Rødt kød mere end en gang om ugen øger klimakrisen

Hej keld jacobsen

<a href="https://www.google.com/url?sa=t&source=web..">https://www.google.com/ur…;.

Hej Niels Peter Jensen. https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://sangetilboern.dk/sporge-jorgen/&ved=2ahUKEwi_nuevut79AhUDcPEDHalBAyYQFnoECBEQAQ&usg=AOvVaw34yOSqKnJ3WazL-Jga29cX

ved dyrkning af tagrør."</p>
<p>Heste stiller større krav end tagrør kan dække og wrap skal have en kvalitet

Pointen er, at hestene ikke skal græsse på steder, hvor græsmarker udleder store mængder drivhusgasser.

Hej keld jacobsen

Tjah man kan kende folk deres omgangskreds.

ved dyrkning af tagrør."

Heste stiller større krav end tagrør kan dække og wrap skal have en kvalitet , der ligger udover hvad en ti årig ukrudtbefængt eng byder på ,men dit nylige, mere nuancerede syn på lavbundsjordes generelle udledning er da velkommen.

Dertil kommer at de ofte græsser på/ får wrap fra de drænede lavbundsjorde , Libori mener udleder 40 ton pr ha, så der er vel 1million ton at hente ,ved at tøserne finder en anden hobby.

Mig bekendt pløjer man ikke græsmarker hvert år, så nej, det mener Libori heller ikke. Libori gjorde netop opmærksom på, at der er meget stor forskel på, hvor meget forskellige lavbundsjorde afgasser CO2. Lige fra næsten ingenting til 40 tons om året pr hektar.

Tyske undersøgelser har vist, at lavbundsjorde under meget våde forhold (6+), kan lagre op til 12 tons CO2 om året pr hektar, ved dyrkning af tagrør.

Hej Niels Peter Jensen. Tjah man kan kende folk deres omgangskreds.

Jeg tænkte mere på koner,kærester og tenagedøtre og deres heste.

Der er iøvrigt 170000 heste i dk , det er så mindst en udledning på 200000 ton CO2e,

Dertil kommer at de ofte græsser på/ får wrap fra de drænede lavbundsjorde , Libori mener udleder 40 ton pr ha, så der er vel 1million ton at hente ,ved at tøserne finder en anden hobby.

Mit gæt er, at de dele af dyret, som ikke er salgbare til human konsum, bruges til hundemaden

*Jannick Schmidt understreger dog, at udregningerne er meget urealistiske, da de som sagt bygger på foder af kød til human konsum

Mit gæt er, at de dele af dyret, som ikke er salgbare til human konsum, bruges til hundemaden.

Hej keld jacobsen

næh du , grunden til at kæledyr ikke regnes med, skal søges i de mennesker man bliver uvenner med.

Hej Henning Therkildsen

Udledningen fra jordbrug er jo den samme, uanset om kornet ædes af dyr eller mennesker, hvis ikke vi har dyrene vil korneksporten øges indtil kornet er afsat.

Men spørgsmålet er om vi skal droppe koen og dens methanudledning og hvad vi skal bruge biomassen til.

https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://www.netdyredoktor.dk/hest/tema/stu/udbinding-af-heste/&ved=2ahUKEwjN56iModv9AhU4X_EDHVYuBagQFnoECB4QAQ&usg=AOvVaw1KwrGjfIdX80iZ8t3J1uJR

Hesten er et af de dyr der bruger bakterier til nedbrydning af føden , det foregår i blindtarmen , og det giver altså afgasning.

næh du , grunden til at kæledyr ikke regnes med, skal søges i de mennesker man bliver uvenner med.

Hunde og katte er kødædere, så deres mad gør.</p>
<p>Og hvis du tror heste ikke fiser , så har du aldrig været omkring sådan en i længere tid , jo mere grovfoder , jo mere lækker de, ligesom alle andre.

Hvilken betydning skulle det have at heste fiser? Problemet med drøvtyggere er at de i deres dobbeltmave nedbryder græs ved hjælp af bakterier der 'udånder' metan som koen bøvser ud. En hest er ikke en drøvtygger.

Nej, hunde afgiver ikke klimabelastende gasser

Og hvis du tror heste ikke fiser , så har du aldrig været omkring sådan en i længere tid , jo mere grovfoder , jo mere lækker de, ligesom alle andre.

Nej, hunde afgiver ikke klimabelastende gasser. Klimabelastning kommer fra fossiler, drøvtyggere og agerbrug, det er der det skal reduceres.

Næsten hele kloden er enige om at klimaet skal reddes ved at reducere afbrænding af fossiler samt udledning fra drøvtyggere og agerbrug. Den Danske klimalov følger de samme retningslinjer. Hverken det der spises af mennesker, hunde eller andre dyr medregnes i indsatsen.

Nb. Jeg har ikke hund.

