Rødovres højhuse skal brænde og eksplodere
De to berygtede højhuse i Rødovre, som blev dødsdømt, efter at myndighederne såede tvivl om, hvorvidt byggeriet var sikkert under ekstreme vejrforhold, skal bruges som eksperimentarium for ingeniører.
I hvert fald har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og boligselskabet AAB netop indgået en aftale, der giver tilladelse til at udføre byggetekniske forsøg i husene.
"Aftalen med AAB er, at vi får lov til at lave forsøg og foretage målinger med husene, så det passer ind i planerne for nedrivningen af højhusene, og så der ikke opstår en sikkerhedsmæssig risiko for områdets beboere," fortæller Niels-Jørgen Aagaard, der er forskningschef ved SBi.
Overskriften for projektet er ifølge Niels-Jørgen Aagaard at udvikle metoder til vurdering af bæreevnen for eksisterende byggeri.
Ønskesedlen med projekter er lang for de to forskningsenheder, men endnu ved de ikke, hvor meget der vil være tid og penge til.
Blandt overvejelserne er at undersøge bygningernes dynamiske respons. Det vil sige, at ingeniørerne undersøger, hvordan konstruktionen reagerer over for en given påvirkning. Det kan f.eks. være vindpåvirkning eller svingninger.
"Til det vil vi bl.a. benytte en rystemaskine, der vil sætte bygningen i svingninger, så vi kan måle den dynamiske respons og få et indblik i bygningernes stivhed," forklarer professor ved Byg DTU, Henrik Stang.
Brande skal hærge bygningerne
DTU og SBi håber også på at skaffe penge til at foretage en numerisk modellering af bygningerne og lave destruktive undersøgelser. Målet er at finde deres bæreevne og robusthed.
"Vi har en drøm om at lave forsøg med eksplosions- og brandpåvirkninger af bygningerne, men det er kun en mulighed, hvis vi kan finansiere det og nå det inden for nedrivningens tidsplan," siger Henrik Stang.
"SBi vil gerne opbygge en database med informationer om eksisterende bygningers sikkerhed. Et studie af højhusenes konstruktioner er en sjælden mulighed for at bidrage med viden om, hvor robuste betonhøjhuse fra 1950'erne er. Denne viden kan vi efterfølgende stille til rådighed for byggeriets teknikere," tilføjer Niels-Jørgen Aagaard.
Boligselskabet AAB er meget positiv over for aftalen.
"Det er jo en unik situation for alle parter. Hvis vi kan være med til at bidrage til forskning og vidensindsamling, så vil vi meget gerne det," fortæller direktør for AAB, Christian Høgsbro.
DTU og SBi er i øjeblikket i gang med at udforme det faglige grundlag og undersøge mulighederne for finansieringen af projektet, da universiteterne og instituttet ikke selv kan finansiere det.
