Rød regering vil forbyde Roundup i haver

Et flertal af folketingskandidaterne fra S, SF, EnL og Kristendemokraterne vil forbyde danskerne at bruge ukrudtsmidler som Roundup i deres haver.

Danskernes vane med at bruge kemiske ukrudtsmidler i haven skal rives op med roden, hvis den røde blok vinder valget.

Det viser en rundspørge blandt kandidaterne til det kommende folketingsvalg, som IDA har foretaget.

IDA har spurgt kandidaterne, om brugen af ukrudtsmidler i private haver bør forbydes, og svarene fra oppositionens kandidater er klare: 50 procent af Socialdemokraternes kandidater går ind for et forbud, mens hele 63 procent af SF's kandidater, 65 procent af De Radikales og hele 82 procent af Enhedslistens kandidater er for forbuddet.

Forbuddet får endda støtte af Kristendemokraterne, som ellers har for vane at lægge stemmer til regeringens politik. Her går 60 procent af kandidaterne ind for et forbud.

Kandidaterne fra Liberal Alliance er de mest kritiske over for forbud. Her mener kun 3 procent, at det er en god ide, mens fortalerne i Venstre, Konservative og DF udgør henholdsvis 12, 26 og 30 procent af kandidaterne.

Danva: Høj koncentration undere byerne

Ifølge Miljøstyrelsen står private haveejere for omkring to procent af det samlede pesticidforbrug herhjemme, men der er alligevel god grund til at forbyde brugen i haver, mener de danske vandværkers forening, Danva.

»Den seneste rapport om grundvandsovervågningen konkluderer, at der faktisk er meget høje koncentrationer af pesticider under byerne,« forklarer konsulent Claus Vangsgård fra Danva.

Årsagen er, ifølge Claus Vangsgård, dels, at private ikke er uddannede til at anvende pesticider og derfor overdoserer, og dels at sprøjtemidlerne bliver brugt i indkørsler og havegange, hvor der ikke er planter, der kan sætte gang i nedbrydningen af pesticiderne, før de siver ned i jorden.

»Så risikoen er faktisk større i private haver. Desuden har pesticidanvendelsen ikke noget økonomisk formål i en privat have, så vi synes, at man bør forbyde det.«

Forbud er i strid med EU-retten

Forbuddet er et gammelt ønske fra venstrefløjen. I 1998 aftalte den daværende S-R-regering med SF og Enhedslisten, at man ville lave et forbud mod sprøjtemidler i private haver, men den daværende miljøminister, Svend Auken (S), kunne ikke få sit lovforslag godkendt af EU, og derfor faldt det, selvom 18 borgmestre i de storkøbenhavnske kommuner bakkede op om det.

I dag kan det også blive lettere sagt end gjort, for ifølge miljøminister Karen Ellemann (V) vil et generelt forbud mod brug af sprøjtemidler i private haver være i strid med EU-retten. Det sagde hun, da hun sidste år afviste at indføre et forbud.

Men hvis det ikke kan lade sig gøre at forbyde, må politikerne gå andre veje, mener Danva.

»Vi mener, at der burde kunne findes veje til det. Man kunne lave regler om, hvem der kunne købe pesticider - eksempelvis ved at kræve, at de havde et sprøjtecertifikat. Man kunne også gå ind og ændre på prisen ved at øge pesticicafgiften,« foreslår Claus Vangsgård.

I 2011 gennemfører Miljøstyrelsen en landsdækkende kampagne rettet mod private haveejere med henblik på at reducere pesticidforbruget.

Dokumentation

Læs hvordan du kan minimere behovet for sprøjtemidler

Kommentarer (121)

Hvis man har så store problemer med ukrudt, så må man få en uddannet til at komme og sprøjte sine arealer. Så vil man også minimere overdosering og at folk tænkte sig om en ekstra gang ingen giftsprøjten kom i sving.

  • 0
  • 0

Det er på tide hvis der sker noget!

Undersøgelser for ganske nyligt har netop vist ganske små rester af det i drikkevandet, selvom Jorden skulle filtrere det.

Ikke alarmerende mængder, men det viser AT det siver ned, og så ved vi ikke hvordan den fremtidige udvikling vil blive.

Vil være LIDT surt at stå i en situation hvor drikkevandet er udrikkeligt om Xår

Mvh Henrik

  • 0
  • 0

...I relation til et forbud mod Roundup kunne det så være en bøde fra EU og en bøde fra EU og en bøde for EU osv. Og så må man jo vurdere om beskyttelseshensynet kan begrunde denne "pris". Hvis det er tilfældet, er det da bare at forbyde Round Up og så betale for det!

  • 0
  • 0

Man skal ikke forbyde at bruge det men indføre at du kan kun købe opbevare og anvende sprøjtemidler lovligt hvis du har et sprøjtecertifikat på ligefod med landmænd og gartnere.
Så er det stadig tilladt at bruge gift i private haver, men et certifikat til.. en formue burde være nok til at sætte en stopper for det i virkeligheden.

  • 0
  • 0

Glyphosat truer nu i hver fjerde vandboring med lukning - er det acceptabelt ?
Hvor mange vandboringer ligger der i de store haveområderi byerne ?
Haveejere står for 2% af det samlede RU forbrug i DK.
Hvordan kan nogen tro at det vil forbedre drikkevandskvaliteten at forbyde brug af RU i haverne og udlægge det som om at det er haveejerne der er synderen.
Når det nu er landbruget - for at spare strøm til tørring og srbejdskørsel på marken - er verden fuldstændig gået fra konsepterne -
Der er temmeligt forrygende at nogen gider diskutere på disse præmisser
Jens Fisker - landmand.

  • 0
  • 0

Skal vi tage det een gang til:

Når der findes AMPA i grundvandet sættes der altid lighedstegn mellem AMPA og glypfosat. Og kun glypfosat.
Dette er ikke korekt. AMPA er også nedbrydningsprodukt af fosfonater (vaskemiddel) og glutaminsyre (livsvigtig aminosyre), som findes overalt.

Jeg har for nylig fået oplyst fra laboratoriet, at der ikke kan skelnes mellem, hvor det fundne AMPA stammer fra.

  • 0
  • 0

Faktisk synes jeg det er en rigtig god ide, hvis private ikke selv måtte anvende sprøjtemidler i deres have, men skulle have en med sprøjtecertifikat til det, som Søren Okkels Uhrskov foreslår. Jeg har hørt eksempler på, hvordan private har brugt op til mange tusinde gange den dosis der skulle have været anvendt.

  • 0
  • 0

Det egentlige problem er, at hvis der er glyphosat i drikkevandsboringer så skyldes det hurtig nedsivning af overfladevand til prøveudtagningsstederne. Enten er prøveudtagningsboringen i sig selv problemet som adgangsvej for nedsivning, eller også er der sprækker i jorden ned til de anvendte drikkevandsforekomster. Under alle omstændigheder er glyphosat (som er mindre giftigt en køkkensalt) det mindste af alle problemer i denne verden. Overfladevand er stærkt kontamineret med eks. bakterier og hvad vandpytter og andet overfladevand ellers byder på af rare sager. Man vil kort sagt kunne finde mange artige sager, hvis man også finder glyphosat - men vi måler nu en gang kun på aktivstoffer fra sprøjtemidler (og de findes en gang i mellem i ekstremt lave koncentrationer). Glyphosat er således en simpel markør for at være på vagt, men stoffet i sig selv er ikke noget problem, og vi skyder os selv i foden ved at forbyde det generelt. Der er givetvis haveejere, som bruger mere Roundup end nødvendigt, lige som der er kommuner der spreder alt for meget salt på vejene om vinteren, men glyphosat udgør absolut intet problem i sig selv (vejsaltet er en anden sag).

"Follow the money" bliver ofte brugt som indforstået argument for at miskreditere industriens interesser. I dette tilfælde er der også meget store interesser i at opretholde og styrke bevillinger til overvågning, rådgivning og test, og som ganske afgjort lukrerer på frygt fremfor pragmatisme. Hvis jeg måtte bestemme, så skulle næste projektbevilling til drikkevandskontrol bruges til at lede efter korrelation mellem glyphosat og reelt sundhedstruende kontaminationer - er der noget at frygte? Vi ved det ikke - men jeg tror det dog næppe. Indtil videre er der intet der tyder på andet, end at Danmark har noget af det fineste og reneste drikkevand i verden. Det er samtidig også det mest overvågede, og vi har nogle af de fremmeste specialister i verden til den slags. De kan gøre stor nytte i eks. U-landene hvor kontamineret drikkevand er en meget reel sundhedsrisiko, og hvor man nok ville betrage rationalerne i denne debat med lakonisk distance.

  • 0
  • 0

God ide, men så må det gælde alle former for sprøjtemidler.

I dag må haveejere lovligt bruge midler (plænerens), som indeholder stoffer, som har været forbudt i landbruget i mange år.

  • 0
  • 0

er det dit alvor at glyphosat ikke er mere giftigt end vejsalt - altså det må stå for din egen regning og jeg må sige at hvis ikke du kan henvise til troværdige kilder, gider jeg ikke høre på dit vrøvl.

  • 0
  • 0

At noget har stået i Ingeniøren gør ikke, at det automatisk er sandt. Det synes jeg da man har kunnet se i den seneste tid.

Mht, giftighed af glyphosat, så er det faktisk sådan, at det ovenikøbet er MINDRE giftigt end almindeligt bordsalt - som man spreder tonsvis af om vinteren.
Hvis man ville prøve at registrere alm. bordsalt som et pesticid (hvad det jo tydeligvis godt kan bruges til - bare se de blomster og træer der er gået ud), ville det slet ikke kunne godkendes (pga. miljøeffekter og fordi det ikke kan nedbrydes + det kan sive ned i grundvandet)

  • 0
  • 0

@Jens Fisker:
Prøv at google lidt på LD50 for Glyfosat og Natriumchlorid.

De tal jeg umiddelbart finder er:
Glyfosat ligger omkring 5,6 g/kg i følge det første opslag jeg fandt.
Kogesalt omkring 3 g/kg.

For slet ikke at tale om koffein - ca 0,2 g/kg.
Men de fleste ser ikke noget problem i at tømme kaffekoppen på jorden.

LD50 angiver (groft sagt) hvor meget af stoffet der skal til før 50% af rotterne i en forsøgsserie dør af det.
Tallet for Glyfosat fandt jeg på http://www.noah.dk/miljosk/roundup.html
De andre talt fandt jeg på http://en.wikipedia.org/wiki/Median_lethal...
hvor der også står noget om hvad LD50 er for en størrelse

  • 0
  • 0

Kære Jens,
google løs - det er ugiftigt. Skadevirkninger af Roundup (ikke glyphosat som rent stof) skyldes de øvrige ingredienser i blandingen, såsom sæbestoffer. Her er link til et website fra en UK charity dedikeret til sprøjtemidlers forbandelse, og selv her ser du pragmatisk formidling af at glyphosat nok ikke reelt kan tilskrives andre giftigheder end mod planter:
http://www.pan-uk.org/pestnews/Actives/gly...

Hvad får dig til at tro, at glyphosat - udover det grimme navn - er giftigt?

  • 0
  • 0

Ja, jeg forstår godt du sukker - det må da også være rigtigt træls at blive oplyst, når man nu har gået så længe og troet på, når alle fortalte at glyphosat var dødsensgiftigt! Det er netop den manglende oplysning, jeg ser som et af de største problemer i samfundet - folk kan jo ikke gøre for, at de ikke ved sådan noget og derfor går og er bange for de helt forkerte ting.

  • 0
  • 0

du tager fejl - det må tages op i det nye folketing - hvilke undersøgelser der er relevante, er jeg dsikker på du ingen kompetance har til at udtale dig om - ligeledes er det med Nissen - som jo altid flytter med.

  • 0
  • 0

  • det er forbudt at bruge det på udyrkede arealer, indkørsler, flisebelægninger osv.
    Så er der køkkenhaven og staudebedet, hvem kan bruge en Roundupsprøjte med så stor nøjagtighed, at kun ukrudtet ryger?

Konklusion: Der er intet behov for Roundup i privathaver - og de øvrige pesticider kan man også roligt forbyde.

  • 0
  • 0

Nej, jeg tager ikke fejl. Og jeg vil gerne fortælle dig, hvad jeg ved. Men det tager altså mindst en time. Men så plejer også selv de største skeptikere at være overbevist;-)

  • 0
  • 0

Jeg vil også kunne leve med et forbud - jeg bruger kun sjældent roundup i min have. Problemet er at folk uden roundup vil begynde at bruge farlige og skadelige ting i stedet - kogende væsker, stærk saltopløsninger, afbrænding osv. Altsammen noget værre skidt i forhold til glyphosat.
Sprøjtecertifikat tror jeg ikke så meget på - når noget ikke virker skal man ikke gøre systemet endnu mere kompliceret. Den simple vej er at pådutte en pædagogisk emballage, som gør dosering til en leg.

  • 0
  • 0

Du er på DN-debat med mig lige nu -
Jeg må oplyse, at du er dyrlæge og medl. af venstre i Lemvig.
Jeg kan i denne forbindelse heller ikke fæste lid til dine udsagn - al den stund at i de 10år venstre har været ved magten har fortiet fakta om miljøet til fordel for landbruget - Dit udsagn står ikke til troende. Du er ligeledes her part i sagen som medlem af det liberale bondepati. Dit part har på tinge en svindler med landbrugsloven; Thor Petersen - formand for folketinget. en finansminister der har løjet for folketinget og som udløste en Cavling Pris - en statsminister, der blev fyret af Schlütter - med begrundelsen -kreativ bogføring - mener du virkelig at du som medlem af dette gangster foretagende - bør tages alvorligt -

  • 0
  • 0

Kort og godt - Kan man ikke overskue det der gror i haven bør man vel ikke ha' en!!