Klimaaftrykket beregnes til 1,6 tons CO2 ekv. pr hest årligt.

Lille hund (2 kg): Udleder 326 kg CO2 om året. *

Mellem hund (10 kg): Udleder 1.108 kg CO2 om året.*

Stor hund (20 kilo): Udleder 1.630 kg CO2 om året*

*Jannick Schmidt understreger dog, at udregningerne er meget urealistiske, da de som sagt bygger på foder af kød til human konsum

Måske er vi lidt for fokuserede på den klimabelastning der kommer fra husdyrene.

Nej. Det der fokuseres på, er landbrugets samlede udledninger, og der er målsætninger om, hvor meget udledningerne skal reduceres. Det er op til landbruget selv at finde ud af, hvordan der skal reduceres, men med en klimaafgift tvinger man landbruget til at reducere.

Jeg kan da godt forstå, at landbrugsforskningen selv fokuserer på metan fra fordøjelse. Men kigger man i diverse virkemiddelkataloger, ser man på mangv forskellige typer virkemidler, hvor nogle går efter metan, andre efter lattergas og den tredie type går efter kulstofbeholdningen i jorden.

Spot on H.T.

Uanset hvordan vi drejer den , så vil alt hvad floraen bygger op blive nedbrudt af faunaen, ellers var der ikke et kredsløb af næringstoffer , og deraf kommer at uanset vi levede af syntetisk papmad ville floraen stadig skulle nedbrydes med deraf følgende udledninger.

Måske er vi lidt for fokuserede på den klimabelastning der kommer fra husdyrene.

I virkeligheden udleder køerne 'kun' 4 ton x 559270 køer = 2,2 millioner ton CO2e. Det er faktisk ikke en stor del af vores samlede udledning. Høns og grise udleder ikke CO2e. Ud over malkekøerne er der en mindre udledning fra det opdræt der er nødvendig for at få malkekøer. Resten af udledningerne kommer fra gyllehåndtering og jordbrug.

Udledningen fra jordbrug er jo den samme, uanset om kornet ædes af dyr eller mennesker, hvis ikke vi har dyrene vil korneksporten øges indtil kornet er afsat.

Hvis tryk i metan tanke er 40bar vil metan/luft blanding fylde en 20m3 tank for 200 køer/dag?

Forsøg med emhætter i kostalden er nu så langt, at det kan øjnes som en del af løsningen i arbejdet med at begrænse metanudledningen fra køerne. Men de åbne stalde er en udfordring

Ja, jeg følger løbende forsøgene. Men det ser svært ud, og de er da også kun nået op på 25% opsamling. Af det håber de at kunne omdanne halvdelen til CO2.

Til sammenligning påstår Zelp, at de kan opdanne 50-60% af metanen. Det bliver bare nemmere, når man er tæt på kilden...

Mener du virkeligt selv, at det er en realistisk mulighed? Jeg har altså ikke indtryk af, at kvægbrugene svømmer i penge...

Ved metan udledning pr ko på måske 0,4kg/dag svarer det til 0,25m3 metan. Og 200 køer vil udlede 50m3/dag metan. Så koncentration af metan skal være meget større end 150ppm for økonomisk lagring i metan tryktanke. Hvis den kan forøges til 10 gange, vil metan koncentration være 0,0015, altså 1/666 af luftens indhold. Så luftmængde og metan m3 mængde vil svare til 800m3. Hvis tryk i metan tanke er 40bar vil metan/luft blanding fylde en 20m3 tank for 200 køer/dag?

Og hvordan udnyttes denne metan/ luft blanding i biogasanlæg?

Ko-emhætter på vej i værktøjskassen til metanreduktionhttps://www.landbrugsinfo.dk/public/0/9/e/kvagstalde_produktionsanlag_koemhater_til_metanreduktion

Forsøg med emhætter i kostalden er nu så langt, at det kan øjnes som en del af løsningen i arbejdet med at begrænse metanudledningen fra køerne. Men de åbne stalde er en udfordring

Men det kræver selvfølgelig forskning, udvikling og forsøg for bevise om det kan lade sig at overføre opsamlet methan til biogasanlæg med rimelig økonomi?

Det kræver en markant anden staldopbygning. Mener du virkeligt selv, at det er en realistisk mulighed? Jeg har altså ikke indtryk af, at kvægbrugene svømmer i penge...

Det forstår jeg som presseresten af græs til plantebaseret proteinproduktion. Det er ret beset ikke halm.

Det kan være noget af presseresten. Men førstevalget vil være brunsaften, som har et meget højt biogaspotentiale ift tørstofmængden, fordi den er fuld af sukkerstoffer.

Græsprotein er et meget nyt produkt, så der kan også blive tale om andre anvendelser. Man kunne eksempelvis forestille sig presseresten anvendt til tekstiler, ligesom brunsaften er fyldt med interessante stoffer, som måske kan raffineres til mere værdifulde anvendelser end biogas.

