Røde partier går i protest: 'Ny strategi vil give flere pesticider i drikkevandet'
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Røde partier går i protest: 'Ny strategi vil give flere pesticider i drikkevandet'

Efter måneders forarbejde er en ny strategi for pesticider på de danske marker på vej, men den kommer Enhedslisten og Alternativet ikke til at skrive under på.

De to partier har trukket sig ud af forhandlingerne, fordi de vurderer, at aftalen vil betyde flere pesticidrester i danskernes vand.

Det er småt med detaljerne om, hvordan den nye strategi skal medføre øget forurening af grundvand og drikkevand, for ingen vil referere direkte fra forhandlingerne.

Læs også: Intet overblik over forurening fra pesticider

Grænseværdierne for pesticider i grundvandet er som udgangspunkt 0,1 mikrogram per liter og fastsat af EU. Ifølge Alternativets miljøordfører, Christian Poll, har vi dog skærpelser i Danmark, og forhandlinger om en ny strategi vedrører blandt andet nogle nedbrydningsprodukter.

Netop et nedbrydningsprodukt, BAM, fra tidligere tiders sprøjtning med pesticider, er hovedsynderen, når det gælder forurening af drikkevandet herhjemme. Christian Poll ønsker dog ikke at fortælle, om det er netop BAM, som er berørt af forhandlingerne.

Han fortæller derimod, at det er afgørende for Alternativet, at de sprøjtefri zoner omkring drikkevandsboringerne bliver udvidet. I dag er det forbudt at sprøjte inden for 25 meter fra en drikkevandsboring, fordi der kan opstå en tragteffekt, som suger pesticiderne direkte ned i drikkevandet. Den zone ønsker Alternativet udvidet.

Læs også: Notat: Vi bruger økologien forkert, hvis den skal sikre danskerne rent drikkevand

»Det er vigtigt for os med sprøjtefri zoner. I dag er de så små, at de handler om selve boringen og ikke om risikoen for generel nedsivning af pesticider,« siger Christian Poll.

»Når vi ikke kunne få udvidet zonerne, var der ikke tilstrækkeligt modvægt til de forslag, der ligger i den anden ende af skalaen. Balancen er for skæv, til at vi kan være med,« tilføjer han.

Læs også: Pesticider ender i vandløbene på trods af bufferzoner

Alternativets ordfører påpeger, at Danmark får så godt som alt drikkevand fra grundvandet.

»Derfor er det vigtigt, at vi holder en meget skærpet linje i forhold til pesticider i Danmark,« siger Christian Poll.

Danmark har traditionelt ikke ønsket at rense drikkevandet men i stedet satset på skrappe miljøregler, som skal holde grundvandet så rent, at det kan drikkes uden behandling.

Læs også: KORT: Her er jorden mest belastet med sprøjtegifte

Enhedslistens miljøordfører, Maria Gjerding, kommer i en mail til Ingeniøren heller ikke ind på detaljer fra forhandlingerne om den nye strategi for pesticider.

Ifølge Ritzaus Bureau har forhandlingerne om en ny pesticidstrategi stået på siden november. Så længe har Alternativet ifølge Christian Poll dog ikke deltaget i dem.

Den eksisterende strategi blev vedtaget i 2012, da Socialdemokratiet, de radikale og SF var i regering. Den har desuden opbakning fra Venstre og konservative.

Læs også: Chok-målinger af Roundup i grundvandet står ved magt

Nogen gange burde politiker holdes væk fra lovgivning. Når al viden siger at kemikalier er skadelige. Og nej det er ikke kun de få mikrogram der skader, det er den samlede virkning af miljøgifte. Pesticider fra landbrugets sprøjtegifte finder i stadig stigende grad ned til vores grundvand. Og nej vi har ikke nedbragt tallet med nuværende zoner. Så hvad får nogen til at sige nej til større zoner. Landbruget giver ikke overskud nok til at betale regningen så???

  • 8
  • 5

Kigger man i Miljøstyrelsens Middeldatabase, så er der 554 godkendte midler og 1291 forbudte.

At et middel er forbudt kan have flere årsager, lige fra at det er skadeligt og til at firmaet ikke ville lave de nødvendige undersøgelser.
Men mange midler har været brugt i en årrække før man fandt ud af, at der var skadelige effekter.

Midler undersøges og godkendes selvstændige, vi ved ikke hvad der sker når de blandes, og det gør de ofte.

  • 8
  • 1