Til Frank Jensen:
Bare benyt samme konto som du brugte til at dække underskuddet til Melodi Grand Prix - den er åbenbart uudtømmelig.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Den Røde Plads var et godt navn. Og farven var modig: En plads med rød asfalt midt i storbyen. Alt så i det hele taget godt ud – både på tegnebordet og i laboratoriet.
Men da drømmene ramte Nørrebro, gik det galt for Den Røde Plads, designet af det prestigefyldte arkitektfirma BIG. Allerede inden åbningen den 22. juni 2012 kunne Københavns Kommune se problemerne tårne sig op i det byprojekt, der skulle hedde Superkilen:
»Størstedelen af den belægning med polyuretan, der blev lagt, var for glat. Den fik ikke den friktion og skridsikkerhed, som sådan en belægning skal have. Det har desværre medført, at nogle fodgængere og cyklister er faldet på pladsen, når der har været regnvejr eller rimfrost,« fortæller Marion Louw, der er byggeleder i Københavns Kommune.
Problemet med den glatte belægning opstod, da anlægsarbejderne skulle lægge den flydende polyuretan på pladsen. I praksis var det ikke muligt at lægge belægningen lige så tyndt som i laboratoriet, og derfor blev de sandkorn, der skulle give friktion til underlaget, dækket til af det øverste plastlag, der var for tyktflydende.
»Under kontrollerede forhold indendørs ville det også være gået rigtig godt. Men udendørs er det svært at styre temperaturen og luftfugtigheden – især dugpunktet i morgentimerne – plus at arealet ikke er vandret, da det skal kunne afvandes,« siger Marion Louw.
Men problemerne stoppede ikke der. Farverne falmede, fordi de viste sig at have en ringe UV-bestandighed. Og træerne på pladsen gik ud, fordi kommunen jo var nødt til at salte den glatte overflade.
Københavns Kommunes kan nu omsider gå i gang med at skifte det falmede og glatte underlag på Den Røde Plads. Det har taget seks år at nå hertil og kommer til at koste borgerne 11 millioner kroner at få udskiftet den mislykkede belægning på den 7.000 m2 store plads.
Den nye belægning skal laves af klinker i forskellige røde farver og kommer til at koste 13,5 mio. kroner. Realdania finansierer halvdelen af renoveringen med 6,8 mio. kroner, mens den resterende del skal betales af Københavns Kommune.
Superkilen har modtaget flere arkitektpriser, blandt andet den internationale arkitekturpris Aga Khan Award i 2016. Parterne Realdania, BIG og Topotek 1 har nu valgt at donere præmien på 560.000 kroner til renoveringen af pladsen.
Problemet blev skrevet ind i en afleveringsprotokol for anlægsarbejdet i 2012, da pladsen var færdig.
Herefter har kommunen kørt en syns- og skønssag over tre år mod hovedrådgiveren BIG og hovedentreprenøren Per Aarsleff A/S, der blev afsluttet i februar 2017.
Københavns Kommune har indgået forlig med parterne i syns- og skønssagen og vil derfor ikke udtale sig nærmere om detaljerne i de forskellige projekterings-, udførelses- og anlægsfejl, der var omdrejningspunktet i sagen, før der har været en partshøring.
Overordnet er de dog tilfredse med sagens udfald:
»Efter der blev konstateret en række fejl i projektet, indgik vi et forlig med totalrådgiveren og hovedentreprenøren, som vi samlet set er tilfredse med. Vi har også et ønske om at kunne samarbejde med parterne fremadrettet,« siger Henriette Hall-Andersen, der er centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Det beløb, som kommunen har fået ud af syns- og skønssagen, dækker kun en mindre del af prisen for renoveringen af pladsen. Kommunen kan dog ikke oplyse, hvor stort et beløb, der er tale om, uden en partshøring.
Som en del af forliget blev det også aftalt, at kommunen skal betale syns- og skønssagens omkostninger.
Borgerrepræsentationen afsatte i 2014 et beløb på 11 mio. kroner til renovering af pladsen. Heraf er ca. 2 mio. kroner gået til advokatsalær og administrative omkostninger forbundet med syns- og skønssagen.
Derudover er der gået ca. 1 mio. kroner til at reparere cykelstien på pladsen i 2012, og der har været udgifter til nye træer og beplantning.
Tilbage i 2014 var den tidligere centerchef for Teknik- og Miljøforvaltning, Jens Zøfting-Larsen, optimistisk omkring udfaldet af den igangværende syns- og skønssag.
»Vi venter på en afgørelse i en voldgiftssag. Vi skal have afklaret, om det farlige underlag er en rådgiverfejl eller en udførelsesfejl. Men vi har en god sag,« sagde Jens Zøfting-Larsen til Metroxpress.
Årsagen til, at kommunen selv ender med at hæfte for en del af udgifterne til den nye belægning skyldes, at der er indskrevet en ansvarsbegrænsning i kontrakten.
»Ligesom vi har nogle krav over for rådgiver og entreprenør, så kan de to parter også holde bygherre op på det, der står i kontrakten. Det er også det, man baserer et forlig på, «siger Henriette Hall-Andersen.
En økonomisk ansvarsbegrænsning fungerer således, at rådgiverens erstatningsansvar maksimalt kan udgøre et bestemt beløb eller en procentsats af anlægssummen.
»Samlet set kan vi acceptere, hvordan sagen er endt, da Københavns Kommune også bærer en del af ansvaret,« siger den nuværende centerchef.
Københavns Kommune har ikke kunnet oplyse det konkrete beløb eller procentsatsen, der står i kontrakten, inden deadline for denne artikel.
Det har efter flere henvendelser ikke været muligt at få en kommentar fra BIG. Hos Per Aarsleff A/S ønsker man heller ikke at kommentere på forløbet.
Rettelse: Efter artiklens deadline er der efter en henvendelse fra Københavns Kommune blevet rettet i et citat fra Henriette Hall-Andersen, da formuleringen i det oprindelige citat ikke var korrekt.
