Rødt kød? Dvs. hvis jeg skamsteger min ribeye, så er alt OK?
Sær formulering, lugter kraftigt af Google translate :-)
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Kødproduktionens udledninger vil tvinge temperaturstigningerne over 1,5 grader, hvis ikke der gøres noget prompte.
Det fremgår af en analyse fra Columbia University, University of Florida og Environmental Defense Fund, som beskriver, hvordan fødevareindustrien frem mod århundredeskiftet vil lægge 0,7 graders varme oven på den 1 gradsstigning, der allerede er sket, skriver The Guardian.
Der er tale om kendte udfordringer med især de metanproducerende kødkvæg, som vil stå for størstedelen af de fødevarerelaterede temperaturstigninger, men også får og rismarker er i søgelyset.
Forskerne vurderer, at 55 procent af stigningen kan fjernes fra regnskabet, hvis folk fra rige lande vil skære deres kødforbrug ned til den mængde, som rent faktisk anbefalet af sundhedsmyndighederne.
At gå ned på kun at spise rødt kød en gang om ugen vil kappe 0,2 grader af stigningen, understreger forskerne.
Og så ville der være 0,2 grader mere at hente, hvis foderprogrammet til køerne bliver lagt om, og gødningen bliver håndteret bedre.
0,15 grader kan også hentes på at skifte til grøn energi i fødevareproduktionen, lyder det i analysen, som er blevet til på baggrund af data om tre forskellige typer drivhusgas, udledt af 94 forskellige typer fødevarer fulgt helt fra første produktion til restprodukt.
At kødproduktionen er ødelæggende for klimaet, kommer næppe bag på nogen i dag, men analysens førsteforfatter Catherine C. Ivanovich, klimaforsker på Columbia University, håber, at analysen kan vise politikerne præcis, hvor meget kødproduktionen skader.
Analysen er publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change.
Rødt kød? Dvs. hvis jeg skamsteger min ribeye, så er alt OK?
Sær formulering, lugter kraftigt af Google translate :-)
Mejeriprodukter?
70 % af kvægbestanden i DK er malkekøer. Ost udleder mere metan end kylling og svinekød
Betegnelsen giver mening som reference til det mørke kød, som kommer fra drøvtyggere. De har et væsentligt større klimaaftryk end den type kød, der kommer fra andre dyr så som svin og fjerkræ.
Ordvalget er derfor ret præcist og validt, hvorved anfægtelsen af det udmærker som sig noget, der sandsynligvis er at betragte som intenderet forsøg på at fjerne opmærksomheden fra det, der er det primære budskab i artiklen.
Danmarks landbrugspolitik er under massiv inflydelse fra lobbyen bag den konventionelle animalske produktion, der benytter 80 % af de 62 % af det danske landareal til produktion af foder via kemisk og mekanisk renholdte monokulturer på måder, der fundamentalt set ikke kan hænge sammen økonomisk uden offentlig støtte og som lige så fundamentalt set er en katastrofe for både klima, grundvand, havmiljø, biodiversitet og det sociale liv på landet.
Problemerne forsvinder ikke, uanset hvor lyst og i sidste ende sort man steger sin ko! Men lobbyisterne gør, hvad de kan for at fjerne opmærksomheden fra de forpligtende sammenhænge.
Hvor meget CO2 vil man kunne spare hvis:
emballage omkring fødevare og forbrugs goder svaret til størrelsen på indholdet?
emballage ikke bestod af plastik?
folk kun spiste lokal produceret frugt og grønt (og kun produkter i sæson)?
det offentlige var et billiger og bedre alternativ til bilen?
man halveret forbruget af streaming på internettet?
man forbød bitcoin?
man satte hastigheden ned på vejene?
emballage ikke bestod af plastik?
Vil man spare noget på det? Eller vil man ende med mere madspild? Det kommer i hvert fald an på, om der er reelle lige så gode alternativer. Man kan vel fremstille plast af biomateriale.
70 % af kvægbestanden i DK er malkekøer.
Ja til at begynde med, men efter få år og et tilsvarende antal kalvefødsler bliver de slagtet og skåret ud til oksesteg.
Spørgsmålet giver anledning til at bemærke, at der ikke er et kvik-fix, men at løsningen består i flere CO2-reducerende tiltag.
Emballage og transport af det enkelte produkt er sjældent den store klimasynder. Gevinsten kommer, når man fravælger produktet (og dermed ikke transporterer produktet eller bruger emballage) eller reducerer sit forbrug (reducere transport og emballage tilsvarende).
Lokaltproducerede fødevarer lyder lukrativt, men kan også være en klimafælde, fordi transport via skibe/tog (som stadigvæk fylder en del) gør transporten relativt mindre klimabelastende.
For transport er det typisk last mile der fylder mest i CO2 regnskabet, når vi enten kører rundt på landet efter de lokaltproducerede fødevarer, eller starter bilen for at købe ind. Og jo flere gange om ugen - jo værre (især efter morgenbrød eller en liter mælk).
Steen Ole Rasmussen har fat i det rigtige. Det er drøvtyggerne (ko, kalve, får, lam, geder) vi især skal have fokus på, men det er også en mere generel kostomlægning, færre produkter og (fly)rejser vi skal have sat ned.
"Ja til at begynde med, men efter få år og et tilsvarende antal kalvefødsler bliver de slagtet og skåret ud til oksesteg."
70% malkekøer og 30% kødkvæg er rimelig konstant. Malkekøer lever ca. 3 år Kødkvæg ca. 1 år Desuden bliver sæden kønsselekteret inden inserminering, så der er ikke mange tyrekalve. Min pointe er, at kød udleder ikke metan. Det gør køerne. Så mælkeprodukter er et mindst ligeså stort et problem
Så mælkeprodukter er et mindst ligeså stort et problem
Enig! Det gælder også produkternes påvirkning af vores helbred:)
Steen Ole Rasmussen har fat i det rigtige. Det er drøvtyggerne (ko, kalve, får, lam, geder) vi især skal have fokus på, men det er også en mere generel kostomlægning, færre produkter og (fly)rejser vi skal have sat ned.
Hvorfor ikke bare lade folk være? Hvorfor skal vi påduttes kostomlæg, færre produkter og færre flyreser. Hvis du selv vil efter leve det, så fint. Men lad os andre bestemme selv...
En af de bedste forudsætninger til at ændre vaner / adfærd er at et given forbrug bliver målt.
Det kan undre at vi ikke for længst har skabt et system ( ISO "klima / miljø" ) der gør det muligt for os som forbrugere let at kunne se vores co2 og miljøfodaftryk i forhold til vores forbrugskøb.
Hvorfor ikke bare lade folk være? Hvorfor skal vi påduttes kostomlæg, færre produkter og færre flyreser. Hvis du selv vil efter leve det, så fint. Men lad os andre bestemme selv...
... og selv betale regningen! Noget i samme retning som når vi køber tobak og alkohol...
Hvor meget CO2 vil man kunne spare hvis:
Man påbød et skifte af energiforbrug til stortransport baseret på fossile brændstoffer til vedvarende energi i stedet for at pålægge besparelserne på forbrugeren, der endnu ikke har råd til en elbil.
man forbød bitcoin?
Man kunne påbyde crypto-bros at stille med deres egen energiforsyning baseret på vedvarende energi. De må ikke bruge det offentlige elnet. Når boblen brister kan de sælge forsyningen, og det kan så kobles på nettet og sælges til almindelige forbrugere i stedet.
Min pointe er, at kød udleder ikke metan. Det gør køerne. Så mælkeprodukter er et mindst ligeså stort et problem
Men er det reelt et "lige så stort problem".
Det kommer vel an på output. Jeg er sikkert på, at man også har regnet på det, og fundet det mindre belastende.
Men det er vel lidt ala: 1års methan pruttende kødkvæg -> 250kg kød 1års methan pruttende malkekvæg -> 10.000L mælk (=1000KG ost eller en masse andre produkter)
.. og selv betale regningen! Noget i samme retning som når vi køber tobak og alkohol...
Kræft behandling er den største omkostning. Rygning er den største årsag til kræft. Psykiatri er den næststørste omkostning.
De næste i rækken af omkostninger er kredsløb, knogler muskler og bindevæv. Rygning er igen største årsag til kredsløbs problemer.
Så derfor giver det ganske god mening at der er specielt fokus på rygning og heldigvis har været det i en del år. Trist at de unge bliver dummere og dummere i forhold til rygning, istedet for klogere og klogere som ellers i en periode var trenden.
Drop også fritidsaktiviteter som ski, vandring, løb etc. også så. Disse aktiviteter giver mange skader i knogler, muskler og bindevæv.
Den mest udbredte lidelse indenfor psykiatrien er angst og depression og det er både hos voksne og børn. Der er nok mange årsager, men det er tydeligt at presset for at være ideal personen, den smukke slanke type, med overskud og success, påvirker mange negativt.
Den konstante fokus på at du skal ud at løbe, du skal stå på ski, du skal dyrke sport, su skal i fitnes, loope og spinne, du må ikke være dig selv, og alt det samtidig med at du skal have de rigtige meninger, den rigtige attityde, den rigtige påklædning, den rigtige uddannelse, blive til noget koster samfundet enormt mange penge!
Kræft behandling er den største omkostning.
Og en følge af vores eksorbitante indtag af kød og mejeriprodukter.
Og en følge af vores eksorbitante indtag af kød og mejeriprodukter.
Rygning er den største influenser på kræft og kredsløbssygdomme!
Rygning er den største influenser på kræft og kredsløbssygdomme!
Så hvis jeg bare sidder stille og spiser rødt kød og skyller det ned med fløde så går jeg fri af kræft og kredsløbssygdomme?
Så hvis jeg bare sidder stille og spiser rødt kød og skyller det ned med fløde så går jeg fri af kræft og kredsløbssygdomme?
Hvis du ikke ryger, og iøvrigt er mentalt afslappet og tilfreds med dit liv, så er sandsynligheden for at du belaster sygehusene langt mindre end omvendt.
Hvor meget CO2 vil man kunne spare hvis:
1)emballage omkring fødevare og forbrugs goder svaret til størrelsen på indholdet? emballage ikke bestod af plastik? Man er i fuld gang med at gøre mange indpakninger klimavenlige.
2)folk kun spiste lokal produceret frugt og grønt (og kun produkter i sæson)? Om en fødevare er lokalproduceret har sjældent stor betydning. Man kan købe tomater fra Spanien, som er mere klimarigtige end danske, fordi der ikke skal samme opvamning i drivhusene. Transporten af madvarer udgør en mindre del af klimabelastningen, undtagen hvis madvarerne transporteres med fly.
3)det offentlige var et billiger og bedre alternativ til bilen? man halveret forbruget af streaming på internettet? man forbød bitcoin? man satte hastigheden ned på vejene? Gode ideer, men små besparelser ift kødspisning. Hvis blot man droppede oksekødet, ville man halvere sin klimabelastning. Kød fra firbenene dyr (rødt kød) er skidt for klimaet - og gavner heller ikke helbredet .
Hvis du ikke ryger, og iøvrigt er mentalt afslappet og tilfreds med dit liv, så er sandsynligheden for at du belaster sygehusene langt mindre end omvendt.
Det er virkelig ikke kun klimaet vores forbrug af kød påvirker!
What disease is caused by meat consumption? Meat-eating is particularly linked to colon cancer, prostate cancer, breast cancer, lymphoma, and stomach cancer. The reason for this is twofold: animal-derived foods contain many substances that can directly increase our risk of cancer, such as haem, nitrates, nitrites, heterocyclic amines, and polycyclic amines.
https://www.google.com/search?q=diseases+b...
Recent evidence from large prospective US and European cohort studies and from meta-analyses of epidemiological studies indicates that the long-term consumption of increasing amounts of red meat and particularly of processed meat is associated with an increased risk of total mortality, cardiovascular disease, colorectal cancer and type 2 diabetes, in both men and women. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26780279/
Det er virkelig ikke kun klimaet vores forbrug af kød påvirker!
"Vegetarer lever længere, men ikke fordi de fravælger kød"
https://videnskab.dk/forskerzonen/krop-sun...
Insulin resistens (diabetes) er ofte, men ikke altid, korreleret med overvægt. Men den største årsag til overvægt, eller insulin resistens indikeres til at være konstante op/nedture i blodsukker, og dermed overspisning. Blodsukkeret påvirkes direkte ved optagelse af sukkerholdige spisevarer, og det inkluderer som oftest ikke kød produkter som mætter mere og længere.
Hvad er CO2-udledningen af en baby? Hvor meget øger vi "klimakrisen" ved at få en baby? Hvis alle holdt op med at få babyer, ville vi så have løst "klimakrisen"? Hvorfor er babyer en menneskeret, når kød snart ikke er det? Vil en langt mindre befolkning, eller en der er fuldstændig uddød ikke redde klimaet?
Hvis vi nu forbyder kød, biler, fly, babyer, mobiltelefoner, Tv’er, internettet, alkohol, fiskeri, udenlands frugt, udenlandsk drikke, alle importerede frugter og alt det andet som forurener mere end alternativerne, vil vi så redde klimaet? Eller vil vi skabe et samfund der er så overvåget og trist vi overhoved gider leve? Vil klimatosserne endelige være tilfredse, den dag de har fuld kontrol over alt vi foretager os og alle lever ens?
Eller handler klima om at finde klimavenlige løsninger, ikke om at forbyde alt det man ikke selv gør? Altså alt det de andre gør?
"Vegetarer lever længere, men ikke fordi de fravælger kød"
Det er vigtigere at vi begynder at betale for hvad vores kostvalg reelt koster samfundet og klimaet, end at vi holder op med at indtage det ene eller andet produkt.
Eller handler klima om at finde klimavenlige løsninger, ikke om at forbyde alt det man ikke selv gør? Altså alt det de andre gør?
nu nærmer vi os vist (omsider) sagens kerne! :)
Det metan som køerne bøvser ud kommer fra græs tager ca. 20 år før det igen er tilbage i græsset, så drøvtyggere har derfor en cyclist kulstofomsætning. Hvorimod afbrænding af fossile brændstoffer for altid vil være en forøgelse i atmosfærden. Og hvis man har regenerativ afgræsning vil jorden forblive frugtbar og binde så meget kulstof at drøvtyggerne stort set er klimaneutrale. Drøvtyggerne har været på jorden i millioner af år. Og så er animalske produkter det mest energirige og sunde man kan spise for ikke at få livstilssygdomme som man får hvis man spiser store mængder kulhydrater. Mange af de undersøgelser der fejlagtigt påstår at animalsk føde er usundt er alle lavet på højt forarbejdet mad, som mere peger på ødelæggelsen af maden ved forarbejdning end kødet...
Og så er animalske produkter det mest energirige og sunde man kan spise for ikke at få livstilssygdomme
Det lyder næsten for godt til at være sandt, er det videnskabeligt underbygget eller er bygget det på at det smager godt? Er du landmand?
Hvorimod afbrænding af fossile brændstoffer for altid vil være en forøgelse i atmosfærden.
Det er så ikke korrekt.
CO2 optages bl.a. af alger som dør og falder til bunds, og for en dels vedkommende forbliver på bunden og dermed udgår fra atmosfærens CO2 regnskab.
Planter optager også CO2, og noget af det transporteres længere og længere ned i jorden, efterhånden som det formuldes, og nye planterrester falder ovenpå.
Udfordringen er om alger og planter over tid, er i stand til at udnytte en konstant forøget mængde CO2 (pga. fortsat opgravning af fossile brændsler) og omsætte den til carbon bundne materialer, og der er svaret formentlig ind til nu, fra videnskaben, at det kan de ikke.
Betegnelsen giver mening som reference til det mørke kød, som kommer fra drøvtyggere.
Vildt er jo også mørkt.
Hvilken klimakrise spørger jeg. Hvordan kender jeg en klimakrise? Vejret er alligevel aldrig som normalen siger det burde være, og denne ene grad højere global temperatur havde ingen opdaget af sig selv.
Det er en selvforstærkende process, jo mere der tales om krise desto mere synes folk at det er rigtigt.
Det er regel nummer et i demagogens håndbog: Tal i generelle vendinger, lad være med at forklare hvori du synes krisen består. Folk har fantasi nok til selv at finde deres personlige opfattelse af en krise.
Hvordan kender jeg en klimakrise?
Det gør du ikke Svend, for du er så kørt fast i dit (falske) narrativ, at uanset hvad du bliver præsenteret for af videnskabelige data, kan du ikke få øje på, hvad der sker - lige for øjnene af dig.
Og klimakrisen er jo kun i sin absolut spæde start, hvis du lever længe nok, vil selv du ende med at få øje på den - - - -
@Svend F: Kan du huske??? I min barndom i 60'erne kunne man stå på ski ned ad bakken ved Furesøbadet - om vinteren. Det er godt nok længe siden, 50-60 år.
Mon ikke det at få et barn, med renters rente, modsvarer det at æde en ko om måneden?
Fokuser på det væsentlige, nemlig befolkningstilvæksten i den 3. verden
Et dansk barn koster kassen på klimaregnskabet, ca. 20 gange mere end et nigeriansk. Måske skulle danskerne holde op med at dyrke deres forargelse over, hvor mange børn de får i de varme lande.
Og det meste større vildt er drøvtyggere
Sidste år ved denne tid åd jeg et trafikoffer med blandede følelser. Det var en bramgås, som var blevet ramt af en bil ikke så langt fra Otterup bådehavn. En tilkommen ung kvinde gjorde mig opmærksom på dyret, der ikke var helt dødt. Faktisk stod gåsen så stolt i rabsmarken, at jeg forsøgte at bilde mig ind, at den bare skulle sunde sig lidt, for så at flyve efter de tusindvis af venner, som den havde nede omkring i det Nordfynske. En brækket knoglespids fra vingen afslørede det stolte dyr. Jeg fandt en kæp, og afsluttede dyrets liv. Efter en time vendte jeg tilbage, efter at have fanget en for lille havørred, som havde fået krogen langt op i hovedet, hvorfor jeg tog den med. Bramgåsen kom også med hjem. Fisk er ekstremt klimavenligt. Den lille ørred var helt lys i kødet, smagte ekstremt godt kogt i løg, salt, peber, edike og laurbær, kun lige bragt op omkring kogepunktet og ladt tilbage i vandet ind til den var kold. Min søn fik brystkøddet fra gåsen. Det smager som oksekød, men er meget finere i teksturen. Skroget blev der kogt suppe/sovs på. Jeg gnavede resterne af kødet fra skroget i mig og spiste kartofler og grønt til trafikofferet. Det smagte ekstremt godt og knægten påstod, at brystkødet var den bedste bøf, han nogen sinde havde fået. Fuglen vejede mindre end 2 kg. Da jeg flåede den, og opdagede, hvor meget den havde været igennem, så bøjejede jeg mig i dyb ærbødighed over, at den var lige ved at overbevise mig om, at den ikke fejlede noget som helst. Der var så meget blod og smat omkring hjertet, som næsten var det eneste, der var helt i hulen under brystet, at man ikke fattede, hvordan det kunne slå og holdehele fuglens krop oppe, så stolt, så flot og så overbevisende! En bramgås har en fantastisk fjerdragt. Når man rører ved fuglen, så fornemmer man, hvor genialt den er tilpasset til at flyve og holde varmen, bevæge sig frem og fouragere hvor der er mad under kolde himmelstrøg. Den er meget mindre end en grågås, som er det nærmeste, man kommer en flyvende ko. For mange år siden hørte jeg om en rigtigt flyvende ko. Det viste sig, at være en ko, som blev smidt ud af et russisk militærfly, fordi den var blevet for genstridig. Den var stjålet et sted og endte sit liv med en ufrivillig landing et sted hinsides den nyrestaurerede kolde mur. (det var bare et sidespring)
Måske skulle danskerne holde op med at dyrke deres forargelse over, hvor mange børn de får i de varme lande.
Enig! Eller med en eufemisme: Dem der ikke længere kan køre på cykel skal holde op med at tale om cyklister:)
Journalister bør være meget varsomme med, hvordan de formulerer overskrifter. Vi har både et klima og klimaforandringer (klimaudsving), men ingen klimakrise overhovedet. For 50 år siden ringede medierne med alarmklokkerne: en ny istid var på vej! Nogle videnskabsmænd foreslå, at de isfladerne i Arktis skulle dækkes med sod for at øge den globale temperatur og derved afværge Klodens nedkøling. Siden 1980 har vi hørt den ene forudsigelse efter den anden: Maldiverne og Lower Manhattan ville være forsvundet i havet inden 20 år, der ville aldrig mere komme sne efter 2014 på den nordlige halvkugle og isbjørnene ville være udryddet. Intet af dette er sket. I den seneste IPCC rapport kan vi læse, at der ikke findes tegn på en stigning af voldsomme vejrhændelser globalt. For tiden vokser verdensbefolkningen med ca. 1 % per anno og et hvert menneske har ret til et godt live. Det betyder lige adgang til fødevarer, energi og bolig.
For 50 år siden ringede medierne med alarmklokkerne: en ny istid var på vej!
Beror det ikke på en erindringsforskydelse? Olieselskaberne påstod at en videnskabelig rapport oplyser om en forestående istid, det var efterfulgt af oplysningen: Om 20.000 år. Det sidste passede ikke ind i olieselskaberne's narrativ, så det blev udeladt.
For mange år siden hørte jeg om en rigtigt flyvende ko. Det viste sig, at være en ko, som blev smidt ud af et russisk militærfly, fordi den var blevet for genstridig. Den var stjålet et sted og endte sit liv med en ufrivillig landing et sted hinsides den nyrestaurerede kolde mur.
Lokum og papir stjæler de også, samt vaskemaskiner der kan være nyttige om de ikke når at få forrette sin nødtørft i tide. :-( https://www.youtube.com/watch?v=qwSNPTe2o1c
Og klimakrisen er jo kun i sin absolut spæde start, hvis du lever længe nok, vil selv du ende med at få øje på den - - - -
Vil det sige at der ikke er en klimakrise nu, men det kun er noget som vil komme om mange år?
I så fald er det meget naturligt at jeg og andre har svært ved at få øje på den.
Bevares, det er en del år siden jeg har kunnet stå på ski herhjemme, men det ser jeg ikke som en krise. Jeg har mest kørt ude i Hareskoven, hvor der blev trukket spor op.
Dét ser lækkert ud.🙂
Kunne sagtens være den ugentlige oksekødsret.
I så fald er det meget naturligt at jeg og andre har svært ved at få øje på den.
Ja, det er naturligt - forstået på den måde, at I ikke vilse.
Nogle dygtige videnskabsfolk har regnet og modelleret på, hvad der vil ske, hvis vi fortsætter med vores nuværende eksponentielt stigende CO2 indhold. Og det vil - i følge videnskaben - give en klimakrise.
Problemet med denne klimakrise er primært, at det er vores skyld, og at vi ikke kommer til at opleve de negative konsekvenser af den. Derfor er den bekvemme tilgang at stramme skyklapperne helt ind og sige: Jeg kan ikke se, der er nogen problemer - eller alternativt som du ofte har udtrykt det: Hvis det går ad helvede til, må vores efterkommere selv løse det
Og det sidste er selvfølgelig et validt politisk synspunkt - men ikke et særligt kønt et.
Men tilsyneladende kan du ikke rigtigt finde ud, hvor du står p.t. (og med din meget skiftende historie inden for klimabenægtelse kan det jo ikke undre 😉) - men nu er du tilsyneladende tilbage ved: Der er/kommer ingen krise. Er det fordi, selv du (endelig) har indset, at den med at tørre den af på de kommende generationer alligvel var for ussel? - så er trods alt bedre at lade som, der ingen er/kommer.
Jeg finder den første tilgang usædvanligt dum, den anden usædvanligt skammelig.
evindeligt gentagne mantraer
Du har - som sædvanligt - ret svært ved at skelne mellem mantraer og videnskab Niels.
Og det kan jo ikke overraske, når man ser, hvilke hjemmesider det er, du frekventerer 🤣
men det kun er noget som vil komme om mange år?
Uanset antallet af år, kan du sikkert tage det helt roligt, Svend.
Der er 10 tommelfingre ned på den enkle sætning i #25:
"Det er vigtigere at vi begynder at betale for hvad vores kostvalg reelt koster samfundet og klimaet, end at vi holder op med at indtage det ene eller andet produkt."
Ville det være for megen ulejlighed at bede et par af dem, der mener at andre skal betale deres mad, om at begrunde deres bizarre valg?
Ville det være for megen ulejlighed at bede et par af dem, der mener at andre skal betale deres mad, om at begrunde deres bizarre valg?
Kunne du først, udepege dem/os der ikke selv vil betale deres/vores mad, Erik?
Kunne du først, udepege dem/os der ikke selv vil betale deres/vores mad, Erik?
Det er de 10 med nedadvendte tommelfingre:)
Niels Vestergaard Jespersen samme svar kan man jo også give folk, der har været udsat for asbest.
Det er heller ikke akut giftig, alligevel gav det mening at forbyde det.
Det samme gælder PFAS.
Det er dyrt for samfundet, at det forhøjer kolesterol og dæmper immunforsvaret.
Især når man betænker, at arbejdsgivere i Danmark allerede klager over det laveste antal sygedage i Skandinavien, som værende alt for højt.
Og kan lægen fra Giftlinjen egentlig udtale sig om, at det er værre end alkohol, rygning eller bilforurening? Mig bekendt er der ikke lavet tilsvarende undersøgelser af PFASers omkostninger for det danske samfund.
Og igen, der er forskel på risikoen for en enkeltperson og så den aggregerede skade for alle mennesker i Danmark og dermed kendte omkostninger for samfundet.
Man kan ikke forvente, at den gennemsnitlige dansker kan gennemskue dette.
Men lige det, er ikke et argument for, at PFAS så automatisk er uskadelig og vi ikke behøver tage det alvorligt.
Klimakrisen topper maksimalt.
Den del af den humane race for hvem den eneste mulighed for at gøre sig til overfor kvinderne er afhængig af diesel til V8 motorer og den humane panda-bjørn segment for hvem alternativet til rødt kød er sultedøden er i en umiddelbar eksistentiel krise.
Det er en tanke hvad den sidste neandertaler tænkte inden han uddøde. Lad mig slå fast at jeg ikke sammenligner klimabenægter med neandertalere, men baseret på debatten kunne man få den tanke at neandertalerens sidste tanke var benægtelse.
Lad mig slå fast at jeg ikke sammenligner klimabenægter med neandertalere
Hvorfor egentlig ikke?
😉
PS: Det er den humane art - ikke race, det andet lugter lidt af, at kun enrace er human, og det er vi (de fleste af os) da vist stoppet med? 😉
Jeg har mest kørt ude i Hareskoven,
Hvad har det med "Globalt" at gøre?
Det kunne du prøve at forklare, nu du stiller spørgsmålet.
samme kategori efter min mening.
Så er det da rigtigt godt, at det ikke er din mening, der afgør vores klimapolitik 😊
Ville det være for megen ulejlighed at bede et par af dem, der mener at andre skal betale deres mad, om at begrunde deres bizarre valg?
Kunne du så ikke begrunde hvorfor vi andre skal betale for reparation af deres ben, deres psyke, deres lunger, deres kræft etc. pga. rygning, angst pga. klima alarmisme, angst pga. "du skal blive til noget", angst pga. "er jeg for tyk? er jeg for rødhåret? har jeg for mange fregner? skal mit ansigt se sådan her ud?"
Det koster sundhedsvæsenet, og dermed dig, LANGT mere end overvægt i sig selv gør!
Hej Kim Madsen
Ville det være for megen ulejlighed at bede et par af dem, der mener at andre skal betale deres mad, om at begrunde deres bizarre valg?
Kunne du så ikke begrunde hvorfor vi andre skal betale for reparation af deres ben, deres psyke, deres lunger, deres kræft etc. pga. rygning, angst pga. klima alarmisme, angst pga. "du skal blive til noget", angst pga. "er jeg for tyk? er jeg for rødhåret? har jeg for mange fregner? skal mit ansigt se sådan her ud?"
Det koster sundhedsvæsenet, og dermed dig, LANGT mere end overvægt i sig selv gør!
Mener du at frit fødevarevalg og fri sundhedsbehandling er det samme?
Mener du at frit fødevarevalg og fri sundhedsbehandling er det samme?
Kender jeg dig ret fra stort set samtlige af vores diskussioner , så mener jeg præcist det du synes jeg skal mene, som selvfølgelig er præcist modsat det som du mener man skal mene. Så jeg lader dit spørgsmål svæve i vinden, og lader det være op til læseren at læse hvad jeg skriver.
kræft etc. pga. rygning
Kræftfremkaldende tobak er voldsomt begrænset og beskattet, med god grund, men bacon er også kræftfremkaldende men ikke beskattet, det er tværtimod statsstøttet er der en logik i det som jeg har overset?
Et sted at hente penge til noget af det du remser op kunne være et krav om at levere en fuldstændig og uvildig varedeklaration på varer som producenter ønsker at anprise i reklamer.
Det vil aldrig lykkes at få et krone til krone regnestykke, men at støtte stærkt forurenende produktion med skattekroner, så vi overforbruger og ender med øget forurening og livsstilssygdomme, det kræver en bedre forklaring end den vi får i dag.
Kender jeg dig ret fra stort set samtlige af vores diskussioner , så mener jeg præcist det du synes jeg skal mene, som selvfølgelig er præcist modsat det som du mener man skal mene.
Det er en påstand du bør dokumentere.
3)det offentlige var et billiger og bedre alternativ til bilen? man halveret forbruget af streaming på internettet? man forbød bitcoin? man satte hastigheden ned på vejene? Gode ideer, men små besparelser ift kødspisning. Hvis blot man droppede oksekødet, ville man halvere sin klimabelastning. Kød fra firbenene dyr (rødt kød) er skidt for klimaet - og gavner heller ikke helbredet .
Busser er meget CO2 belastende. Normalt køres 50% - 100% længere med bus. Og de fyldes ikke op. De har mange start og stop, og selvom energien genbruges, så går der energi tabt for hver start/stop. Selvom flere tog med bussen, vil de stadigt ikke kunne fyldes effektivt - eller man skal tage personer med, bare for at fylde op, og køre dem længere end nødvendigt. Skal busser give mening, så skal de være el-drevne. De fleste af os, får om få år el-bil, og offentlig transport skal sammenlignes med el-bil, el-motorcykel, og el-cykel. Derudover skal tages hensyn til alt den energi, der bruges til at smelte metallet til en bus, og lave bussen. El-biler til private produceres mere miljøvenligt.
Den bedste løsning - tror jeg - er meget små busser, eller taxaer, der kører automatisk, og hvor turen planlægges automatisk. Det kan reducere den strækning der køres betydeligt i forhold til ufleksible ture der køres når der ingen passagerer er, og opfyldning af busser, bare for at fylde dem op, og dårlig service så alle alligevel skal have bil. Man burde regne på det, og finde den optimale køretøjs størrelse for taxa med automatiske små el-biler. Tror ikke, at du skal fylde mange personer i en privat el-bil, før det miljømæssigt er bedre end en el-bus. Jeg tror ikke du finder en bus, der kan hamle op med en fyldt el-bil med mindst 4 personer.
Betegnelsen giver mening som reference til det mørke kød, som kommer fra drøvtyggere. De har et væsentligt større klimaaftryk end den type kød, der kommer fra andre dyr så som svin og fjerkræ.
Nej! Rødt kød er en dårlig og forkert oversættelse fra USAsk. På dansk er rødt kød oksekød der ikke er gennemstegt.
Hvis det går ad helvede til, må vores efterkommere selv løse det
Det ser selvfølgelig værre ud, når du selv plukker og formulerer hvad jeg sagde.
Til alle forældre og bedsteforældre vil jeg sige , at de skal være umanerlig heldige, hvis ikke efterkommerne synes noget skal laves om. Det er faktisk naturens orden. Og det må betyde at de ikke synes det var godt nok hvad de blev overdraget.
I øvrigt er jeg altid lidt utryg ved folk der begrunder deres handlinger med at de gør det for andre. Det kan godt blive lidt for helligt, hvor målet helliger midlet.
Mine børn har været myndige i godt 30 år, så de har selv kunnet indrette verden/ samfundet lige så meget som jeg har kunnet. Som jeg siger: Er de utilfredse så må de jo lave det om.
Rødt kød er en dårlig og forkert oversættelse fra USAsk. På dansk er rødt kød oksekød der ikke er gennemstegt.
Der er allerede plads til fortolkning i indlæg #1 Og hvad med røde pølser?
Mine børn har været myndige i godt 30 år, så de har selv kunnet indrette verden/ samfundet lige så meget som jeg har kunnet. Som jeg siger: Er de utilfredse så må de jo lave det om.
Hvor er det venligt af Svend Ferdinandsen at han siger til sine efterkommere: " Er de utilfredse så må de jo lave det om."
Orange skabslåger, hessian på væggene, 100 ppm mere CO2 i atmosfæren og nuklear affald, det er jo stort set det samme hvis de ikke kan lide det må de jo lave det om.
: Hvis det går ad helvede til, må vores efterkommere selv løse det
Nu arver vores efterkommere jo den teknologi vi har lavet, den velfærd vi har lavet, det sygehusvæsen vi har lavet, og så fremdeles.
Havde de klimabekymrede haft magt, var det nok jordhuler og tuberkulose efterkommerne kunne slås med.
Dem har jeg ikke ondt af, måske skulle de tænke på os, deres forfædre, med taknemmelighed istedet
Nu arver vores efterkommere jo den teknologi vi har lavet, den velfærd vi har lavet, det sygehusvæsen vi har lavet, og så fremdeles.
Det er også den teknologiske udvikling og viden, der gør menneskeheden i stand til at forstå og forudsige effekten af CO2 og anden klimagasudledning. Det er en simpel beslutning om vi vil agere på den viden vi har opnået eller om vi ikke vil.
---- og hvad siger videnskabsmænd om dine hypotetiske fortællinger om CO2?
Videnskabsfolk??
Du linker klip, hvor Tucker Carlson - om hvem hans egen arbejdsgiver har været nødt til at erklære ikke kan tages for gode vare - interviewe en psykolog???
Nu er kæden da vist hoppet helt af for dig Niels - et dummere indlæg skal man da lede længe efter.
🤣🤣🤣
og hvad siger videnskabsmænd om dine hypotetiske fortællinger om CO2?
Vel at der er bevillinger i katastrofesnak?
Vel at der er bevillinger i katastrofesnak?
Gør det fortællingerne om CO2 hypotetiske?
Og det er vel rigtigt godt, at der er bevillinger i katastrofesnak, når katastrofen - som her - er helt reel og særdeles sundt videnskabeligt funderet?
Hvor er det venligt af Svend Ferdinandsen at han siger til sine efterkommere: " Er de utilfredse så må de jo lave det om."
Hvad ville du sige Niels Peter Jensen?
Hvad ville du sige Niels Peter Jensen?
aNu er jeg ikke Niels Peter, men vil da godt byde ind:
Undskyld, kunne jo være et sted at starte?
I dit tilfælde ville en sådan dog klinge særdeles hult - i og med du har brugt så meget tid herinde på:
Først at benægte, at det overhovedet blev varmere
Så at benægte, at det var menneskers skyld
Så at benægte, at det er et problem, det bliver varmere
Og nu er parolen åbenbart: Tjah, vi har sgu' nok fucket op, men jeg er skide ligeglad - det må I selv løse. Jeg fik lov til, at brænde hele lortet af og sætte planetens fremtid på spil, så jeg kunne have et optimalt liv - og jeg gjorde det vel vidende, at konsekvenserne ikke ville berøre mig selv, men kun mine efterkommere. Hav et godt liv i det rod, jeg har efterladt til jer.
Undskyld, kunne jo være et sted at starte?
Det er jo en gang vrøvl, taget i betragtning at de arver et langt rigere og velfungerende samfund end deres forældre.
Det er jo en gang vrøvl, taget i betragtning at de arver et langt rigere og velfungerende samfund end deres forældre.
Ja, hvis ikke det viser sig, at prisen for dette er alt for høj - -
Dit udsagn er jo kun sandt, hvis CAGW ikke er - - -
Det er jo en gang vrøvl, taget i betragtning at de arver et langt rigere og velfungerende samfund end deres forældre.
Udviklingen af samfundet er jo en dynamisk størrelse, og alle, unge som gamle, der arbejder og betaler skat er med til at opbygge samfundet. Det er forsimplet at påstå at de gamle giver samfundet i arv.
I øvrigt synes jeg at rødt kød max 1 gang om ugen er et meget lille afsavn, som alle burde kunne tåle uanset om de tror på AGW eller ej.
https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/p...
"Forskellige biomasser kan anvendes til produktion af biogas med indvirkning på biogassens bæredygtighed og klimapåvirkning. Danske biogasanlæg bruger primært husdyrgødning, spildevand og organiske rest- og affaldsprodukter til at producere biogas. Der er således tale om indenlandske ressourcer, der ellers ville blive brændt i forbrændingsanlæg eller spredt på markerne, hvorfra de udleder drivhusgasser til omgivelserne. Ved i stedet at bruge biomassen til biogas, mindskes udledningerne fra landbruget, og gasforbruget bliver samtidigt mere klimavenligt.
Husdyrgødning udgør omtrent tre fjerdedele af råvarerne i landbrugsanlæg. Husdyrgødningen kommer hovedsageligt fra kvæg og svin. Når husdyrgødning bruges til biogas, reduceres udledningen af drivhusgasser fra husdyrholdet. Processen gør samtidig næringsstofferne i gødningen lettere tilgængelige for planter.
Energiafgrøder som majs og roer kan bruges til at producere biogas. Når biogasanlæg anvender energiafgrøder, gør det imidlertid klimafordelen ved biogas mindre. Der er derfor grænser for, hvor store mængder energiafgrøder, biogasproducenterne må bruge, hvis den producerede biogas skal have tilskud. "
Så hvis vi skal reducere mængden af "rødt kød" som gris og ko, så må produktionen af biogas da påvirkes temmelig voldsomt? Og dermed een af de væsentlige faktorer i den "grønne omstilling"?
Min pointe er, at kød udleder ikke metan. Det gør køerne. Så mælkeprodukter er et mindst ligeså stort et problem
Køer udleder metan, så der er naturligvis metanudledninger knyttet til mælken. De er bare langt lavere pr kg, og såmænd også pr MJ, fordi malkekøer holdes i en langt mere produktiv tilstand end kødkvæg. Fra en tidligere artikel i Ingeniøren:
Et metastudie i Science sidste år viste således, at en liter mælk i gennemsnit stod for en udledning på 1,5 kg CO2-ækvivalenter sammenholdt med kødkvæg, hvor det hedder ca. 40 kg CO2 pr. kg kød.
https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-ma...
Iflg Arla selv, udleder "deres" køer i dag 1,15 kg Co2e pr liter mæk: https://www.arla.dk/om-arla/omtanke/artikl...
I den slags tal er der altid inkluderet en række antagelser, som man efter lyst kan kritisere. Men mælk er et markant mindre klimaproblem end oksekød.
Forestiller vi os en klimaskat på 750 kroner/tons CO2e, og antager at Arla's tal holder, vil det svare til, at landmanden skal betale en klimaskat på i gennemsnit 86 øre pr liter mælk. Det vil animere til at sænke udledningerne, eksempelvis ved at erstatte nogle af køerne med anden produktion.
Holder tallet på 40 kg pr kg oksekød, vil afgiften på et kilo oksekød derimod blive på 30 kr/kg. Så det bliver kødkvæget, der ryger først...
I denne sammenhæng er gris ikke rødt kød. Svin er ikke drøvtyggere.
Ah... My mistake! Tak for korrektion!
Det ledte mig til at forsøge at vurdere mængden af drøvtygger baseret husdyrsgødning vs gris ditto for at vurdere hvor stor en manko der vil være i forhold til biogas produktion, helt at udelukke drøvtyggere fra landbruget.... det lykkedes mig desværre ikke. Måske nogen ved det?
Men jeg faldt over en anden ing.dk artikel, som jeg desværre ikke kan læse mere end overskriften og få linier af (plus artikel), og den indikerer at svin muligvis har et langt større metan udslip end ellers tidligere påvist.
https://ing.dk/artikel/nye-maalinger-drivh...
Måske nogen har adgang til den og kan vurdere den? Andre steder hvor artiklen også er fundet, er der også paywall.
Jeg fandt det også interessant at se hvordan det danske metan udslip er i forhold til resten af verden. Det er klart at fossil fuel industrien udleder meget, men hvad jeg fandt overraskende var fordelingen på kloden, hvor Danmark stort set ikke optræder uanset om vi kigger sommer eller vinter.
Istedet optræder flere kæmpe lossepladser.
https://www.ghgsat.com/en/pulse/
Så jeg kan da egentlig godt blive lidt pikeret over at nogen skal bestemme hvor meget spaghetti med kødsovs, eller beuf stroganof jeg må spise, mens andre bare dumper affald alle steder, som medfører enorme mængder metan udledning.
Faktisk forekommer det mig direkte dumt at fokusere på at besværlig/umuliggøre den fødeskabende produktion, specielt med en fortsæt befolknings tilvækst, på baggrund af at andre sviner ukontrollerbart!
Det ledte mig til at forsøge at vurdere mængden af drøvtygger baseret husdyrsgødning vs gris ditto for at vurdere hvor stor en manko der vil være i forhold til biogas produktion, helt at udelukke drøvtyggere fra landbruget.... det lykkedes mig desværre ikke. Måske nogen ved det?
Du kan finde tal for gylletmængder her (blandt andet i Tabel 2 og 3 - Bemærk, at der er forskel på tørstofindholdet i de forskellige typer gylle): https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/efk... Mit umiddelbare gæt er, at der forsvinder nogenlunde lige store andele af foderets energi ud gennem bagenden på svin og køer...
Men jeg faldt over en anden ing.dk artikel, som jeg desværre ikke kan læse mere end overskriften og få linier af (plus artikel), og den indikerer at svin muligvis har et langt større metan udslip end ellers tidligere påvist.
Kort: Forskerne har frigivet sporgasser i danske svinestalde, som de så har detekteret udenfor svinefarmene under forskellige vejrforhold og placeringer. De har så antaget, at metan "fortyndes" som sporgassen, og konkluderer deraf, at metanudledningerne fra svinestaldene må være større end hidtil antaget. Spændende forsøg, men er de sikre på, at andre svinestalde i nærheden ikke bidrager til de metankoncentrationer de måler?
Du kan finde tal for gylletmængder her (blandt andet i Tabel 2 og 3 - Bemærk, at der er forskel på tørstofindholdet i de forskellige typer gylle): https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/efk... Mit umiddelbare gæt er, at der forsvinder nogenlunde lige store andele af foderets energi ud gennem bagenden på svin og køer...
Tak for linket!
Hvis jeg ellers læser tabellerne rigtigt (2,3 og 5) så udgør husdyrgødning fra kvæg mere en 50%? Og dermed vil det vel have en ret voldsom indvirkning på biogas produktion?
Man kan selvf. argumentere for at kvæg erstattes med produktion af godt dobbelt så mange grise, for at opnå samme gyllemængde, men der kunne man vel forestille sig et afsætnings problem?
Kort: Forskerne har frigivet sporgasser i danske svinestalde, som de så har detekteret udenfor svinefarmene under forskellige vejrforhold og placeringer. De har så antaget, at metan "fortyndes" som sporgassen, og konkluderer deraf, at metanudledningerne fra svinestaldene må være større end hidtil antaget.
Ok.. tak for info. Det indikerer at der kræves yderligere undersøgelser for at kunne konkludere noget fra det, som jeg forstår din opsummering.
Hvis jeg ellers læser tabellerne rigtigt (2,3 og 5) så udgør husdyrgødning fra kvæg mere en 50%? Og dermed vil det vel have en ret voldsom indvirkning på biogas produktion?
Ja, hvis de færre køer ikke bliver erstattet af flere svin.
Det hører med, at vi er på vej mod en udvikling med græsprotein til svin. Brunvæsken fra dette græsprotein vil sandsynligvis blive brugt til biogas, så det er et "nyt" bidrag til biogasproduktionen.
Og ja, den undersøgelse du fandt, er ikke anerkendt metode, men den ser interessant ud.
Kim, jeg tror du finder interessante tal i Biogas outlook 2022. Feks på side 7.
De har så antaget, at metan "fortyndes" som sporgassen, og konkluderer deraf, at metanudledningerne fra svinestaldene må være større end hidtil antaget. Spændende forsøg, men er de sikre på, at andre svinestalde i nærheden ikke bidrager til de metankoncentrationer de måler?
Det må da være en tanketorsk Stig?
Hvis vi kan kan gå ud fra at de ikke har brugt metan som sporgas, og iøvrigt kun har frigivet sporgas i en enkelt stald burde der ikke være risiko for at de måler forstyrrende sporgasser fra andre svinestalde i nærheden...
Kim, jeg tror du finder interessante tal i Biogas outlook 2022. Feks på side 7.
Tak!
Jeg er ved at gøre det som de netop skriver rapporten ikke er tiltænkt....at læse den igennem :)
Og der nåede jeg også til side 7 som jeg i første omgang fortolkede forkert. Den fortæller egentlig ikke så meget sammenligneligt, da det er et godt gæt for hvordan de forestiller sig sammensætningen i 2030 og hvad de forestiller sig potentialet er.
Det interessante kommer på side 9, hvor man kan se at mængden af gylle og dybstrøelse der forudsættes for udviklingen er steget til næsten det dobbelte, i forhold til 2021/2022.
Det betyder altså (som jeg spekulerede i tidligere post) at der, selv med nuværende kvæg og grise produktion kommer til at mangle husdyrsgødning (i dette tilfælde gylle og dybstrøelse, men også andet affald fra kvæg produktionen), eller at mængden af svine produktion skal 4 dobles! for at producere nok husdyrsgødning m.m. til biogas hvis kvæg produktionen nedlægges!
Det hænger jo slet ikke sammen med ønsket om at nedskære kvæg produktion og adgangen til min beuf stroganoff!
Hvis vi kan kan gå ud fra at de ikke har brugt metan som sporgas, og iøvrigt kun har frigivet sporgas i en enkelt stald burde der ikke være risiko for at de måler forstyrrende sporgasser fra andre svinestalde i nærheden...
Jeg antager, at de har sammenlignet koncentrationerne af sporgas med koncentrationerne med metan på målestederne, for at kunne beregne de udledte metanmængder. Det står der strengt talt ikke, men ellers fortæller koncentrationen af sporgas jo ikke noget om mængden af metan.
Det interessante kommer på side 9, hvor man kan se at mængden af gylle og dybstrøelse der forudsættes for udviklingen er steget til næsten det dobbelte, i forhold til 2021/2022.
På side 23 i samme link står:
En del af klimadebatten handler om, hvorvidt det er muligt at opretholde den samme høje biogasproduktion, hvis husdyrproduktionen i Danmark reduceres markant.
Figuren viser konsekvenserne, hvis tilførslen af husdyrgødning til biogasanlæg halveres i 2030. Konsekvensen bliver ikke en nedsat biogasproduktion, men primært en øget nyttiggørelse af halm til biogas. Halmudnyttelsen vil stige fra 25 pct. til ca. 52 pct. i 2030.
Et mindre husdyrhold kan også reducere kornproduktion til foder og i stedet øge produktionen af eksempelvis græs til plantebaseret proteinproduktion. Restprodukter herfra vil blive recirkuleret via biogasanlæggene og reducere behovet for at øge halmanvendelsen.
Set i forhold til Syddansk Universitets undersøgelse af biogaspotentialet vil der dermed fortsat være et betydeligt potentiale for yderligere biogasproduktion ud over de 60 petajoule i 2035, som er indeholdt i Biogas Danmark scenariet
I denne sammenhæng er gris ikke rødt kød.
Danmark er et lille land, men derfor behøver man vel ikke at genbruge ord, så det leder mod misforståelser. Bevars' - genbrug er et positivt ladet sprog. Englænderne har tre gange så mange ord, så deres muligheder for at beskrive ting mere præcist er langt større. Hvem har for eksempel ikke stået og manglet er dansk ord for "smooth"? Eller - hvor mange ting beskriver det danske ord "horn" mon?
Et par eksempler;
Grønt. Det er altså primært et udtryk for en farve. Græs er almindeligvis grønt og blander man gul og blå maling sammen ender det som grønt. Man siger også at grønt er godt for øjnene, hvilket jeg savner dokumentation for. Imidlertid lyder det jo positivt, så måske valgte de fremmeste miljøforkæmpere at kalde deres kamp for grøn, en dag de var ude i naturen på en forårsdag. Hvor originalt var det? Det står enhver frit for at opfinde nye udtryk.
Bæredygtigt. Vægtløftere kan løfte tunge ting, kraner kan løfte mange tons og lastbiler kan fragte det. Det må kaldes bæredygtigt. Hey - tror nok at de kom først. Så fandt "grønne" mennesker på at genbruge ordet "bæredygtigt", til at beskrive en anden ting. At finde på et nyt og bedre beskrivende ord, kan vi vel godt betragte som innovativt, - men det bruger danskerne så ikke her.
Cirkulær. Er det virkelig det bedst beskrivende ord for "genbrug", som IMO beskriver fænomenet bedre.
Rødt kød. Hvad tænker du på med dette ord? IMO - kniv og gaffel, rødvin og røde bøffer - af ko. (Nu er det så ikke min livret, men ligemeget med det). I beskrivelsen kan det famøse røde kød jo løses, ved at give kødet et par minutter mere, til "well done".
Jamen - hvis man bare var lidt mere innovativ med disse betegnelser, så havde jeg og andre jo ikke budt ind med den slags indlæg. Så hvis . . . . . .
Rødt kød. Hvad tænker du på med dette ord?
Beklager, men du bliver nødt til at læse tråden igennem, og ikke bare hive en sætning ud af kontekst.
Forestiller vi os en klimaskat på 750 kroner/tons CO2e, og antager at Arla's tal holder, vil det svare til, at landmanden skal betale en klimaskat på i gennemsnit 86 øre pr liter mælk. Det vil animere til at sænke udledningerne, eksempelvis ved at erstatte nogle af køerne med anden produktion.
Holder tallet på 40 kg pr kg oksekød, vil afgiften på et kilo oksekød derimod blive på 30 kr/kg. Så det bliver kødkvæget, der ryger først...
Det vil da være helt forkert at lægge klimaafgift på mælk og oksekød, jeg tror heller ikke det er intentionen.
Klimaafgift skal lægges på udlederen, altså koen, en malkeko udleder ca. 5 ton CO2e om året. Derudover skal der lægges afgift på gyllehåndtering, fossil kunstgødning, markbrug, LULCF, og fossile energikilder.
Det giver landmanden mulighed for og økonomi til at optimere alle led i kæden så slutresultatet er at udledning pr. liter mælk, kg oksekød osv. falder.
Der står jo i klimaloven §1 Stk. 4.4 at de reduktioner der skal til for at nå de 70% ikke må medføre at produktion flytter til udlandet. Der kan vel ikke være tvivl om at reduceret produktion i Danmark vil medføre øget import. Jeg bliver lidt ærgerlig når jeg ser brasiliansk oksekød i køledisken.
Det vil da være helt forkert at lægge klimaafgift på mælk og oksekød, jeg tror heller ikke det er intentionen.
Klimaafgift skal lægges på udlederen, altså koen, en malkeko udleder ca. 5 ton CO2e om året. Derudover skal der lægges afgift på gyllehåndtering, fossil kunstgødning, markbrug, LULCF, og fossile energikilder.
Det er helt korrekt, at afgiften skal ligge på udlederen, altså landmanden. Men det er stadig interessant, at omregne det til afgiften pr produceret enhed, fordi det bliver en del af landmandens beslutningsgrundlag. Det var så også landmanden jeg skrev:
Forestiller vi os en klimaskat på 750 kroner/tons CO2e, og antager at Arla's tal holder, vil det svare til, at landmanden skal betale en klimaskat
Klimaafgift skal lægges på udlederen, altså koen, en malkeko udleder ca. 5 ton CO2e om året. Derudover skal der lægges afgift på gyllehåndtering, fossil kunstgødning, markbrug, LULCF, og fossile energikilder.
Der er noget galt med kompasset , når det regnes for CO2 neutralt at hælde 3 ton træpiller i fyret for at få strøm til bilen og pcen , men er et strafbart svineri at hælde 3 ton græs i koen for at få mad på bordet.
og angående den Brasilianske Bøf , hvordan CO2 beskattes den og dens flyvetur til Europa.
Der er tale om kendte udfordringer med især de metanproducerende kødkvæg, som vil stå for størstedelen af de fødevarerelaterede temperaturstigninger
Ko-emhætter på vej i værktøjskassen til metanreduktion https://www.landbrugsinfo.dk/public/0/9/e/... Måske er nu det meste kvæg indendørs i løsdriftstalde. Og det åbner muligheder for metanfangst. Se link
Problemet med løsdriftstalde er de mange udvendige åbninger. Hvis metanfangst skal kunne lade sig gøre mest effektivt, er det nødvendig med udsugning til undertryk, således at metan udsuges i mest mulig koncentreret form.
Der må kunne udvikles “gardiner” til udvendige åbninger/døre i løsdriftstald og andre rum med kvæg, således at de kan justeres til passende luftgennemgang og undertryk i stalden?
Metanfangst kunne være med automatisk udsugnings pumperegulering til metan kompressor og lagring i metan tryktanke, som kan blive tømt samtidig med gylletank tømninger og transport til biogasanlæg?
Opsamlet “luft fortyndede metan” fra løsdriftstalden må kunne indgå direkte i biogasanlæg?
og angående den Brasilianske Bøf , hvordan CO2 beskattes den og dens flyvetur til Europa.
Bøffen fra Brasilien hører ikke med til Danmarks CO2-udledning, og den hører ikke ind under de 70% i klimaloven.....
Det er sådan verdens klimaindsats er aftalt helt tilbage til Kyoto-aftalen i 1997. Intentionen er så at både Danmark og Brasilien reducerer med ??%
Og hvis dette også fungerer i den virkelige verden skal alle kun koncentere sig om at reducere de nationale udledninger fra afbrænding af fossiler samt hvad der kommer fra vores drøvtyggere og agerdrift.
Jeg siger ikke Kyoto-aftalen er god nok, men det er ud fra den næsten hele verden samarbejder om at redde klimaet.
Det er helt korrekt, at afgiften skal ligge på udlederen, altså landmanden. Men det er stadig interessant, at omregne det til afgiften pr produceret enhed, fordi det bliver en del af landmandens beslutningsgrundlag.
Et ret så spændende forskningsprojekt kører på, at reducere køers methan udslip ved hjælp af tang som foder og en passende afgift ville tilskynde bønderne at gøre brug af det og derved sikre at der fremover kommer røde bøffer på bordet. https://www.oceanrainforest.com/climatefeed
Ko-emhætter på vej i værktøjskassen til metanreduktion https://www.landbrugsinfo.dk/public/0/9/e/... Måske er nu det meste kvæg indendørs i løsdriftstalde. Og det åbner muligheder for metanfangst. Se link
Jeg har godt set de emhætteideer. Det lyder rimeligt meget op af bakke, at fange en stor andel af metanen i løsstaldsdrift. Der har Zelp nok mere fat i en ide om metanindfangning lige der, hvor bøvserne slipper ud, som faktisk kunne virke, men det må uafhængige forsøg jo vise: https://www.zelp.co/ De påstår selv, at de kan fange omkring halvdelen af metanen på den måde...
Et ret så spændende forskningsprojekt kører på, at reducere køers methan udslip ved hjælp af tang som foder og en passende afgift ville tilskynde bønderne at gøre brug af det og derved sikre at der fremover kommer røde bøffer på bordet. https://www.oceanrainforest.com/climatefeed
Der er masser af spændende forsøg omkring reduktion af køers metanudledninger. No-methane er et af dem: https://dca.au.dk/en/current-news/news/sho... Australierne har arbejdet med at opformere bakterier, som kan omdanne brinten til eddikesyre i stedet for metan, som de så vil hælde i køerne. Bakterierne finder de i fæces fra baby-kænguruer. For nogle år siden troede man meget på æteriske olier fra urter, hvor indledende forsøg havde vist store reduktionspotentialer.
Jeg er nok nået dertil, hvor jeg synes, at man nu har prøvet mange ting, for at reducere køers metanudledninger via tilskudsfoder. Vi skal naturligvis fortsætte forskningen, men jeg satser ikke pensionsopsparingen på, at man faktisk finder en holdbar løsning på den måde...
men det er ud fra den næsten hele verden samarbejder om at redde klimaet
en væsentligt billigere - men fuldt så effektiv - 'redning' kunne foranstaltes ved at lade alverdens statsoverhoveder (+ udvalgte, øvrige koryfæer?) med Guterres i front mødes og i fællig træde en klimadans...virker det ikke (helt) første gang, må øvelsen blot gentages med passende tidsintervaller! :))
Der er noget galt med kompasset , når det regnes for CO2 neutralt at hælde 3 ton træpiller i fyret for at få strøm til bilen og pcen , men er et strafbart svineri at hælde 3 ton græs i koen for at få mad på bordet.
I en anden tråd finder vi debatører som mener det er strafbart svineri at hælde 3 ton træpiller i fyret.
Det er klart at når fotosyntese har fanget CO2 i biomasse skal vi bruge den bedst mulig og med den bedste klimaeffekt. Mht kødproduktion og indfyring af biomasse i husdyr og dermed frigielse af den fangede CO2 så har kvæg og andre drøvtyggere det problem at de udleder methan ifb mave- og tarmfunktion.
Et mindre husdyrhold kan også reducere kornproduktion til foder og i stedet øge produktionen af eksempelvis græs til plantebaseret proteinproduktion. Restprodukter herfra vil blive recirkuleret via biogasanlæggene og reducere behovet for at øge halmanvendelsen.
Biogas Outlook har været omkring samme sag vi have op i vore ["køre rundt" diskussion](https://ing.dk/artikel/tveaegget-svaerd-bi...].
Det er nok ikke den store overraskelse at biogas branchen gerne vil bruge en biomasse rest direkte til biogas. Uanset kan vi imødese at den klassiske landmandsbrug af biomasse, til husdyr, fremover vil møde kokurrence fra biogas, pyrolyse, industri etc.
Hvor er det venligt af Svend Ferdinandsen at han siger til sine efterkommere: " Er de utilfredse så må de jo lave det om."
Hvad ville du sige Niels Peter Jensen?
I modsætning til dig er jeg enig i UN, IPCC og andre om at vi skal tage ansvar for udledning af klimagasser med tilhørende handling. Derfor har jeg ikke behov for, som du, at lave røvsyg retorisk konstruktion for at undskylde manglende handling.
Det er nok ikke den store overraskelse at biogas branchen gerne vil bruge en biomasse rest direkte til biogas.
Problemet med halm til biogas er naturligvis, at det er ret dyrt at transportere halm, fordi vægtfylden er så lav. Så det plejer at være mest interessant at starte med dybstrøelse.
Der findes naturligvis et dyr, som kan "fjerne" luften i halmen, nemlig kaniner. Men deres kugler vil nu nok alligevel give mere mening til pyrolyse, fordi de er pelleterede.
Man skal lægge mærke til, at der ikke er "økonomi" i biogasbranchens plan. Mange ting kan lade sig gøre på det teoretiske plan, men økonomien har det med at ødelægge de fleste ideer i praksis.
Man skal lægge mærke til, at der ikke er "økonomi" i biogasbranchens plan. Mange ting kan lade sig gøre på det teoretiske plan, men økonomien har det med at ødelægge de fleste ideer i praksis.
Hvad får dig til at mene der ikke er "økonomi" i biogasbranchens plan?
Det er nok ikke den store overraskelse at biogas branchen gerne vil bruge en biomasse rest direkte til biogas.
Det er jo kun en brøkdel af husdyrgødningen der anvendes til biogas, så jeg tror ikke branchen frygter mangel. Men de vil gerne have noget mere potent i tankene.
Der har Zelp nok mere fat i en ide om metanindfangning lige der, hvor bøvserne slipper ud, som faktisk kunne virke, men det må uafhængige forsøg jo vise: https://www.zelp.co/ De påstår selv, at de kan fange omkring halvdelen af metanen på den måde...
Deres forsøg viser at deres “emhætte” metan fangst metode er ved 150ppm metan koncentration, altså 1/6000 del luft.
Metan vejer 0,75kg/m3 og luft vejer 1,2kg/m3. Således at luft altid er i bunden og metan stiger til vejrs. Og det må kunne udnyttes i stalde, således at lofter har en vis højde over køer og mennesker, så metan koncentration overholder grænseværdier.
Med “gardiner” for åbninger kan stald luftskifte undertryk reguleres, således at der med optimal lofthøjde og kanalkonstruktion kan opnås langt højere metan koncentration end 150ppm ved metan udsugning åbninger? Og derved opsamle mere end halvdelen af metan fra køer og samtidig overholde grænseværdier i ko og menneskehøjde.
Udledningen af metan fra en ko ligger på mellem 200 og 650 g metan hver dag afhængig af foder. Indendørs køer udleder mere end udendørs.
Hvad får dig til at mene der ikke er "økonomi" i biogasbranchens plan?
At de intet oplyser om, hvor meget dyrere biogassen bliver, hvis den skal produceres af halm, i stedet for gylle. Halm koster penge, det skal balletereres og transporteres. Når det når frem til biogasanlægget, skal det have "tæsk" og brydes op, for at der kan produceres gas af det.
Så selvom man naturligvis teoretisk kan producere biogassen af halm, i stedet for gylle, så skal man være klar over, at halm er ret dyrt at bruge i biogasanlæg: https://ens.dk/presse/ny-rapport-undersoeg...
Metan vejer 0,75kg/m3 og luft vejer 1,2kg/m3. Således at luft altid er i bunden og metan stiger til vejrs.
Har du været i en kostald med løsdrift? Du har ikke en kinamands chance for at styre metanstrømmen i den. Så det man forsøger i staldanlæggene er, at placere "emhætterne" tæt på foderet. Det kommer ikke til at være effektivt. Zelp virker markant mere realistisk, fordi masken altid er ved bøvsekanalen...
At de intet oplyser om, hvor meget dyrere biogassen bliver, hvis den skal produceres af halm, i stedet for gylle. Halm koster penge, det skal balletereres og transporteres. Når det når frem til biogasanlægget, skal det have "tæsk" og brydes op, for at der kan produceres gas af det.
Så selvom man naturligvis teoretisk kan producere biogassen af halm, i stedet for gylle, så skal man være klar over, at halm er ret dyrt at bruge i biogasanlæg: https://ens.dk/presse/ny-rapport-undersoeg...
Du omtaler halm, men den tekst du henviser til lyder:
Et mindre husdyrhold kan også reducere kornproduktion til foder og i stedet øge produktionen af eksempelvis græs til plantebaseret proteinproduktion. Restprodukter herfra vil blive recirkuleret via biogasanlæggene og reducere behovet for at øge halmanvendelsen.
Det forstår jeg som presseresten af græs til plantebaseret proteinproduktion. Det er ret beset ikke halm.
Har du været i en kostald med løsdrift? Du har ikke en kinamands chance for at styre metanstrømmen i den. Så det man forsøger i staldanlæggene er, at placere "emhætterne" tæt på foderet
Ja, der er liv i løsdriftstalde. Og luften vil være turbulent i “kohøjde”. Men hvis der for eksempel er “høj rejsning” på taget og det er udnyttet indendørs i stalden, kan der etableres metan opsamlingskorstene i tagryg. Og indendørs kan nedhængende plader virke som “metankanaler” og stoppe luft og metan turbulens, så det elimineres til helt rolig metanflow øverst ved udsugningskorstene.
Metan vil her stige til vejs og samle sig i kanalerne med stigende koncentration op mod skorstene med metan opsamling. Men det kræver selvfølgelig forskning, udvikling og forsøg for bevise om det kan lade sig at overføre opsamlet methan til biogasanlæg med rimelig økonomi?
Det forstår jeg som presseresten af græs til plantebaseret proteinproduktion. Det er ret beset ikke halm.
Det kan være noget af presseresten. Men førstevalget vil være brunsaften, som har et meget højt biogaspotentiale ift tørstofmængden, fordi den er fuld af sukkerstoffer.
Græsprotein er et meget nyt produkt, så der kan også blive tale om andre anvendelser. Man kunne eksempelvis forestille sig presseresten anvendt til tekstiler, ligesom brunsaften er fyldt med interessante stoffer, som måske kan raffineres til mere værdifulde anvendelser end biogas.
Men det de taler om som erstatning for gyllen i planen, vil hovedsageligt være halm. Som jeg også selv omtalte længere oppe i tråden, kan restprodukter fra græsprotein potentielt erstatte noget af gyllen.
Biogas er en kompliceret sag, hvor der er markant bedre økonomi i anvendelse af nogle ting end andre, så det er svært at tage høje for alle situationer i analyserne. Mit eget bud er, at hvis vi kommer til at se større mængder halm i biogasanlæggende, vil det nok være sammen med efterafgrøderne. Så kunne man eksempelvis ribbehøste kornet og lade halmen stå på marken, hvorefter efterafgrøder vokser op mellem halmen. Man kan så høste efterafgrøde og halm sammen, hvorved det bliver realistisk at høste efterafgrøden til biogas (der er potentielt en række fordele ved den metode). Større mængder halm til køer i løsdrift, med automatisk gylleudslusning er en anden interessant mulighed, fordi køerne "tæsker løs" på halmen, mens de går rundt. Samensilering af halm og roetoppe kan også vise sig at være en interessant mulighed til biogasproduktion.
Men det kræver selvfølgelig forskning, udvikling og forsøg for bevise om det kan lade sig at overføre opsamlet methan til biogasanlæg med rimelig økonomi?
Det kræver en markant anden staldopbygning. Mener du virkeligt selv, at det er en realistisk mulighed? Jeg har altså ikke indtryk af, at kvægbrugene svømmer i penge...
Mener du virkeligt selv, at det er en realistisk mulighed? Jeg har altså ikke indtryk af, at kvægbrugene svømmer i penge...
Ja, det kan jo være, at det tidligere er forsøgt. Men det er først nu, at der er kommet rigtig fokus på metan fra køer. Så måske er det ikke før prøvet i løsdriftstalde med opsamling i tryktanke og aflevering til biogasanlæg.
Ved metan udledning pr ko på måske 0,4kg/dag svarer det til 0,25m3 metan. Og 200 køer vil udlede 50m3/dag metan. Så koncentration af metan skal være meget større end 150ppm for økonomisk lagring i metan tryktanke. Hvis den kan forøges til 10 gange, vil metan koncentration være 0,0015, altså 1/666 af luftens indhold. Så luftmængde og metan m3 mængde vil svare til 800m3. Hvis tryk i metan tanke er 40bar vil metan/luft blanding fylde en 20m3 tank for 200 køer/dag?
Og hvordan udnyttes denne metan/ luft blanding i biogasanlæg?
Ko-emhætter på vej i værktøjskassen til metanreduktion https://www.landbrugsinfo.dk/public/0/9/e/...
Forsøg med emhætter i kostalden er nu så langt, at det kan øjnes som en del af løsningen i arbejdet med at begrænse metanudledningen fra køerne. Men de åbne stalde er en udfordring
Forsøg med emhætter i kostalden er nu så langt, at det kan øjnes som en del af løsningen i arbejdet med at begrænse metanudledningen fra køerne. Men de åbne stalde er en udfordring
Ja, jeg følger løbende forsøgene. Men det ser svært ud, og de er da også kun nået op på 25% opsamling. Af det håber de at kunne omdanne halvdelen til CO2.
Til sammenligning påstår Zelp, at de kan opdanne 50-60% af metanen. Det bliver bare nemmere, når man er tæt på kilden...
Hvis tryk i metan tanke er 40bar vil metan/luft blanding fylde en 20m3 tank for 200 køer/dag?
Lyder eksplosivt.
Måske er vi lidt for fokuserede på den klimabelastning der kommer fra husdyrene.
I virkeligheden udleder køerne 'kun' 4 ton x 559270 køer = 2,2 millioner ton CO2e. Det er faktisk ikke en stor del af vores samlede udledning. Høns og grise udleder ikke CO2e. Ud over malkekøerne er der en mindre udledning fra det opdræt der er nødvendig for at få malkekøer. Resten af udledningerne kommer fra gyllehåndtering og jordbrug.
Udledningen fra jordbrug er jo den samme, uanset om kornet ædes af dyr eller mennesker, hvis ikke vi har dyrene vil korneksporten øges indtil kornet er afsat.
Spot on H.T.
Uanset hvordan vi drejer den , så vil alt hvad floraen bygger op blive nedbrudt af faunaen, ellers var der ikke et kredsløb af næringstoffer , og deraf kommer at uanset vi levede af syntetisk papmad ville floraen stadig skulle nedbrydes med deraf følgende udledninger.
Måske er vi lidt for fokuserede på den klimabelastning der kommer fra husdyrene.
Nej. Det der fokuseres på, er landbrugets samlede udledninger, og der er målsætninger om, hvor meget udledningerne skal reduceres. Det er op til landbruget selv at finde ud af, hvordan der skal reduceres, men med en klimaafgift tvinger man landbruget til at reducere.
Jeg kan da godt forstå, at landbrugsforskningen selv fokuserer på metan fra fordøjelse. Men kigger man i diverse virkemiddelkataloger, ser man på mangv forskellige typer virkemidler, hvor nogle går efter metan, andre efter lattergas og den tredie type går efter kulstofbeholdningen i jorden.
Klimaaftrykket beregnes til 1,6 tons CO2 ekv. pr hest årligt.
Lille hund (2 kg): Udleder 326 kg CO2 om året. *
Mellem hund (10 kg): Udleder 1.108 kg CO2 om året.*
Stor hund (20 kilo): Udleder 1.630 kg CO2 om året*
*Jannick Schmidt understreger dog, at udregningerne er meget urealistiske, da de som sagt bygger på foder af kød til human konsum
Nej, hunde afgiver ikke klimabelastende gasser. Klimabelastning kommer fra fossiler, drøvtyggere og agerbrug, det er der det skal reduceres.
Næsten hele kloden er enige om at klimaet skal reddes ved at reducere afbrænding af fossiler samt udledning fra drøvtyggere og agerbrug. Den Danske klimalov følger de samme retningslinjer. Hverken det der spises af mennesker, hunde eller andre dyr medregnes i indsatsen.
Nb. Jeg har ikke hund.
Nej, hunde afgiver ikke klimabelastende gasser
Hunde og katte er kødædere, så deres mad gør.
Og hvis du tror heste ikke fiser , så har du aldrig været omkring sådan en i længere tid , jo mere grovfoder , jo mere lækker de, ligesom alle andre.
Hunde og katte er kødædere, så deres mad gør.
Og hvis du tror heste ikke fiser , så har du aldrig været omkring sådan en i længere tid , jo mere grovfoder , jo mere lækker de, ligesom alle andre.
Al klimapolitik rettes mod kilden, og kilden er ikke hunde og katte, men drøvtyggere.
Hvilken betydning skulle det have at heste fiser? Problemet med drøvtyggere er at de i deres dobbeltmave nedbryder græs ved hjælp af bakterier der 'udånder' metan som koen bøvser ud. En hest er ikke en drøvtygger.
https://www.google.com/url?sa=t&source=web...
Hesten er et af de dyr der bruger bakterier til nedbrydning af føden , det foregår i blindtarmen , og det giver altså afgasning.
næh du , grunden til at kæledyr ikke regnes med, skal søges i de mennesker man bliver uvenner med.
Udledningen fra jordbrug er jo den samme, uanset om kornet ædes af dyr eller mennesker, hvis ikke vi har dyrene vil korneksporten øges indtil kornet er afsat.
Det er indlysende korrekt.
Men spørgsmålet er om vi skal droppe koen og dens methanudledning og hvad vi skal bruge biomassen til.
næh du , grunden til at kæledyr ikke regnes med, skal søges i de mennesker man bliver uvenner med.
De eneste jeg kender med kældyr er hjemløse. Umiddelbart virker det ikke som en befolkningsgruppe man er bange for at blive uvenner med.
*Jannick Schmidt understreger dog, at udregningerne er meget urealistiske, da de som sagt bygger på foder af kød til human konsum
Mit gæt er, at de dele af dyret, som ikke er salgbare til human konsum, bruges til hundemaden.
Mit gæt er, at de dele af dyret, som ikke er salgbare til human konsum, bruges til hundemaden
samt til sæbe-/limfremstilling...men dët tilhører måske en længst svunden tid?? :)
Hej Niels Peter Jensen. Tjah man kan kende folk deres omgangskreds.
Jeg tænkte mere på koner,kærester og tenagedøtre og deres heste.
Der er iøvrigt 170000 heste i dk , det er så mindst en udledning på 200000 ton CO2e,
Dertil kommer at de ofte græsser på/ får wrap fra de drænede lavbundsjorde , Libori mener udleder 40 ton pr ha, så der er vel 1million ton at hente ,ved at tøserne finder en anden hobby.
Dertil kommer at de ofte græsser på/ får wrap fra de drænede lavbundsjorde , Libori mener udleder 40 ton pr ha, så der er vel 1million ton at hente ,ved at tøserne finder en anden hobby.
Mig bekendt pløjer man ikke græsmarker hvert år, så nej, det mener Libori heller ikke. Libori gjorde netop opmærksom på, at der er meget stor forskel på, hvor meget forskellige lavbundsjorde afgasser CO2. Lige fra næsten ingenting til 40 tons om året pr hektar.
Tyske undersøgelser har vist, at lavbundsjorde under meget våde forhold (6+), kan lagre op til 12 tons CO2 om året pr hektar, ved dyrkning af tagrør.
ved dyrkning af tagrør."
Heste stiller større krav end tagrør kan dække og wrap skal have en kvalitet , der ligger udover hvad en ti årig ukrudtbefængt eng byder på ,men dit nylige, mere nuancerede syn på lavbundsjordes generelle udledning er da velkommen.
Tjah man kan kende folk deres omgangskreds.
Nu du kender mig på, at jeg kender nogen hjemløse, hvad siger det så om mig?
ved dyrkning af tagrør."
Heste stiller større krav end tagrør kan dække og wrap skal have en kvalitet
Pointen er, at hestene ikke skal græsse på steder, hvor græsmarker udleder store mængder drivhusgasser.
Hej Niels Peter Jensen. https://www.google.com/url?sa=t&source=web...
https://www.google.com/url?sa=t&source=web...
Noget tyder på at "Tjah man kan kende folk deres omgangskreds." bare var, tjah!!
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
