Rolls-Royce vil halvere rejsetiden til Mars med atomteknologi

14. januar 2021 kl. 15:4210
Rolls Royce nuclear propulsion rocket illustration.
Illustration: Rolls Royce.
Det britiske rumagentur vil forkorte rejsetiden til den røde planet ved trække på Rolls Royces ekspertise inden for atomkraft. Nasa gør allerede fremskridt inden for teknologien.
Artiklen er ældre end 30 dage

Britiske rumfartøjer rejser ved hjælp af atomdrevne motorer bygget af Rolls Royce i fremtiden til Mars på bare halvdelen af den tid, som det ville tage i dag med selv de bedste raketter.

Sådan lyder ambitionen fra det britiske rumagentur, UK Space Agency, efter at have indgået en ny forskningsaftale med Rolls Royce om at udforske, hvordan atomenergi kan »revolutionere rumrejser«, fremgår det af en pressemeddelelse fra agenturet.

»Den her undersøgelse vil hjælpe os med at forstå det spændende potentiale i atomdrevne rumfartøjer, og om denne spirende teknologi kan hjælpe os med at rejse længere og hurtigere gennem rummet end nogensinde før,« lyder det fra Graham Turnock, der er administrerende direktør i UK Space Agency.

Atomdrevne motorer vurderes at være dobbelt så effektive som de motorer drevet af kemisk forbrænding, der i dag bruges i raketter. Derfor vil en tur til Mars kunne klares på bare tre til fire måneder eller omtrent halvdelen af tiden, som det på nuværende tidspunkt er muligt ved hjælp af kemisk fremdrift, fremgår det af pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rolls Royce har arbejdet med atomdreven fremdriftsteknologi, som bruges af den britiske flådes ubåde, i mere end 60 år og har tilmed planer om at bygge en række mindre modulære atomreaktorer på land.

Læs også: Rolls-Royce vil bygge 15 små plug-and-play-atomreaktorer i Storbritannien

Senior vice president i Rolls Royce, Dave Gordon, ser frem til at arbejde med projektet og fortsætte med »at udvikle energien til at beskytte vores planet, sikre vores verden og udforske vores univers«.

»Vi mener, at der er en reel britisk niche-kapacitet på dette område, og at det her initiativ kan bygge videre på det stærke britiske atomnetværk og forsyningskæde,« siger han.

Nasa gør fremskridt

Storbritannien er ikke de første med planer om at bygge atomdrevne rumfartøjer. Forskere i USA testede tilbage i 1950'erne og 1960'erne atomteknologi til rumfartøjer i Nevadas ørken, indtil projektet blev stoppet i 1971.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden da har arbejdet med atomdrevne fremdriftsteknologier været en del af adskillige amerikanske rumprogrammer.

Læs også: Nasa satser på atomdrevne rumskibe

Ved udgangen af sidste år meldte Nasa i forbindelse med landets nye strategi for rumatomkraft og -fremdrift (Nation’s Strategy for Space Nuclear Power and Propulsion) ud, at rumagenturet gør fremskridt inden for atomteknologi til rumudforskning.

»Atomfremdrift kan muliggøre robust menneskelig udforskning længere væk end Månen. For bemandede missioner til den røde planet vil et traditionelt kemisk fremdriftssystem kræve en uoverkommelig stor drivmiddelmasse,« skrev Nasa i en pressemeddelelse 16. decemeber.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
16. januar 2021 kl. 20:08

Det er da et spændende teoretisk projekt, der viser at der er mange mulige løsninger der kan opstå og blive mulige, jo mere vi udvikler og modner teknologien.

Men det ville være mere praktisk, mere effektivt, give mere redundans samt give højere energidensitet uden brug af HEU, at kombinerer flere moduler af heatpipe kølede microreactorer til at drive flere moduler af avancerede ion/plasma motorer.

Det er også en meget mere skalerbar løsning der er lettere at samle i rummet, som jo er nødvendigt med sådanne store interplanetariske fartøjer.

6
15. januar 2021 kl. 20:18

jeps, ved godt jeg gentager mig selv. Men, jeg er simpelthen så fascineret over disse teorier, at jeg simpelthen dele dem med flest mulige. Bær over med mig.?

https://youtu.be/cvZjhWE-3zM

5
15. januar 2021 kl. 20:12

Jo de nævner bestemt zirconiumkarbid, der har et smeltepunkt på 3400 grader Celsius.

Det er HALEU triso brændsel på steroider. Hvad selve uran partiklerne kan holde til i sådan noget brændsel er reelt ligegyldigt, så længe materialet de er indkapslet i, kan holde til temperaturerne.

Prøv at tjekke det her koncept, der nok er lidt ude i fremtiden. 25000 grader celsius:

https://en.wikipedia.org/wiki/Gas_core_reactor_rocket

4
15. januar 2021 kl. 09:56

Ja, som jeg læser artiklen fra IEEE så er det brint der skal opvarmes af an reaktor. Hvordan de lige får en reaktor til at holde til temperaturer over 2430 grader Celsius står der dog intet om. Scott Manley viser et totalt andet koncept i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=cvZjhWE-3zMKort fortalt drejer det sig om et uransalt opløst i vand, der i sig selv opnår kritisk masse når det pumpes ind i dysen, så der kræves en del af tanken og rørsystemet der i sig selv skal være neutronabsorberende for ikke at opnå kritisk masse. Så man flyver faktisk på en konstant atomeksplosion!

3
14. januar 2021 kl. 20:00

Intet, ud over alt det sædvanlige ved raket opsendelser.

2
14. januar 2021 kl. 18:51

Er det det brint, man vil bruge til "propellant"?

Fra https://spectrum.ieee.org/aerospace/space-flight/nuclear-powered-rockets-get-a-second-look-for-travel-to-mars

Nuclear thermal propulsion uses energy released from nuclear reactions to heat liquid hydrogen to about 2,430 °C—some eight times the temperature of nuclear-power-plant cores. The propellant expands and jets out the nozzles at tremendous speeds. This can produce twice the thrust per mass of propellant as compared to that of chemical rockets, allowing nuclear-powered ships to travel longer and faster

1
14. januar 2021 kl. 18:14

... men debatten blir nok snarere, om hvorfor de ikke bruger en thoriumreaktor.