etablere en rørledning, der førte vandet fra Vesterbro under banelegemet og ud i havnen. Hvor dyr den bliver, skal vi først regne på,« siger Lykke Leonhardsen.

Men det er forholdsvis løse forslag, erkender hun, for det tværkommunale regnvejrsforum, der i fællesskab skal håndtere ekstremregn, er først lige etableret.

Svend Krongaard Hansen, der er chef for projektafdelingen i Københavns Energi, afviser at sætte dimensioner på rørledningerne:

»For når vi skal lave sådan en ledning, skal vi afdække, hvad ledningen skal håndtere. Prisoverslaget på 100 millioner kroner holder, hvis den kun skal føre det søvand, der kommer ned i Lersøgrøften i dag. Eftersom Emdrup Sø ligger højt i forhold til havet, kan man nærmest lade det løbe ned i bugten.«

»Men hvis den også skal løse nogle af de andre problemer, skal der pumpes, og så bliver den dyrere,« forklarer Svend Krongaard Hansen.

I forvejen arbejder København sammen med Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre og Frederiksberg kommuner, der alle sender vand til rensning fra Lynetten og Damhusåens rensningsanlæg. Og noget af det vand, der bliver sendt igennem kloakrør i Københavns Kommune, er også det, der stiger op og giver problemer på Vesterbro og Lyngbyvejen.

Selv om Københavns Kommunes klimatilpasningsplan taler om en 20-30- årig tidshorisont, er der akutte steder, hvor der skal handles hurtigere, siger Lykke Leonhardsen.

»Men en rørløsning til 100 millioner kroner er ikke noget, man laver på et halvt år. Vi er bundet af, at byen er meget tæt med en masse anden infrastruktur, som også skal fungere.«

Selv om DMI har varslet op til 40 mm regnvand mellem midnat og fredag formiddag, kan hovedstadens ellers hårdt ramte borgere godt slappe af. Denne gang er det kloakkerne i den centrale del af landet, der skal vise, hvad de dur til.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det må da "forholdsnemt nemt" være muligt at lægge en rørledning fra Lyngbyvej til øresund Samtidig med at man bygger Nordhavnstunnellen, således at man undgår oversvømmelser med dertil hørende skader. Hullet skal jo graves alligevel det skal vel bare gøres større. Bent Madsen

  • 0
  • 0

Før Lyngbyvej og Lersøpark Alle hen over jernbanen på søjler, og lad vandet løbe derhen, hvor det gerne vil - nemlig i en sø ved og mellem Ryparken St og Lersøpark alle. Og skulle Nordhavnslinien blive til noget, så overvej om det er smart med de nuværende planer om at føre den dybt.

  • 0
  • 0

Det må da "forholdsnemt nemt" være muligt at lægge en rørledning fra Lyngbyvej til øresund

Det er sikkert "forholdsvist nemt" at lægge rørledningen. Men er det lige så nemt at finde ud af hvem der har "leveret" lige præcis de kubikmetre vand som er for meget og få dem til at betale for ledningen?

Er der overhovedet lovhjemmel til at et spildevandsselskab opkræver betaling for analyse, projektering og anlæg af et røranlæg som måske oven i købet skal anlægges i en anden kommune eller afhænger det hele af en financiering med frivillige indsamlinger lige som det i sin tid skete med adskillige af forterne i Københavns befæstning?

  • 0
  • 0

@ Per Holm Betaling for regnvandsafledning betales ikke efter dit afledte regnvand, men efter dit vandforbrug - der er ganske vist ikke nogen sammenhæng, men folketinget har ment, at der var en målt størrelse på din vandmåler, man kunne bruge! Det er ligegyldigt, om du bor i en lille lejlighed eller på et slot med masser af regnvand. Prisen for dig afhænger kun af dit vandforbrug. Derfor er det ikke nødvendigt at vide, hvem der har leveret overskudsvandet. Længe leve fornuften og en rimelig fordeling af udgifter i milliardklassen.

  • 0
  • 0

I særligt udsatte områder kunne man afregne efter folks tagflader og flisebelægninger, fratrukket egen nedsivningsevne. Det skulle nok motivere folk til at tage ansvar for vandmængden, hvis ikke det nuværende faskinetilskud kan få folk til at gøre noget. Egen grund = eget vand = eget ansvar. Administrationen er overkommelig sålænge det er begrænsede områder.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten