Rolls Royce opdaterer SMR-design: Mere atomkraft til samme pris

Illustration: Rolls Royce

Rolls-Royce leder et konsortium, der vil producere små modulære atomreaktorer, som kan leveres til samling af almindelige lastbiler. Nu løfter konsortiet sløret for de seneste ændringer i designet, hvor det er lykkedes ingeniører at presse mere kapacitet ud af den lille reaktor uden at fordyre prisen.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse fra Rolls Royce, der nu afventer, at tilsynsmyndighederne tidligst i efteråret begynder processen med at gennemgå blandt andet sikkerheden ved designet.

Læs også: Rolls-Royce vil bygge 15 små plug-and-play-atomreaktorer i Storbritannien

Med mere end 200 større ingeniørmæssige ændringer i sidste fase, inden gennemgangen af designet begynder, har holdet bag optimeret reaktorens effektivitet og ydelse, så den forventede kapacitet - uden prisen ændrer sig - er steget fra 440 MW til 470 MW.

»Atomkraft skal kunne betale sig, være pålideligt og investerbart. På den måde, som vi fremstiller og samler vores kraftværk, reduceres omkostningerne til at være sammenlignelige med havvind på omkring 50 britiske pund (omkring 430 danske kroner, red.) per megawatt-time,« lyder det fra Tom Samson, der er konsortiets administrerende direktør.

Det opdaterede design inkluderer et »æstetisk tag« i form af en jorddæmning, der omgiver det lille kraftværk, for bedre at passe ind med det omkringliggende landskab. Derudover er selve reaktor-bygningen gjort mere kompakt ved at optimere brugen af gulvplads, fremgår det af pressemeddelelsen.

Læs også: Forskere vil genanvende brugt atombrændsel til fjernvarme

Atomkraft på samlebånd

Komponenterne til de små modulære reaktorer (forkortet SMR) fremstilles i moduler på fabrikker, inden de med lastbiler transporteres ud til en given lokation, hvor de samles på stedet. Ifølge Rolls Royce kan 90 procent af fremstillings- og samlingsprocessen udføres som fabrikslignende, strømlinede og standardiserede processer for at opnå besparelser.

Hver kraftværk kan levere strøm til omkring en million boliger eller bruges til at drive fremstillingsanlæg til bæredygtigt flybrændstof af brint og andre energiintensive industrianlæg.

Læs også: Rolls-Royce vil halvere rejsetiden til Mars med atomteknologi

Ifølge Rolls Royce kommer en af deres små modulære atomreaktorer til at koste 2,2 milliarder britiske pund (18,9 milliarder danske kroner) stykket. Efter de første fem er bygget forventes prisen at falde til 1,8 milliarder britiske pund (knap 15,5 milliarder danske kroner).

SMR-designet forventes af kunne være i drift i mindst 60 år og kræver ingen prototype, da det gør brug af 'standard' atomenergiteknologier, der allerede bruges i 400 reaktorer rundt omkring i verden, fremgår det af pressemeddelesen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Danmark har mindst 10 kraft varmeværker hvor en 470 MWe / 1500 MWt reaktor kan passe direkte ind i eksisterende infrastruktur med kabler og fjernvarme forbindelser.

Strøm og varme direkte på nettet, uden kunstige øer og kabler ud i havet, og til samme pris som kun strøm fra havvind.

  • 48
  • 19

Du må skynde dig at købe Rolls Royce aktier inden de stiger igen.

Hmm,

Over 60 år produceres 60 x 365 x 24 x 0.9 lig 473040 fuldlasttimer a 470Mw eller 222328800 MWh. 18.9 mia delt ud over det giver 85kr/Mwh. Uden tilbagekontering over 60 år, med optimistiske 90% KF. Uden renter. Uden variable omkostninger...

Med forbehold for at jeg har misset et par dekader i udregningerne, tror jeg desværre ikke jeg er i markedet for Rolls Royce aktier.

  • 28
  • 15

Over 60 år produceres 60 x 365 x 24 x 0.9 lig 473040 fuldlasttimer a 470Mw eller 222328800 MWh. 18.9 mia delt ud over det giver 85kr/Mwh. Uden tilbagekontering over 60 år, med optimistiske 90% KF. Uden renter. Uden variable omkostninger...

Med forbehold for at jeg har misset et par dekader i udregningerne, tror jeg desværre ikke jeg er i markedet for Rolls Royce aktier.

@Dan

Tror ikke du har misset noget. IEA har en fin opgørelse af priser på forskellige produktionsformer, hvori der for atomkraft også indgår en graf med pris som funktion af kapacitetsfaktor. Hvis man bruger mere realistiske 60%, så bliver resultatet markant anderledes. Men prøv at følg Facebook gruppen "Atomkraft ja tak" og der er ikke nogen i bestyrelsen og kun få af medlemmerne, som har bemærket denne "lille" detalje.

  • 18
  • 11

Øh, små modulære atomreaktorer !

470 MW el, det er kun en smule mindre end Barsebäck (600 MW), svare nogenlunde til de største kraftværksblokke i Danmark. Sådan en turbogenerator, er ikke noget man bare lige "smider" op på en blokvogn, og drøner ud af motorvejen med.

15-18 milliarder, det er dog en pæn investering, men ikke lige noget man "masseproducerer".

  • 28
  • 6

Nej - det koster ikke særligt meget. Japan, som jo er et ordentligt, højteknologisk og ikke mindt civiliseret land har jo vist, hvordan det skal gøres: Man gemmer bare på det i nogle år og så smides det i havet. Og vupti så er det fortyndet så meget at det slet ikke gør noget - og i øvrigt er det jo slet ikke farligt til at starte med. 30 døde ved chernobyl katastrofen og sikkert kun omkring PI/2 personer ved Fukushima. /s

  • 12
  • 27

Dvs. ca. 8,5 øre / kwh. Det lyder da ikke helt tosset.

Jo, det gør det faktisk. For det er den garanterede vi-kommer-aldrig-under pris.

Tror du man kan finde en investor der er villig til at kaste penge i en investering med 0-afkast over 60 år?

De 60 års levetid der slås så meget på trommer for, er faktisk et problem i beregninger som denne.

Alene risikoen for at et identisk anlæg bliver bygget for den halve pris om 20 år vil få investorerne til at løbe skrigende væk.

Hvis man istedet regner med tilbagebetaling over en mere realistisk horisont på 20 år bliver prisen ovenfor uden andre ændringerne i forudsætninger 3-doblet.

Er 25,5 øre/kwh stadigvæk ikke helt tosset[1]?

[1] Før der er betalt så meget som en enkelt brændselsstav eller ansat een eneste medarbejder.

  • 28
  • 8

Alene risikoen for at et identisk anlæg bliver bygget for den halve pris om 20 år vil få investorerne til at løbe skrigende væk.

Med den logik skulle der aldrig være sat vindmøller op i Danmark.

Man gemmer bare på det i nogle år og så smides det i havet. Og vupti så er det fortyndet så meget at det slet ikke gør noget - og i øvrigt er det jo slet ikke farligt til at starte med. 30 døde ved chernobyl katastrofen og sikkert kun omkring PI/2 personer ved Fukushima.

Huu ... nu er der forskel på atomaffald. Tritium er i små mængder intet problem fordi det henfalder hurtigt og fordi det ikke ophobes i levende organismer. De tungere grundstoffer er et problem og skal derfor håndteres fornuftigt. I praksis betyder det at vi skal sikre at de ikke kommer i grundvandet i andet end ubetydelige koncentrationer og at ingen børn eller terrorister nemt kan komme til affaldet.

  • 19
  • 12

Danmark har mindst 10 kraft varmeværker hvor en 470 MWe / 1500 MWt reaktor kan passe direkte ind i eksisterende infrastruktur med kabler og fjernvarme forbindelser.

Strøm og varme direkte på nettet, uden kunstige øer og kabler ud i havet, og til samme pris som kun strøm fra havvind.

Milliarderne på papiret, er kun for at prale af hvad vi har råd til i lille Danmark. Pengene der gives til vindmøller, betaler staten til sig selv. Penge der betales til atomkraftværker, går direkte ud af landet.

  • 17
  • 7

Lad os samle ind til at bygge sådan en på Christiania ... gave fra det danske folk til hovedstadens forskønnelse med halvtreds års sikker og ren og billig elektricitet til københavnerne som til gengæld må blive tilhængere ... og man kunne bygge femtusind ejerlejligheder ovenpå

  • 7
  • 14

I valg mellem energikilder indgår også valg mellem bivirkninger.

I fortidens kraftvarmeværker indgik udledning af store mængder luftforurening inkl. dioxin. Indtil man efter ca. 3 generationers hårdt arbejde fik nogenlunde styr på dette.

I nutidens brændeovne indgår luft- og lugtgener samt dioxin udledning, samt tvivlsomme CO2-regnskaber, som hverken poltikere, myndigheder eller rådgivere kan/vil eller tør beskrive og regulere tidssvarende.

I nutidens vindmøller og varmepumper indgår støjgener, for hvilke, der vist delvist gælder det samme som for brændeovnene. Vindmøllerne placerer man så langt til søs, vel ud fra det muliges kunst.

Hvordan skulle samme politikere, myndigheder og rådgivere kunne håndtere de meget specialistkrævende bivirkninger, radioaktivt affald og udslip, ved a-kraft, når de aktuelt enten ikke kan, vil eller tør håndtere delvist langt enklere teknologier professionelt og tidssvarende?

  • 12
  • 11

@Dan Jensen

Du får altså 8.5øre/kWh i anlægsomkostninger for atomkraft. Jeg regnede lige det samme tal ud for 25 års naturgas for en anlægspris på 800$/kW. Det bliver5000/(24 365 0.6 25} = 0.010 krkWh = 10 øre/kWh. Dertil kommer jo så udgifter til brændsel som for atomkraft er 1/3 af hvad det koster for gassen (og som er den største udgift). Med andre ord er atomkraft en virkelig god forretning i forhold til gas, som, foruden atomkraft gjort på den rigtige måde, går for at være det billigste regulerbare el på markedet.

Det er dårlig stil at regne et tal ud, og "glemme" at sætte det i kontekst fordi det ville underminerer ens forudindtagede holdning. Det giver minus ingeniør point!

  • 20
  • 5

Dan Jensen

Bemærk at det ikke nødvendigvis er de faldende anlægsomkostninger i sig selv der er problemet: Med vindmøller er der en ret god statestik for udviklingen i anlægsudgift, så derfor kan denne indregnes i den fremtidige økonomi.

De andre store forskelle imellem havvindmøller og kernekraft er at der gode erfaringer og industriel kompetence foruden forpligtende internationale aftaler om reduktion af CO2 emissioner.

Der er en smule elastik i forventningerne til prisfald indenfor vindenergi fra 50% frem til 2028 (BNEF), 43% frem til 2030 (Rethinx) og lineær fremskrivning 61%.

Givet er det at vindindustrien er i storform. Vestas klarede at sælge 17GW i 2020 svarende til 337% fremgang mellem 2011 og 2020.

Det er iøvrigt interessant at Rolls Royce CEO Tom Samson sammenligner med 430/MWh pris for havvind, da de billigste britiske kontrakter er 359/MWh for leverancer, der starter i 2024.

En anden betydelig forskel er at de 359/MWh er fastpris contract for difference (CfD) over 15 år, men at havvindmøllerne jo bliver stående og kan fortsætte med at producere efterfølgende.

Disse havvindmøller leverer fra starten af billigere elektricitet end eksisterende gaskraftværker i UK kan producere til med de nuværende gaspriser og de nuværende subsidier til gas.

GE, SG og Vestas alle +14MW turbiner på vej, så hvis vi vælger en pessimistisk fremskrivning og antager at vindindustrien kun lykkes med 40% prisreduktion frem til 2030, så skal Tom Samson konkurrere imod 258/MWh.

Tager vi en mere realistisk liniær fremskrivning, så er Rolls Royce oppe imod 172/MWh.

Scenarier, der sætter offshore under yderligere pris pres såsom: Kineserne kommer, PTX boomer, EU dropper skåltalerne og indfører bindende CO2 reduktionsmål og carbon tax, solceller fortsætter med at buldre frem osv. kan selvfølgelig speede prisfaldet yderligt op.

  • 18
  • 3

Mon DK kan opnå en rabataftale med RR, hvis vi køber seks anlæg en bloc: et til hver region plus til at levere el til Tyskland eller det europæiske net, når det får behov. Det vil da blive en god forretning.

  • 3
  • 11

Rasmus Dybbro

Det er dårlig stil at regne et tal ud, og "glemme" at sætte det i kontekst fordi det ville underminerer ens forudindtagede holdning. Det giver minus ingeniør point!

Strøm fra gas på et allerede etableret værk i UK er +359MWh.