Og hvis man har et landbrug og ikke kan klare det uden glyphosat eller andre pesticider, burde man ikke have et landbrug eller wa* Susann?

  • 0
  • 0

Jeg mener, at alle der deltager i en saglig debat bør tages alvorligt - uanset hudfarve, partifarve osv. Jeg kan oplyse dig om, at jeg også er medlem af Danmarks Naturfredningsforening og at jeg bruger rigtigt meget af min tid på at arbejde med bevarelse og genopretning af natur, men det gør mig vel næppe mere troværdig i dine øjne, nu jeg er sat i bås, som en der engagerer mig i samfundet og i politik?

  • 0
  • 0

Hvordan kan det så være, at du kun har været på Ing.dk og kun har skamrost landbrugspruduktion på disse få timer ...?

Det er jo ligesom Susann Taha - er det en inlfiltrering af Agro-positive folk vi ser?

  • 0
  • 0

Det her er Stort.

Innovation !

Roundup (glyphosat) er et ugiftigt stof og stoffet har på trods af, at det har været anvendt i 40 år, aldrig givet problemer i drikkevand ...

Rød Bloks Innovationsafdeling har altså været nødt til at være super-innovative indenfor forbudsområdet.

Her troede mange sikkert, at der næsten ikke var mere at forbyde, men nej - så kommer der en overraskelse af dimensioner. Man finder på et nyt skønt skønt forbud (glæden breder sig): når man tror, der ikke er noget giftigt at forbyde, må man jo forbyde et helt ufarligt og ugiftigt stof - for dets ugiftighed er i sig selv et problem. Det er meget meget mistænkeligt - for alle stoffets farlige egenskaber er blot blevet holdt hemmeligt af de internationale "gift-koncerner" som står i ledtog med alverdens politikerne i "den anden lejr". I disse innovative kredse ved man sikkert endnu ikke at Staten/Århus Universitet selv er hovedejer af en af verdens største producenter af glyphosat.

Ingen ved hvori det farlige består, men det skal nok blive afsløret en dag mener man sikkert - på trods af det modsatte er veldokkumenteret i henhold til verdens førende toksikologer i WHO, EU og FDA ( se http://www.who.int/water_sanitation_health... )

Blot navnet R-o-u-n-d-u-p kan fremkalde agressioner, had og fobier. Mon Rød Blok vil føre os videre ind i denne spirituelle verden og få objektiv videnskab og toksikologi skiftet ud med pendulsvingere, jordstråle-findere, vital-kræfter og heksejægere ? Problemet med de videnskabeligt arbejdedende toksikologerer er sikkert at der er ikke noget spirituelt ved dem - og bare det at de ikke kan svinge med penduler og påvise jordstråling og meget andet spændende diskvalificerer dem og deres dokumentation fuldstændigt.

Med lidt "god" vilje kan disse innovative kandidater fra Rød Blok sikkert sikre at Den Sorte Middelalder bliver Den Røde Fremtid.

Hvad skal klart tænkende mennesker, der gerne vil have en ny regering gøre ?

Vi vil have politikere, men får landbytosser i stedet.

  • 0
  • 0

At Roundup stadig er tilladt efter at det beviseligt er sporet til grundvandet m.m.,skyldes udelukkende god rigtig god lobby-arbejde .. Hatten af for det!!
Men det er sgu sørgeligt at vi mister vores grundvand efterfølgende ...

Endnu et godt eksempel på at økonomiske interesser sejrer. :-(

  • 0
  • 0

[quote]Kort og godt - Kan man ikke overskue det der gror i haven bør man vel ikke ha' en!!

Og hvis man har et landbrug og ikke kan klare det uden glyphosat eller andre pesticider, burde man ikke have et landbrug eller wa* Susann?[/quote]

Jeg vil gi Susann ret. Mht landbruget skulle de kun ha lov til at anvende pesticider, hvis de frasagde sig EU-støtte :o)

  • 0
  • 0

Jeg har ikke nævnt landbrug med ét ord.
Men jeg tillader mig at udtale mig om noget, jeg tilfældigvis véd noget om. Det må du meget undskylde. Måske jeg hellere skulle gøre som så mange andre og holde mig til det jeg ikke ved noget om? Så er det også meget lettere at debattere....

  • 0
  • 0

Det sidste glypfosatprodukt, jeg har fået hjem, er lavet af Cheminova. Ifølge etiketten må det anvendes på parkeringsarealer,veje,indkørsler,fortove,havegange,terrasser og udyrkede arealer.

Det må være formuleringen og ændrede bærestoffer, som nu gør det tilladt.

  • 0
  • 0

Alf Blume til Finn Okkels:

Tak for et godt grin . .

Det samme fra mig :-)

Det holder jo ellers ligesom ikke den saglighed i formen, som vi er vandt til fra Finn, men af og til bliver både artiklens indhold og debatten så surrealistisk, at man ville føle det usagligt, hvis man lod, som om det var OK og svarede strengt sagligt.

Ellers holder jeg mig til ikke at svare på usaglige indlæg. - Man skal passe på ikke at fodre troldene ;-)

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Finn Okkels - oraklet fra den videnskabelige undergrund - igen -igen.

Vi tar det lige lige igen for mr.Okkels - aldrig har noget mnneske forkommet mig mere utroværdigt - ja, det sklulle lige være venstrekvinden og dyrlægen fra Lemvig Nina Svanborg - de har sandelig et budskab -

Glyfhosat er ikke giftigt og dyrlægen MRSA-dræber ikke mennesker -

Nu er det sku nok - nej,rød blok vil rulle landbruget og brugen af jorden frem mod morgendagen uden gift og kemi - med dygtige landmaænds kunnen og praktik.

  • 0
  • 0

Jesper Westendahl:

Hatten af for det!!
Men det er sgu sørgeligt at vi mister vores grundvand efterfølgende ...

Endnu et godt eksempel på at økonomiske interesser sejrer. :-(

Da du sikkert får dit udkomme ved at arbejde for "økonomiske interesser" - evt. får din overførselsindkomst indkrævet fra "økonomiske interesser", må du jo have det rigtigt dårligt. - "Blodpenge" uanset!

Da man jo næppe kan leve uden penge, må du jo virkeligt føle, at du lever hver dag som en tvungen prostitueret?

Der er dog stadigt 2 steder, du kan flytte til: Cuba og Nordkorea. - Jeg har dog hørt, at de er endnu mere interesseret i penge - især $$ fra "de økonomiske interessers "højborg, USA - end vi er.

I dybeste medfølelse

Venligst Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hvis du skal citere nogen, så start lige med at gøre det korrekt. Og måske du også skulle undlade at blande vores lille diskussion om fup og fakta vedr. MRSA ude af denne tråd? (hvis nogen er interesserede, kan de læse om det på DN's debatside under Landbrug, almen debat).
Denne debat handler om, hvor vidt det er fornuftigt, at forbyde private at anvende sprøjtemidler i deres haver. Og der har jeg sagt hvad jeg mener. Jeg har ikke brug for at sige mere. Måske vi mødes igen? (jeg skal til DN's kommunikationskursus i morgen - har du noget imod at jeg tager vores debat her og på DN's hjemmeside med, som eksempel?)

  • 0
  • 0

Jeg har ikke nævnt landbrug med ét ord.
Men jeg tillader mig at udtale mig om noget, jeg tilfældigvis véd noget om.

Du må da eller undskylde mig, men du går landbrugets ærinde og ikke DN,

Selv alene med din "Tak til Per A, hansen og Finn Okkels" har du jo meldt klart ud.

Mens du sidde i en boble, har jeg p.t. måtte ud i gården og fortælle nogle unge mennesker, at de ikke var velkommende i gården – privat område – politiet kom, men holdt sig tilbage, mens vi forsøgte at klare det i mindelighed. Koster mig nogle ruder de næste par måneder For mig er det en borgerpligt, at være oprigtig og skride ind imod ulovligheder uanset risikoen for mig selv.

Selv er jeg ikke medlem af noget – og kan derfor ikke pudse min glorie – men det var hvad vi lærte tilbage i de unge år i Miljøstyrelsen. Man skal ikke kunne klanderes for at være upartisk!

Hvordan har du selv med dette?

  • 0
  • 0

Der er nogle her i debatten, der har lidt forstand på landbrug. I ved, at udviklingen inden for pesticider er gået fra midler, der slog alt ihjel, som f eks Bladan, til midler, der slog skadevolderen ihjel, som f eks lusemidler og målrettede ukrudtsmidler.
Roundup er et tilbageskridt i forhold til moderne landbrug, det er ikke målrettet, men bevares, det er effektivt.

  • 0
  • 0

Hvad mener du med upartisk? - Jeg har et politisk tilhørsforhold til et parti, men de bestemmer ikke, hvad jeg skal sige og mene. Det gør Danmarks Naturfredningsforening eller andre foreninger heller ikke.
Jeg deltager i denne (og andre) debatter, fordi jeg er noget så kedeligt som tilhænger af sund fornuft og anvendt videnskab. Og min retfærdighedssans byder mig at sige noget, når en diskussion bliver ført på et forkert grundlag.
Jeg ser det som min pligt, som et vidende menneske, ikke bare at lade som ingenting, men i det mindste at prøve at oplyse om de ting jeg ved noget om, og som jeg har sat mig ind i. Om det så gavner den ene eller den anden, kommer ikke mig ved. Jeg vil bare have lov at sige, hvad jeg mener. Men det undrer mig meget at disse debatter ikke kan føres på en mere sober måde?

  • 0
  • 0

Men certifikat/sprøjtekursus til en anskaffelsespris på måske 500-1500 kr. burde ikke være uoverkommeligt for haveejerne.

Men ellers kunne man jo aktivere den store gruppe som feder den på førtidspension eller langtids-bistandshjælp (både etniske danskere, og personer af "anden etnisk herkomst") til manuel gratis ukrudsrydning for villaejere.

Ingen skal bilde mig ind, at denne gruppe ikke kan klare et fleksjob, med fleksible mødetider, og en arbejdsuge på måske 8-16 timer.

Mvh Rune

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan læse ud af indlæggene her, er du ny i dette forum ?
Derfor vil jeg gerne give udtryk for, at niveauet i lige denne tråd ligger langt under hvad jeg selv gider blande mig i.
Jeg har ikke specielt forstand på pesticider, men har da mine meninger (som jeg ofte diskuterer med konen), men med deltagere her som Jens Fisker vælger jeg at holde min kæft. Rent ud sagt.
Ærgerligt hvis han har støjet så meget, at vi andre er gået glib af nogle guldkorn.

  • 0
  • 0

Landmænd kan dokumentere at effektiv ukrudtsbekæmpelse øger udbyttet, ellers gjorde de det jo ikke.
Kan man ikke bare forbyde det i private haver med kompensation for udbyttenedgangen for haveejeren?

Selvom jeg er udemærket klar over at enhver haveejer med respekt for sig selv kender en stalddør hvor de kan købe noget af det "rigtige" roundup som virker ordentligt, og ikke bare det der fortyndede pjask man kan få i supermarkedet.

Forhåbentligt kan et forbud stoppe bare en smule af denne groteske fejlhåndtering af gift. Fejldoseringer findes typisk ikke, da 1 dunk = 1 haves forbrug, det slår jo aldrig fejl.

  • 0
  • 0

@Nina Svanborg

Nu har du lige fået et par "Tommel OP" fra Agrosiden!

Hvorfor mener du ikke, at vi skal tage grænseværdierne alvorligt?

De er ikke bestemt ud fra et naturvidenskabeligt niveau, men at man bare ikke politisk vil have disse stoffer i grundvandet?

Med hensyn til din retfærdighedssans; hvorfor kommer du nu først på banen i Ing.Dk? Agro-folket har da i mange år prøvet på at nedtone ulemperne ved at drive landbrug i Danmark?

  • 0
  • 0

Stig Per Andersen.

Vil du svare mig på et enkelt spørgsmål:
Kan du, eller kender du noget laboratorium, som kan se forskel på om det fundne AMPA stammer fra den ene eller anden kilde, som har dette som nedbryudningsprodukt?
Det var der rigtig mange, som ville være interesseret i.

  • 0
  • 0

Svaret er nemt - Nej (det var personligt og ikke et laboratoriumssvar eller for den sags skyld egne økonomiske interesser i sagen).

Derfor skal man også finde ud af, hvordan dette er kommet ned i grundvandet!

Hyleriet om, at det er vandværket selv, landbrugets brug af opvaskemiddel, der bliver ledt ned til en sivetank. o.s.v. er jeg hylende ligeglad med. Det er kun landbrugets undskyldninger for at finde andre undskyldninger.

Opgaven må være følgende:

Hvor er grænseværdierne overskredet?

Hvordan er prøvestedet - er der mulighed for indtrængning fra boringen selv?

Hvordan ser arealanvendelse ud til prøveboringen.

O.s.v.

  • 0
  • 0

Jeg fandt dette interview på youtube.

http://www.youtube.com/watch?v=Ed9b-JIAa1Q

Jeg ved ikke om det er betalt, aftalt, whatever.

Men er der nogen som kan forklare om det som Dr. Huber snakker om, er mere eller mindre sandt???

For umiddelbart lyder der jo plausibelt, at hvis man skubber til en balance... så ændre man et eller andet. og ved vi hvad vi ændre, når vi konstant leger med naturen... eller bliver der måske tænkt lidt for meget på penge, frem for vores jords fremtid???

  • 0
  • 0

Hvordan mener man egentlig det er mest (politisk) korrekt at slå en mælkebøtte ihjel i en privat have og i landbruget?

Skal man hindre at mælkebøtterne slet ikke vokser frem ved at dække jorden med asfalt eller beton eller grus eller pløje frøene en meter ned i jorden ?

Eller slå græsset meget lavt flere gange om ugen så mælkebøtten langsomt dør?

Er et hakkejern, plov, en flammekaster bedre end et selektivt og ugiftigt ukrudtsmiddel?

Er hjemmelavede midler som salt, eddike(-syre), hvidløgsekstrakt eller Klorin gode (de er ulovlige pesticider)

Gør det overhovedet noget at haverne, kantstenene og fortovene er fyldt med mælkebøtter?

Man kunne jo også bare lade være at lave den slags kantsten og fortove hvor tilstedeværelse af mælkebøtter ødelægger det æstetiske indtryk.
Læg mærke til hvor hyggeligt det virker i de ofte ældre byområder og sommerhusområder, hvor man ikke har kantsten og fortove, men blot har en bred grøn bræmme i vejkanten.

Hvorfor skal vi ikke have vilde grønne bræmmer i byerne når landbruget pålægges den slags? Nogle beton- og asfaltfrie bræmmer med naturlige planter (= ukrudt) på Strøget og Rådhuspladsen eller ved Christiansborg?

Der er for få græssende køer og kronhjorte på Rådhuspladsen.

  • 0
  • 0

Kære Fnn Okkels

Kan du bare ikke læse argumenterne for to meter bræmmer igen-igen - eller vil du ikke acceptere dette. Det var faktisk en Konservativ ledet regering, der indførte disse bræmmer eller wa'?

Hvorfor skal vi ikke have vilde grønne bræmmer i byerne når landbruget pålægges den slags? Nogle beton- og asfaltfrie bræmmer med naturlige planter (= ukrudt) på Strøget og Rådhuspladsen eller ved Christiansborg?

Der er for få græssende køer og kronhjorte på Rådhuspladsen.

Hvordan skulle den urbane by dog være i strid med præmisserne i bræmmelovgivningen

Hvornår vil du acceptere den politiske situation - vi lever dog under en VK-regering?

  • 0
  • 0

@Stig

Mit sidste indlæg var der ikke noget politisk i.

Jeg synes faktisk det er værd at tænke over hvordan man bedst dræber en mælkebøtte. Det er jo sagens kerne.

Jeg tror at al denne diskussion og brug af landbruget og pesticider som syndebuk for stort set enhver dårligdom i denne verden reelt skyldes at den enkelte er frustreret over at være en fremmedgjort forbruger uden kontakt til naturen, luften, dyrene og markerne. Man ved jo godt at det er ens eget overforbrug af stort set alt, der er problemet - uden overforbrug ingen ødelæggelse af naturen, dårlige forhold for dyrene og naturen.
Løsningen på disse ting er jo at vi forbruger så lidt som muligt - så kan vi bedre være os selv bekendt. Vi bestemmer selv.

Politikerne er ligeglade med de 10 000 stemmer der er i landmændene, mens de koncentrerer sig om mene det samme som de 5 millioner andre vælgere, så de kan blive valgt ind og føre stort set den samme politik uanset hvilken blok de tilhører.

Her i min meget store naturprægede have følger jeg princippet med at der er plads til alt og alle. Jeg fælder af og til nogle buske og træer og nyt spirer frem. Det er vildt spændende at se f.eks. hvordan frugttræer og buske spirer frem. Se noget af det her http://www.fugleognatur.dk/brugere.asp?mod... .

Som sikkert bekendt er f.eks. frugttræer der har sået sig selv helt unike individer - der findes ikke noget tilsvarende i hele Universet. Når de første frugter kommer frem på den slags træer og buske er der noget helt ceremonielt og spirituelt over det. Hvad har verden nu skænket os? Hver familie skulle have sådan et træ der var deres og som ikke findes noget andet sted. Man skal have noget levende at identificere sig med. Et middel mod rodløshed ...

Jeg har tegnet haver som er blevet anlagt siden jeg var 13-14 år og er tilhænger af at eventyret skal tilbage i haverne. Om man bruger Roundup eller hakkejern og river til at fjerne de uøanskede planter/eventyret er fuldstændigt ligegyldigt ...

Problemet med ukrudtsbekæmpelse har intet med metoden at gøre, men handler om man nidkært bekæmper et hvert levende væsen man ikke selv har købt og placeret i haven og/eller plastrer områder (byer) til med asfalt og beton, hvor der let kunne være grønt, liv og fyldt med blomster.

Det vilde og uforudsigelige er naturen og livet ...

  • 0
  • 0

Hej Finn

Nu slår jeg sjældent noget ihjel - selv en møgirriterende flue får altså 10-20 minutter til at forlade rummet via åbne vinduer o.s.v, men kl. 03:00 får den da ellers med den flade ...

Til:
"Jeg synes faktisk det er værd at tænke over hvordan man bedst dræber en mælkebøtte. Det er jo sagens kerne."

Hvorfor skal der være forskel på det urbane og agro - her lader vi mælkebøtten leve, fordi vi synes at den er pæn.

Til:
"Jeg tror at al denne diskussion og brug af landbruget og pesticider som syndebuk for stort set enhver dårligdom "

Her glemmer du bare den politiske realitet igen - grænseværdier - man ønsker ikke pesticider m.m. i grundvandet uanset evt. risikio. Du må leve med dette og jeg fik tæsk for dette i min kandidatafhandling ... Hvor svært er det at skelne mellem naturvidenskab og de politiske realiteter?

Til:

"Politikerne er ligeglade med de 10 000 stemmer der er i landmændene"

Nu er der da ellers mindst 12.300 heltidsbedrifter og mon ikke de ovre i det jydske vil de sige - "Du er tovlig" - hvordan vil du drive mere end ½-delen af det danske land incl. forarbejdningsledet med 10.000 "bonderøve"?

  • 0
  • 0

Kære Finn

Denne fik jeg ikke med p.g.a. Ing.dk muligheder for at redigere eller mangel på sammen ...

...
Hvorfor skal vi ikke have vilde grønne bræmmer i byerne når landbruget pålægges den slags? Nogle beton- og asfaltfrie bræmmer med naturlige planter (= ukrudt) på Strøget og Rådhuspladsen eller ved Christiansborg?

Der er for få græssende køer og kronhjorte på Rådhuspladsen.

Wa' mener du med denne sætning? I min verden er du Off Topic eller wa'?

  • 0
  • 0

hvis du gider lade mælkebøtterne være , ville jeg blive glad .
mine bier elsker dem . sommerfugle og andre insekter ligeledes.
de bliver da også flotte gule .
Få en flok bier , og mælkebøtterne er ingen pine mere .
= gratis mad til dem . :)

  • 0
  • 0

@Niels Kiens
Jeg er 100 % enig med dig.

Men stærkt presset at mine naboer og deres adfærd har jeg set mig nødsaget til at bekæmpe naturens frembrigelser på mit fortorv.

Sidste år leverede kommunen mit alibi, men i år gider de ikke længere.

Jeg har efter at have prøvet alt muligt andet - fra [b]the[/b] til opløst [b]nervemedicin[/b] - som ikke virkede - først forsøgt med stærkt fortyndet Round-up og senere med en en stærkere opløsning.

Det sidste virkede - i modsætning til de andre forslag.
Nu må jeg købe honning fra asien.

I dyb skam - mvh. Henrik Pedersen

  • 0
  • 0

@ Stig :

Den her glemte jeg ...

Skyen er sq meget stor ...

Vi har en Finn Okkels, der på ingen måde mener, at landbruget skader miljøet:

Jeg mener i høj grad landbrug skader miljøet. I modsætning til mange her i debatten mener jeg faktisk at det at man dyrker jorden, dvs. det at man pløjer vild natur om, er langt langt langt den mest naturskadelige handling man laver i forbindelse med landbrug. Om man så fjerner ukrudtet med mekaniske metoder, flammekastere eller ukrudtsmidler er ikke så afgørende, men brug af pesticider er på alle måder bedre end de mekaniske metoder.

Det er selvfølgeligt rimeligt at forbyde sprøjtemidler som kan tænkes på en eller anden måde i fremtiden at blive sundhedsskadelige, men de allerfleste moderne sprøjtemidler kan bruges i millioner af år uden at at komme i nærheden af en sundhedsskadelig virkning, så hvorfor lige forbyde dem? Er det det rigtige sted at bruge ressourcerne når vandværkerne f.eks. leverer drikkevand med naturligt indhold af arsen, hvorom man med sikkerhed ved at det er årsag til at flere hundrede danskere dør af kræft. Hvorfor ikke gøre noget ved de enorme problemer der faktisk er med sundhedsskadeligt vand fra vandværkerne i stedet for at fokusere på et område hvor man med sikkerhed ved at der ikke er et sundhedsproblem?

Det siger jo sig selv at når analysemetoderne i dag er så forfinede og ekstremt følsomme burde man stort set altid kunne påvise et hvert pesticid som anvendes indenfor et bestemt område. Da der hele tiden kommer nye (og mere skånsomme) pesticider på markedet vil der altså år for år kunne påvises flere og flere pesticider. Det behøver man slet ikke lave analyser af vandet for at kunne indse.
Det er imponerende at man kan påvise et stof i disse ekstremt lave koncentrationer, men for at der skal være noget problem skal man jo se på om det på nogen kan tænkes at moderne sprøjtemidler nogensinde vil kunne tænkes at udgøre en sundhedsmæssigt problem - f.eks. hvis de bliver brugt intensivt i 10 000 år (så er man da på den sikre side) ...
Der vil næppe være sundhedsmæssige problemer med et eneste af de moderne ugiftige pesticider, der f.eks. bruges som ukrudtsmidler i landbruget i dag - selv efter 10 000 års anvendelse.

Hvis pesticider udgør et sundhedsmæssigt problem skulle de befolkningsgrupper, der udsættes for langt den største mængde pesticider, dvs. landmænd og gartnere, blive mere syge end den øvrige befolkning, men kæmpestore undersøgelser med millioner af mennesker i Norden, har vist at netop de befolkningsgrupper der udsættes mest for pesticider er dem der har den laveste risiko for at få alvorlige sygdomme som kræft. Det er altså usandsynligt at anvendelse af pesticider udgør noget sundhedsmæssigt problem.

Tværtimod er det sandsynligt at bekæmpelse af visse svampesygdomme betyder at vi udsættes for meget mindre mængde af hormonforstyrrende og kræftfremkaldende svampetoksiner ligesom bekæmpelse af giftige ukrudtsplanter også betyder at giftstofferne fra disse ikke optræder som sundhedsskadelige komponenter i vores vores fødevarer. Når landmanden bekæmper sygdomme med pesticider undgår vi i mange tilfælde også at planterne producerer deres egne pesticider, som kan være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende - nogle af de pesticider som planterne selv producerer har været anvendt saom sprøjtemidler (f.eks. nikotin, solanin og blåsyre), men er for længst blevet forbudt, fordi disse naturstoffer er særdeles sundhedsskadelige - hvor mange af de sprøjtemidler der anvendes i dag end ikke er giftige.

I dag ønsker folk perfekte frugter uden skurv og orm. Formodentlig er der tale om en basal instinktiv reaktion der i urtiden hindrede os i at blive udsat for skimmelsvampe og ekstremt sundhedsskadelige mykotoksiner, så det er faktisk ikke unaturligt.
Jeg har arbejdet meget i planteskoler og ved at folk er helt fortvivlede når de ikke kan frembringe frugt af samme udseende som frugten har i supermarkedet. I praksis betyder det at rigtigt mange mennesker ikke dyrker deres egen frugt - og dermed indtager alt for lidt frugt (og grønt), for den frugt man har ved hånden spiser man altså rigtigt meget af. Kunne folk hjemme have midler til rådighed der gjorde det muligt at dyrke frugt af samme kvalitet som den de ser i supermarkedet ville det betyde en betydelig fremgang for hjemmedyrket frugt - og for sundheden.
Selv arbejder jeg med at udvikle nye frugttyper, hvoraf nogle er meget resistente, så jeg kender disse problemstillinger detaljeret. De resistrente sorter indeholde ofte naturlige pesticider i meget høje koncentrationer. "Heldigvis" skal de ikke igennem samme godkendelsesprocedure som de pesticider der anvendes som sprøjtemidler - i de tilfælde hvor man har anvendt naturlige pesticider som sprøjtemidler er de stort set altid blevet forbudt efter kort tid på grund af sunedssakdelige virkninger.
Ved at forbyde sprøjtemidler i private haver risikerer vi på den måde at folkesundheden bliver dårligere for der er nok nogle der synes det hele skal være nemt og meget fint og så i stedet for frugttræer og -buske, blomster og planter dækker haven med beton og lignende der holder al vegetationen helt væk. Den slags er meget mere miljøskadeligt end sprøjtemidler.

Hertil kommer en markant miljøfordel ved at bruge f.eks. sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse fremfor mekaniske metoder i landbruget . Bruges mekanisk øko-ukrudtsbekæmpelse i form af ukrudtsharvning i opvoksede afgrøder såsom vårhvede dræbes 75% af vibeungerne, mens ukrudtssprøjtemidlerne er ugiftige for vibeunger. Se tabel 3.18 side 72 (og evt. hele afsnittet der begynder side 70) afsnittethttp://curis.ku.dk/ws/files/8079806/rappor... (denne population af skrevet aaf forskere der er aktive indenfor økologisk jordbrug). Viben er en truet og fredet fugl. På samme vis er sprøjtemidler meget mere skånsomme over en lang række insekter, små og andre truede fuglearter (som f.eks. lærken), der har rede i landbrugsmarkerne.

Hertil kommer at brug af sprøjtemidler nedsætter rovdriften på den vilde natur, idet man kan opnås det samme udbytte på et væsentlig mindre areal når man bruger sprøjtemidler. Sprøjtemidlerne beskytter således indirekte den vilde natur (specielt regnskovene) mod opdyrkning. Omlagde man det økologiske jordbrug (hvor man ikke sprøjter) i Danmark til konventionelt jordbrug (hvor man bruger sprøjtemidler) ville man kunne udlægge et areal på størrelse med Falster til udyrket vild natur og stadigvæk have det samme udbytte som vi har i dag.

Også når det gælder forurening med CO2 og den deraf følgende påvirkning der er på klimaet og den biologiske mangfoldighed er brug af ukrudtssprøjtemidler betydeligt mere miljøvenligt end mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Når det drejer sig om sundhed er også den kemiske forurening betydelig større - endda med særdeles sundhedsskadelige sod-stoffer - når man bruger mekanisk ukrudtsbekæmpelse mv. i stedet for sprøjtemidler. Det skyldes at dieselforbruget er meget lavere når man bekæmper udkrudt med sprøjtemidler end når man gør det med mekaniske metoder.

Årligt dræbes flere tusinder af danskere af diseselpartikler som bl.a. produceres i meget store mængder, når man ikke bekæmper ukrudt mv. med sprøjtemidler. Anvendelse af ukrudtsbrændere, som erstatter sprøjtemidler i "sprøjtefri" haver og kommuner er også årsag til store skader på dyrelivet, dødsfald og hundredevis af brande. Ukrudtsbrændere forårsager brandskader for flere hundrede millioner kroner og forurener massivt med CO2 og sundhedsskadelige nitrøse gasser (den søde luft fra gasbrænderne) o.m.a..

Fravalg af sprøjtemidler er således årsag til at mange bliver alvorligt syge og dør, mens landbrugsmæssig anvendelse af sprøjtemidler ikke er årsag til sygdom eller dødsfald. Selv ulykkelige mennesker, der forsøger at begå selvmord ved at indtage meget store mængder af f.eks. Roundup kan takke sprøjtemidlernes meget lave giftighed for at de for det meste overlever.

Gang på gang bliver vi her på ing.dk præsenteret for et skingert hylekor af pesticid-hadere og aldrig får vi en indsigtfuld analyse fra folk med dybere indsigt i området.

  • 0
  • 0

At forsvare Dansk Landbrug som det representeres i Bæredygtigt Landbrug er efter min mening grænseoverskridende.
Man skal overholde loven - naturligvis - men det sker ikke i denne sektor -
At I -Helbo,Svanborg, Nissen og Okkels sniger jer rundt som mørkemænd og slår til når i mener at mennesker er uvidende ignoranter og skal overdynges med postulater - og påstår at det er videnskab, er jo jeres sag - men det er dybt utroværdigt -
Se, vi der er skeptiske overfor misbrugen af videnskaben her på siden; er det fordi vi igennem mange år har set landbrugets gifte ophobe sig i miljøet og nu ogsa i drikkevandet. og at det forsvares af mennesker med meget lidt videnskabelig erfaring er jo farceagtigt. (cit:Phillip Grandjean)
Den videnskab som i referer til har jo taget fejl hele vejen igennem - af en bestemt grund - at landbruget skal tjene penge - At man afleverer hormoner og gift og kvælstof/fosfor til vore omgivelser i en grad som truer befolkningen er fuldstændigt er jo for jer ligegyldigt -
Jeg havde en palaver me Svanborg, både her på siden, og DN-Debat - hvor man sort på hvidt kan følge diskussionen og se hvordan konen så tvivl om mine åndevner - og derefter at kalde mig for tilsviner, ligesom mimosen Hebo - der kun diskuterer med konen -op med humøret.
Svanborg mener hun går fornuftens vej, når hun sår tvivl om overlæge Robert Skovs - Statens Seruminstitut - bekymring for 280 danskeres død af MRSA - når P1 morgen - bringer et indslag om emnet, hvor K.Ellermann også bliver interviewet. og så har hun forøvrigt ikke hørt indslaget eller læst om det på forsiden af NordJyske Tidende. Men hun har en mening.
Svanborg mener ikke det passer og henviser til een 1år gammel undersøgelse i DanMap. Her er tale om en bevidst fordrejning som venstrekvinden og dyrlægen fra Lemvig bringer til torvs. Tallene her er fra 2009 - tallene 1400 patienter smittes med MRSA i 2010 - 280(20) dør. Og skønt hun ikke har læst eller hørt disse referater - er det mig eller journalisten, der tager fejl - Så har vi et orakel til - der går fornuftensvej, som hun skriver.
Magen til tankeforstyrende megalomi, skal man lede længe efter. Og til alle i andre - hvad tror i - står vi overfor landbrugsmafiaens avantgarde - eller bare en selvbestaltet tænketank for di virkelig kloge -
Jens Fisker
I er ikke troværdige i denne diskussion - Og jeg kan kun henvise til Statens egne organer, hvor resultaterne ligger til granskning - både hvad angår og j MRSA og Round Up. Ja, Glyphosat er kræftfremkaldende.

  • 0
  • 0

Tak til Finn Okkels for et godt og indsigtsfuldt indlæg.

Jeg håber troldene er fodret af, og går i hi.

Ang. landbrug, så er det netop brug af land = at gøre "vold" på naturen. Men formålet er jo at brødføde den voksende befolkning der ofte bor i byerne, hvor man netop ikke kan brødføde sig selv. De der typisk ønsker at få omlagt landbruget til mere "bæredygtigt" er ofte bosat i byerne (ligesom 95% af befolkningen).

Skulle man lave en analogi til hvad der ville ske hvis hele landbruget blev omlagt og vi alle fik masser af penge (i en delvist lukket økonomi), så ville Danmark hurtigt ende som det gamle Østeuropa, hvor fødevarer var en regulær mangelvare.

Min opfattelse:
Landbrug må nødvendigvis være effektivt og anvende effektive metoder for at kunne brødføde befolkningen (og skaffe valutaindtjening). Alternativet vil blive at vi måske har penge, men intet at købe! Og så må man gå sulten i seng.

  • 0
  • 0

Der var så en trold der ikke kan mættes.

Jens Fisker - bor du på landet eller i byen?

Når du nu angriber regeringen, men samtidig henviser til statens undersøgelser - er du så ikke bare ude i meningsmageri, hvor du botanisere i de undersøgelser der måske støtter dine holdninger, mens alle andre naturligvis er løgn og skyldes landbrugsmafia, regering, staten, embedsmænd o.s.v.

Når der er mange mennesker er der mange meninger. Objektive målinger giver svar, men disse kan fortolkes og være sammensat eller komme fra en masse forskellige stoffer.

Husk nu - ingen natur = intet landbrug - intet landbrug = ingen mad.

  • 0
  • 0

Stig Per: det bliver den jo også! Når der forekommer værdier over den politisk bestemte grænseværdi på 0.1 mikrogram per liter, så tager man jo så rigeligt affære og undersøger sagen nøje (endnu dog uden at kigge på de reelle problemer der måtte følge med). Det er en meget stor forretning.
Det som fornuften og videnskaben derimod fortæller fantasterne og landsbytosserne i denne debat er, at pesticiderne i sig selv ikke er problemet - et forbud vil kun skabe store problemer, tab af natur og uhensigtsmæssigheder, og vil i dag ikke formå at løse reelle problemer.
Sikken livlig debat - savner dog stadig at Jens Fisker giver et svar med andet indhold end skingre og hadefulde følelser.
MRSA er i øvrigt det man også betegner "hospitalsinfektion" og opstår som helt naturlig følge (i evolutionens virkelighed) af vores yderst fornuftige brug af antibiotika til at behandle syge mennesker. Landbruget er på ingen måde hovedsynder her - det strider mod al viden, men er naturligvis en fristende kobling når hate speech trænges.

  • 0
  • 0

Nu tilhører jeg ikke det såkaldte "skingert hylekor af pesticid-hadere", men når der er en politisk dastsat grænseværdi skal den bare overholdes

Her er vi sådan set enige, men der findes jo også en del lovgivning indenfor pesticidområdet, der bygger på et fejlagtigt grundlag. F.eks. blev hele pesticidovervågningsprogrammet i sin tid igangsat fordi man fandt AMPA (som kan være et nedbrydningsprodukt fra glyphosat) i København drikkevand. Stoffet viste sig at komme fra miljøvenligt vaskepulver og var ikke til stede i drikkevandet. Se http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelse... . Man skulle jo have igangsat et vaskepulver-overvågningspårogram, hvis man mente at der var et sundhedsproblem eller tale om at et stof overskred en politisk fastsat grænseværdi.
I dag indeholder miljøvenlige opvaskemidler som f.eks. COOP's Änglamark vasketabs fosfonater som enten er AMPA eller tætbeslegtede stoffer. Man betragter altså stoffer af denne type (ugiftige fosfonater som glyphosat og AMPA) som miljøvenlige når de forekommer i vaskepulver. Man vil nemt kunne påvise at vi indtager ret store mængder af disse stoffer (de sidder tilbage på de ting der har været i kontakt med opvaskemidlet) - de kommer bare ikke fra landbrugets anvendelse af pesticider, men fra særligt miljøvenlige vaskemidler.

Tilsvarende har man nu opdaget at de undersøgelser der viste at glyphosat havde en høj forekomst i overvågningsboringer, ikke var pålidelige ( se http://ing.dk/artikel/121321-miljoestyrels... ). Bl.a. er det sandsynliggjort at det er selve overvågningsboringerne der har forurenet grundvandet i flere af de tilfælde hvor man har påvist glyphosat i grundvandet. Jord hvortil glyphosat er bundet er formodentlig løbet ned i og omkring borerørerne (som i de trilfælde er placeret i lavninger) og derved er glyphosat endt nede i grundvandet, hvor det ellers aldrig ville kunne komme ( se http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/mpu/... ). Efter at man er begyndt at få lidt mere styr på tingene har det vist sig at der ikke er et problem med at glyphosat siver ned igennem jordlagene til grundvandet, men de lavtliggende overvågningsboringer hvori overfladevand og jordpartikler (hvortil inaktivt glyphosat er bundet) løber ned i, vil sikkert give massevis af irrelevante påvisninger af glyphosat, når det regner så meget som det har gjort i den periode, hvor man sprøjtede med glyphosat i år (regnvand med jord osv. vil løbe ned i de lavtliggende overvågningsboringer). Spilder en landmand økologisk mælk et sådan sted vil også økologisk mælk kunne detekteres i grundvandet, men det betyder jo ikke at økologisk mælk er et betænkeligt stof, der skal forbydes. Den slags påvisninger har intet med stoffernes egenskaber at gøre, men skyldes bare dårligt arbejde i forbindelse med etablering af overvågningsprogrammet. Det fører så til at folk bliver bange og politikerne laver derefter lovgivning på et forkert grundlag.

Skulle inaktivt glyphosat bundet til jordpartikler på en eller anden måde løbe ned i drikkevandsboringer vil det næppe komme ud i drikkevandet, idet glyphosat jo ikke i den inaktive form (bundet til jordpartikler) kan passere de simple sandfiltre (som fanger bl.a. jordpartikler), der er i almindelige vandværker.
Det betyder at det er helt usandsynligt at glyphosat fra landbrugsmæssig anvendelse på markerne kan komme ud i drikkevandet, hvor glyphosat jo heller aldrig har givet problemer.

Jeg kan se at du går ind for at lov skal holdes og her er vi helt enige. Betyder din holdning så ikke også, at man ikke skal forbyde et stof, der ikke er problemer med ikke overholder lovens krav - og at du er imod lovgivning/forbud på et fejlagtigt grundlag?

Har du et eneste eksempel på at man i Danmark har påvist problemer med glyphosat i det drikkevand forbrugerne modtager fra vandværkerne?

  • 0
  • 0

Kære Finn Okkels,

"brug af pesticider er på alle måder bedre end de mekaniske metoder"

Dette må vist være en religiøs bemærkning ;-)

Naturen kan reparere mekaniske skader forårsaget af mennesker
eller udefra kommende metorer.

Naturen har meget sværere ved at reparere skader forårsaget
af kemikalier, som mennesker omgiver sig med.

Mennesker opfører sig som en bakteriekoloni - de dør i deres
eget affald.

Dette er en simpel observation og ikke religion.

  • 0
  • 0

Poul Hansen:

Det som fornuften og videnskaben derimod fortæller fantasterne og landsbytosserne i denne debat er, at pesticiderne i sig selv ikke er problemet - et forbud vil kun skabe store problemer, tab af natur og uhensigtsmæssigheder, og vil i dag ikke formå at løse reelle problemer.

Den her vil jeg gerne have en bedre uddybning af - hvilken natur går tabt med mindre brug af pesticider (her gider jeg ikke at høre om viben)? Hvordan har den biologiske mangfoldighed på dyrkede landbrugsarealer udviklet sig gennem de sidste 25 år? o.s.v.

  • 0
  • 0

Erik Lindberg:

Mennesker opfører sig som en bakteriekoloni - de dør i deres
eget affald.

Dette er en simpel observation og ikke religion.

Dette udsagn viser i hvert fald, at du hverken har forstand på menneskeskabte samfund eller bakterier.

At fremsætte korte, bombastiske og unuancerede "sandheder" om ting, man egentlig ikke forstår, er selve religionens væsen.
Jeg ved en hel del om især det sidste emne - bakterier - og også en del om samfund, selv om jeg ikke er samfundsviter af uddannelse - så jeg ved godt, hvem af dig og Finn Okkels meninger i denne sag, jeg vil betegne som "religiøse".

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

@ Jens Fisker

Ja, Glyphosat er kræftfremkaldende.

Din påstand er i modstrid med verdens førende toksikologer i f.eks. EU, FDA og WHO.

De konkluderer alle at glyphosat ikke er kræftfremkaldende eller mutagent.

WHO konkluderer bl.a. at der ikke er nogen kræftfremkaldende effekt i forsøgsdyr ved indtagelse af 5 g/kg foder . Der er tale om langtidsstudier - dvs. der er hver dag er den enormt høje koncentration i foderet ( se det hele her: http://www.inchem.org/documents/pds/pds/pe... ) :

5 g/kg foder er en koncentration der er 50 millioner gange højere end grænseværdien for drikkevand i Danmark - selv ved 50 millioner gange højere koncentration end den der må være i drikkevand er der ikke forøget risiko for kræft.

Læs mere om WHO's konkllusioner vedrørende grænseværdier mv. i drikkevand her: http://www.who.int/water_sanitation_health....
"Under usual conditions, therefore, the presence of glyphosate in drinking-water does not represent a hazard to human health, and it was not deemed necessary to establish a guideline value for glyphosate. It was noted that most AMPA, the major metabolite of glyphosate, found in water
comes from sources other than glyphosate degradation".

Det er meget meget få stoffer der er så stor sikkerhed for at de IKKE er kræftfremkaldende eller sundhedsskadelige.

Du er helt ude i hampen ...

  • 0
  • 0

Den her vil jeg gerne have en bedre uddybning af - hvilken natur går tabt med mindre brug af pesticider (her gider jeg ikke at høre om viben)? Hvordan har den biologiske mangfoldighed på dyrkede landbrugsarealer udviklet sig gennem de sidste 25 år? o.s.v

På de økologiske arealer, hvor man jo ikke sprøjter, er udbyttet så lavt, at omlagde man hele det økologiske areal i Danmark til konventionelt landbrug ville man kunne udlægge et areal på størrelse med Falster som vild natur uden at den samlede landbrugsproduktion i Danmark blev mindre. Al den biologiske mangfoldsighed der forekommer på et areal på størrelse med Falster er altså det der går tabt ved ikke at bruge sprøjtemidler mv.

Da landbrugsafgrøder handles internationalt betyder dette at man andre steder i verden må producere de manglende landbrugsprodukter. I praksis sker det bl.a. ved at fælde og opdyrke regnskoven. Man kan dermed sige at den biologiske mangfoldighed der går tabt ved at dyrke jorden uden sprøjtemidler/økologisk svarer til den biologiske mangfoldighed der er på et regnskovsareal på størrelse med Falster.
Til gengæld får vi lidt flere tidsler og mere kvikgræs i på de økologiske marker i Danmark. Den slags planter er ikke udtryk for biologisk mangfoldighed, for de er allerede meget overrepræsenterede i forhold til niveauet de ville være på i den vilde natur.

For at få disse tidsler og denne mængde kvikgræs mv. ødelægges altså et regnskovsareal på størrelse med Falster ...

Set i det lys er den udbytteforøgelse man opnår ved at bruge pesticider i høj grad med til at sikre biologisk mangfoldighed.

Tilsvarende gælder i forbindelse med den øgede forurening med CO2, som fører til klimaændringer og dermed forbundet mindre biologisk mangfoldighed. Ukrudtsbekæmpelse med herbicider fører til langt mindre forurening med CO2 end mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Ønsker man at have så stor biologisk mangfoldighed som muligt på verdensplan er der således meget store fordele ved at bruge pesticider...

  • 0
  • 0

@ Erik Lindberg

Hvad er et "kemikalie" for en størrelse og hvad af følgende er ikke et "kemikalie"

CxH2xOx
Kulhydrater
NaCL
Dehydrogenmonoxid
Klorin
opvaskemiddel
Atamon
Bordeaux væske

Og hvorfor må man ikke give spædbørn honning?

Orme biller mus og planter der bliver dræbt ved mekanisk jordbearbejning er ikke natur?
Ingen af dem skades af glyphosat.

Problemet er ordet "pesticider "for det omfatter

Acaricid (midegift)
Bactericid (bakteriegift)
Fungicid (svampegift)
Herbicid (ukrudtsgift)
Insecticid (insektgift)
Nematicid (rundormegift)
Rodenticid (gnavergift, "rottegift")
Tributyltin

Hvoraf Glyphosat er en herbicid, der er uskadelig for mennesker er så uheldig, at blive slået i hartkorn med andre der ikke er det .

  • 0
  • 0

Der er et par forhold, som aldrig kommer med, når der tales om biodiversitet på de dyrkede arealer.

Da vi fik den første vandmiljøplan, blev vi pålagt at have en procentdel vintergrønne marker. Landmænd blev tvunget til at så overvintrende afgrøder, hvor de før ikke kunne drømme om det. Der blev udviklet såmetoder og maskineri, som kunne klare opgaven.

Det har så udviklet sig til det vi ser i dag. Fra nu og 2 mdr frem er store dele af den dyrkede jord en sort gold ørken, hvor der ikke er fugls føde. Det er samtidig med at antallet af alt levende er på sit højeste, og der helst skulle samles kræfter til den forestående vinter.

Efterfølgende forår vokser disse overvintrede afgrøder meget hurtigt til og giver kun en meget kort periode, hvor dyr og fugle kan færdes og søge føde.

Som selvstændig planteavler i mere end 50, og samtidig meget naturinteresseret, kan jeg ikke se, at sprøjtemidler er den eneste synder. Der er andre forhold, som er lige så afgørende

  • 0
  • 0

Kære Finn

Nu gentager du jo bare dig selv igen-igen Du skriver:

"På de økologiske arealer, hvor man jo ikke sprøjter, er udbyttet så lavt, at omlagde man hele det økologiske areal i Danmark til konventionelt landbrug ville man kunne udlægge et areal på størrelse med Falster som vild natur uden at den samlede landbrugsproduktion i Danmark blev mindre."

Hvor meget ekstra natur i Danmark har vi fået siden industrialisering af landbruget - det du kalder "konventionel landbrug"? Eller han man "bare" med industrialiseringen lagt endnu flere naturområder under plov?

Og så kan lille Danmarks landbrugsareal altså ikke rede hele verden fra hungersnød!

  • 0
  • 0

@ Bjarke Mønnike , Finn Okkels

Jeg trækker følehornene til mig.!

Jeg har ikke forstand på "kemikalier" ;-)

  • 0
  • 0

Finn Okkels:

Jeg mener i høj grad landbrug skader miljøet. I modsætning til mange her i debatten mener jeg faktisk at det at man dyrker jorden, dvs. det at man pløjer vild natur om, er langt langt langt den mest naturskadelige handling man laver i forbindelse med landbrug. Om man så fjerner ukrudtet med mekaniske metoder, flammekastere eller ukrudtsmidler er ikke så afgørende, men brug af pesticider er på alle måder bedre end de mekaniske metoder.

Jeg synes din første sætning her er meget problematisk.

For det første er "miljøet" efterhånden blevet et så følelsesladet og flygtigt begreb, at det næsten ikke har noget almengyldigt fysiskt indhold. - Hvordan ser "miljøet" - altså det uspolerede - ud? Hvor er det?

For det andet forbinder mange mennesker "miljøet" med "naturen", men de overser, at det meste af klodens "natur" faktisk er kulturlandskab - og at det er det mest attraktive for folk der "elsker at være i naturen".

Det er ikke vanskeligt at erkende, at ubrudte hvedemarker i Midtvesten og Alberta er både kedelige og "unaturlige".
Dog - hvis man ser på biodiversiteten og mængden af "vildt", så er det helt entydigt, at her er den blanding af marker med forskellige afgrøder, hegn, boligområder, stier, skovlunde, vandhuller, åer osv. langt "bedre" end "uberørt natur".

De bønder, jeg kender, kan - og vil gerne - med små midler fremme de kvaliteter, "almenheden" værdsætter ved kulturlandskabet ganske betydeligt.
Både jeg og mange andre bønder har derimod oplevet, at lige meget, hvad vi gør, så er det forkert.
Det er således reelt, at der er sket en "forgiftning" af landbrugsmiljøet, men det er en forgiftning af forholdet og kommunikationen til omverdenen.
- Menneskeskabte kemikalier har kun i korte perioder og lokalt været årsag til noget, der kan kaldes "forgiftning" i ordets egentlige betydning.

Nina Svanborg arbejder for øvrigt i denne forbindelse med et meget interessant projekt, "Får til Kanten", der arbejder med at bevare naturen - i virkeligheden den menneskeskabte - ved fåregræsning på områder, det ikke længere er økonomiskt lønsomt at benytte til landbrug.
- Dette er et arbejde, der kunne og burde beskæftige dobbelt så mange mennesker her i Norge, som der er bønder i Danmark.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

ja, glyphosat er på EU's liste over kræftfremkaldende stoffer - igen,igen. Ja, jeg bor på landet og gift er gift - min holdning er klar politisk, som mit liv er styret af politiske handling og tænkning - ja, jeg mener at de gode gamle socialisiske dyder bør pudses af og bruges - og erstatte 10 års rædselsregime - som naturen og den almindelige borger har bertalt - finanskrise - krig - og kapitalisme - Resession-bank kriser, bankpakker - etc er kapitalens fallit - og ja, jeg er socialist - og jeg dyrker mine fødevarer selv - og jeg forsvarer jorden og naturen i overenstemmelse med gode landmandsprincipper.
Og fri mig for at blive omklamret af aspragsfingre på bløde akademikkerhænder - disse anæmiske præstesønner - og deres kammersnak - glyphsat er noget rigtigt lort og det er MRSA også - få det dog ind i knolden - så er jeg stået af drengeklubben - og ud i livet.
Hej

  • 0
  • 0

Høst skvalderkålen og sælg den til Noma.

Skvalderkål kan avendes lige som ruccola. Min far elskede det, jeg havde ikke en eneste plante tilbage når han havde været besøg.

Desværre døde han som 91 årig for et par år siden......så nu deler jeg skæbne med alle andre danskere der har naboer med urskove. De invasive arter derfra, herunder skvalderkål , kræver en indsats at holde nede :o)

  • 0
  • 0

Stig. Du skrev:

Hvor meget ekstra natur i Danmark har vi fået siden industrialisering af landbruget - det du kalder "konventionel landbrug"? Eller han man "bare" med industrialiseringen lagt endnu flere naturområder under plov?

Jeg tror ikke, du skal være så bekymret.

Jeg kan ane en udvikling, som vil tage mere og mere fart de kommende år.
Mange lave arealer, som blev drænet lige efter krigen, er nu sunket så meget, at de bliver opgivet til almindelig dyrkning.
I mange mindre lavninger ligger drænrørene nu så øverligt, at de bliver kørt i stykker af nutidens tunge maskiner, og derfor også opgivet.

Jeg ser det i praksis hos mig selv, og fint for mig. Det giver en masse småbiotoper, som får lov til at ligge til hvad der måtte indfinde sig uden indgriben af nogen art.

  • 0
  • 0

Hans Petersen

Jeg er enig med dig i de to sidste afsnit, men mon ikke landbruget på en eller anden måde får politikerne med på, at denne afdræning/nydræning kan fortsætte på en eller anden måde med statstilskud igen, som f.eks. dræntilskuddet til landbruget indtil 1988?

Se da bare minivådområderne - landbruget har tilladelse til en merudledning/tab af stoffer til omgivelserne, som naturen ikke kan bære. Herefter går Staten ind og betaler hele gildet med etablering af et naturligt "renseanlæg".

Hvem puster sig herefter op med at være et "bæredygtigtigt landbrug" efterfølgende, når de er blevet kompenseret i hoved og r..

  • 0
  • 0

Hvor meget ekstra natur i Danmark har vi fået siden industrialisering af landbruget - det du kalder "konventionel landbrug"? Eller han man "bare" med industrialiseringen lagt endnu flere naturområder under plov?

Det er altså rystende at du deltager i denne debat og ikke er klar over de helt fundamentale ting vedrørende landbrugsareal og naturareal i Danmark.
Naturarealerne (herunder skovarealet) er i dag større end det har været de sidste ca. 100 år. Det er værd at glæde sig over.

Når f.eks. Danmarks Naturfredningsforening er ude at lave kampagner for at få flere medlemmer og penge i kassen er det ikke ligefrem den historie de fortæller, så på sin vis er du undskyldt.
.

Blot ved at slå op i "Den store danske" ville du kunne have set ( http://www.google.com/search?q=store+dansk... ):

Dansk landbrug brødføder 15 millioner mennesker.

Det danske landbrugareal toppede i i 1930'erne med 3,270 mio hektar, hvilket er 76% af Danmarks totale areal.

I 2005 var landbrugarealet 2,589 millioner hektar, hvilket er 60% af Danmarks samlede areal.

Det der tidligere var landbrugarealer er nu naturområder og byområder o.lign..

Du kan også læse :

"De sidste 20 års vækst i landbrugsproduktionen har kunnet foregå samtidig med en betydelig reduktion i produktionens miljøbelastning. Beregninger på udviklingen siden 1985 viser:

• at kvælstofoverskuddet fra mark er faldet med 47%

• at fosforoverskuddet fra mark er faldet med 61%

• at udledning af ammoniak er faldet med 42%, og

• at forbruget af bekæmpelsesmidler målt i aktivt stof er mere end halveret.

En væsentlig del af Danmarks naturarealer forvaltes også af landmændene, og disse arealer vokser. En spørgeundersøgelse foretaget i 2005 viser, at hver anden landmand har etableret småbevoksninger, levende hegn, vandhuller, randzoner langs søer og vandløb eller lignende i 2005, og en lige så stor andel er planlagt etableret i 2006. Udviklingen dokumenterer, at moderne landbrugsproduktion kan gå hånd i hånd med befolkningens øgede interesse for dyrevelfærd samt miljø- og naturhensyn."

Eksporten af landbrugsprodukter var i 2010 den største nogensinde og på ialt 65 milliarder kroner (http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2011/Febr... )

Landbruget spiller således en central rolle i opretholdelsen af velfærdsstaten.

Danmarks skovareal var mindst for ca. 120 år siden, hvor det udgjorde 4,5 % af Danmarks areal. På det sidste er skovarealet med især løvtræer steget kraftigt og i dag er skovarealet 2 - 3 gange så stort og nu udgør skovarealet 11-12% af Danmarks areal.
Der er således en stor del af landbrugsjorden der er blevet omdannet til skov.
Se f.eks. http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?...

Alt ialt kan man vidst roligt konkludere at der bliver mindre og mindre landbrugsarealer og større og større naturarealer.

Det højproduktive konventionelle landbrug har altså skabt grundlag for at vi i dag har mere vild natur (inkl. skove) end vi har haft i næsten 100 år.

  • 0
  • 0

Finn Okkels

De tal kender jeg da hudløshed:

"De sidste 20 års vækst i landbrugsproduktionen har kunnet foregå samtidig med en betydelig reduktion i produktionens miljøbelastning. Beregninger på udviklingen siden 1985 viser:"

Det var da ikke med landbrugets gode vilje - det var NPO-planen og de efterfølgende vandmiljøplaner m.v.

"En spørgeundersøgelse foretaget i 2005 viser, at hver anden landmand har etableret småbevoksninger, levende hegn, vandhuller, randzoner langs søer og vandløb eller lignende i 2005,"

Det kan primært tilskrives tilskudsordningerne til landbruget, herunder støtte til naturforbedringer, som landbruget er meget uenig med de Konservative om, at denne del af landbrugsstøtten skal stige!

Hvor mange af disse arealer er ikke på ny kommet under plov efter at de midlertidige braklægningsordninger ophørte ...

"Der er således en stor del af landbrugsjorden der er blevet omdannet til skov."

Anlæg af ny skov i privat regi sker for hovedpartens vedkommende med tilskud.

Se f.eks. http://www.skovdyrkerne.dk/skovrejsning/ti...

Hertil skal du korrigere for statslig skovrejsning, se f.eks. http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskytte...

"I 2005 var landbrugarealet 2,589 millioner hektar, hvilket er 60% af Danmarks samlede areal."

I år 2011 er dette tal vurderet til 2,669 millioner ha, se f.eks. http://www.dst.dk/OmDS/OmWeb/Emneord/searc...

Første adobe-fil

Hvordan er det gået med udbredelsen af vådområderne de sidste 50 år indtil man fra statslig side begyndte at give tilskud til retablering af vådområder?

Og sådan kan man blive ved Finn Okkels ...

Jeg har derfor svært ved at følge dig ifølgende:

"På de økologiske arealer, hvor man jo ikke sprøjter, er udbyttet så lavt, at omlagde man hele det økologiske areal i Danmark til konventionelt landbrug ville man kunne udlægge et areal på størrelse med Falster som vild natur uden at den samlede landbrugsproduktion i Danmark blev mindre."

Hvor mange arealer har man på de konventionelle landbrug omlagt til "vild natur" - skovproduktion falder altså ikke under denne katagori.

Det er det eneste jeg spørger dig om og ikke alle de andre data som de fleste vist nok kender!

  • 0
  • 0

Ved ikke hvad S-SF forslaget er mest - skud i egen fod eller en hjerneblødning ?

I fald man skulle få ret til at forbyde roundup ved EU-domstolen, hvordan vil man så kontrolere forbudet efterfølgende ? Dels internethandel - for slet ikke at tale om grænsehandel med en øget import af andre afgifts lette varer fra Tyskland ?

  • 0
  • 0

Bagatel og stemmefiskeri.
Hvad med de mange ordninger i kommunerne - de er langt større syndere. Vi i haverne passer virkelig på.
Medens man kan se en Kommune som Ishøj vokser fra 5 vejarbejdere til 80 kommunale gartnere over få år med alt hvad dertil hører, herunder storforbruger af kemikalier!

  • 0
  • 0

Bortset fra at pesticider ikke har meget at gøre i villahaver og fortove , så er det et luksusproblem. Uden pesticider (= planteværnsmidler) ville udbytterne i landbruget være reduceret ca med en tredjedel. Regn selv ud, hvor meget vi mister i valutaindtægter.
Frugtavl uden pesticider vil betyde dødsstødet for dansk frugtavl - det betyder større import af udenlandsk frugter, der indeholder 10 gange flere pesticidrester! Vil man undgå pesticidrester i fødevarer, så køb dansk!

Den megen bekymring over pesticidrester i grundvandet dækker over uvidenhed om hvad grundvand er og hvor pesticidrester stammer fra.
Det er eller ikke særlig svært stof.
Grundvand er vand i jordens porer, hvor der ingen ilt er. Det bruges ikke som drikkevand før det er sivet flere hundrede meter ned i jorden, drikkevand fra disse lag kaldes for råvand.

Af de påviste pesticidrester i drikkevand stammer ca. 10% fra landbruget - overvejende fra midler, der forlængst er udfasede!

Hvis man stopper for al pesticidbehandling i Danmark vil pesticider fra de seneste 20-30 års behandlinger fortsætte nedad til de lag, hvor man udvinder drikkevand, det har altså ingen effekt at stoppe for den kemiske bekæmpelse af skadevoldere.

Svampemidler sørger for at afgrødernes indhold af de vanvittig giftige aflatoksner er mindst muligt, sprøjtning betyder mindre giftige afgrøder.

Hvort stort er det samlede pesticidproblem i dansk drikkevand?
I 50.000 liter dansk drikkevand er der en giftmængde svarende til det, der findes i 1 kop kaffe (50 tons vand = et helt livs indtagelse af drikkevand).
Heri er ikke indregnet de stoffer, der stammer fra kilder udenfor landbruget.
Helt afgjort er der mange stemmer at hente her for den røde blok - væk med de nu godkendte pesticider i haverne - tilbage er så de ulovlige midler, som haveejerne bruger i stort mål.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hvis de røde lejesvende "gud forbyde det" samler flertal og kommer til magten, så er jeg ikke sikker på Round Up vil blive forbudt.

Så snart svendene har øvet sig lidt med kuglerammen vil der ikke gå mange uger før de har gennemskuet at der her er tale om en kærkommen indtægtskilde i form af en brandbeskatning af ukrudtsmidlet. Så glemmer de såmænd nok alt om miljøet. Og så er det igen ”de rige” øh dem med de brede skuldre som må punge ud.

  • 0
  • 0

Af de påviste pesticidrester i drikkevand stammer ca. 10% fra landbruget - overvejende fra midler, der forlængst er udfasede!

Hvis man stopper for al pesticidbehandling i Danmark vil pesticider fra de seneste 20-30 års behandlinger fortsætte nedad til de lag, hvor man udvinder drikkevand, det har altså ingen effekt at stoppe for den kemiske bekæmpelse af skadevoldere.

Er argumentet så at vi ligeså godt kan lade være med at prøve at gøre noget ved det, fordi det alligevel er for sent nu?
At fortidens synder var meget værre end nutidens synder, er vel næppe noget godt argument for at det er perfekt som vi gør det nu?

De sidste mange års rester siver vel ikke langsommere ned ved at sende nogle flere bagefter dem?

  • 0
  • 0

Umiddelbart lyder det jo som et ret harmløst forslag, men efter at have læst adskildige kreative bud på gør det selv herbicider herinde er jeg blevet mere skeptisk.
Vil Børge Ligustersen ikke bare begynde at hælde benzin og hvad ved jeg ud på jorden?

  • 0
  • 0

Den megen bekymring over pesticidrester i grundvandet dækker over uvidenhed om hvad grundvand er og hvor pesticidrester stammer fra.

Det er eller ikke særlig svært stof.

Grundvand er vand i jordens porer, hvor der ingen ilt er. Det bruges ikke som drikkevand før det er sivet flere hundrede meter ned i jorden, drikkevand fra disse lag kaldes for råvand.

Mvh. Per A. Hansen

Af en, der udtaler sig med så stor overbevisning, ved du godt nok ikke meget om emnet -

Kom nu med noget sagligt input om vandindvinding i Danmark - eller lad helt være med at udtale dig. "flere hundrede meter" ??? vandet i den dybde i Danmark er SALTvand - ikke RÅvand.

Man kan kun frygte, at de øvrige "fakta" i dine bombastiske udtalelser er lige så udokumenterede.

I øvrigt helt enig i Poul Pedersen's fortolkning af dit indlæg.

mvh Flemming

mvh Flemming

  • 0
  • 0

@Flemming,

Af en, der udtaler sig med så stor overbevisning, ved du godt nok ikke meget om emnet -

Kom nu med noget sagligt input om vandindvinding i Danmark - eller lad helt være med at udtale dig. "flere hundrede meter" ??? vandet i den dybde i Danmark er SALTvand - ikke RÅvand.

Man kan kun frygte, at de øvrige "fakta" i dine bombastiske udtalelser er lige så udokumenterede.

  • du er da hjerterlig velkommen til at bidrage med et "mere rigtigt " svar.
    Man udvinder fra "råvand", medens "grundvand" er betegnelsen for alt vand under grundvandspejlet lige under planterødderne.
    Råvand findes i vekslende dybder - ja jeg ser du afviser at der kan være drikkevandsboringer på 200 m, skulle det være lidt i overkanten så ændrer det ikke ved konklusionen i mit indlæg.
    Min pointe fik duvist ikke fat på - nemlig hvor pesticider hovedsageligt stammer fra?.
    Måske synes du det der i orden, men jeg synes det er forkert at klandre landbruget for de ca. 90% af pesticidfund, der stammer fra kilder udenfor landbruget. Disse kilder nævnes aldring, det er altid landbruget, der kigges på.

@Poul,
det var ikke helt det, der var min pointe, men at udfasning af kemisk planteværn, som nogle politikere arbejder på, vil ikke medføre nogen ændring i fundene af pesticidrester foreløbig som det også fremgår af artiklen.
De fleste pesticidfund, der forresten ligger under grænseværdierne -stammer fra midler, der nu er udfasede. Den meget skrappe kontrol og godkendelsesprocedure sikrer, at midler der kan opløses, ikke bliver godkendt. Derfor bygger dit iøvrigt gode argument på lidt forkerte præmisser.

Når glyphosat fortsat godkendes skyldes det, at det stort set ikke kan opløses af jordvandet og derfor ikke udvaskes.
(Der gik sport i at komme først med at finde roundup i det øvre grundvand - sejren gik til Fyns Amt, hvor man havde etableret en målestation på en lavningi en lerjordsmark - de kom kort tid efter en sprøjtning med roundup og en efterfølgende kraftig regnbyge. Store overskrifter i lokalavisen - "roundup fundet i grundvandet".. )

Derimod kan roundup det transporteres nedad i jorden sammen med små jordpartikler, hvor der er revnedannelse. Det er sikkert årsagen til, at en del fund af glyphosat i drikkevand stammer fra sprøjtning af vandværksgrunden.

At man skal drikke 50 tons drikkevand for at få samme giftmængde fra landbruget som der er i en enkelt øl, lyder måske skræmmende, men selv vandet fra danske kasserede boringer er renere end det vand man køber i flaske på f.eks Tenerife.
Pesticidrester har intet med sundhed at gøre, men der er uden tvivl en masse stemmer i "skidtet" -og det er en gratis omgang at kræve den fjernet fra markedet.
En større fare for drikkevandet er de utætte kloakledninger, som der findes mange steder i landet.

Mvh. Per A. Hansen

.

  • 0
  • 0

Pesticidrester har intet med sundhed at gøre, men der er uden tvivl en masse stemmer i "skidtet" -og det er en gratis omgang at kræve den fjernet fra markedet.
En større fare for drikkevandet er de utætte kloakledninger, som der findes mange steder i landet.

Vi ved udemærket godt hvad papegøjen plejer at sige... :-)

Men grunden til at man er så nervøs ved pesticider og deres rester ligger helt klart i størrelsen af den finansielle muskel bagved midlerne, og så den lille detalje at vi ikke kan stille ret meget op overfor stigende koncentrationer af midlerne eller resterne i vores vand.

Bakterie-infektioner af vores vand er derimod relativt nemt at få has på, og selvom det klart nok kan være rigtigt farligt for mennesker, så er det med rimelig sikkerhed ikke noget som spreder sig til resten af grundvandet, hvorefter vi så ikke har noget "rent" vand tilbage.

Naivt eller ej, så er forbrugerne ligeglade med hvorfor man kun kan drikke vand på flaske når man er på ferie i syden, men ønsker det sjovt nok ikke ligeså her i landet.

Om det så er en gratis omgang eller ej er da lidt irrelevant, da det er tosset at potentielt svine for at få en smule mindre skvalderkål på en nem måde.

  • 0
  • 0

Poul Pedersen:

Vi ved udemærket godt hvad papegøjen plejer at sige... :-)

Men grunden til at man er så nervøs ved pesticider og deres rester ligger helt klart i størrelsen af den finansielle muskel bagved midlerne.
.....
Bakterie-infektioner af vores vand er derimod relativt nemt at få has på

Ja, man ved, hvad Per A Hansen vil sige om dette emne - han har ganske god kendskab til området, så har "man" selv det, er det ikke så overraskende.

At han gider at blive ved at gentage det overfor nogle som dig er jeg dog mere uforstående til.
Ikke alene er du fræk og ubehøvlet, men du lider tydeligvis af den slags dumhed, der gør, at man modsætter sig ny viden i frygt for at blive ydmyget.
- Den slags mennesker kæmper alle forgæves for at oplyse. - De videbegærlige har nok fattet pointet for længe siden.

Hvis du ikke tør røre noget, der "ligger store finansielle muskler bag", kører du i hvert fald ikke bil eller bruger olie eller andet brændsel til opvarmning. - Begge dele er for øvrigt også beviseligt uendeligt meget farligere end pesticider.

Du burde nok søge stillingen som konsulent for DANVA, hvis du har fundet en let løsning på, hvordan man forhindrer bakterier i drikkevandet.
DANVA bruger store resurser på at overvåge og undgå de til dato helt betydningsløse mængder pesticider, der i værste fald er fundet i grundvandet, så man må formode, at indsatsen mod bakterier - der jævnligt stopper ikke bare boringer men vandforsyningen og bevisligt både gør folk syge og dræber dem - er meget stor.

Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke, at nogen så skråsikkert kan påstå, at AMPA udelukkende stammer fra glypfosat, når man ved, at der er også er andre kilder.

F.eks. glutaminsyre som findes overalt i enorme mængder, opbygges og nedbrydes hele tiden, og har nedbrydningsproduktet AMPA.

Jeg har spurgt Eurofins- laboratoriet som laver prøverne- om de kan skelne mellem, hvor det fundne AMPA stammer fra. Det kan de ikke. De ville ønske, at de kunne, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt.

Det kan altså lige så godt stamme fra 2 døde regnorme eller 1 død mus.

Hans Petersen

  • 0
  • 0

Jeg har med stor interesse ladet mig belære om udviklingen indenfor reduceret jordbearbejdning - en stille revolution i det konventionelle landbrug baseret på simpel fornuft, som på en gang sikrer produktion og samtidig bedre forhold for insekter, større dyr og mikroorganismer på dyrkede områder, http://www.frdk.dk/. Denne tilgang nedtrapper den mekaniske jordbearbejdnings og undgår hermed pløjningens årlige massakre på regnorme og mikroorganismer, og fordrer blot en effektiv behandling af eks. græsukrudt og spildafgrøder. Hertil anvendes bedst de ufarlige midler som glyphosat, hvis ikke de gode intentioner skal forsvinde i massive udbyttetab og uønskede planter i afgrøden (hvad mon man ikke kunne finde i melet fra en hvede fuld valmuer?). På længere sigt opnåes også en bedre balance på smådyr som insekter og edderkopper så skadedyrsproblemer reduceres. Alternativer til ukrudtsprøjten - afbrænding, kogende væsker, mekanisk bearbejdning osv. - vil voldsomt hæmme denne tilgang og til skade for miljøet.
Der er en spændende verden af nye muligheder og økologiske løsninger, hvis man smider skyklapperne og undsiger den fundamentalistisk tilgang til økologi uden sprøjtemidler. Det er en illusion og båret af trangen til fjendebilleder

  • 0
  • 0

@ Poul Nissen
Tak for linket til den danske forening til reduceret jordarbejde i Danmark. - En sådan findes ikke (endnu) her i Norge.

Jeg ved ikke, om du så, jeg for en tid tilbage skrev om en helt ny metode til direkte såning, jeg er ved at udvikle her i Norge, så jeg er helt enig med dig i dit indlæg, og - dette er den rette tilgang til økologi i ordets rette betydning.

Det er umådeligt trist her udefra at overvære debatten om landbrug i Danmark.
For et par dage siden var der en artikel om, at et af verdens største firmaer til leverancer af maskiner til fødevareindustrien havde købt sig kraftigt op i Danmark, fordi man mente, at Danmark både historiskt og nutidigt var fødevaresektorens "Silicon Valley".

Fødevareindustrien - med tillæg af dens nye roller indenfor bioteknologi og bioenergi - er virkeligt fremtidens vækstindustri.
I løbet af de næste 40 år skal mindst 6 milliarder mennesker overgå fra at producere al sin mad fra råvarer til at få alt mere eller mindre forarbejdet før konsum. - Desuden skal der udvikles mange nye produkter, produktionsmetoder og -anlæg til forædling af biomasse til medicin, kemikalier, brændsel osv.

Danmark indtog allerede i slutningen af 1800-tallet en suveræn førerposition i verden på disse områder - og har det åbenbart stadigt på mange af dem.
Derfor er det umådeligt trist, at mange af dem, der råber på en bevaring og udvikling af "grønne" arbejdspladser i uvidenhed er blevet modstandere af dette område, der både i miljømæssig og beskæftigelsmæssig betydning er langt større end VE.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hvem her i sin idiotiske rethaveriskhed har hakket min computer -?

jens Fisker

  • 0
  • 0

98% af alle indlæg i TV, radio og aviser (og vist også her) beskæftiger sig med, at man har målt glyphosat (og datterprodukter) i nogle vandboringer.
Og UHA, så må vi stoppe anvendelsen af Round-up og lukke boringerne, osv. osv.
Men meget få har efterspurgt præcist HVOR GIFTIGE, disse stoffer er.
Per A H har delvis besvaret det, og hvis de nævnte sammenligninger er blot nogenlunde korrekte, så er det jo galskab at gøre det til stort problem.
Det er fint at lære os ikke at overdosere, og fint hvis haveejere kan finde ud af at luge og/eller brænde ukrudtet i stedet, men hvorfor gøre problemet større, end det er.
Generelt skal fordele og ulemper afvejes i forhold til hinanden, og det er temmelig sikkert, at den professionelle anvendelse af Round-up har gavnet landbrug, gartnerier, planteskoler m.v. lang mere, end den har skadet.
Der må være en pesticid-kemiker, der kan komme med konkrete tal for giftigheden af disse stoffer i de koncentrationer, der er tale om.
Min motivation for sagen skyldes naturligvis, at jeg kender mindst een anden debat, hvor folk kun diskuterer ulemper, - og ikke fordele. Gæt selv!

  • 0
  • 0

ET par passager fra Radikale.net

LD50 koffein: 192 mg/kg (oral rotte)*
LD50 glyphosat 5600 m/kg (oral rotte)**

En kop kaffe indeholder ca. 100 miligram koffein eller 400 mg pr liter.
Grænseværdien for glyphosat i drikkevand er 0,1 mikrogram pr liter

Jeg ville også have fortrukket ADI værdier frem for LD50, men jeg kunne ikke finde en for koffein. Måske er stoffet ikke tilstrækkeligt undersøgt ;)

Jeg mener dog stadig at kunne konkludere :
(1) koffein har en akut giftighed som er langt højere end glyphosat. Faktisk ikke ret meget lavere end forbudte midler som paraquat og paratihion.

(2) Hvis koffein havde været et pesticid er grænseværdien overskredet med en faktor 4000000 (4mio) i en kop kaffe.

Johe....

Det er selvfølgelig en holdning..

Men hvis :

(1) Landbrugets efterladenskaber i naturen i form af sprøjtemidler er så minimale, at forureningsgrader fra naturens egen hånd er betydelig større, og det i form af tungmetaller, giftstoffer og endelig bakterier, som vi altså indtager med største fornøjelse.

(2) Harmløse produkter som købes i håndkøb eller andre dagligdags husholdnings produkter indenholder de selv samme kemiske forbindelser som landbrugets sprøjtegifte.

(3) Når de måle metoder man bruger i dag er så ekstrem følsome at det stort set kan måle alt, hvorfor flere og flere vandboringer selvsagt vil indeholde et eller andet pesticid eller rester herfra men nu i så mikroskopiske mængder.

  • 0
  • 0

Niels Hansen skrev:
Grænseværdien for glyphosat i drikkevand er 0,1 mikrogram pr liter.

Er det ikke grænseværdien for ampa, som det ikke er sikkert stammer fra glypfosat?

For at komme op på 5600 mg/kg, skal et menneske på 70 kg drikke 1l af den vare, som sælges i stor embalage. 360 gr virksomt stof/l

  • 0
  • 0

Niels Hansen skrev:

Grænseværdien for glyphosat i drikkevand er 0,1 mikrogram pr liter.

Er det ikke grænseværdien for ampa, som det ikke er sikkert stammer fra glypfosat?

Grænseværdien er 0,1 mikrogram for alle pesticider og deres højrere nedbrydningsprodukter.

Det er en helt arbitrær værdi, som du ikke kan udlede noget om giftigheden af.

  • 0
  • 0

@Poul Nissen,

og samtidig bedre forhold for insekter, større dyr og mikroorganismer på dyrkede områder, http://www.frdk.dk/. Denne tilgang nedtrapper den mekaniske jordbearbejdnings og undgår hermed pløjningens årlige massakre på regnorme og mikroorganismer, og fordrer blot en effektiv behandling af eks. græsukrudt og spildafgrøder.

  • reduceret jordbehandling kan være udmærket i visse forhold, det erder ikke noget nyt i. Traditionel landbrug har udført flere forsøgsserier tilbage i 1970-erne. Der er mange undersøgelser af regnormebestanden, der ikke påvirkes negativt gennem pløjning - tværtimod vil en løsere jord begunstige forholdene.
    Der er forresten undersøgelser der viser, at brug af pesticider ikke påvirkede regnormebestanden - andre har vist en mindre nedgang. Der er dog store usikkerheder netop ved optælling af bestanden.
    En af de værste regnormegifte er stoffer Benomyl, der har været anvendt i frugtplantager, hvor berhandling resulterede i et lag af blade i overfladen.

Regnormebestanden vil stige ved anvendelse af kalkning og god jordbehandling og nedpløjning af organisk materiale, tæt sammenpresset jord er derimog ikke godt.

@Poul,
du kender ikke landmænd.
Hvem der står bag ved pesticiderne er ganske underordnet for danske landmænd, de bruger ganske enkelt de midler, som en grundig forsøgsmæssig afprøvning har vist er de bedst egnede.
Det er de såkaldte miljøbevægelser, der fokuserer mere på mulitinationale firmaer end på midlernes effekt og egenskaber.
Den problemstilling gider landmændene ikke beskæftige sig med, de har deres vejledningstjenester.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Per Hansen: Jeg husker også godt diskussioner 70'erne om dyrkning uden pløjning (jeg er vokset op på et landbrug), og de problemer det dengang ikke formåede at løse med bl.a. kvik og skadevoldere i afgrøden - "jorden skal vendes!" var konklusionen dengang fra plantekonsulenten ved den årlige markvandring på Rønhave Forsøgsgård. Megen erfaring og teknologi er tilstødt siden, så der er bestemt nye og bedre muligheder at forholde sig til. Dertil vil der i dag være større betydning i tidsbesparelsen og de store brændstofudgifter på pløjning og dyb harvning, som kan reduceres, så det store regnskab går op i landmandens økonomi - og med real-økologisk bonus. Givetvis har det biodynamiske landbrug (fraset troldekunster) endda haft noget at byde ind med her. Vejen frem er naturligvis at kombinere det bedste fra alle verdener og droppe de religiøse forbehold mod fornuftige sprøjtemidler, der ikke skader den økologiske balance. Det er på tide at fravriste Ø-mærket monopol på ordet økologi.

@ Per Wirstad: mange af dine gode indlæg har inddraget den reducerede jordbearbejdning som en vej frem - helt enig, og en forsinket henvisning til disse er meget på sin plads

  • 0
  • 0

@Poul Nissen,

"jorden skal vendes!" var konklusionen dengang fra plantekonsulenten ved den årlige markvandring på Rønhave Forsøgsgård. Megen erfaring og teknologi er tilstødt siden, så der er bestemt nye og bedre muligheder at forholde sig til. Dertil vil der i dag være større betydning i tidsbesparelsen og de store brændstofudgifter på pløjning og dyb harvning, som kan reduceres, så det store regnskab går op i landmandens økonomi - og med real-økologisk bonus.

  • er var to pløjemetoder, skrælpløjningen på lerjord var et led i bekæmpelse af kvik, på sandjorden virkede det ikke p.g.a. at her lå kvikrødderne for dybt. Med fremkomsten af roundup kunne man spare på denne pløjemetode.
    Dybpløjningen havde til formål at få det organiske materiale ned i jorden, så de kunne blive omsat af regnorme og mikroorganismer. Det havde en vis effekt på smittespredning af fodsygesvampe til næste års byg/hvedeafgrøder.
    Jeg er ikke uenig i, at minimal jordbehandling kan have interesse visse steder - men reagerede mod dine bemærkninger om at pløjning er dårligt for regnormebestanden - det er der intet, der tyder på.
    Derimod skal man se på problemet om pløjesål med de stadig tungere traktorer, derkomprimerer lerjorden i de dybere lag. Det problem bliver reduceret en eller anden faktor ved minimal jordbehandling og kan muligvis have en eller anden effekt på regnormebestanden.
    Med de ret få og usikre forsøg med minimal jordbehandling er der ikke grundlag for at anbefale metoden generelt, men metoden skal da afprøves seriøst så man kan finde ud, hvor den egner sig.
    Problemet med økologi/biodynamikken er, at de ikke har et etableret forsøgsvirksomhed som det traditionelle landbrug, der gennemfører tusindvis af lokale forsøg årligt. Økologer/biodynamikere har fået tilbud om samarbejde, men man takker desværre altid nej.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Grundvand er vand i jordens porer, hvor der ingen ilt er. Det bruges ikke som drikkevand før det er sivet flere hundrede meter ned i jorden, drikkevand fra disse lag kaldes for råvand.

Bare for en ordens skyld: Råvand er grundvand som pumpes til vandværker - altså ubehandlet grundvand. Drikkevand er behandlet råvand. Betingelsen for at man kan bruge grundvand som råvand er kvaliteten af grundvandet. Er der f.eks. pesticider eller anden forurening i grundvandet over grænseværdien - kan man ikke bruge det som råvand.

Om det er råvand afhænger ikke af hvor dybt det ligger - men kvaliteten af grundvandet kan - blandt andet - afhænge af hvor dybt det ligger.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Bare for en ordens skyld: Råvand er grundvand som pumpes til vandværker - altså ubehandlet grundvand. Drikkevand er behandlet råvand. Betingelsen for at man kan bruge grundvand som råvand er kvaliteten af grundvandet.

Kvaliteten af vandværksvand måles i hele EU på det vand, der sendes ud i ledningerne - evt. ved forbrugerens hane for at få forureninger undervejs med.

I Danmark har man politisk bestemt, at de specielle lave værdier for pesticider - der gælder i hele EU og som IKKE er fastsat af sundhedshensyn - også skal gælde for den enkelte produktionsboring - altså for råvand - og ikke bare på det distribuerede vand.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Drikkevand er behandlet råvand. Betingelsen for at man kan bruge grundvand som råvand er kvaliteten af grundvandet. Er der f.eks. pesticider eller anden forurening i grundvandet over grænseværdien - kan man ikke bruge det som råvand.

Sagens kerne er jo at glyphosat bindes til de allerøverste jordlag og derfra kommer det stort set kun videre i inaktiv form - dvs. bundet til jordpartikler. Var det ikke tilfældet kunne man jo ikke sprøjte med glyphosat under buske og træer med højtliggende rodsystemer - det kan man udmærket. Planter er modsat mennesker meget følsomme overfor glyphosat og planter er dermed et fortræffeligt bioassay for om glyphosat trænger ned i jorden i aktiv form og det ser man ikke. Man kan sprøjte med det ufortyndede middel i ekstremt høje koncentrationer og stadigvæk sker der ikke noget med planterne.
Nogle landmænd som praktiserer den miljøvenlige pløjefri dyrkningsteknik såer et par dage efter der er sprøjtet med glyphosat - og afgrøden vokser helt normalt, I det tilfælde kommer sædekornet i kontakt med jord hvortil glyphosat og stadigvæk sker der ikke noget.Var der den mindste skadevirkning ville landmanden jo ikke gøre det. Det viser hvor hårdt glyphosat bindes til jordpartikler.

I forbindelse med regnskyl på tør lerjord med tørkesprækker vil jord føres ned i sprækkerne og så vil det inaktive glyphosat selvfølgelig følge med hvis det endnu ikke er nedbrudt. Selv økologisk mælk ville løbe ned i sprækkerne og komme ud i drænvandet - og endnu værre: alle de ekstremt giftige stoffer der findes i jorden (specielt mykotoksinerne og de naturlige pesticider ( ref. til myktosksiner her : http://ing.dk/artikel/121574-giftekspert-r... )) vil også føres lige så langt ned som det inaktive glyphosat. Glyphosat er ugiftigt, mens de andre stoffer i jorden er særdeles sundhedsskadelige, så når glyphosat er til stede er det altså tegn på at der er noget helt galt med boringerne og råvandet er på grund af de andre stoffer i vandet muligvis sundhedssakdeligt.

I overvågningsboringerne finder man glyphosat i råvandet kort efter store regnskyl (se Niras-rapporten) selvom det tager årtier for selv vand at trænge ned i de jordlag. Forklaringen på det er jo at vandet løber direkte ned i eller omkring boringen og i det vand er der inaktivt glyphosat som er bundet til jordpartikler. Det er altså boringerne der forurener grundvandet i de tilfælde - med stoffer er millioner af gange mere giftige end glyphosat.

Når råvandet løber igennem vandværkenes sandfiltre fanges jordpartiklerne og dermed også det glyphosat der er bundet til jordpartiklerne - formodentlig stort set det hele. Selv ubundet glyphosat vil ikke kunne passere de simple sandfiltre i vandværkerne. Man vil kunne hælde koncentreret glyphosat direkte ned i en boring og stadigvæk er det ikke sikkert at der vil komme glyphosat ud i drikkevandet.

Det helt store problem i overvågningsprogrammet er at man analyserer på råvandsprøver hvori der er jordpartikler og bakterier - gør man det vil man kunne påvise massevis af meget sundhedsskadelige stoffer, mykotoksiner og kunne påstå at vandet er dødeligt giftigt, så det er meningsløst og desuden vil tilstedeværelsen af jord og iøvrigt også bakterier betyde at måleresultaterne svinger som vinden blæser (måleværdierne afhænger af hvor meget jord man har med i prøven) - præcist som man ser det.

Helt i overensstemmelse hermed har man mig bekendt aldrig påvist problemer med glyphosat i drikkevand i Danmark.

Man skal vidst føre valgkamp for at kunne argumentere for hvorfor man lige skal forbyde glyphosat og hvorfor man bruger millioner af kroner på glyphosatmålinger, når vore fødevarer kan være fyldt med særdeles sundhedssakdelige stoffer, som man ikke har styr - ja, sommetider kommer fødevarer med disse særdeles ubehagelige stoffer ud i butikkerne og børn udsættes for stofferne i alt alt for høje koncentrationer. Se http://ing.dk/artikel/121574-giftekspert-r...

Måske kunne det være en ide at man i valgkampen gik ud og sagde at man ville kæmpe for at ressourcerne indenfor dette område blev brugt på de ting der reelt truer vores sundhed.

Gad nok vide hvorfor man ikke gør det?

  • 0
  • 0

Når råvandet løber igennem vandværkenes sandfiltre fanges jordpartiklerne og dermed også det glyphosat der er bundet til jordpartiklerne - formodentlig stort set det hele. Selv ubundet glyphosat vil ikke kunne passere de simple sandfiltre i vandværkerne.

Skandale!

Det vil altså sige at man renser råvandet for pesticider stik imod principbeslutningen om det modsatte.

Ingeniøren må bore i dette. Hvem kan love at sandfiltrene bliver fjernet efter valget?

Gjerskov måske ;)

  • 0
  • 0

Kan nogen dokumentere, at et vandværks sandfilter har fjernet gryphosat? Næppe! Hvis der er glyphosat - bundet til kolloider - i råvandet vil det med stor sandsynlighed gå uhindret gennem vandværkets grove sandfiltre.
Når disse filtre fjerner f. eks. jern skyldes det, at ferriionen binder sig på sandkornenes overflade som hydroxyd. Der er ikke tale om filtre, forstået som membraner med lille porestørrelse.

  • 0
  • 0

Kan nogen dokumentere, at et vandværks sandfilter har fjernet gryphosat? Næppe! Hvis der er glyphosat - bundet til kolloider - i råvandet vil det med stor sandsynlighed gå uhindret gennem vandværkets grove sandfiltre.

Når disse filtre fjerner f. eks. jern skyldes det, at ferriionen binder sig på sandkornenes overflade som hydroxyd. Der er ikke tale om filtre, forstået som membraner med lille porestørrelse.

Kan du dokumentere det modsatte?

Vi må have en redegørelse fra miljøstyrelsen så vi kan være sikre på at der ikke sker [b]ulovlig rensning [/b] af drikkevandet.

Et tysk forsøg tyder på at sandfiltre faktisk bremser glyphosat:

http://www.sciencedirect.com/science/artic...

Jeg har ikke forstand på sandfiltre, men kunne man ikke forstille sig at netop jern som du nævner bliver adsorberet i filteret sekundært binder glyphosat?

  • 0
  • 0

Nej. Og en redegørelse kan du heller ikke få, af den grund, at ganske få vandværksboringer er analyseret for glyphosat og AMPA.
Fra næste år skal drikkevand og råvand analyseres for de to stoffer. Så får vi et godt grundlag for at vurdere omfanget af forekomsten af de to stoffer i grundvandet - og hvis det findes i grundvandet, så får vi tillige at se, om vandværksfiltrene fjerner eller reducerer indholdet.

  • 0
  • 0

Bare for en ordens skyld: Råvand er grundvand som pumpes til vandværker - altså ubehandlet grundvand. Drikkevand er behandlet råvand. Betingelsen for at man kan bruge grundvand som råvand er kvaliteten af grundvandet.

  • enig - fin forklaring.
    Min pointe er lidt mere overordnet - nemlig at pege på, at mange med fuldt overlæg bruger ordet "grundvand" på en måde, at mange opfatter det som om man taler om drikkevand. Det gjorde man f.eks. fra Fyns Amts side, da man udbasunerede fundet af roundup i "grundvandet". Deres epokegørendefund var sket i ved en måling på et lavtliggende areal, hvor man kort tid forinden havde sprøjtet kvik i en kornmark - med efterfølgende stærkt regnskyl.
    Det fik forøvrigt formanden for teknisk udvalg til at skrive et indlæg i avisen, at det omtalte "grundvand" ikke var drikkevand, der blev udvundet af råvand.
    Lad mig lige rette en fejl - drikkevand udvindes ikke fra flere hundrede m dybde som jeg nævnte, det er i overkanten. Det sker overvejende fra en dybde mellem 20-200 m, de flesdte boringer er under 100 m. Det tager mange år, før et givet stof er sivet ned til disse reservoirer, hvor man udvinder drikkevand fra.
  • 0
  • 0

@Claus,

tak for et meget interessant link.

Et tysk forsøg tyder på at sandfiltre faktisk bremser glyphosat:

http://www.sciencedirect.com/s...0716

Jeg har ikke forstand på sandfiltre, men kunne man ikke forstille sig at netop jern som du nævner bliver adsorberet i filteret sekundært binder glyphosat?

At man bruger flodvand som et led i vandforsyningen i Berlin lyder interessant, mon man har et tostrenget system?
At sandfiltre kan have den relativ store effekt på glyphosat er lidt overraskende, med mindre der er tale om meget finkornet samt, for der skal en meget stor indre overflade til for at give den omtalte efekt ved adsorbtion. Sand består jo at bl.a. af siliciumoxid, hvor der i brudfladerne er en vis mængde negative ladninger, der kan absorbere en vis mængde stoffer?
Hvorfor samler man ikke regnvandet op i København og bruger det til aflastning af drikkevandsforsyningen - og som led i kampen mod oversvømmelser?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Berlins vandforsyning er ganske unik. Berlin er den største by i verden, der basseres sin vandforsyning på grundvand. Vest B. havde et problem med at indvinde vand nok inden for deres territorie, så de lavede en lang række boringer langs floden og indvinder på den måde infiltreret flodvand - det er ikke anderledes end når store vandforsyninger herhjemme i sommerperioder indvinder mere end der strømmer til vandløbet - derved indvindes reelt vand fra vandløbet. I Berlin har man dog tillige anlagt infiltrationsområder, hvor man kunstigt øger grundvandsdannelsen ved at overrisle med flodvand.
Men vandet i Berlin er bakteriologisk rent, fordi det indvindes i stor dybde (> 100 m ) - der tilsættes ikke klor (ingen desinfektion) og der foregår ikke avanceret rensning.
På spørgsmål om de havde problemer med sprøjtemidler svarede deres kvalitetsleder: "Nej, vi har jo ingen landbrug i oplandet." (supplerende skal vist siges, at man meget tidligt har været ude med effektiv grundvandsbeskyttelse - bl. a. sker der kun meget begrænset saltning om vinteren.)
http://www.bwb.de/content/language1/html/i...

  • 0
  • 0

Per A Hansen:

At sandfiltre kan have den relativ store effekt på glyphosat er lidt overraskende, med mindre der er tale om meget finkornet samt, for der skal en meget stor indre overflade til for at give den omtalte efekt ved adsorbtion. Sand består jo at bl.a. af siliciumoxid, hvor der i brudfladerne er en vis mængde negative ladninger, der kan absorbere en vis mængde stoffer?

Når et sandfilter er (kan) være så effektivt til at stoppe bakterier, så er det fordi, bakterier fæster sig til partikler, der ganske enkelt opfanges fysiskt i sandet.
På samme måde vil glyfosat normalt kun komme i grundvandet igennem sprækker og bundet til jord- eller plantepartikler.

Det var ikke så let at få overblik over resultaterne i sammendraget i Claus link, men det så ud til, at tilbageholdesen af glyfosat varierede ganske meget.
Det kan da have sammenhæng med, at glyfosat i rindende vand kan findes både fæstet til kolloider og som vandig opløsning.

For øvrigt er det jo positivt understreget i rapporterne om glyfosat i grundvand, at det IKKE forekommer på sandjordarealer.
Det skyldes, at der ikke dannes sprækker i sandjord, men det må også betyde, at sandjord - i hvert fald i tykke nok lag - er i stand til at binde glyfosat.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0