Men det de taler om som erstatning for gyllen i planen, vil hovedsageligt være halm. Som jeg også selv omtalte længere oppe i tråden, kan restprodukter fra græsprotein potentielt erstatte noget af gyllen.

Biogas er en kompliceret sag, hvor der er markant bedre økonomi i anvendelse af nogle ting end andre, så det er svært at tage høje for alle situationer i analyserne. Mit eget bud er, at hvis vi kommer til at se større mængder halm i biogasanlæggende, vil det nok være sammen med efterafgrøderne. Så kunne man eksempelvis ribbehøste kornet og lade halmen stå på marken, hvorefter efterafgrøder vokser op mellem halmen. Man kan så høste efterafgrøde og halm sammen, hvorved det bliver realistisk at høste efterafgrøden til biogas (der er potentielt en række fordele ved den metode). Større mængder halm til køer i løsdrift, med automatisk gylleudslusning er en anden interessant mulighed, fordi køerne "tæsker løs" på halmen, mens de går rundt. Samensilering af halm og roetoppe kan også vise sig at være en interessant mulighed til biogasproduktion.

Har du været i en kostald med løsdrift? Du har ikke en kinamands chance for at styre metanstrømmen i den. Så det man forsøger i staldanlæggene er, at placere "emhætterne" tæt på foderet

Ja, der er liv i løsdriftstalde. Og luften vil være turbulent i “kohøjde”. Men hvis der for eksempel er “høj rejsning” på taget og det er udnyttet indendørs i stalden, kan der etableres metan opsamlingskorstene i tagryg. Og indendørs kan nedhængende plader virke som “metankanaler” og stoppe luft og metan turbulens, så det elimineres til helt rolig metanflow øverst ved udsugningskorstene.

Metan vil her stige til vejs og samle sig i kanalerne med stigende koncentration op mod skorstene med metan opsamling. Men det kræver selvfølgelig forskning, udvikling og forsøg for bevise om det kan lade sig at overføre opsamlet methan til biogasanlæg med rimelig økonomi?

Hej Stig Libori

At de intet oplyser om, hvor meget dyrere biogassen bliver, hvis den skal produceres af halm, i stedet for gylle. Halm koster penge, det skal balletereres og transporteres. Når det når frem til biogasanlægget, skal det have "tæsk" og brydes op, for at der kan produceres gas af det.</p>
<p>Så selvom man naturligvis teoretisk kan producere biogassen af halm, i stedet for gylle, så skal man være klar over, at halm er ret dyrt at bruge i biogasanlæg: <a href="https://ens.dk/presse/ny-rapport-undersoeg..">https://ens.dk/presse/ny-…;.

Et mindre husdyrhold kan også reducere kornproduktion til foder og i stedet øge produktionen af eksempelvis græs til plantebaseret proteinproduktion. Restprodukter herfra vil blive recirkuleret via biogasanlæggene og reducere behovet for at øge halmanvendelsen.

Metan vejer 0,75kg/m3 og luft vejer 1,2kg/m3. Således at luft altid er i bunden og metan stiger til vejrs.

Har du været i en kostald med løsdrift? Du har ikke en kinamands chance for at styre metanstrømmen i den. Så det man forsøger i staldanlæggene er, at placere "emhætterne" tæt på foderet. Det kommer ikke til at være effektivt. Zelp virker markant mere realistisk, fordi masken altid er ved bøvsekanalen...

Hvad får dig til at mene der ikke er "økonomi" i biogasbranchens plan?

At de intet oplyser om, hvor meget dyrere biogassen bliver, hvis den skal produceres af halm, i stedet for gylle. Halm koster penge, det skal balletereres og transporteres. Når det når frem til biogasanlægget, skal det have "tæsk" og brydes op, for at der kan produceres gas af det.

Så selvom man naturligvis teoretisk kan producere biogassen af halm, i stedet for gylle, så skal man være klar over, at halm er ret dyrt at bruge i biogasanlæg: https://ens.dk/presse/ny-rapport-undersoeger-udfordringerne-ved-oeget-brug-af-halm-i-biogasproduktion

Der har Zelp nok mere fat i en ide om metanindfangning lige der, hvor bøvserne slipper ud, som faktisk kunne virke, men det må uafhængige forsøg jo vise: <a href="https://www.zelp.co/">https://www.zelp.co/</a&gt; De påstår selv, at de kan fange omkring halvdelen af metanen på den måde...

Deres forsøg viser at deres “emhætte” metan fangst metode er ved 150ppm metan koncentration, altså 1/6000 del luft.

Metan vejer 0,75kg/m3 og luft vejer 1,2kg/m3. Således at luft altid er i bunden og metan stiger til vejrs. Og det må kunne udnyttes i stalde, således at lofter har en vis højde over køer og mennesker, så metan koncentration overholder grænseværdier.

Med “gardiner” for åbninger kan stald luftskifte undertryk reguleres, således at der med optimal lofthøjde og kanalkonstruktion kan opnås langt højere metan koncentration end 150ppm ved metan udsugning åbninger? Og derved opsamle mere end halvdelen af metan fra køer og samtidig overholde grænseværdier i ko og menneskehøjde.

Udledningen af metan fra en ko ligger på mellem 200 og 650 g metan hver dag afhængig af foder. Indendørs køer udleder mere end udendørs.

Det er nok ikke den store overraskelse at biogas branchen gerne vil bruge en biomasse rest direkte til biogas.

Hej Stig Libori

Man skal lægge mærke til, at der ikke er "økonomi" i biogasbranchens plan. Mange ting kan lade sig gøre på det teoretiske plan, men økonomien har det med at ødelægge de fleste ideer i praksis.

Det er nok ikke den store overraskelse at biogas branchen gerne vil bruge en biomasse rest direkte til biogas.

Problemet med halm til biogas er naturligvis, at det er ret dyrt at transportere halm, fordi vægtfylden er så lav. Så det plejer at være mest interessant at starte med dybstrøelse.

Der findes naturligvis et dyr, som kan "fjerne" luften i halmen, nemlig kaniner. Men deres kugler vil nu nok alligevel give mere mening til pyrolyse, fordi de er pelleterede.

Man skal lægge mærke til, at der ikke er "økonomi" i biogasbranchens plan. Mange ting kan lade sig gøre på det teoretiske plan, men økonomien har det med at ødelægge de fleste ideer i praksis.

Hej Svend Ferdinandsen

Hvor er det venligt af Svend Ferdinandsen at han siger til sine efterkommere: " Er de utilfredse så må de jo lave det om."</p>
<p>Hvad ville du sige Niels Peter Jensen?

Hej Stig Libori

Et mindre husdyrhold kan også reducere kornproduktion til foder og i stedet øge produktionen af eksempelvis græs til plantebaseret proteinproduktion. Restprodukter herfra vil blive recirkuleret via biogasanlæggene og reducere behovet for at øge halmanvendelsen.

Det er nok ikke den store overraskelse at biogas branchen gerne vil bruge en biomasse rest direkte til biogas. Uanset kan vi imødese at den klassiske landmandsbrug af biomasse, til husdyr, fremover vil møde kokurrence fra biogas, pyrolyse, industri etc.

Hej keld jacobsen

Der er noget galt med kompasset , når det regnes for CO2 neutralt at hælde 3 ton træpiller i fyret for at få strøm til bilen og pcen , men er et strafbart svineri at hælde 3 ton græs i koen for at få mad på bordet.

Det er klart at når fotosyntese har fanget CO2 i biomasse skal vi bruge den bedst mulig og med den bedste klimaeffekt. Mht kødproduktion og indfyring af biomasse i husdyr og dermed frigielse af den fangede CO2 så har kvæg og andre drøvtyggere det problem at de udleder methan ifb mave- og tarmfunktion.

men det er ud fra den næsten hele verden samarbejder om at redde klimaet

Et ret så spændende forskningsprojekt kører på, at reducere køers methan udslip ved hjælp af tang som foder og en passende afgift ville tilskynde bønderne at gøre brug af det og derved sikre at der fremover kommer røde bøffer på bordet. <a href="https://www.oceanrainforest.com/climatefeed">https://www.oceanrainfores…;

Der er masser af spændende forsøg omkring reduktion af køers metanudledninger. No-methane er et af dem: https://dca.au.dk/en/current-news/news/show/artikel/nyt-fodermiddel-med-3-i-1-effekt-skal-halvere-koeers-klimabelastning-1 Australierne har arbejdet med at opformere bakterier, som kan omdanne brinten til eddikesyre i stedet for metan, som de så vil hælde i køerne. Bakterierne finder de i fæces fra baby-kænguruer. For nogle år siden troede man meget på æteriske olier fra urter, hvor indledende forsøg havde vist store reduktionspotentialer.

Jeg er nok nået dertil, hvor jeg synes, at man nu har prøvet mange ting, for at reducere køers metanudledninger via tilskudsfoder. Vi skal naturligvis fortsætte forskningen, men jeg satser ikke pensionsopsparingen på, at man faktisk finder en holdbar løsning på den måde...

Ko-emhætter på vej i værktøjskassen til metanreduktion <a href="https://www.landbrugsinfo.dk/public/0/9/e/..">https://www.landbrugsinfo…;. Måske er nu det meste kvæg indendørs i løsdriftstalde. Og det åbner muligheder for metanfangst. Se link

Jeg har godt set de emhætteideer. Det lyder rimeligt meget op af bakke, at fange en stor andel af metanen i løsstaldsdrift. Der har Zelp nok mere fat i en ide om metanindfangning lige der, hvor bøvserne slipper ud, som faktisk kunne virke, men det må uafhængige forsøg jo vise: https://www.zelp.co/ De påstår selv, at de kan fange omkring halvdelen af metanen på den måde...

Det er helt korrekt, at afgiften skal ligge på udlederen, altså landmanden. Men det er stadig interessant, at omregne det til afgiften pr produceret enhed, fordi det bliver en del af landmandens beslutningsgrundlag.

Et ret så spændende forskningsprojekt kører på, at reducere køers methan udslip ved hjælp af tang som foder og en passende afgift ville tilskynde bønderne at gøre brug af det og derved sikre at der fremover kommer røde bøffer på bordet. https://www.oceanrainforest.com/climatefeed

og angående den Brasilianske Bøf , hvordan CO2 beskattes den og dens flyvetur til Europa.

Det er sådan verdens klimaindsats er aftalt helt tilbage til Kyoto-aftalen i 1997. Intentionen er så at både Danmark og Brasilien reducerer med ??%

Og hvis dette også fungerer i den virkelige verden skal alle kun koncentere sig om at reducere de nationale udledninger fra afbrænding af fossiler samt hvad der kommer fra vores drøvtyggere og agerdrift.

Jeg siger ikke Kyoto-aftalen er god nok, men det er ud fra den næsten hele verden samarbejder om at redde klimaet.

Der er tale om kendte udfordringer med især de metanproducerende kødkvæg, som vil stå for størstedelen af de fødevarerelaterede temperaturstigninger

Ko-emhætter på vej i værktøjskassen til metanreduktion https://www.landbrugsinfo.dk/public/0/9/e/kvagstalde_produktionsanlag_koemhater_til_metanreduktionMåske er nu det meste kvæg indendørs i løsdriftstalde. Og det åbner muligheder for metanfangst. Se link

Problemet med løsdriftstalde er de mange udvendige åbninger. Hvis metanfangst skal kunne lade sig gøre mest effektivt, er det nødvendig med udsugning til undertryk, således at metan udsuges i mest mulig koncentreret form.

Der må kunne udvikles “gardiner” til udvendige åbninger/døre i løsdriftstald og andre rum med kvæg, således at de kan justeres til passende luftgennemgang og undertryk i stalden?

Metanfangst kunne være med automatisk udsugnings pumperegulering til metan kompressor og lagring i metan tryktanke, som kan blive tømt samtidig med gylletank tømninger og transport til biogasanlæg?

Opsamlet “luft fortyndede metan” fra løsdriftstalden må kunne indgå direkte i biogasanlæg?

Klimaafgift skal lægges på udlederen, altså koen, en malkeko udleder ca. 5 ton CO2e om året. Derudover skal der lægges afgift på gyllehåndtering, fossil kunstgødning, markbrug, LULCF, og fossile energikilder.

og angående den Brasilianske Bøf , hvordan CO2 beskattes den og dens flyvetur til Europa.

Det vil da være helt forkert at lægge klimaafgift på mælk og oksekød, jeg tror heller ikke det er intentionen.</p>
<p>Klimaafgift skal lægges på udlederen, altså koen, en malkeko udleder ca. 5 ton CO2e om året. Derudover skal der lægges afgift på gyllehåndtering, fossil kunstgødning, markbrug, LULCF, og fossile energikilder.

Det er helt korrekt, at afgiften skal ligge på udlederen, altså landmanden. Men det er stadig interessant, at omregne det til afgiften pr produceret enhed, fordi det bliver en del af landmandens beslutningsgrundlag. Det var så også landmanden jeg skrev:

Forestiller vi os en klimaskat på 750 kroner/tons CO2e, og antager at Arla's tal holder, vil det svare til, at landmanden skal betale en klimaskat

Forestiller vi os en klimaskat på 750 kroner/tons CO2e, og antager at Arla's tal holder, vil det svare til, at landmanden skal betale en klimaskat på i gennemsnit 86 øre pr liter mælk. Det vil animere til at sænke udledningerne, eksempelvis ved at erstatte nogle af køerne med anden produktion.</p>
<p>Holder tallet på 40 kg pr kg oksekød, vil afgiften på et kilo oksekød derimod blive på 30 kr/kg. Så det bliver kødkvæget, der ryger først...

Klimaafgift skal lægges på udlederen, altså koen, en malkeko udleder ca. 5 ton CO2e om året. Derudover skal der lægges afgift på gyllehåndtering, fossil kunstgødning, markbrug, LULCF, og fossile energikilder.

Det giver landmanden mulighed for og økonomi til at optimere alle led i kæden så slutresultatet er at udledning pr. liter mælk, kg oksekød osv. falder.

Der står jo i klimaloven §1 Stk. 4.4 at de reduktioner der skal til for at nå de 70% ikke må medføre at produktion flytter til udlandet. Der kan vel ikke være tvivl om at reduceret produktion i Danmark vil medføre øget import. Jeg bliver lidt ærgerlig når jeg ser brasiliansk oksekød i køledisken.

Rødt kød. Hvad tænker du på med dette ord?

I denne sammenhæng er gris ikke rødt kød.

Danmark er et lille land, men derfor behøver man vel ikke at genbruge ord, så det leder mod misforståelser. Bevars' - genbrug er et positivt ladet sprog. Englænderne har tre gange så mange ord, så deres muligheder for at beskrive ting mere præcist er langt større. Hvem har for eksempel ikke stået og manglet er dansk ord for "smooth"? Eller - hvor mange ting beskriver det danske ord "horn" mon?

Et par eksempler;

1. Grønt. Det er altså primært et udtryk for en farve. Græs er almindeligvis grønt og blander man gul og blå maling sammen ender det som grønt. Man siger også at grønt er godt for øjnene, hvilket jeg savner dokumentation for. Imidlertid lyder det jo positivt, så måske valgte de fremmeste miljøforkæmpere at kalde deres kamp for grøn, en dag de var ude i naturen på en forårsdag. Hvor originalt var det? Det står enhver frit for at opfinde nye udtryk.

2. Bæredygtigt. Vægtløftere kan løfte tunge ting, kraner kan løfte mange tons og lastbiler kan fragte det. Det må kaldes bæredygtigt. Hey - tror nok at de kom først. Så fandt "grønne" mennesker på at genbruge ordet "bæredygtigt", til at beskrive en anden ting. At finde på et nyt og bedre beskrivende ord, kan vi vel godt betragte som innovativt, - men det bruger danskerne så ikke her.

3. Cirkulær. Er det virkelig det bedst beskrivende ord for "genbrug", som IMO beskriver fænomenet bedre.

4. Rødt kød. Hvad tænker du på med dette ord? IMO - kniv og gaffel, rødvin og røde bøffer - af ko. (Nu er det så ikke min livret, men ligemeget med det). I beskrivelsen kan det famøse røde kød jo løses, ved at give kødet et par minutter mere, til "well done".

Jamen - hvis man bare var lidt mere innovativ med disse betegnelser, så havde jeg og andre jo ikke budt ind med den slags indlæg. Så hvis . . . . . .

Det interessante kommer på side 9, hvor man kan se at mængden af gylle og dybstrøelse der forudsættes for udviklingen er steget til næsten det dobbelte, i forhold til 2021/2022.

På side 23 i samme link står:

En del af klimadebatten handler om, hvorvidt det er muligt at opretholde den samme høje biogasproduktion, hvis husdyrproduktionen i Danmark reduceres markant.</p>
<p>Figuren viser konsekvenserne, hvis tilførslen af husdyrgødning til biogasanlæg halveres i 2030. Konsekvensen bliver ikke en nedsat biogasproduktion, men primært en øget nyttiggørelse af halm til biogas. Halmudnyttelsen vil stige fra 25 pct. til ca. 52 pct. i 2030.</p>
<p>Et mindre husdyrhold kan også reducere kornproduktion til foder og i stedet øge produktionen af eksempelvis græs til plantebaseret proteinproduktion. Restprodukter herfra vil blive recirkuleret via biogasanlæggene og reducere behovet for at øge halmanvendelsen.</p>
<p>Set i forhold til Syddansk Universitets undersøgelse af biogaspotentialet vil der dermed fortsat være et betydeligt potentiale for yderligere biogasproduktion ud over de 60 petajoule i 2035, som er indeholdt i Biogas Danmark scenariet

Hvis vi kan kan gå ud fra at de ikke har brugt metan som sporgas, og iøvrigt kun har frigivet sporgas i en enkelt stald burde der ikke være risiko for at de måler forstyrrende sporgasser fra andre svinestalde i nærheden...

Jeg antager, at de har sammenlignet koncentrationerne af sporgas med koncentrationerne med metan på målestederne, for at kunne beregne de udledte metanmængder. Det står der strengt talt ikke, men ellers fortæller koncentrationen af sporgas jo ikke noget om mængden af metan.

Kim, jeg tror du finder interessante tal i Biogas outlook 2022. Feks på side 7.

Tak!

Jeg er ved at gøre det som de netop skriver rapporten ikke er tiltænkt....at læse den igennem :)

Og der nåede jeg også til side 7 som jeg i første omgang fortolkede forkert. Den fortæller egentlig ikke så meget sammenligneligt, da det er et godt gæt for hvordan de forestiller sig sammensætningen i 2030 og hvad de forestiller sig potentialet er.

Det interessante kommer på side 9, hvor man kan se at mængden af gylle og dybstrøelse der forudsættes for udviklingen er steget til næsten det dobbelte, i forhold til 2021/2022.

Det betyder altså (som jeg spekulerede i tidligere post) at der, selv med nuværende kvæg og grise produktion kommer til at mangle husdyrsgødning (i dette tilfælde gylle og dybstrøelse, men også andet affald fra kvæg produktionen), eller at mængden af svine produktion skal 4 dobles! for at producere nok husdyrsgødning m.m. til biogas hvis kvæg produktionen nedlægges!

Det hænger jo slet ikke sammen med ønsket om at nedskære kvæg produktion og adgangen til min beuf stroganoff!

De har så antaget, at metan "fortyndes" som sporgassen, og konkluderer deraf, at metanudledningerne fra svinestaldene må være større end hidtil antaget. Spændende forsøg, men er de sikre på, at andre svinestalde i nærheden ikke bidrager til de metankoncentrationer de måler?

Det må da være en tanketorsk Stig?

Hvis vi kan kan gå ud fra at de ikke har brugt metan som sporgas, og iøvrigt kun har frigivet sporgas i en enkelt stald burde der ikke være risiko for at de måler forstyrrende sporgasser fra andre svinestalde i nærheden...

Kim, jeg tror du finder interessante tal i Biogas outlook 2022. Feks på side 7.

https://www.biogas.dk/biogasoutlook2022/

Hvis jeg ellers læser tabellerne rigtigt (2,3 og 5) så udgør husdyrgødning fra kvæg mere en 50%? Og dermed vil det vel have en ret voldsom indvirkning på biogas produktion?

Ja, hvis de færre køer ikke bliver erstattet af flere svin.

Det hører med, at vi er på vej mod en udvikling med græsprotein til svin. Brunvæsken fra dette græsprotein vil sandsynligvis blive brugt til biogas, så det er et "nyt" bidrag til biogasproduktionen.

Og ja, den undersøgelse du fandt, er ikke anerkendt metode, men den ser interessant ud.

Du kan finde tal for gylletmængder her (blandt andet i Tabel 2 og 3 - Bemærk, at der er forskel på tørstofindholdet i de forskellige typer gylle): <a href="https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/efk..">https://www.ft.dk/samling…;. Mit umiddelbare gæt er, at der forsvinder nogenlunde lige store andele af foderets energi ud gennem bagenden på svin og køer...

Tak for linket!

Hvis jeg ellers læser tabellerne rigtigt (2,3 og 5) så udgør husdyrgødning fra kvæg mere en 50%? Og dermed vil det vel have en ret voldsom indvirkning på biogas produktion?

Man kan selvf. argumentere for at kvæg erstattes med produktion af godt dobbelt så mange grise, for at opnå samme gyllemængde, men der kunne man vel forestille sig et afsætnings problem?

Kort: Forskerne har frigivet sporgasser i danske svinestalde, som de så har detekteret udenfor svinefarmene under forskellige vejrforhold og placeringer. De har så antaget, at metan "fortyndes" som sporgassen, og konkluderer deraf, at metanudledningerne fra svinestaldene må være større end hidtil antaget.

Ok.. tak for info. Det indikerer at der kræves yderligere undersøgelser for at kunne konkludere noget fra det, som jeg forstår din opsummering.

Det ledte mig til at forsøge at vurdere mængden af drøvtygger baseret husdyrsgødning vs gris ditto for at vurdere hvor stor en manko der vil være i forhold til biogas produktion, helt at udelukke drøvtyggere fra landbruget.... det lykkedes mig desværre ikke. Måske nogen ved det?

Du kan finde tal for gylletmængder her (blandt andet i Tabel 2 og 3 - Bemærk, at der er forskel på tørstofindholdet i de forskellige typer gylle): https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/efk/spm/255/svar/1572558/2042249.pdf Mit umiddelbare gæt er, at der forsvinder nogenlunde lige store andele af foderets energi ud gennem bagenden på svin og køer...

Men jeg faldt over en anden ing.dk artikel, som jeg desværre ikke kan læse mere end overskriften og få linier af (plus artikel), og den indikerer at svin muligvis har et langt større metan udslip end ellers tidligere påvist.

Kort: Forskerne har frigivet sporgasser i danske svinestalde, som de så har detekteret udenfor svinefarmene under forskellige vejrforhold og placeringer. De har så antaget, at metan "fortyndes" som sporgassen, og konkluderer deraf, at metanudledningerne fra svinestaldene må være større end hidtil antaget. Spændende forsøg, men er de sikre på, at andre svinestalde i nærheden ikke bidrager til de metankoncentrationer de måler?

I denne sammenhæng er gris ikke rødt kød. Svin er ikke drøvtyggere.

Ah... My mistake! Tak for korrektion!

Det ledte mig til at forsøge at vurdere mængden af drøvtygger baseret husdyrsgødning vs gris ditto for at vurdere hvor stor en manko der vil være i forhold til biogas produktion, helt at udelukke drøvtyggere fra landbruget.... det lykkedes mig desværre ikke. Måske nogen ved det?

Men jeg faldt over en anden ing.dk artikel, som jeg desværre ikke kan læse mere end overskriften og få linier af (plus artikel), og den indikerer at svin muligvis har et langt større metan udslip end ellers tidligere påvist.

https://ing.dk/artikel/nye-maalinger-drivhusgas-metan-udledning-svinefarme-stoerre-end-antaget-261295

Måske nogen har adgang til den og kan vurdere den? Andre steder hvor artiklen også er fundet, er der også paywall.

Jeg fandt det også interessant at se hvordan det danske metan udslip er i forhold til resten af verden. Det er klart at fossil fuel industrien udleder meget, men hvad jeg fandt overraskende var fordelingen på kloden, hvor Danmark stort set ikke optræder uanset om vi kigger sommer eller vinter.

Istedet optræder flere kæmpe lossepladser.

https://www.ghgsat.com/en/pulse/

Så jeg kan da egentlig godt blive lidt pikeret over at nogen skal bestemme hvor meget spaghetti med kødsovs, eller beuf stroganof jeg må spise, mens andre bare dumper affald alle steder, som medfører enorme mængder metan udledning.

Faktisk forekommer det mig direkte dumt at fokusere på at besværlig/umuliggøre den fødeskabende produktion, specielt med en fortsæt befolknings tilvækst, på baggrund af at andre sviner ukontrollerbart!

"rødt kød" som gris og ko,

Min pointe er, at kød udleder ikke metan. Det gør køerne. Så mælkeprodukter er et mindst ligeså stort et problem

Køer udleder metan, så der er naturligvis metanudledninger knyttet til mælken. De er bare langt lavere pr kg, og såmænd også pr MJ, fordi malkekøer holdes i en langt mere produktiv tilstand end kødkvæg. Fra en tidligere artikel i Ingeniøren:

Et metastudie i Science sidste år viste således, at en liter mælk i gennemsnit stod for en udledning på 1,5 kg CO2-ækvivalenter sammenholdt med kødkvæg, hvor det hedder ca. 40 kg CO2 pr. kg kød.

Iflg Arla selv, udleder "deres" køer i dag 1,15 kg Co2e pr liter mæk: https://www.arla.dk/om-arla/omtanke/artikler/er-maelk-baeredygtigt/

I den slags tal er der altid inkluderet en række antagelser, som man efter lyst kan kritisere. Men mælk er et markant mindre klimaproblem end oksekød.

Forestiller vi os en klimaskat på 750 kroner/tons CO2e, og antager at Arla's tal holder, vil det svare til, at landmanden skal betale en klimaskat på i gennemsnit 86 øre pr liter mælk. Det vil animere til at sænke udledningerne, eksempelvis ved at erstatte nogle af køerne med anden produktion.

Holder tallet på 40 kg pr kg oksekød, vil afgiften på et kilo oksekød derimod blive på 30 kr/kg. Så det bliver kødkvæget, der ryger først...

https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/produktion-af-biogas

"Forskellige biomasser kan anvendes til produktion af biogas med indvirkning på biogassens bæredygtighed og klimapåvirkning. Danske biogasanlæg bruger primært husdyrgødning, spildevand og organiske rest- og affaldsprodukter til at producere biogas. Der er således tale om indenlandske ressourcer, der ellers ville blive brændt i forbrændingsanlæg eller spredt på markerne, hvorfra de udleder drivhusgasser til omgivelserne. Ved i stedet at bruge biomassen til biogas, mindskes udledningerne fra landbruget, og gasforbruget bliver samtidigt mere klimavenligt.

Husdyrgødning udgør omtrent tre fjerdedele af råvarerne i landbrugsanlæg. Husdyrgødningen kommer hovedsageligt fra kvæg og svin. Når husdyrgødning bruges til biogas, reduceres udledningen af drivhusgasser fra husdyrholdet. Processen gør samtidig næringsstofferne i gødningen lettere tilgængelige for planter.

Energiafgrøder som majs og roer kan bruges til at producere biogas. Når biogasanlæg anvender energiafgrøder, gør det imidlertid klimafordelen ved biogas mindre. Der er derfor grænser for, hvor store mængder energiafgrøder, biogasproducenterne må bruge, hvis den producerede biogas skal have tilskud. "

Så hvis vi skal reducere mængden af "rødt kød" som gris og ko, så må produktionen af biogas da påvirkes temmelig voldsomt? Og dermed een af de væsentlige faktorer i den "grønne omstilling"?

I øvrigt synes jeg at rødt kød max 1 gang om ugen er et meget lille afsavn, som alle burde kunne tåle uanset om de tror på AGW eller ej.

Det er jo en gang vrøvl, taget i betragtning at de arver et langt rigere og velfungerende samfund end deres forældre.