Tom Samson sammenligner med havvind, der med leveringsstart i 2024 er 359MWh frem til 2039, men vælger ældre projekt med 430MWh prissætning, derfor ved vi at såfremt hans tal er realistiske, så er de fra start dyrere end gas.

Typisk vil KK have en inflations reguleret kontrakt og ret til at producere med max kapacitetsfaktor i hele anlæggets levetid og derudover have fritagelse for forsikringsomkostninger.

  • 6
  • 2

Du får altså 8.5øre/kWh i anlægsomkostninger for atomkraft. Jeg regnede lige det samme tal ud for 25 års naturgas for en anlægspris på 800$/kW. Det bliver5000/(24 365 0.6 25} = 0.010 krkWh = 10 øre/kWh.

Jeg tror lige du skal regne dine tal igennem igen, bortset fra at 0.01 kr ikke er 10øre...

800$/kW, 6.1 USDDKK > 4880 kr/kW 24x365x0.6x25 = 131400 timer

4880 kr/kWh / 131400 t = 3.71øre/kWt

Ud over dette er det helt centrale problem at KK værket ikke kan lægge sin 90% KF i markedet når prisen er høj, men gasturbinen kan lægge sine fuldlasttimer når det giver økonomisk mening.

  • 8
  • 1

Scenarier, der sætter offshore under yderligere pris pres såsom: Kineserne kommer, PTX boomer, EU dropper skåltalerne og indfører bindende CO2 reduktionsmål og carbon tax, solceller fortsætter med at buldre frem osv. kan selvfølgelig speede prisfaldet yderligt op.

Du har fuldstændig ret, og ydermere er alle disse ting der risikomæssigt slår endnu kraftigere igennem overfor en investering med en 60 års tidshorisont.

KK bliver ikke slået ihjel af VE. Den er allerede lagt i graven af billig gas. I fremtiden kommer gas så under pres fra VE.

  • 12
  • 5

Dvs. ca. 8,5 øre / kwh. Det lyder da ikke helt tosset.

Nej, hvis det kun var det.

Men med 8,5 øre/kWh vil det tage 60 år at tilbagebetale kontantprisen uden renter. Så mangler vi stadig at betale 60 års renter, brændsel, drift og vedligehold m.m. samt regningen for at rydde op efter 60 år.

Hvis nogen skulle investere i et sådant aktiv, ville de forvente en forrentning på mindst 2,5% og en tilbagebetaling på maks 30 år (ingen vil jo investere, hvis de først ser pengene igen om 60 år).

Hvis værket leveres nøgleklart til 18,9 mia kr, kræver det en årlig indtjening på mindst 902 mio kr.

Med en årlig produktion 3,7 TWh ved 90% CF (hvert eneste år i de første 30 år!), skal elprisen altså dække mindst 24,3 øre/kWh + brændsel + drift og vedligehold + forsikringer + tilsyn + opsparing til oprydning og affaldsdeponi.

Anlægget vil få det meget svært på det tyske og nordiske elmarked, hvor gennemsnits-elprisen længe har ligget omkring 21-22 øre/kWh, og i 2020 var den kun 8,1 øre/kWh.

I DK1 har gennemsnits-elprisen gennem de sidste 6 år været 23,1 øre/kWh.

I 2020 var gennemsnits-elprisen 29,4 øre/kWh i UK, efter at være faldet fra 48,1 øre/kWh i 2018, og de bliver koblet på det nordiske elmarked i løbet af i år.

18,9 mia kr for 470 MW svarer ret præcis til Olkilouto 3's 8,5 mia € for 1.600 MW, som oven i købet har en masse omkostningsmæssige fordele ved at være 3 gange så stor - så det er åbenbart ikke meget man vinder ved at sætte små reaktorer i "masseproduktion".

Det viser sig dog, efterhånden som det he er gjort op, at OL3 snarere har kostet 11 mia €, som pudsigt nok svarer til knapt halvdelen af hvad man nu forventer HPC kommer til at koste, og jeg har da heller ingen tillid til at Rolls Royce' 18,9 mia kr kommer til at holde i den virkelige verden.

Hvis OL3 bliver rentabelt for finnerne (hvilket bliver mere end svært, som det nordiske elmarked udvikler sig), skyldes det alene at de franske skatteydere har betalt halvdelen af anlægget, fordi Areva lovede det til langt lavere pris end de kunne holde.

At Rolls Royce kommer frem til at små modulære reaktorer, koster tæt på det samme pr effektenhed som store reaktorer, understreger om noget at atomkraft er doomed, allerede som markedet ser ud i dag.

  • 15
  • 6

@Dan Jensen

Du har jo ret. Det er for tidligt på morgenen. Jeg kan se at ing.dk formaterer et gangetegn med kursiv som så bliver til et 1 tal når man copy paster (365 blev til 1365) og at jeg ikke kan regne øre. Pinligt efter 10 år på DTU. XD

Jeg glemte også et vigtigt link til dem der gerne vil forstå hvorfor driftsomkostningerne er mindst lige så vigtig som anlægsprisen når man sammenligner priser: https://www.youtube.com/watch?v=cbeJIwF1pVY

  • 7
  • 1

Det undrer mig altid at denne slags artikler helt glemmer at forholde sig til affaldsproblemet, det at opbevare rest affald i 10.000-50.000 år på sikker og forsvarlig måde bør tages med i energiprisen for værket, og i anlægs/driftsudgifterne, og selvfølgelig i vurderingen af teknologien.

I danmark kan vi ikke selv opbevare radioaktivt nationalt, og i udlandet falder opgaven i dag typisk på ejeren af værket, så som el-forbruger binder vi os for en omkostning til håndtering af dette i årtusinder ud i fremtiden.

  • 9
  • 7

Kan du uddybe? Vindmøller bliver netop ikke afskrevet over 60 år. De dyre tidlige parker blev afskrevet over 10 år selvom levetid er 25 år, hvilket var årsagen til at de skulle have relativt meget tilskud. Nu er det naturligvis blevet til rene pengemaskiner for ejerne.

I sidste ende gør det ikke så meget om det er 25 år eller 60 år. Argumentet var at hvis der var risiko for at et "identisk" anlæg kunne bygges for den halve pris 30% inde i tilbagebetalingsperioden, så ville investorerne løbe skrigende bort. Det har været tilfældet med vindmøller de sidste 30 år. Løsningen blev naturligtvis at staten overtog en del af risikoen ved fastprisaftaler som du beskrev.

Derimod er usikkerheden det store problem: Med en ny teknologi der ikke på samme måde er kendt er den faktisk sin egen værste fjende: Hvis det bliver en succes og anlægsudgifterne derfor falder markant vil en rationel investor idag netop ikke sætte penge i noget som kan købes langt billigere om ti år, når der nu skal bruges 60 år på at betale det tilbage.

Som altid handler det om risk vs. reward. Investorer er vant til at der er risici. Det var også tilfældet for vindmøller. Jeg er naturligvis ganske enig i at risk vs. reward kan forskubbes så meget at ingen vil være med. Sådan var det med vindmøller i starten og derfor trådte staten til med tilskud.

  • 4
  • 4

Det undrer mig altid at denne slags artikler helt glemmer at forholde sig til affaldsproblemet, det at opbevare rest affald i 10.000-50.000 år på sikker og forsvarlig måde bør tages med i energiprisen for værket, og i anlægs/driftsudgifterne, og selvfølgelig i vurderingen af teknologien.

I danmark kan vi ikke selv opbevare radioaktivt nationalt, og i udlandet falder opgaven i dag typisk på ejeren af værket, så som el-forbruger binder vi os for en omkostning til håndtering af dette i årtusinder ud i fremtiden.

Det skyldes at affaldsproblemet ikke betyder så meget i forhold til det problem at der ikke er nogen der vil eller kan betale for det anlæg der skal producere affaldet.

Bortset fra det kommer dk under alle omstændigheder til at skulle bygge et lager til alt det radioaktive affald vi producerer hvert år hvad enten vi lægger areal til akraftværker eller ej.

Som det er nu har vi boreslam, hospitalsudstyr etc opmagasineret I midlertidige lagre. Det kommer vi til at skulle håndtere på et tidspunkt.

  • 12
  • 1

Det undrer mig altid at denne slags artikler helt glemmer at forholde sig til affaldsproblemet,

Næ, det har vi også været omkring. Sagen der er at affaldet, rent teknisk set, ikke er det store problem, men politisk er en udfordring.

Så alt i alt er affald fra KK et problem der er så langt nede på listen over udfordringer for teknologien at det ikke rigtig behøver den store bevågenhed.

Som proponenterne for teknologien gerne skal forklare - igen - er radioaktivt affald med en halveringstid der tælles i årtusinder ikke specielt problematisk. Læg det i en gammel grusgrav og det vil være svært at skældne fra baggrundsstrålingen. Der vil sansynligvis være mindre larm fra Geigertælleren end fra demonstranterne ved hovedporten...

Det højradioaktive affald er den del vi indtil videre har puttet i badebassiner, sat et badning forbudt skilt på, og så ellers sat os til at vente på at vandet holder op med at lyse blåt og/eller den politiske udfordring bliver løst.

Personligt tror jeg det blå lys forsvinder først...

  • 16
  • 2

selvom det måske vil vise sig som en genial løsning. Så er det nok ligeså unsandsynligt at det bliver installert her,da alt hvad der lugt A-kraft er politisk no go. måske lande der har A-kraft i forvejen ,vil gå med på projektet. i Sverige diskuteres ny A-kraft ivrigt, i det landet mangler strøm, hvis alle i Sverige skifter til el-biler går det helt galt. så lad os på hvad englænderne,kommer frem til. politikerne har nok at gøre med deres energiøer også en hvis holm ud for københavn. Så mon ikke denne diskusion dukker op igen når systemet er i drift,ellers tror jeg diverse tilhænger og modstander kan glæde sig over det snart er sommer og ellers se i vejviseren efter alt der lugter af A-kraft, men det vil iøvrigt være intressant og se hvad et positivt resultat vil føre med sig både teknisk og politisk. Det bliver vi alle sammen kloger på.Gennerelt skal man aldrig afskrive nye input,det kan måske starte andre ting. Hvis teknik og videnskab bliver for tilfreds og konservativ går alt i stå. vindmøller var noget for hippierog frilandsmuseer.

  • 2
  • 4

Ja, I må da gerne skrive om vindmøller og solceller og atomaffald og prisen på atomkraft. Det udstiller bare jeres aktive uvidenhed om emnet.

Men det er markant at vi ikke forholder os til at Danmark har mange kraft-varme værker som brænder millioner af tons biomasse af for at producerer strøm og varme, og det er atomkraft verdensmester i.

Det er også markant, at de negative prisberegninger "glemmer" værdien af fjernvarme, når priser sammenlignes.

Så aktiv uvidenhed, eller hvad?

  • 10
  • 15

Dan Jensen

Du har fuldstændig ret, og ydermere er alle disse ting der risikomæssigt slår endnu kraftigere igennem overfor en investering med en 60 års tidshorisont.

KK bliver ikke slået ihjel af VE. Den er allerede lagt i graven af billig gas. I fremtiden kommer gas så under pres fra VE.

I virkeligheden har der altid været energi subsidier og lige siden før den industrielle revolution har der været et systematisk langvarigt fald i energipriser afbrudt af nogle meget få perioder med stigende priser.

Viljen til bare at fjerne subsidier til fossil og kernekraft er der bare ikke globalt. Tværtimod stiger deres subsidier in ad absurdium.

Senest gav Trump en COVID-19 pakke til fossil industrien i USA der var mange gange større end deres totale børsværdi, så kan det da for pokker ikke blive mere klart at dette handler om kriminelle særinteresser. For at redde hans sponsorers vilde gamble på fossil energi, så gav Trump 8 trillioner dollars ekstra eller ligeud fire gange mere end det ville koste at droppe fossil energi og kernekraft i USA permanent.

Henrik Poulsen fremlagde for et par år siden sin vision om 600GW offshore energi i Europa for læserne af The Economist og den frie verden har altså tre store vindenergi selskaber, der kan levere møllerne og en stor håndfuld virksomheder, der kan levere projekterne.

Whataboutism kernekraft tilhængerne hænger sig så i at disse projekter også skal have fair rammer, hvoraf en rigtigt god begyndelse ville være at fjerne subsidierne til taber teknologierne.

  • 5
  • 8

Når Rolls-Royce nu kommer med en pris på 50£/Mwh ~ 43 øre/kwh - er det så ikke rimeligt at antage, at dette tal er et sted mellem best case og realistisk pris?

Årtiers iagtagelse af akraftindustrien har jeg lært mig at alt, hvad der kommer ud af tidlige estimater, i allerbedste fald er bedst case, og typisk ikke i nærheden af at være realistisk.

Jeg mindes ikke et eneste akraftværk, der endte med at koste mindre end de tidlige estimater, men derimod en del, der endte med at koste det doppelte og opefter.

De reaktorer, der på papiret er endt med at koste det samme som oprindeligt estimeret, er typisk bygget af den kinesiske stat til den kinesiske stat, for i det system er der jo ikke noget der hedder budgetoverskridelser.

Alligevel har de dog skåret gevaldigt ned for akraft-ambitionerne, og bruger i stedet pengene på vind og sol.

  • 13
  • 8

Bo Gerrters Schmidt

i Sverige diskuteres ny A-kraft ivrigt, i det landet mangler strøm, hvis alle i Sverige skifter til el-biler går det helt galt.

Sverige behandler i øjeblikket ansøgninger om 30GW havvind og har forlængst overhalet Danmark mht. landvind.

Det du kalder ivrig diskussion er bare larm fra de samme typer virkelighedsfornægtere som vi har for mange af på ing.dk.

Det er bund naivt at diskutere en fremtid for kernekraft i en situation, hvor Vestas alene solgte 300% mere vindenergi kapacitet end hele klodens totale kernekraft industri formåede sidste år.

  • 11
  • 10

Men det er markant at vi ikke forholder os til at Danmark har mange kraft-varme værker som brænder millioner af tons biomasse af for at producerer strøm og varme, og det er atomkraft verdensmester i.

Nej, det er det faktisk langt fra verdensmester i, for til forskel fra konventionel termisk elkraft, hvor dampen kommer ud af lavtryksturbinen ved temperaturer, der er høje nok til fjernvarme, så kan vand-reaktorer ikke levere fjernvarmevand uden enten at tage dampen ud før turbinerne, eller bruge en masse strøm i en varmepumpe, på at løfte temperaturen.

Så hvis der skal leveres varme i den kolde årstid, så går det udover elproduktionen i samme den årstid, hvor vi også har mest brug for el.

Verdensmestrene i fjernvarme er anlæg som f.eks. Gråsten og Marstal, som fyrer med solvarme og billig VE-el, suppleret med lokal halm-produktion, og gemmer varmen i store varmelagre.

  • 10
  • 6

Jeg tænker de 43 øre/kwh er ved maksimal last 24/7. Flere af disse kan tilsammen godt levere både lastfølge og backup.

Men et elsystem med fuld backup og lastfølge ender med en kf på omkring 30-35%

Prisen bliver med andre ord triplet: 129 øre/kwh.

Tilgengæld skal den pris så betales i 60 år.

  • 11
  • 5

I følge Ørsted er produktionsprisen for Offshore vind faldet til omkring 61€/MWh, så hvis vi snakker 85kr/MWh ~ 11.4€/MWh så er det da markant billigere. Og det leverer når vi har brug for det og ikke kun når vinden blæser. Selv med en kapacitetsfaktor på 60% som nævnes andet sted så er vi på omkring 17€/MWh. Der er da masser af plads til brændselsstave, mandskab, dekommisionering og profit før vi rammer Offshore vinds pris. Det virker som om det økonomiske argument for at bygge atomkraft er rimelig solidt.

  • 4
  • 12

Fra artikkelen: "Atomkraft på samlebånd Komponenterne til de små modulære reaktorer (forkortet SMR) fremstilles i moduler på fabrikker, inden de med lastbiler transporteres ud til en given lokation, hvor de samles på stedet".

Det blir naturligvis ikke noen samlebåndproduksjon her! Produktet er en reaktor på ca 16 m x 4 m og blir naturligvis ikke satt sammen på et samlebånd. Tenk dere et bånd der det samtidig er 100 reaktorer!

R-R SMR er i prinsippet en enkelt reaktor som kan produsere x kg vanndamp/sekund med ca 250 bar trykk og ca 540 grader Celsius temperatur (typiske tall). Denne dampen kan en bruke til å produsere strøm ( med 33% effektivitet i følge R-R) eller bruke til fjernvarme eller industriprosesser eller en kombinasjon. Opprinnelig var spesifikasjonen 1.200 til 1350 MWth (termisk energi) og 400 til 440 TWe (elektrisk energi), nå hevet til 470 MW.

R-R ser for seg sitt SMR-produkt (med en raktor), en turbin/generator avdeling og en kjøling/kondensatordel.

En må anta at kunden i stor grad spesifiserer turbin og kjøledelene. Jeg vil anta at prisen som R-R oppgir kun gjelder reaktordelen (18,9 milliarder danske kroner). Denne prisen vil gi ca 85 kr per MWh over 60 års produksjon (pris/samlet produksjon), mens R-R oppgir 430 kr per MWh.

Teknologien som R-R er dagens konvensjonelle med de sikkerhetsmessige svakheter som følger med denne (i motsetning til MSR som også er SMR!). Fordelen med R-R's produkt er en gangs sertifisering og mulighet for effektiv industriell produksjon i stedet for dagens prototypanlegg.

  • 3
  • 1

Martin Iskau

I følge Ørsted er produktionsprisen for Offshore vind faldet til omkring 61€/MWh, så hvis vi snakker 85kr/MWh ~ 11.4€/MWh så er det da markant billigere. Og det leverer når vi har brug for det og ikke kun når vinden blæser. Selv med en kapacitetsfaktor på 60% som nævnes andet sted så er vi på omkring 17€/MWh. Der er da masser af plads til brændselsstave, mandskab, dekommisionering og profit før vi rammer Offshore vinds pris. Det virker som om det økonomiske argument for at bygge atomkraft er rimelig solidt.

Læs artiklen.

Tom Samson sammenligner med 430/MWh der svarer til billigste nuværende Britiske CfD kontrakt.

Den billigste i 2024 er 359/MWh.

Den forventelige i 2030 er godt stykke under.

Endeligt er en CfD kontrakt en ordning, der dækker prisforskellen mellem markedsprisen og det som investorerne i havvind loves i de første 15 år.

Bliver markedsprisen højere, så er der ikke nogen støtte.

Efter de 15 år leverer havvind fuldt og helt på markedsbetingelser.

Selv hvis RR overtaler frivillige til at arbejde for sig og kun skal betale forsikring, afdrag, brændsel, dekommissionering og vedligehold, så bliver strøm fra deres anlæg dyrere end havvind.

Ps. Ørsted vandt en kontrakt på under 61€/MWh sidste år. Du skal tilbage til 2018 sidst Ørsted var i stand til at vinde med 61€/MWh.

