Rødspætter fyldt med farlige fluorstoffer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rødspætter fyldt med farlige fluorstoffer

De danske fisk er hverken bedre eller værre end fisk fra Polen eller USA. I hvert fald ikke når det drejer sig om at have kroppen fyldt med perfluorerede forbindelser (PFAS). Et stof, som er mistænkt for at være kræftfremkalende og hormonforstyrrende på mennesker.

Det viser resultaterne fra en screeningsundersøgelse gennemført i et samarbejde mellem amterne og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Århus Universitet.

Screeningen er den første af sin slags herhjemme, og den byder ikke på opmuntrende læsning.
DMU vurderer, at indholdet af PFAS i fisk kan udgøre et miljøproblem. For i flere tilfælde fandt forskerne koncentrationer over den formodede kritiske værdi på 17 mikrogram per kilo.

»Vi kan ikke udelukke, at det kan skade de fiskespisende fugle og pattedyr. Sammenhængen er ikke direkte, men nogle af de her stoffer giver en øget cancerfrekvens,« fastslår forsker ved DMU Jakob Strand.

Værst i Skagerrak

Screeningsundersøgelsen adskiller sig dermed ikke fra andre internationale af slagsen. Overalt på kloden, hvor der er lavet målinger, er PFAS blevet fundet i blodet hos mennesker og dyr.
Både på Antarktis, Indien og Italien. Hvordan det menneskeskabte stof har spredt sig til alle egne, er en gåde.

Det er påvist, at PFAS kan være hormonforstyrrende og skade leveren på dyr. Effekten på mennesker er endnu ukendt.

Stoffet indgår i fremstillingen af en lang række industri- og forbrugerprodukter lige fra rengøringsmidler, tæpper, vintertøj til maling. Især på grund af evnen til at afvise vand og olie.
Det største problem med PFAS er, at det er et syntetisk stof, der ikke nedbrydes i naturen. Vores efterkommere vil derfor kunne måle PFAS i deres blod, vand og mad.

DMU målte efter PFAS og en række andre giftstoffer i spildevand og slam fra 11 steder i Danmark samt i fisk fra Skagerrak.

Rødspætter særligt forurenede

Som hovedregel falder mængden af PFAS jo længere væk fra byområderne, man måler. Men det var ikke tilfældet med rødspætterne fra Skagerrak. Tværtimod.

»Det blev vi overraskede over. Skagerrak er måske mere forurenet, end vi troede,« siger Jakob Strand fra DMU.

Han tror, forskellen kan skyldes de mange olieplatforme, hvor PFAS blandt andet indgår i produkter til brandslukning.
Men årsagen kan også være, at rødspætten simpelthen er en anden art og indtager helt anden føde, hvormed den kan have fået et højere niveau af PFAS i leveren.

Geus (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) er nu i færd med at lave en tilsvarende screening af PFAS og andre giftstoffer i vores grundvand.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Mads. Din overskrift er altså noget overdrevet. 17/1000000 er altså på ingen måde fyldt. Der kan være mange flere flourforbindelser i den fisk, hvis man gør sig lidt umage. Og du skriver selv at man ikke har påvist at flouren har nogen effekt på mennesker, så "farlig" er vel lidt en tilsnigelse. Misforstå mig ikke - jeg aner intet om fisk og giftstoffer og skal ikke gøre mig klog på hvad der er farligt eller ej, men bør overskriften ikke stemme nogenlunde overens med artiklens indhold? Mit eget kedelige forslag ville være: "Flourforbindelser ophobes i rødspætter" eller noget i den stil.

  • 0
  • 0

Hej Bjarke Tak for din mail. Det er min onde redaktør, som er skyld i miseren. Han listede hen til computeren, klaskede sine lede klaverfingre på tasterne og ændrede overskriften. Helt og aldeles uden min viden.  Nej, helt seriøst, så bakker jeg ham faktisk op i redigeringen.  Min lød oprindelig: "Gift i danske fisk overstiger grænseværdier" - altså lidt i stil med dit forslag. Det endte altså med "Rødspætter fyldt med farlige fluorstoffer". Såvidt jeg kan forstå, er du lidt forundret over brugen "farlige" i denne sammenhæng.Vi, journalister(nu kommer der en generalisering, men jeg tør godt lægge ryg til piskeslag fra hele branchen, hvis der skulle være nogen, som er uenige) forsøger altid at stramme overskriften mest muligt. Altså vride og komprimere indholdet så der kommer den mest pirrende og interessante overskrift. Så længe det altså er inde for rimelighedens grænser og ikke er misvisende eller faktuelt forkert. Bl.a. ved at bruge ordspil, metaforer,værdiladede ord etc. Vi vil jo så hjertens gerne, at flest mulige irisser drøner hen over vores formidable fabrikationer. I den sammenhæng er overskriften nærmest altafgørende.Nuvel, i denne forbindelse drejer det sig om det værdiladede "farlige". Tillægsordet kan også pege tilbage til, at fluorstofferne er farlige for dyrerne. Det er dokumenteret. I den forståelsesramme kan jeg stå 99,9 pct. inde for overskriften.Mht. "farlige" for os er det lidt mere en gråzone. 17/1000000 er retteligt, som du skriver på ingen måde fyldt. Men det er stadig over den internationalt fastsatte grænseværdi. Altså er det risikofyldt, når værdien overskrides. Og så aner vi jo stadig ikke, om det har en effekt på mennesker. Eller ej. Bedste hilsnerMads Nyvold 

  • 0
  • 0

Disse fluoralkylstoffer er forholdsvis nye i miljøet, og vi kender ikke endnu alle effekter på mennesker. Da der er tale om langtidseffekter for de relativt lave koncentrationer i miljøet vil det tage 20-30 år før epidemiologiske undersøgelser kan bruges. Der er mistanke om øget kræftrisiko omkring en fabrik i USA. Der foreligger dyreforsøg og andre laboratorieforsøg, der viser at ihvertfald nogle af stofferne er kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. Læs mere fx. i artiklen i "Sundhed og Miljø":http://www.ismf.dk/blad/ms0601.pdfEt af stofferne (PFOS) er i december 2006 i et EU Direktiv blevet forbudt i Europa fra juli 2008. I USA blev produktionen stoppet i 2000!

  • 0
  • 0

Hej Mads. Jeg kan udemærket forstå at en overskrift også skal virke som blikfang. Problemet ved at bruge værdiladede ord bare er når det bliver vigtigere end indholdet og man derfor fjerner information fra det man vil kommunikere. Hvis alle artikler f.eks. markedsføres som dommedagsprofetier bliver det umuligt at bedømme hvor alvorlige sagerne egentlig er.En (gemen) sammenligning er Se og Hørs eller Ekstrabladets forsider hvor overskrifterne er så skingre at det er næsten umuligt at vide hvad artiklerne egentlig handler om. Ingeniøren er ikke på samme lave niveau,  men det er på den anden side også et fagblad med en rimeligt veluddannet læserskare; mange af læserne skriver også selv rapporter og artikler. Er det virkelig nødvendigt, endsige klogt, i et fagblad, at popularisere overskrifterne sådan? Skal overskriften, igen i et fagblad, være en hjælp til læseren til at vælge om en artikel er værd at læse eller skal det være et middel til at narre ham til at læse artiklen? Er en overdramatiseret overskrift en fordel for en iøvrigt velskrevet artikel, eller vil det efterlade et ufortjent indtryk af mangel på seriøsitet? mvh Bjarke P.S. med hensyn til at det "farlige" hentyder til dyrene: Hvilke associationer ville du få til en overskrift som: "Svineslagterier er de rene dødsfælder"?

  • 0
  • 0

Kære Mads NyvoldOverskrifter skal være korrekte, men problemet er alvorligt nok i selv de oplyste koncentrationer.Men vi mennesker bliver efterhånden desværre tonedøve overfor nye artikler af denne art.Men spørg det nyoprettede Food DTU om ikke dette pengestærke foskningshus kan analysere disse stoffers optag fra fisk til mennekser. Og samtidig foreslå hvad politikerne skal stille op mod fremkomsten af disse stoffer.Der findes en masse viden allerede men viljen til at ændre på forholdene findes ikke. Prøv at spørge alle Folketingets miljøordførere, hvad de mener om alle de sygdomme vi kan påføre os ved at spise de sunde fisk fra havet?Vi kan få Ingeniøren til at skrive artiklen, hvis de altså har en opsøgende journalist med en miljøbaggrund???Start med pcb, Hg, dioxin, sennepsgas, radioaktivt stof, nu denne PFAS.Hvis de fisk vi spiser indeholder mere end 1 af disse stoffer, hvor mange gange mere farligt bliver det så at spise dem?Hvornår skal vi standse med at spise fisk fra havet? Sæler og hvaler har rekorthøje indhold af miljøfremmede stoffer.Kan I huske de japanere der havde spist kviksølvholdig fisk i 1972?.De var på TV og var halvdøde og stærkt invaliderede. Dette var medvirkende til Miljølovens tilblivelse. Men vi spiser stadigvæk forurenet fisk og politikerne har stadigvæk ikke fjernet de miljøfarlige stoffer. Så vi kan blot læse interessante artikler i Ingeniøren og ærgrer os over at der tilsyneladende ikke kan gøres noget ved at sænke indholdet af miljøfremmede stoffer i de fødevarer vi så gerne vil sætte tænderne i. Hvad hedder Ingenørens opsøgende journalist med en solid miljøuddannelse som tør gå rigtig opbord i disse mange sager???Jeg vil godt stille min miljøfaglige baggrund til disposition!!!mvhTorben Sønnichsenwww.bioliving.dk27 28 48 99

  • 0
  • 0

Denne overskriftdiskussion er grotesk. Jeg synes at den passer udmærket. Jeg troede at Bjarke Dalslet, når han fik en reference, så satte sig ind i stoffet, istedet for at komme med en masse idioti. De fluoralkylstoffer er meget farlige. De akkumulerer i vore indre organer med en meget lang halveringstid, sætter sig i cellemembranerne med fluoralkylhalen strittende ud og forstyrrer stofskifteprocesserne.

  • 0
  • 0

Kære Allan Astrup JensenJeg har lige hurtig læst din artikel om PFOS i Sundhed og Miljø.Du skriver en masse om hvor disse stoffer findes og at man endnu ikke har målt indholdet i mennesker. Hvorfor ikke?Du skriver også at rotter har stoffet, hvilket jeg må forvente ud fra at en masse af de nævnte stoffer i havmiljøet også findes i de speldevandsrenseanlæg der jo slet ikke virker efter hensigten.Den artikel er uden anbefalinger om hvad vi så skal gøre ved den viden du samler sammen. Kan du skrive en kort artikel med anbefalinger til politikerne og bede Ingeniøren bringe den???Det mest positive jeg fik ud af artiklen var at stoffet PFOS virker kønsforstyrende på rotter. Det må jo betyde at reproduktionsraten for rotter er faldende? Der bliver færre rotter!!! Kan du bekræfte det?  for så er der jo ikke grund til bekymring for alle de sygdomme rotterne kan sprede til os mennesker via deres miserable liv i kloakkerne.mvhTorben Sønnichsenwww.bioliving.dk 

  • 0
  • 0

torben sønnichsen skrev:Kære Allan Astrup JensenJeg har lige hurtig læst din artikel om PFOS i Sundhed og Miljø.Du skriver en masse om hvor disse stoffer findes og at man endnu ikke har målt indholdet i mennesker. Hvorfor ikke?Du skriver også at rotter har stoffet, hvilket jeg må forvente ud fra at en masse af de nævnte stoffer i havmiljøet også findes i de speldevandsrenseanlæg der jo slet ikke virker efter hensigten.Den artikel er uden anbefalinger om hvad vi så skal gøre ved den viden du samler sammen. Kan du skrive en kort artikel med anbefalinger til politikerne og bede Ingeniøren bringe den???Det mest positive jeg fik ud af artiklen var at stoffet PFOS virker kønsforstyrende på rotter. Det må jo betyde at reproduktionsraten for rotter er faldende? Der bliver færre rotter!!! Kan du bekræfte det?  for så er der jo ikke grund til bekymring for alle de sygdomme rotterne kan sprede til os mennesker via deres miserable liv i kloakkerne.mvhTorben Sønnichsenwww.bioliving.dk Fluoralkylstofferne er undersøgt i menneskers blod fra et stort antal lande, som det vises i figur 15 i den pågældende artikel, du siger du har læst. Siden er der kommet data til fra flere lande, men vi har ingen danske data. For 1½ år siden lavede DMU sammen med mig et projektoplæg til en undersøgelse af danskernes blod for disse stoffer, men hverken Miljøstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen kunne finde penge til den undersøgelse, selvom de fandt den meget relevant. Den faldt mellem to stole idet det både er miljø og sundhed. Vi prøver nok igen, måske er tiden moden nu?Den der med rotterne er lidt plat. Du ved jo godt forsøgsdyr udsættes for højere dosis end de vilde rotter bliver udsat for. Det er nok mere effektivt at begrænse deres populationer med normal akut-virkende rottegift.

  • 0
  • 0

Rolig nu Allan Astrup Jensen.Dét der fik min gnavne, krakilske pen frem var modsætningen mellem artiklen og overskriften. Hvor overskriften er meget skråsikker, er artiklen - antageligt fordi det er svært at måle dødeligheden af en hel familie af stoffer tilstrækkeligt sikkert - noget mere forbeholden. Det fik jeg så et venligt svar fra journalisten om grunden til. Da jeg stadig er uenig fortæller jeg hvorfor. Emnet for dén diskussion omhandlede således formidlingen. Om en sådan diskussion virkelig er idioti og grotesk eller om du misforstår den og/eller overreagerer  må du så gøre op med dig selv.

  • 0
  • 0

Kære Allan AstrupDer står altså i din artikel at der ikke er taget blodprøver fra mennesker i Danmark til konstatering af indhold af PFOS.Og jeg spørger hvorfor? Og du svarer at et eller andet er faldet mellem to stole. Det er da et underligt svar. Hvornår vil man så foretage disse målinger?Prøv at forestille hvordan forbrugerne oplever artiklen i Ingeniøren og så står næste dag i fiskeforretningen uden at der udsendes vejledning og viden i forhold til risiko for en fødevareforurening.Men du har jo kendt til dette område i lang tid. Har du forelagt din viden for det politiske system?Og de andre spørgsmål om de mange miljøfremmede stoffer i fisk, Hvad vil du gøre ved det??? Vil du anbefale befolkningen at spise fisk fra de danske have? Og hvilke fisk kan man spise som ikke indeholde de mange miljøfremmede stoffer, som vi har hørt om de sidste mange år. Det er ikke nok for mig, at du skriver en artikel hvis ikke din viden bliver fuldt op i forhold til dansk fiskeri eller  folketinget.Hvilket indhold af miljøfarlige stoffer findes i modermælken?Jeg synes ikke din og andre eksperters viden på disse områder har resulteret i en bedre koordineret indsats mellem miljøforskere og sundhedsforskere. Hvorfor ikke?Den med rotterne er da plat, men du skrev jo heller ikke at du havde lavet forsøg med laboratorierotter. Derimod skriver du at de omtalte stoffer PFOS findes i spildevand. Det må jo give anledning til rekordstore koncentrationer i kloakrotter. Vil du måle på kloakrotternes indhold?Og hvad med udledning af renset spildevand? Vil du foreslå nye grænseværdier for udledning af PFOS?Din anbefaling af mere giftanvendelse er virkelig plat og helt vrøvl. For det første er indholdet i den artikel vi omtaler et forsøg på at forstå hvorfor vi skal acceptere mere og mere gift i maden og så sidder du med din viden og anbefaler mere gift mod rotter?Der findes virkelig alternativer til gift mod rotter, som du burde kende! mvhTorben Sønnichsen 

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten