#1 Bjarne Munk
På handelsflådens skibe er frekvensen oftest 60 Hz! Dét har overrasket mange, med medbragte frekvensstyrede vækkeure og pladespillere :o)
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
En gang imellem kommer der pressemeddelelser forbi mit bord, som umiddelbart stiller flere spørgsmål end de giver svar. Sådan en dumpede ind i går fra den europæiske organisation for operatører af elnet, også kaldet ENTSO-E.
I pressemeddelelsen stod der, at 113 GWh el var forsvundet over de sidste tre måneder på grænsen mellem Serbien og Kosovo. Det havde trukket frekvensen ned i hele det centraleuropæiske net og gjort, at alle ure, der styres af elnettets frekvens - og det er mange - har tabt seks minutter.
Men hvad pokker er der sket nede på Balkan, og hvordan kan det have betydning for Danmark? Og når jeg skriver Danmark, så er det faktisk kun Jylland, Fyn og elektrisk tilknyttede øer. Hvis du bor i Østdanmark, kan du sove roligt. Vækkeuret vil vække til korrekt tid. Det skyldes, at vi herovre (hvor Ingeniørens redaktion også ligger), er hægtet på det nordiske system, som altså også kører synkront, bare lidt anderledes end resten af Europa.
Så hvordan kan 113 GWh og seks minutter sådan lige forsvinde? Jeg ringede til Klaus Winther, der er ansvarlig for systemdrift hos Energinet.dk og dermed for at holde balance i det dansk elnet, for at få en forklaring. Klaus Winther sidder også med i ENTSO-E i den special-gruppe, der har ansvaret for driftssamarbejdet i Centraleuropa. Han kunne fortælle, at det over de sidste tre måneder er blevet trukket 400 MW ud af elsystemet mellem Serbien og Kosovo, som ikke er blevet planlagt.
Her skal det lige indskydes, at alle de systemansvarlige netselskaber i Europa hver dag indsender planer for, hvor meget el de planlægger at udveksle med nabosystemerne. Det er nemlig helt afgørende, at der er balance mellem produktion og forbrug. Ellers kan frekvensen ikke holdes på 50 Hz.
Og når der pludselig bliver hevet op til cirka 400 MW ud af systemet uden at nogen går ind og kompenserer, ja så er resultatet entydigt: Frekvensen i alle de 25 lande, som er knyttet sammen synkront, vil falde. Der er slet ikke noget at tale om, det er fysikkens love, der træder i kraft. Alle de de frekvensbærende generatorer og effektelektronikken i jævnstrømsforbindelserne er tvunget til at køre synkront for at undgå fysisk skade på udstyret.
Så hvad skal der nu gøres?
»Striden om de manglede 400 MW mellem Serbien og Kosovo er blevet løst, og nu har man hos Swissgrid, som styrer referencefrekvensen i Centraleuropa, besluttet at sætte frekvensen op til 50,01 HZ. Det vil derfor tage omkring tre uger før de seks minutter er indhentet,« forklarer Klaus Winther, som kan trøste de jysk-fynske elkunder med, at deres frekvensstyrede ure på det tidspunkt altså vil gå rigtigt igen.
Det er faktisk muligt at følge med live i frekvensen og afvigelsen fra den ‘rigtige’ tid på hjemmesiden Swissgrid. I skrivende stund, ligger frekvensen på 50,04 HZ, og antallet af sekunder nettet er 'bagud' er kommet ned på 345.
Men skal Danmark så betale for, at der er forsvundet 113 GWh? Nej, bare rolig. Det Centraleuropæiske elenet er delt op i forskellige områder, hvor energibalancen skal være i orden, og Danmark ligger så langt væk fra grænsen mellem Serbien og Kosovo, at vi ikke deltager i at afbalancering af energien i det område, forklarer Klaus Winther:
»Vores opgave er at holde energibalancen mellem Jylland og Tyskland, så vi importerer og eksporterer så meget, som der bliver aftalt. Men vi deltager naturligvis i at holde frekvensen på 50,01 Hz,« siger Klaus Winther.
Så hvis din mikroovn eller clockradio i den seneste tid har tabt lidt i tid, så bare rolig - vi er ved at indhente tiden igen.
På handelsflådens skibe er frekvensen oftest 60 Hz! Dét har overrasket mange, med medbragte frekvensstyrede vækkeure og pladespillere :o)
Hur stor är normalt elproduktionen i den centraleuropeiska "elön"?
På 1950- och 1960-talet såldes nosktillverkade grammofoner till sjöfolk. De hade dubbla remskivor. Vid behov kunde drivremmen läggas om och musiken lev riktig. I båtar med likström skulle remskivan, om jag minns rätt, för 60 Hz användas.
interessant, men jeg ville også gerne vide hvor de 113GWh blev af ? blev de stjålet ?
.. produceret på denne side af årtusindeskiftet, beregnet til et globalt marked, benytter er synkronur?
Næppe mange - det er nok billigere at bruge et standard urmodul (med krystal) end skulle til at hive clockfrekvensen ud af lysnettet.
...så har jeg forklaringen. Jeg konstaterede for et par uger siden, at LED-uret i min ovn var begyndt at tabe tid (og det har ellers altid gået ret præcist). På tidspunktet, hvor jeg bemærkede det, havde det tabt over 4 minutter. Jeg målte (selvfølgelig) straks frekvensen af netspændingen - den var på det tidspunkt 49,96-49,97 Hz (og topfaktoren var nede på 1,38-1,39). Jeg målte den igen for et par dage siden, og her var den så oppe på 50,03-50,04 Hz (jeg glemte at måle topfaktoren ved den lejlighed).
Når man ikke har forstand på emnet så lyder det nærmest som noget fra en film: Kriminelle stjæler strøm for at påvirke tiden så sikkerhedssystemer bliver sat ud af funktion for at de kan røve en masse penge eller guldreserver.
Super mærkeligt at tidsmåling og strøm er koblet sammen på den måde - men sikkert smart for dem der har forstand på det.
Jeg kan nok næppe høre det, men min pladespiller har faktisk en synkronmotor ...
ENTSO-E er ikke meget for at kalde det for tyveri. Men det er klart, at nogen har fået noget energi, som de ikke har betalt for.
Jeg forstår ikke hvorfor det er nødvendigt at indhente de tabte sekunder. For det kan ikke bare være fordi mikroovnsuret ligger lidt efter ... - det har folk vel allerede rettet til.
Jeg bor i Vestdanmark, og p.t. er uret i min microovn 17 minutter FORAN!
Men jeg har jævnligt justeret min clockradio, som af og til tabte et halvt minut.
.. produceret på denne side af årtusindeskiftet, beregnet til et globalt marked, benytter er synkronur?
Næppe mange - det er nok billigere at bruge et standard urmodul (med krystal) end skulle til at hive clockfrekvensen ud af lysnettet.
Det er der faktisk rigtigt mange der gør. Mine to år gamle ovne fra Siemens "lagger" med 5-6 minutter i øjeblikket
The Guardian henviser til en længerevarende stridighed imellem Serbien, Kosovo og nord-Kosovo, hvor nord-Kosovo åbenbart igennem længere tid ikke har betalt for den strøm, som de har brugt, og det har åbenbart givet noget Balkan-fnidder på det seneste.
https://www.theguardian.com/world/2018/mar...
Det interessante står i de sidste afsnit. Beskyldningerne flyver rundt. :-)
... ved min seng, har tabt ca 4 minutter. Dette er ikke sket før. Måske er dette forklaringen.
Det er der faktisk rigtigt mange der gør. Mine to år gamle ovne fra Siemens "lagger" med 5-6 minutter i øjeblikket
Jeg har lige justeret tiden på mine Siemens ovne. Så nu bliver det spændnede at se om den kommer foran!
Næppe mange - det er nok billigere at bruge et standard urmodul (med krystal) end skulle til at hive clockfrekvensen ud af lysnettet.
Åbenbart ikke, men hvorfor ikke når man nu skulle til det, ikke blot hente tiden via radio.
Uret i min mikrobølgeovn er nøjagtig nok til at koge mad efter, men til angivelse af klokkeslæt er det helt useriøst. Jeg har derfor stillet det nogle timer forkert, så jeg ikke ved en fejl kommer til at tage det alvorligt! Det har godt nok undret mig, at man ikke bruger et synkronur sådan et sted -- eller et nogenlunde præcist kvartsur.
Jeg troede at man for en del år siden var gået væk fra at ramme en middelfrekvens. Eller er det kun middelfrekvensen inden for et døgn man har droppet?
Har ENTSO-E en standart for i hvilken periode som man ønsker at ramme en middelfrekvens inden for? I dette tilfælde har den været for lav i 3 måneder og nu skal den være for høj i 3 uger. Er det en 4 måneders periode?
Eller skyldes udmelsingen mere at man vil have fokus på en masse energi der forsvinder i et lille område...
Kan der være tale om fusk, hvor der meldes ind at man agter en bestemt produktion, men i stedet leverer lidt mindre?
Hvordan kontrolleres at der er blevet leveret det planlagte? Et aftag på 400 Mw er vel lidt mere end de lokale banditter kan bruge på at drive "lys"sky drivhuse.
ENTSO-E er ikke meget for at kalde det for tyveri.
Pudsigt nok, så er el ifølge dansk lov det eneste ikke-håndfaste som kan stjæles...
Hvordan kontrolleres at der er blevet leveret det planlagte? Et aftag på 400 Mw er vel lidt mere end de lokale banditter kan bruge på at drive "lys"sky drivhuse.
Man skulle jo tro at kraftværkerne vidste hvad de leverede og hvad der blev transporteret over grænsesnittene. I andre brancher holder man styr på hvad der transporteres og hvorhen, hvorfor er elmarkedet så specielt?
Mit snart 30 år gamle ACS77-“Frankfurt”-ur virker heldigvis stadig upåklageligt.
Mon ikke disse værker var tænkt til at kunne bruges i USA?
Der er trods alt flere amerikanere end søfolk.
Derfor kan det selvfølgelig være at disse grammofoner var specielt indrettet til at kunne klare lidt søgang.
Et pendulur eller et kvartsur kan måske stilles til at passe på sekundet, men hvis det taber eller vinder bare en brøkdel, kommer det med tiden længere og længere væk.
De elektriske ure med synkronmotor, eller elektronik synkroniseret til nettet har kunnet svinge et antal sekunder til eller fra, men det har været garanteret at gennemsnitstiden var korrekt.
Det kan være lige meget hvis vækkeuret ringer 30 sekunder senere i dag end i går, men hvis det konstant taber 30 sekunder, kommer du for sent en dag. Så derfor er langtidsstabiliteten vigtig.
Det er usædvanligt at tabe flere minutter, men der er nok færre, der stiller deres ure end folk, der lader være, hvis man er vant til at tiden passer nogenlunde.
Så det er bedre at lade den tabte tid komme tilbage lidt efter lidt.
Jeg kan aflæse netfrekvensen fra mine solcelleinvertere; det vil jeg holde øje med, når solen bryder frem i morgen.
Det har godt nok undret mig, at man ikke bruger et synkronur sådan et sted
Det er det da normalt også, hvis man kan kalde et digitalur, der følger netfrekvensen et synkronur.
I øvrigt, hvis jeg ikke stiller uret på min mikrobølgeovn efter strømafbrydelse, så bliver det bare stående på 0:00
2 gange om året må jeg stille uret i min ovn - den er pludselig 1 time foran eller 1 time bagud.
Er det fordi der laves fnidder med MW-leverancen i Balkan og omegn som så foranlediger er et særdeles kraftigt dyk i netfrekvensen ?
2 gange om året må jeg stille uret i min ovn - den er pludselig 1 time foran eller 1 time bagud.
Er det fordi der laves fnidder med MW-leverancen i Balkan og omegn som så foranlediger er et særdeles kraftigt dyk i netfrekvensen ?
Så er det nok ikke tyveri, men kun et lån af noget strøm som bliver leveret tilbage :-0
Pudsigt at de altid udveksler det i oktober og marts ;-o
Det lyder mærkeligt, - nærmest som en vittighed , at man ikke har kunne kompensere for den smule effekt-ændring. Denne ændring sker jo hver gang et kraftværk lukker ned pga. fejl i transformator eller kortslutning i en højspændingsmast. Der er jo mange hundrede kraftværker i området, der alle kan skrue lidt op for effekten og dermed frekvensen. Faktisk har de automatik, der kan gøre det - og gør det. Og hvis det var sandt, må der være en masse, der har stillet urene på deres dimser, - og så oplever de nu, at deres ure langsomt kommer flere minutter foran! Så jeg tror stadig på, at det er en vittighed, der er kommet tre uger for tidligt! - Men den er sjov! Og Jørgen: tak for den sjove forklaring! (;-)
Der er jo mange hundrede kraftværker i området, der alle kan skrue lidt op for effekten
Utvivlsomt.
Men uden udsigt til at få brændslet betalt ?
Det kan være lige meget hvis vækkeuret ringer 30 sekunder senere i dag end i går, men hvis det konstant taber 30 sekunder, kommer du for sent en dag.
Et ur, der taber 30 sekunder i døgnet, er vel nærmest at anse for ubrugeligt.
Jeg har tilfældigvis ingen netsynkroniserede ure i huset, men for 3 år siden, købte jeg et simpelt væg-ur (med visere) til 200 kr via en nethandel, satte en tilfældig AA celle i, indstillede det og hang det op på væggen - og spekulerede ikke mere over det - indtil nu, hvor jeg læser denne artikel.
Det har i skrivende stund vundet 1 minut på godt tre år, men det taber jo nok det vundne minut, når minutviseren passerer 6-tallet, og bevæger sig opad.
Det er ligegodt fantastisk hvad man kan få for 200 kr - især taget i betragtning at de 190 kr formentlig er gået til den flotte urskive, mens de resterende 10 kr er gået til urværket. ;o)
[quote] Det kan være lige meget hvis vækkeuret ringer 30 sekunder senere i dag end i går, men hvis det konstant taber 30 sekunder, kommer du for sent en dag.
Et ur, der taber 30 sekunder i døgnet, er vel nærmest at anse for ubrugeligt. [/quote]
Men humlen er at med de normale forhold i frekvensen, så ringer vækkeuret måske til tiden eller 30 sekunder før næste dag.
Og det er ligegyldigt, bare tiden holder sig indenfor et lille interval omkring den rigtige tid, så er det godt nok til det formål.
indstillede det og hang det op på væggen - og spekulerede ikke mere over det - indtil nu, hvor jeg læser denne artikel
Og så lever du med, at det går en time forkert ca. halvdelen af tiden?
I forhold til antallet af artikler om hvordan dele af elnettet rask væk kobles fra hinanden hvis det er det mindste skævt (i stabilitetens navn), så synes jeg det er interessant hvordan vi åbenbart alle sammen gerne finder os i denne form for kollektivt drilleri.
Hvem ved, måske er det bare ligesom med de her jagerfly der også lige kommer for at drille, engang i mellem ... jeg er her stadig, kuk-kuk! ... og kunsten som storebror, den er ikke at falde for fristelsen til at gokke min drillende lillebror nogle ordentligt nogle på skallen, så min far kommer og begynder at belære mig ... og i stedet prøve at regne ud hvordan jeg mon alligevel kan lokke min lillebror til at begynde at opføre sig bedre, så jeg kan få bare lidt mere fred i mit liv ...
https://www.theguardian.com/commentisfree/...
"The Balkan region is where Russia can work to destabilise the EU at very low political cost for itself, both in cash terms and in risking a confrontation with the US. So it’s up to European diplomacy to convince Moscow that escalating tensions would not be in its best interest ..."
Men humlen er at med de normale forhold i frekvensen, så ringer vækkeuret måske til tiden eller 30 sekunder før næste dag.
Humlen forstod jeg, det var dit "men hvis det konstant taber 30 sekunder..." jeg reflekterede på.
Og så lever du med, at det går en time forkert ca. halvdelen af tiden?
Ja fint. Det hænger til pynt på gæsteværelset, og ingen klager. ;o)
Som sagt kiggede jeg først på det efter at have læst ovenstående.
...så har jeg forklaringen. Jeg konstaterede for et par uger siden, at LED-uret i min ovn var begyndt at tabe tid (og det har ellers altid gået ret præcist). På tidspunktet, hvor jeg bemærkede det, havde det tabt over 4 minutter. Jeg målte (selvfølgelig) straks frekvensen af netspændingen - den var på det tidspunkt 49,96-49,97 Hz (og topfaktoren var nede på 1,38-1,39). Jeg målte den igen for et par dage siden, og her var den så oppe på 50,03-50,04 Hz (jeg glemte at måle topfaktoren ved den lejlighed).
Jeg havde samme oplevelse, dog uden at gå så langt som at måle på nettet. Jeg rettede dog fejlen i mit "måleinstrument", og kan jo så se at jeg er nødt til at gøre det igen om et par uger...
Min clockradio i soveværelset og uret på min Siemens ovn er pt. begge 5 Min bagefter.. Så ved jeg da hvordan de holder styr på tiden..
Hvordan kontrolleres at der er blevet leveret det planlagte? Et aftag på 400 Mw er vel lidt mere end de lokale banditter kan bruge på at drive "lys"sky drivhuse.
Der sidder elmålere hver eneste gang el flyttes fra et ejerforhod til et andet.
Men uden udsigt til at få brændslet betalt ?
Der afregnes i forhold til deres elmåler, ikke indmelding. Med mindre afvigelsen gør at TSO'erne skal ud og aktiverer andre produktionsenheder...
Jeg ved ikke hvordan den slags virker; jeg havde måske forventet at der ville være et lokal brownout, eller at man kompenserede for den manglende strøm ved at hæve frekvensen udenfor problemområdet, for at levere nok HZ og netto effekt lokalt, og at denne kompensering ville få urene til at gå for hurtigt.
Er der en der kan forklare hvorfor man det ender i at man 'følger med ned'? Der må vel have været et spændingsfald (som skulle kompenseres for) pga den lokale manglende produktion men ikke reducerede forbrug?
Jeg ved ikke hvordan den slags virker; jeg havde måske forventet at der ville være et lokal brownout, eller at man kompenserede for den manglende strøm ved at hæve frekvensen udenfor problemområdet, for at levere nok HZ og netto effekt lokalt, og at denne kompensering ville få urene til at gå for hurtigt.
Frekvensen bestemmes af hastigheden på synkrinmaskinerne, der igen styres af forholdet mellem produktion og forbrug + tab. Jeg har ingen ide om hvorfor der ikke er blevet kompenseret for et tab i produktion på omkring 400 MW. Det kan skyldes at faldet i frekvensen har være inden for de normale driftsgrænser og at der derfor ikke har været et reelt behov for at starte en ny produktionsenhed op, men så undre det mig at man nu vil til at kompenserer...
Er der en der kan forklare hvorfor man det ender i at man 'følger med ned'? Der må vel have været et spændingsfald (som skulle kompenseres for) pga den lokale manglende produktion men ikke reducerede forbrug?
Spændingen styres på andre måder end frekvensen. Spændingen styres lokalt af trinkoblere på transformerstationer (ved at ændre omsætningsforholdet på transformeren) og ved at producerer mere eller mindre reaktiv effekt (kondensatorbaterier, reaktorspoler, synkronmaskiner, inverter m.m.).
Om 16 dage skal vi skifte til sommertid og om ca. 21 dage er de færdige med at justere tiden.
Det betyder altså, at når alle har skiftet til sommertid, går der 5 dage og så er uret 1,5 minut foran. Det vil det så være indtil 28. oktober i de fleste hjem.
Det skal nok gå, men havde det ikke været smartere at stile efter frekvensen 50,013 i stedet for 50,01?
Som jeg læser artiklen, så vil vore ure indhente den tabte tid ca på den dato hvor vi alligevel skal stille dem (og havemøblerne) frem. Så det er i mange tilfælde lidt ligegyldigt...
Hov der var en der var hurtigere med denne betragtning. Måske er hans ur ikke frekvensstyret :-)
Tak, Michael, for forklaringen.
Jeg mangler stadig forklaring på, at en så lille effekt-ændring ikke automatisk blev korrigeret på ca. 1 minut af Europas mange hundrede kraftværker. Og Søren: Som professionel ordkløver "hang" jeg mig i dit ordvalg! (du hang uret op på væggen). - Og der hængte det vel godt!!! (;-) Men - mere seriøst - imponerende, at det går mere præcist end det store europæiske elnet! PS. Jeg trækker min mistanke om 1. april tilbage, for jeg har nu set, at en seriøs avis også skriver om dette helt usædvanlige problem. Det er mageløst!
Der var et ret sjovt lille "tip" i en ikke nærmere navngiven dansk avis i går, hvor de [formentlig i ramme alvor]skrev at når man nu stiller uret frem for at korrigere, skal man huske at stille uret tilbage igen, når frekvensen er normaliseret :-).
Jeg har fra pålidelig kilde at det i virkeligheden er DSB/BaneDanmark der står bag dette dyk i den centraleuropæiske netfrekvens.
Ikke for at stjæle strømmen - den kan de jo ikke bruge til noget
Nej, for nemmere at overholde timekøreplanen!
Og det er ganske vidst!
Jeg mangler stadig forklaring på, at en så lille effekt-ændring ikke automatisk blev korrigeret på ca. 1 minut af Europas mange hundrede kraftværker.
Det medfører spørgsmålet om hvem der egentlig holder øje med fasen og frekvensen? Det populære svar er, at de alle prøver at holde frekvensen, men et eller andet i ligningen må have svigtet, når de kommer 6 minutter bagefter. Kunne vi risikere at det Europæiske net pludselig kørte 60Hz, da ingen åbenbart holder øje med det centralt. Tænk på de elbiler der siges at kunne stabilisere nettet via frekvensen, de vil alle være afladet. Dette tilfælde viser at frekvensen åbenbart ikke er den geniale styring, det siges at være.
Så hvis din mikroovn eller clockradio i den seneste tid har tabt lidt i tid, så bare rolig - vi er ved at indhente tiden igen.
De af os (deriblandt overtegnede) der rent faktisk bruger uret på vores ovn til noget, har jo forlængst været nødt til at stille det. Så de skal i hvert fald ikke sætte frekvensen for højt for vores skyld, for vi får bare ekstra arbejde ud af det, når vi er nødt til løbende at sætte vores ure tilbage i løbet af de næste uger...
Og hvorfor er det egentlig, at man insisterer på at "indhente" det tabte? Jeg går ikke udfra, at det er for at få mit ovn-ur til at passe igen?
Jeg går ikke udfra, at det er for at få mit ovn-ur til at passe igen?
Nej, nok ikke når du selv stiller på det. ;-)
Så vidt jeg kan læse fra https://www.swissgrid.ch/swissgrid/en/home... så er der stadig ikke taget stilling til hvordan de tabte minutter skal hentes. Det har måske ændret sig?
Vi er i hvert fald stadig over 6 minutter bagud: https://goo.gl/TDjGDR
der er en del mangel på forståelse i såvel den oprindelige artikel som i flere kommentarer.
Altså, hvis en bil kører på en flad vej med konstant hastighed (og dermed konstant omdrejningshastighed på hjul og motor) OG samme bil møder en bakke, så vil de nævnte omdrejningstal falde lidt (med mindre der trykkes på speederen eller autopiloten gør det samme). Dette lille fald kompenserer for den øgede belastning. Er bakken stejl, og skiftes ikke gear, så går bilen istå.
På nøjagtig samme måde virker et kraftværk: når belastningen øges, så falder omdrejningstallet på generatorerne, og dermed frekvensen - med mindre, altså, en autopilot (regulering) føder mere effekt ind på generatoren. Så små, relativt set, ændringer i forbruget resulterer altså i små variationer i frekvensen. Både op og ned omkring de magiske 50 Hz. Det er så et udtryk for kvaliteten i elforsyningen, når denne variation holdes inden for et snævert interval OG den akkumulerede forskel på døgnet er 0. På kraftværket øges effekten (mere damp), men det er langsommere end frekvensændringen med størrelsesordner i tid.
Hvis, i et sammenhængende elforsyningsnet som Europa, der vedvarende produceres lidt mindre effekt end der forbruges, så vil nettet vedvarende være i under-frekvens. Det er øjensynlig hvad der er sket. Så der er ikke tale om energi som er væk, stjålet eller skal puttes tilbage.
De nævnte elektriske ure er alle bare tælleværker, som tæller antallet af cykler på spændingsforsyningen. Eksempel: hvis nettet i 100 dage = 100 x 24 x 60 x 60 sekunder har kørt med en frekvens på 49,8 Hz (hvilket langt fra er tilfældet), så mangler uret 100 x 24 x 60 x 60 x 0,2 cykler. På 1 minutter skal der komme 1 x 50 x60 pulser. Dvs. uret mangler knap 10 minutter.
Det "interessante" er så, at ved fuld last på nettet, om dagen, så skal der rigtig megen effekt til at tvinge frekvensen op på 50,2 Hz. Ved lav last, om natten, skal der meget mindre til. Så den lette løsning er over-effekt på om natten, så stiger frekvensen, og i løbet tre uger, så stemmer regnskabet igen. QED.
Og i bileksemplet: det er lettere at indhente "forsinkelsen" ned ad bakke end op ad bakke ved at køre (lidt) hurtigere.
Så den lette løsning er over-effekt på om natten, så stiger frekvensen, og i løbet tre uger, så stemmer regnskabet igen.
Men hvad er det, at der skal løses? Hvem er det, der får noget ud af, at "regnskabet" går i 0, når det er over så lang tid?
Hej Jan, kan du forklare, hvori en "del mangel på forståelse" i den oprindelige artikel ligger?
Jeg har ikke skrevet noget som helst om, at energi skulle være forsvundet eller stjålet.
Men fakta er, at nogen har trukket mere energi ud af systemet, end der er blevet aftalt og derfor er frekvensen faldet.
Den energi er der nogen, som skal sende ind i systemet igen - om det så sker om natten eller om dagen er sådan set ligegyldigt når det gælder frekvensen. Men prisen er selvfølgelig en anden om natten end om dagen.
Forøvrigt har Klaus Winther læst teksten igennem og han er helt enig i formuleringerne.
Kunne vi risikere at det Europæiske net pludselig kørte 60Hz, da ingen åbenbart holder øje med det centralt.
Nej, alt beskyttelsesudstyr vil frakoble produktionen længe inde...
Skal regnskabet gå i "0" ?
Det er vist en af de gamle kvalitetsfaktorer (lige som en snæver +/- marging for frekvensvariation) som stammer fra en tid, hvor mange ure blev drevet af en "synkronmotor" - og derfor KUN ville gå rigtigt hvis frekvensen overholdt kvalitetsfaktorerne. (Teknisk note: synkronmotoren kører netop "synkront" og er derfor akkumulerende fordi antallet af omdrejninger, gearet ned, trækker viserne. Mangler der 10.000 cykler på strømmen, så mangler der et pæcist tilsvarende antal sekunder på uret.). Lige præcis som artiklen beskriver: en langvarig afvigelse akkumuleres og får fabriksure, stempelure, togure og meget andet til at vise forkert.
Det her med tidssignaler over radio eller fra GPS er noget meget nyere.
P.S: "Rigtig tid" er jo ret interessant. I mit hus er tiden forskellig på min mobiltelefon, min FM-radio og mit fibernet-forbundne TV. Radioen er ret tæt på en GPS-tid, som jeg opfatter som mest nøjagtig (anden diskussion hvorfor). Måske er det tyske tidssignal også præcist. Så hvornår er det nytår - sådan helt præcis ?
Men fakta er, at nogen har trukket mere energi ud af systemet, end der er blevet aftalt og derfor er frekvensen faldet.
Trukket mere end aftalt er vel nøgleordet. Det reelt producerede svarer helt og holdent til det forbrugte. Du kan vel heller ikke hæve frekvensen ved at producere mere end der bruges? Jo mere jeg tænker over det des mærkeligere bliver det. Nettet må have ligget en smule lavt i frekvens over lang tid, men ingen har åbenbart opdaget at fejlen akkumulerede. Det får mig til igen at spørge hvem der holder øje med frekvens og fase i det Europæiske net?
P.S: "Rigtig tid" er jo ret interessant. I mit hus er tiden forskellig på min mobiltelefon, min FM-radio og mit fibernet-forbundne TV. Radioen er ret tæt på en GPS-tid, som jeg opfatter som mest nøjagtig (anden diskussion hvorfor). Måske er det tyske tidssignal også præcist
Hamborgsignalet er præcist inden for den angivne tolerance. Fr. klokken var tidligere præcis inden for duttets varighed, og jeg tror det stadig gælder. Min mobiltelefon har jeg ikke oplevet at afvige mere end 1/4 sek. DR og TDC/Yousee (som tidligere var ganske præcis) og TV2 er sjældent præcise.
Så når jeg ikke har adgang til et (nystillet) Hamborg-ur bruger jeg mobiltelefonen. Har jeg den ikke med, er nødløsning fr. klokken
Nogle har spurgt, hvorfor man opregulerer frekvensen, så de "tabte" minutter indhentes? Det må være fordi de, der serviserer de mange "offentlige systemer", parkometre, billetautomater, stempelmaskiner, m.v. jo ikke (som os private) går og holder øje med, om urene går rigtigt. For det gør de jo bare!!! Og disse ure vil nu køre korrekt igen efter nogen tid.
Hamborgsignalet
Du mener vel Frankfurt am Main. Senderen (og backup) står her: 50°0′56″N 9°00′39″E
Min mobiltelefon har jeg ikke oplevet at afvige mere end 1/4 sek.
Moderne mobiltelefoner bruger også NTP.
Men fra hvornår? Og vi er stadig mere end 4 minutter bagud.
Men fra hvornår? Og vi er stadig mere end 4 minutter bagud.
De diskuterer nok stadigt om de skal gøre det. Så bare sæt uret frem!
Du mener vel Frankfurt am Main. Senderen
Ja, naturligvis gør jeg det. Jeg kigger på http://www.dcf77logs.de/WebConsole.aspx jævnligt ... men hvad hjertet er fuldt af (drømmer om at komme ned at se den store modeljernbane m.m. :-) )
Så bare sæt uret frem
Det havde været rigtigt smart hvis de havde givet 180.000 ekstra perioder. Så havde vi været fri for at stille urene ;-)
Lige nu er vi 0.176sek forud (og et lige lidt bagud før morgenkaffen)
Der er en flot graf her:
Så bare sæt uret frem!
Hvis jeg havde sat uret frem, så skulle jeg jo stille det tilbage nu. I øvrigt er det ikke et vigtigt ur.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