  • 14
  • 3

Teknologien som R-R er dagens konvensjonelle med de sikkerhetsmessige svakheter som følger med denne (i motsetning til MSR som også er SMR!).

Det er en myte at MSR skulle have færre svagheder end mere konventionelle reaktorer.

Hvis man laver en reaktor med tilpas lav effekt kan den dimensioneres til passiv nødkøling men det har noget med størrelsen af reaktoren at gøre, ikke med hvad fase brændslet er i.

Hvilke fordele skulle der være i at brændslet er flydende? (Andet end at det var anderledes og sjovt at prøve)

  • 7
  • 1

vi snakker 85kr/MWh

Hvis KK kunne levere til den pris ville der allerede være en milliard projekter undervejs.

Det er der ikke.

De 85 kr var anlægsudgiften divideret med 60(!) års produktion med en oppetid på 90%.

Uden renter. Uden ansatte. Uden vedligehold. Uden brændsel. Uden forsikring. Uden dekommisionering.

I et marked hvor den gennemsnitlige elpris i DK1 (Det er Jylland) i 2020 var lige under 25€/MWh (dvs ~185kr/MWh) er det nok ikke en investering der står højt på listen hos normalttænkende investorer.

  • 15
  • 3

Det er en myte at MSR skulle have færre svagheder end mere konventionelle reaktorer.

MSR har den fordelen at den knapt har overtrykk i reaktoren (mot flere hundre bar i R-R-reaktoren). I tillegg til at det er lettere å bygge en sikker reaktor, er også passiv nedkjøling også mye lettere å få til med det lave trykket og en slipper å ha et egent kjølesystem inne i reaktoren når smelten bare skal slippes ut i bunnen av reaktoren.

Jeg synes det er rart at R-R ikke har satset på MRS-teknologi i deres SMR og det må være bittert å oppleve etter tre, fire års utvikling er havvind plutselig blitt halvparten så dyr som strømmen fra deres SMR!

Hvorvidt en må ha aktiv kjøling med R-R's store reaktor om den var av MSR-typen, vet jeg ikke (aktiv kjøling i nødtanken under reaktoren).

  • 1
  • 5

en slipper å ha et egent kjølesystem inne i reaktoren når smelten bare skal slippes ut i bunnen av reaktoren.

Ville det ikke være trivielt simpelt at bygge et system i en reaktor med fast brændsel hvor brændslet faldt nedenud af reaktoren hvis strømmen gik?

Hvorfor er det en fordel at brændslet er smeltet?

Derfor skal det jo under alle omstændigheder køles efter nedlukning med mindre reaktoren kun er en skalamodel.

  • 5
  • 1

MSR har den fordelen at den knapt har overtrykk i reaktoren (mot flere hundre bar i R-R-reaktoren).

MSR typen har stadig højt tryk efter den sekundære varmeveksler. Ellers laver den ikke noget strøm.

Og så er det noget snavs hvis der sker brud på det primære saltkredsløb. Det materiale der slipper ud skal køles kraftigt for ikke at ødelægge alting.

Hvis bruddet sker i den primære varmeveksler bliver kølesaltet kontamineret og det kan man ikke køle uden at holde pumperne igang.

  • 11
  • 2

Ville det ikke være trivielt simpelt at bygge et system i en reaktor med fast brændsel hvor brændslet faldt nedenud af reaktoren hvis strømmen gik?

Er det trivielt at fast brensel under flere hundre bars trykk skal rett ut i omgivelser hvor det er en bars trykk?

Det vil være trivielt i sammenligning med den varmeveksler og passive køling der skal til at fjerne 30% af kraftværkets mærkeeffekt ved passiv køling som det er foreslået af de mindst jordbundne MSR profeter.

I en letvandsreaktor måtte sådan en feature godt koste lidt for det vil muliggøre brændselsskift uden den månedlange produktionspause der skal til før brændslet ikke får det omgivende vand til at koge bort når man åbner reaktorlåget.

  • 9
  • 1

Hvis bruddet sker i den primære varmeveksler bliver kølesaltet kontamineret og det kan man ikke køle uden at holde pumperne igang.

Det primære saltkretsløpet kan ligge inne i reaktoren og reaktoren kan da tømme seg også i dette tilfellet.

Mener du at passiv kjøling (ved at smelten renner ned i en beholder under reaktoren og bare passiv kjøling) aldri vil fungere, eller vil det kunne fungere opp til en viss kapasitet for reaktoren. Du påstår å ha greie på dette!

  • 2
  • 1

Mener du at passiv kjøling (ved at smelten renner ned i en beholder under reaktoren og bare passiv kjøling) aldri vil fungere, eller vil det kunne fungere opp til en viss kapasitet for reaktoren. Du påstår å ha greie på dette!

Jeg har ikke nogen god løsning.

En beholders overflade stiger kvadratisk men volumenet stiger kubisk. Varmeoverførsel fra beholderen sker på overfladen men den afsatte effekt sker inde i beholderen og 64 gange så stort volumen giver kun 16 gange så stor overflade.

Det oprindelige MSR eksperiment MSRE var på 7.4 MW. Dvs tankene i kælderen skulle af med 740kW. Det er som at gasse en Bugatti Veyron op i garagen eller i kælderen. Det bliver varmt men det kan nok godt lade sig gøre hvis man holder dørene åbne og evt hælder noget vand på der kan fordampe.

Et 420MW kraftværk skal af med 140MW efter reaktorstop. Det er rigtig rigtig meget køling. Hvis luften må blive 50 grader varmere er det 2800 kubikmeter luft i sekundet der skal forbi kælderen.

  • 7
  • 1

Et 420MW kraftværk skal af med 140MW efter reaktorstop. Det er rigtig rigtig meget køling. Hvis luften må blive 50 grader varmere er det 2800 kubikmeter luft i sekundet der skal forbi kælderen.

Takk for seriøst svar. I det første tilfellet er effekten redusert ned til en tiendedel mens i det andre ned til en tredjedel. Jeg skjønner ikke at det skal være forskjell her.

Wikipedia oppgir 7% effekt straks kjernereaksjonene stanses og ned til 1% etter 2,5 timer. Du mener kanskje at en stor beholder har en mindre kjølekapasitet (dårligere forhold mellom volum og overflate), men størrelsen på reaktoren endrer ikke forholdet mellom effekt på full produksjon og egenvarme fra drivstoffet.

Fra Wikipedia "MSR": "In case of problems and for regular maintenance the fuel is drained from the reactor. This stops the nuclear reaction and acts as a second cooling system".

Fra Wikipedia "Spent nuclear fuel": "When a nuclear reactor has been shut down and the nuclear fission chain reaction has ceased, a significant amount of heat will still be produced in the fuel due to the beta decay of fission products. For this reason, at the moment of reactor shutdown, decay heat will be about 7% of the previous core power . About 1 hour after shutdown, the decay heat will be about 1.5% of the previous core power. After a day, the decay heat falls to 0.4%, and after a week it will be 0.2%. The decay heat production rate will continue to slowly decrease over time".

  • 2
  • 0

I det første tilfellet er effekten redusert ned til en tiendedel mens i det andre ned til en tredjedel. Jeg skjønner ikke at det skal være forskjell her.

Jeg var ikke omhyggelig nok i beskrivelsen. Jeg har tidligere set 10% decay heat brugt som tommelfingerregel, muligvis også for at få lidt design margin. Jeg tog de 740kW som 10% af de 7.4MW reaktor effekt (da test reaktoren ikke var noget kraftværk) men RR værket menes at levere 420MW el og turbinen er langt fra 100% effektiv så jeg skønnede 140MW. Man bruger normalt også en del effekt til pumper og køling der skal laves strøm til inden mærkeeffekten kan leveres. Jeg regnede med at RR værket nok er 1.4GW termisk. Det skulle jeg naturligvis have skrevet.

  • 8
  • 1

Fra Wikipedia "Spent nuclear fuel": "When a nuclear reactor has been shut down and the nuclear fission chain reaction has ceased, a significant amount of heat will still be produced in the fuel due to the beta decay of fission products. For this reason, at the moment of reactor shutdown, decay heat will be about 7% of the previous core power . About 1 hour after shutdown, the decay heat will be about 1.5% of the previous core power. After a day, the decay heat falls to 0.4%, and after a week it will be 0.2%. The decay heat production rate will continue to slowly decrease over time".

Det falder jo heldigvis eksponentielt men 1% af 1GW er stadig svært at håndtere.

Man kommer ofte til at fokusere meget på hvad der gik galt sidste gang og det foreløbigt sidste store uheld var Fukushima hvor reaktorerne enten allerede havde været stoppet eller senest blev det da jordskælvet skete flere minutter inden Tsunamien ødelagde nødgeneratorerne.

Det var en række intakte reaktorer der alle var lukket korrekt ned og det der ødelagde dem var kølingssvigt i timerne efter nedlukningen.

Der skete nedsmeltninger i de reaktorer der ikke længere blev kølet og et par timer efter, da brugt brændsel i kølebassiner ved siden af reaktoren kogte tør skete der brinteksplosioner der ødelagde bygningerne.

  • 5
  • 1

Det falder jo heldigvis eksponentielt men 1% af 1GW er stadig svært at håndtere.

Jeg blir litt spørrende til dine kunnskaper når 33,3% over noen timer (fra 14:47 til 16:43) blir til 1%!

Jeg forstår ikke helt hvad du mener. Du citerede et wiki opslag hvor det blev omtalt at aktiviteten faldt over et par dage.

7% eller 10% af 1.4GW er det der skal håndteres initielt. Det falder så over timer og dage til 1% men det er stadig meget.

  • 6
  • 1

Jeg forstår ikke helt hvad du mener. Du citerede et wiki opslag hvor det blev omtalt at aktiviteten faldt over et par dage.

I det referatet jeg ga,står det at effekten var nede på 1,5% etter 1 time og det var en kurve knyttet til artikkelen der jeg kunne avlese at den var nede på 1% etter ca 2,5 timer. Deretter går det meget langsom nedover. Aktiviteten faller bratt de første timene (selv i logaritmisk skala) og nærmer seg horisontalt nivå etter et par dager.

En ser jo at åpne bassenger er tilstrekkelig for avkjøling. Om ikke en beholder er tilstrekkelig, kan en altså ta saltsmelten over i et åpent basseng (dog dimensjonert til at smelten er fortsatt flytende!).

For meg så ser det absolutt ut til at MRS her en sikker nødløsning selv for reaktorer med høy effekt i tillegg til at de opereres under lavt trykk (atmosfæretrykk eller litt over).

Det blir spennende å se hvordan det går med R-R sine nye reaktorer. Kanskje går de over til MSR-teknologi etter hvert!

  • 1
  • 0

En ser jo at åpne bassenger er tilstrekkelig for avkjøling. Om ikke en beholder er tilstrekkelig, kan en altså ta saltsmelten over i et åpent basseng (dog dimensjonert til at smelten er fortsatt flytende!).

Problemet med MSR salgstalerne er at de bliver forsøgt solgt som passivt kølede, walk away safe - og hvor det er omend ikke trivielt simpelt, så dog ikke uoverskueligt at køle 150MW effekt hvis man har et aktivt kølesystem til rådighed - så bliver det helt anderledes spændende hvis effekten skal håndteres uden et aktivt køleanlæg- Så har du udelukkende muligheden for at optage energien i en eller anden form for termisk buffer[2] og/eller udstråle den som langbølget IR.

Udstrålingen sætter rent fysisk nogle grænser for enten temperatur eller størrelse på køleanlægget der står i skærende kontrast til de gentagne påstande om 40 fods containere med mindre de er er lavet af unoptanium der kan klare en 5000+K temperatur.

Alternativt kan man naturligvist lave et badekar under reaktorern og kalde den klump af corium der efter en total nedsmeltning kan findes x meter under jorden (og forhåbentlig over grundvandsspejlet[1]) for 'walk away safe'.

[1] Glem bare den bemærkning. Resterne vil altid være over grundvandsspejlet.

[2] Et par tusinde m3 vand kan klare det. En 40' container har en volumen på 67.7 m3

  • 8
  • 3

Så har du udelukkende muligheden for at optage energien i en eller anden form for termisk buffer[2] og/eller udstråle den som langbølget IR.

Om beholderen som tar i mot smelten er dobbeltvegget med vann mellom veggene, så ville vannet kunne bli varmet si fra 20 til 100 grader C. Om en tar R-R sin reaktor så er den på 1.450 MWth (termisk) og når spaltingen avbrytes vil smelten gi ca 7% eller 100 MW i det smelten renner ned i beholderen. Etter en time er prosenten nede på 1,5 % (ca 22 MW). Med et snitt på 61 MW vil smelten måtte gi fra seg 61 MWh. Med 93 kWh per m3 vann fra 20 til 100 grader, vil dette kreve 656 m3 (eller en kube med sider på ca 8,6 m). Dersom vil tillot vannet koke og trykket gå opp til 200 bar, så ville en klare seg med atskillig mindre vann.

Etter en uke vil smelten avgi ca 0,2%, det vil si 2,9 MW. Etter mine beregninger er det absolutt håndterlig å håndtere en slik smelte med passiv kjøling!

  • 1
  • 0

Etter en uke vil smelten avgi ca 0,2%, det vil si 2,9 MW. Etter mine beregninger er det absolutt håndterlig å håndtere en slik smelte med passiv kjøling!

Det uboenhoerlige er at det bliver ved saa laenge. en uge med 2.9MW varmer 8000 tons vand 50 grader op. Hvis den naeste uge saa er 0.1% er det saa 4000 tons ekstra. Plus det vand du skulle have i bassinet til den foerste uge.

Det er bestemt ikke fysisk umuligt men det passer ikke med billedet af en 40 fods container med en flaske under.

  • 5
  • 1

Der er endnu en hage ved at køre kernekraftværker med lav kapacitetsfaktor. De bruger i omegnen af 10% af deres mærkeeffekt på kølevandspumper og de pumper skal også køre når værket standses.

Så hvis et RR værk skulle indgå i elforsyningen med 60% kapacitetsfaktor så skal det altså købe strøm af nettet 40% af tiden for ikke at gå i stykker.

Hvis det bruger 40MW når det holder stille skal værket ud at købe 140 millioner kWh hvert år.

  • 7
  • 1

Der er endnu en hage ved at køre kernekraftværker med lav kapacitetsfaktor. De bruger i omegnen af 10% af deres mærkeeffekt på kølevandspumper og de pumper skal også køre når værket standses.

Om kjølevann leder bort 1.000 MWh så er det ikke dermed sagt at pumpene som sirkulerer dette kjølevannet bruker 1.000 MWh. Eller hvordan tenker du? For en reaktor i full drift vil jeg anta at pumper drar i området 1% av elektrisk effekt. Om reaktoren leverer ned til 30% effekt så synker nødvendig effekt til pumpene tilsvarende og om anlegget stoppes totalt, så bidrar radioaktivitet med ca 0,2% av termisk effekt etter en uke. Nødvendig pumpeffekt blir da ca 1 % av 0,2%, altså 0,002% av termisk eller ca 0,006% av elektrisk effekt (for R-R reaktor ca 30 kW).

  • 1
  • 0

Om kjølevann leder bort 1.000 MWh så er det ikke dermed sagt at pumpene som sirkulerer dette kjølevannet bruker 1.000 MWh. Eller hvordan tenker du? For en reaktor i full drift vil jeg anta at pumper drar i området 1% av elektrisk effekt. Om reaktoren leverer ned til 30% effekt så synker nødvendig effekt til pumpene tilsvarende og om anlegget stoppes totalt, så bidrar radioaktivitet med ca 0,2% av termisk effekt etter en uke. Nødvendig pumpeffekt blir da ca 1 % av 0,2%, altså 0,002% av termisk eller ca 0,006% av elektrisk effekt (for R-R reaktor ca 30 kW).

Det er et interessant spoergsmaal. Jeg tror de 1% af elektrisk effekt til koelevandspumper er underdimensioneret men spoergsmaalet er med hvor meget.

Under normal drift er der graenser for hvor meget varmere koelevand maa vaere naar det forlader vaerket end naar det kommer ind i vaerket. 2 grader er ikke unormalt. (Man maa ikke koge fiskene i lillebaelt)

For hver MW man skal fjerne skal man altsaa pumpe 120 kg vand i sekundet. Og det er efter den sekundaere varmeveksler. Der skal ogsaa pumpes koelevand rundt i reaktoren.

Men under fuld drift maa pumperne der henter koelevand fra eksempelvis havet transportere 120 tons i sekundet hvis vandet kun maa opvarmes 2 grader. (for et 1.4GW termisk vaerk der leverer 400mW.) Hvis energien svarer til at loefte de 120 tons 1 meter (for at overkomme gnidningstab i varmevekslere etc) er det udfoerte arbejde 1.1MW og med 50% virkningsgrad saa skal denne ene pumpe bruge 2.2MW.

Hvis kraftvaerket koerer med 60% kapacitetsfaktor saa er det ikke slukket en uge af gangen - mere relevant med 15 timers drift og 9 timers pause. Residualvarmen naar altsaa ikke at falde til 0.2% af termisk effekt.

  • 6
  • 1

Til gengæld kan atomværket anbringes nærmere forbrugeren. Og det er vigtigt. Det er uhyrligt at transportafgiften har overhalet produktionsprisen nu ca 46 øre plus moms per Kwh. Da jeg læste til ingeniør kostede en kWh også ca 40 øre nu snarere 46 øre. Men transporten var ca 2 øre.

  • 4
  • 7

Det er et interessant spoergsmaal. Jeg tror de 1% af elektrisk effekt til koelevandspumper er underdimensioneret men spoergsmaalet er med hvor meget

Diskusjonen har nå kommet ned på et sakelig og godt nivå! Jeg prøvde på Internett å finne informasjon om hvor mye effekt pumpene drar uten over hodet å lykkes med det. Som du sier er det to typer pumper, til kjølevannet og til vann som sirkulerer i systemet. I det første tilfellet er det enorme mengder som skal til for å unngå å varme opp vannet. Vannet som sirkulerer i systemet dreier seg om mye mindre mengder, men her må en vel overvinne maksimaltrykket for vanndampen i reaktoren. Om verket er ved en elv kan kjølevannet strømme naturlig gjennom kondensatoren (altså intet behov for pumper).

Skal prøve en gang til å finne hvor mye effekt de to typene pumper behøver!

Vi får håpe at R-R lykkes med sine SMR-anlegg, altså at de klarer å sertifisere et design og starte serieproduksjon basert på industriell produksjon og teknologi. Tilsvarende håper jeg at noen lykkes med MSR-anlegg ut fra samme forutsetninger. I beste fall vil nye kraftverk komme som et tillegg til vind og sol. Disse nye anlegg vil også gjøre det lettere å utnytte den totale termiske energien i reaktorene, først og fremst til fjernvarme ved at de mindre anlegg og kan plasseres mer desentralt og har til dels høyere sikkerhet enn dagens atomkraftteknologi.

Imidlertid tviler jeg på at de nye reaktorene/anleggene noen gang kan konkurrere med havvind og store solcelleparker på gunstige lokasjoner.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten