Droneskibe er sikrere, billigere og forurener mindre, siger Rolls-Royce om projektet Blue Ocean til nyhedsmediet Bloomberg.
Konceptet indebærer, at kaptajnen styrer skibet fra en simulator på land, hvor han ser et 360 graders billede fra broen på det førerløse skib.
»Inden for ti år vil de første førerløse fragtskibe sejle i Østersøen, mens der vil gå længere tid andre steder i verden på grund af regulative forhindringer og skepsis over for sikkerhed og omkostninger,« siger Oskar Levander, Rolls-Royce Holdings chef for innovation inden for skibsmotorer, til Bloomberg.
»Nu er teknologien på et niveau, hvor det kan lade sig gøre, og samfundet bevæger sig i denne retning. Hvis vi ønsker, at skibsfarten gør brug af denne teknologi, så er det nu, at tiden er inde til at rykke,« siger han.
Læs også: Sådan skal avancerede droneskibe 'stalke' ubåde
EU har i et studie under navnet 'Maritime Unmanned Navigation through Intelligence in Networks' afsat 26 millioner kroner til de styrmandsløse løsninger, og man arbejder for øjeblikket på at færdiggøre et simulatorprojekt i Hamborg, hvor flere forskellige testopgaver vil blive udført i 2015.
»Rolls-Royces første design viser traditionelle fragtskibe, hvor broen, hvor mandskabet normalt bor med el, aircondition, vand og kloakering, har veget pladsen for ekstra last,« forklarer Oskar Levander.
Skibene vil blive 5 procent lettere inden last og bruge 12-15 procent mindre brændstof.
Ifølge en industrikonsulent ligger omkostninger til mandskab på omkring 18.000 kr. om dagen og udgør 44 procent af de totale udgifter for et stort containerskib, skriver Bloomberg.
Skepsis hos fagforening
Den internationale forening for transportarbejdere, ITF, i London er skeptisk over for idéen om førerløse fragtskibe. Foreningen repræsenterer omkring 600.000 af verdens en million sømænd og mener, at det menneskelige element er den vigtigste sikring mod maskinfejl, uheld og pludselige udfordringer på et skib.
Oskar Levander fra Rolls-Royce siger imidlertid, at omstillingen vil ske gradvist, og at computere bliver bedre og bedre til at navigere.
Han mener, at computere vil være bedre til at garantere sikkerhed og løbende kontrol med maskinerne. Desuden er kameraer og sensorer allerede bedre til at spotte forhindringer end det menneskelige øje.
Desuden påpeger Roll-Royce, at ubemandede skibe er mindre udsat for at blive angrebet af pirater, da der ikke vil være mennesker at tage som gidsler. Til gengæld vil droneskibene være mere sårbare over for hacking.
- Denne artikel
- Sådan skal avancerede droneskibe 'stalke' ubåde
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Vognmandsrutens færger med mange små generatorer i containere, er sikkert et udmærket koncept, men her 25 år efter er der endnu ingen andre der har opdaget fidusen, men undtagelse af to skibe til sejlads på Trollhättan kanalen er der ikke bygget andre skibe med et lignende maskineri. En væsentlig grund er at de kræver gasolie, hvor marinemotorer køre på fuelolie. Lige nu er de fleste rederier, der sejler på Nord- og Østersøer, ved at få installeret røgrensning, for at kunne leve op til skærpede miljøkrav, uden at skulle skifte til gasolie. Den plads aptering og proviantrum optager er nærmest ubetydelig, hvis du sammenligner med at installerer en vindmølle der skal have mere end marginal ydelse på et skib med en fremdrivningseffekt på måske 50 MW. En sådan vindmølle vil desuden være en betydelig hindring for en effektiv kranoperation.
Det bliver ikke et skib i normal forstand, men derimod en stor lægter med plads til en masse containere og noget fremdrivningsmaskineri samt brændstof.
Det lyder bemærkelsesværdigt som bekrivelsen af et moderne containerskib.
Al den plads der bruges til mandskabsaptering og proviant med mere kan spares væk.
Ja den kvarte procent af pladsen!
Fremdrivningen kunne klares med et dieselelektrisk system med dieselgeneratorer i containere (à la de gamle vognmandsrute færger). Generatorerne kunne eventuelt kombineres med vindmøller.
Dette vil alt i alt betyde en minimering af den nødvendige vedligeholdelse ombord.
Ja, for idag vælger man generelt ikke det billigste og mest kosteffektive fremdrivningssystem, af den simple grund at der er besætning ombord, eller hva'???
Da en sådan pram formentlig er væsentligt billigere end et rigtigt skib vil man nok også kunne leve med kortere dokningsintervaller.
Den pram du beskriver lyder fuldstændigt som et containerskib, og mon ikke at man også idag vælger den mest kosteffektive måde at udføre dokning på?
Hvis den eneste ændring er, at man sætter kaptajnen og besætning på land..??
Hvorfor giver det så mindre daglig vedligeholdelse, set i forhold til et konventionelt skib..! ??
Det bliver ikke et skib i normal forstand, men derimod en stor lægter med plads til en masse containere og noget fremdrivningsmaskineri samt brændstof. Al den plads der bruges til mandskabsaptering og proviant med mere kan spares væk. Fremdrivningen kunne klares med et dieselelektrisk system med dieselgeneratorer i containere (à la de gamle vognmandsrute færger). Generatorerne kunne eventuelt kombineres med vindmøller. Dette vil alt i alt betyde en minimering af den nødvendige vedligeholdelse ombord. Da en sådan pram formentlig er væsentligt billigere end et rigtigt skib vil man nok også kunne leve med kortere dokningsintervaller.
Mere redundans, det betyder dieselelektrisk maskineri med flere propeller, og støre energiforbrug. Når de fleste containerskibe har en enkelt hovedmotor koblet direkte til propelleren, er det forbi det er den kombination der giver den bedste driftsøkonomi på lange rejser. Et containerskib sejler typisk med dokningsinterval på 5 år, og havneophold på 12-24 timer, så skal al vedligehold udføres i havn bliver man nød til at tage skibet ud af drift. Man forsøgte sig i 90’erne med det såkaldte projektskib (bl.a. Ditlev Lauritsen) der skulle sejle med 6 mands besætning. Men i praksis endte man med ofte at være 15-25 mand ombord, for at holde skibet i kontinuert drift. Kranerne skal jo netop kunne køre når skibet ligger i havn.
»I USA taler man om jobløs vækst, som er resultat af, at mange virksomheder har rationaliseret ansatte væk via automatisering og selvbetjening. Den udvikling er også i gang herhjemme. Dele af befolkningen er på vej mod et arbejdsmarked uden sikkerhed, uden ansættelsespapirer, uden efteruddannelse, uden pension (Fra https://epn.dk/samfund/arbmarked/ECE6506023...)
Det er en udvikling der ligger i forlængelse af de sidste 10 års politiske ledelse: Danmark er blevet mere topstyret. Ansatte må ikke tale om deres arbejde. Ytringsfrihed og fagforeninger er en saga blot. Arbejdsglæden daler.
Ja PHK får ret.
Sidste år var der flere der kom til skade i den Somaliske Bugt pga medbragte skydevåben, end der bare blev truet af pirater. (Kilde: en rapport Switzer udgav for en uges tid siden, men jeg kan desværre ikke kan genfinde)Det har jo vist sig, at hvis et skib har 1-3 mænd med halvautomatiske håndvåben, så bliver det ikke kapret. Piraterne drejer bare om, så snart man begynder at skyde ned i deres båd.
PHK får nok ret alligevel, som sædvanlig. Verden er på vej til at blive førerløs, og vi mister alle arbejdet til sidst.
Man kan sagtens medtage besætning til alle de andre ting. Men man kunne også køre efter helt andre systemer, f.eks. kunne en større vedligeholdelsesbesætning skifte mellem skibene. Eller man kunne klare mere i havn.</p>
<p>Man skal nok tænke mere redundans ind i systemet, så skibet kan sejle videre for reduceret kraft ved problemer. Og ellers kan maskinmester med hjælper flyves ind med helikopter, hvis der opstår problemer.</p>
<p>På sin vis er det nok en del mere behageligt at være styrmand hvis det kan være et almindeligt kontorjob. Det behøver ikke engang være natarbejde, da man bare kan have kontrol fra byer spredt passende over tidszonerne.
Så kan man jo give sig til at regne på udgifterne til redundans, nedetid når redundansen ikke virker og pris på at bringe kvalificeret reparatør frem (især når skibet ligger så langt fra land at man absolut ikke kan transportere med helikopter).
Ja, man kan medtage besætning til alle de andre ting (vedligehold osv.). men så mangler du en kaptajn til at varetage kaptajnens vigtigste funktion. Nemlig at stille sig foran sjakbajsen på malerholdet, der ikke kan forstå at de ikke må få forrang for kølemontøren der skal til samme sted, og stirre ham stift ind i øjnene og fortælle at sådan blir' det fordi jeg er kaptajn.
Man kan sagtens medtage besætning til alle de andre ting. Men man kunne også køre efter helt andre systemer, f.eks. kunne en større vedligeholdelsesbesætning skifte mellem skibene. Eller man kunne klare mere i havn.
Man skal nok tænke mere redundans ind i systemet, så skibet kan sejle videre for reduceret kraft ved problemer. Og ellers kan maskinmester med hjælper flyves ind med helikopter, hvis der opstår problemer.
På sin vis er det nok en del mere behageligt at være styrmand hvis det kan være et almindeligt kontorjob. Det behøver ikke engang være natarbejde, da man bare kan have kontrol fra byer spredt passende over tidszonerne.
Hvordan med vedligeholdet, et Mærsk/Lindø containerskib har typisk en driftsbesætning på 12 mand men der er ofte det dobbelte antal ombor for vedligehold. Selve sejladsen klares af en styrmand og en udkik, dvs. 6 mand i treskift, i havn er det vaghavende styrmand der styre losning og lastning. Kaptajnen er på broen ved havneanløb og kanalpassage, ellers er han administrator, leder og rederiets repræsentant. Maskinbesætningen arbejder primært på dagvagt med reparation og vedligehold, men kan tilkaldes hele døgnet ved havari, i havn udføres ofte større arbejder på hovedmotoren. Ud over driftsbesætningen medføres ofte en par kølemontører for tilsyn og reparation af kølecontainere. Selve sejladsen er det mindste problem, problemet er alt det andet! Herunder hvem ejer et herreløst skib?
Nu har der jo været eksempler på at skydegale besætningsmedlemmer på fragtskibe har fået skudt lokale fiskere så det er nok en bedre idé hvis vagterne er trænede og ansvarlige (også juridisk)
Hvis der ikke er noget ror eller styrhus eller noget - hvordan vil de så stoppe den, hvis den bare sejler videre? Det er smart, at vi kan spare alle mennesker væk, fordi de er så dyre, men vi skal stadig bare huske os selv på, at de jo så helst skal have noget andet at lave, for ellers er der til sidst ikke nogen til at købe noget, med mindre robotterne selv skal til at købe ting.
Men nu vi er ved pirater, så kan jeg ikke dy mig for den her :-)https://www.somalicruises.com
Ja-ja - så har vi hørt det med. Kære RR - få nu jeres thrustere til at virke så de ikke tager vand ind kort efter (dyr!) service af RR. Nogle af os ville også sætte pris på at service-afdelingen faktisk levede op til sit navn. Måske således beroliget kunne i komme tilbage på "maker's list"......
Nå, men bortset fra dette småsure opstød, så kunne det nu være sjov at høre om hvorledes dette førerløse skib vil reagere når (og ikke hvis) et fuelrør springer læk i en brandstom midt i Stillehavet. Personligt tror jeg tror IACS vil have "en del" bemærkinger og krav inden den våde drøm kan gå i opfyldelse.
Der er en del flere penge i at bortføre 5-10 europæere end at skulle stå for at sælge alt det der er i containerne på et containerskib uden en ordentlig havn til at læsse de 20.000 40' containere af i...Hvad forhinder så piraterne i at borde skibet og tømme containerne i fred og ro?</p>
<p>Eller at kaste en trosse ombord og trække skibet på grund/i havn med en (kapret) slæbebåd?
Er der ikke også en international regel om, at et herreløst skib tilfalder den, der finder det?
Hvad forhinder så piraterne i at borde skibet og tømme containerne i fred og ro?
Eller at kaste en trosse ombord og trække skibet på grund/i havn med en (kapret) slæbebåd?