Rockwool dømt for skræmme-kampagne mod isolering af plast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rockwool dømt for skræmme-kampagne mod isolering af plast

‘Isoleringsmateriale af skumplast er (…) kendt for at være ekstremt brandbart’. ‘Skumisolering udvikler en meget kvælende røg, og når først der går ild i materialet, brænder huset fuldstændig ned.’

Sådan skrev Rockwool International A/S i to artikler et nyhedsbrev sendt ud til investorer og andre interesserede i 2011. Det var så unødigt skræmmende og unuanceret, at koncernen nu er blevet dømt til at fjerne nyhedsbrevet og bringe en berigtigende meddelelse.

Sagen var anlagt ved Sø- og Handelsretten af EPS-Sektionen i Danmark – en faglig sektion under brancheforeningen Plastindustrien.

»Et af Rockwools eksempler var en brand i Kina, hvor et højhus under renovering var ved at blive isoleret med skumplast. En sådan situation ville aldrig kunne opstå i Danmark, da vi her har helt andre og strengere regler, som vi skal leve op til. Derfor var sammenligningen helt ude i hampen. Det er vi rigtig glade for, at vi nu også har rettens ord for,« siger formanden for sektionen, Carsten Hoeck, i en pressemeddelelse.

EPS-plast vinder frem som isoleringsmateriale og alternativ til mineraluld. Det er lettere og billigere, og det kan oftest opføres uden gener for arbejdsmiljøet. Til gengæld kan det brænde, og myndighederne stiller derfor andre krav til, hvor og hvordan det må anvendes.

I artiklerne beskrev Rockwool brande i højhuse i Frankrig og Kina, hvor EPS-isolering formodes at have været medvirkende årsag til brandenes voldsomme omfang. Men koncernen nævnte hverken, at danske regler bør forhindre, at lignende situationer kan opstå, når man bruger plastisolering til at isolere ydervægge, eller at man kun må bruge plastisolering til at isolere ydervægge på en- og tofamilies boliger med højst to etager. Med andre ord kan man i Danmark aldrig komme ud for den samme situation som i Kina og Frankrig.

Det fik Sø- og Handelsrettens dommere til at konkludere, at selv om indholdet i artiklerne ‘i det væsentlige ikke var faktuelt forkert’, så var det samlede indtryk af de to artikler vildledende og utilbørligt. Da artiklerne direkte sammenligner Rockwool-produkter med skumplast, har koncernen både overtrådt markedsføringslovens § 1, 3 og 5.

Retten dømte Rockwool til at betale sagens omkostninger på 150.000 kr., men fordi Plastindustrien og medsagsøgeren Sundolitt ikke kunne dokumentere et egentligt tab, blev kravet om 1 mio. kr. i erstatning afvist.

Rockwool er uenig i dommen, men accepterer den, siger kommunikationschef Lars Wodschow.

»Det vigtige for os er, at retten ikke fundet anledning til at beklikke de faktuelle oplysninger i artiklerne, men kritisere os for formen. Så når vi fremover skriver om brandfaren ved skumplast, må vi ændrer lidt på formen,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

EPS isolering er såmænd et ganske godt isolerings materiale og det er også den type isolering, der p.t. kan fås med lavest lambda værdi til fornuftige penge (når man ser bort fra PUR og PIR isolering, der er en del dyrere). Jeg har endnu tilgode at se Rockwool isolering, med en lambdaklasse på 31. Og nu er vi endda på vej hen imod at anvende PUR/PIR isolering, der har en lambdaklasse på 21 og det er der ikke noget glasuld / stenuld der kommer i nærheden af. Anvendt fornuftigt og de rigtige steder er EPS isolering - og især "super eps". et super godt isoleringsmateriale - f.eks. i beton sandwich elementer, i terrændækket o.a. Stenuld / glasulds isoleringens fleksible og brandhæmmende / brandbeskyttende egenskaber kommer så til sin ret andre steder, såsom i træ elementer. Så som man kan sige med træ versus beton - man skal blot bruge materialerne de rigtige steder - der hvor de gør sig bedst. Og der hvor der er valgfrihed - der er det op til bygherren hvilket materiale vedkommende foretrækker. Jeg selv ville f.eks. foretrække massive træ elementer i mit hus - isoleret med Kingspan isolering og med puds udvendigt.

  • 2
  • 0

At påstå at en brand som den i Frankrig ikke ville kunne opstå i et dansk byggeri grundet dansk lovgivning er vist en misforståelse, For hvis man bygger et tilsvarende byggeri er risikoen den samme...

  • 1
  • 2

Endelig får en stor og alt for dominerende spiller én - ganske vist mindre - på tuden for at opføre sig kvajet. "De beklikker ikke faktuelle oplysninger" Nej, men de faktuelle oplysninger er fundet i andre lande. Hvad med at Rockwool lærte at opføre sig ordentligt i Danmark, før de begynder at blande sig i andre landes indre anliggender - eller mener man måske at have beføjelser hertil. Man opfører sig i hvert fald sådan. Det glæder mig, at det danske retsvæsen - endnu - ikke lader sig "bestikke" eller benove af, at store virksomheder tiltager sig rettigheder, der ikke tilkommer dem.

  • 5
  • 4

Hej Ricky

I Danmark må man pga. reglerne i bygningsreglemente ikke isolere ydervæggene i en otteetagers boligbygning - som den franske - med skumplast . Så man må ikke opføre et tilsvarende byggeri i DK.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 9
  • 1

Sidste gang var Rockwool ude med udokumenterede påstande om borsyre i Thermofloc papirisolering. De er nok bare lidt kede af at de ikke har hele markedet for sig selv længere.

  • 6
  • 1

EPS (expandable polystyrene) er en skumplast, som er et fremragende indpaknings- og isoleringsmateriale, billigt og let at arbejde med. Men det er brandbart i klasse C. Når det bruges indkapslet i fundamenter er der ingen brandfare, og materialet er i sådanne tilfælde meget velegnet og måske det bedste at bruge. Hvis det derimod skal bruges i vægge og lofter kræves tilsætning af en flammehæmmer. Den eneste flammehæmmer, som i følge industrien kan anvendes i dag, er hexabromocyclododecan (forkortet HBCD eller HBCDD). Dette stof er imidlertid en persistent organisk forurening (POP), som i stigende omfang globalt forurener omgivelserne, akkumulerer i dyr og menneskers fedtvæv med de højeste koncentrationer i modermælken. De højeste koncentrationer i modermælken er faktisk målt i Australien, Canada og Kina. I Danmark er modermælken ikke undersøgt, men i Sverige er koncentrationen steget næsten 10 gange igennem de sidste 30 år. Disse problemer betød, at Norge i 2009 foreslog at HBCDD blev optaget på Stockholm Konventionens forbudsliste Annex A. Efter 3½ års forhandlinger, som undertegnede deltog i, blev HBCDD for en måned siden optaget på dette Annex ved en "Conference of the Parties" i Geneve - dvs. et globalt forbud mod produktion og anvendelse af denne flammehæmmer træder i kraft om ca. 18 måneder. Da alternativerne ikke er helt operationelle kan producenter og brugere af EPS (og XPS) specifikt til bygninger dog søge om og få en 5-årig undtagelse til at indarbejde alternative flammehæmmere. Undtagelsen kræver dog at EPS med HBCDD mærke eller farves så materialet kan identificeres i affaldsstrømmen og bortskaffes sikkert. Reglerne i Stockholm Konventionen er at materialer med stoffer på Annex A ikke må genanvendes. Det betyder at ved fremtidig nedrivning af bygninger med HBCDD holdigt EPS, kan EPS'en ikke genbruges, som ellers i nogle tilfælde sker i dag.
Det er vigtigt at understrege at tilsætningen af en flammehæmmer ikke hjælper hvis en brand opstår på anden måde/materiale i en bygning, og en svejseflamme eller lignende smelter EPS og antænder styrendampene. En sådan brand opstod bl.a. sidste sommer på et stort hotel i Singapore, hvor nogle håndværkere var uforsigtige. Hotellet blev indhyllet i sort giftig røg, men alle medarbejdere og hotelgæster reddede sig heldigvis ud i tide. Røg fra brand i polystyren er meget sodende og giftig. Videnskabelige undersøgelse viser desuden at de bromerede flammehæmmere gør røgen endnu mere giftig.
Den seneste trend er at selv murene i passivhuse består af EPS med beton i midten, og i Tyskland bygger man endda sådanne huse i 3 etager. Ingeniøren har tidligere bragt rosende omtale af Isobyg's huse uden at nævne indholdet af flammehæmmer og brandrisikoen. Det er overfladisk!

  • 8
  • 0

Ja, selvfølgelig er EPS meget brandfarligt - det er de fleste af os nok klar over. Men at sige at det ikke kan bruges i vægge er jeg nu ikke enig i. F.eks. i beton sandwich elementer, vil betonen jo virke brandbeskyttende og tilsvarende kan man lave andre vægkonstruktioner, hvor EPS'en er beskyttet. Det er selvfølgeligt uheldigt hvis den EPS man bruger er tilsat en uheldig flammehæmmer. Jeg har ikke været klar over at det kunne være et problem og jeg kan heller ikke helt se hvordan denne flammehæmmer skaber forurening når den er indkapslet i bygningskonstruktionerne. Men du tænker måske mere på, når EPS affald bortskaffes o.lign. Den eneste grund til at bruge flammehæmmer til EPS i bygningskonstruktioner, skulle da være for at begrænse muligheden for brand under transport og montage - men det hindrer flammehæmmeren vel ikke uanset? Så hvorfor overhovedet bruge flammehæmmer?

  • 0
  • 0

Grunden til at du ikke ved at HBCDD bruges er at producenterne ikke fortæller om det. På Isobygs hjemmeside stod der at der bruges flammehæmmer men ikke hvilken, på BASFs og BAFUs hjemmeside er der flotte billeder af passivhuse men intet om indholdet af flammehæmmere. Jeg tror ikke at de er stolte over det, og at der er en brandrisiko.
Flammehæmmere er udviklet til at forhindre at plastmaterialer bryder i brand ved kontakt med fx. cigaretgløder eller stearinlys. Indholdet af HBCDD er kun nogle få vægt%. Der er masser af brande, hvor EPS/EXP er involveret, men ikke nødvendigvis årsagen. Disse brande er hurtige (brandvæsenet når for sent frem og folk når ikke ud), fordi materialet er 90% luft med rester af blæsemidlet pentan og meget sodende på grund af det aromatiske indhold. Heldigvis har vi ikke så mange af disse brande i DK, men vi bruger heller ikke EPS så ufornuftigt som i de hurtigt voksende økonomier.

  • 5
  • 0

Jeg glemte at svare på, hvordan vi bliver eksponerede. Affaldsfasen er selvfølgelig vigtig og den den bliver vigtigere og vigtigere i fremtiden i takt med nedrivninger. EU lavede i 2008 en risikovurdering på over 500 sider (findes på ECHAs hjemmeside), hvori de opgjorde alle andre kilder end affaldet! Direkte emissioner fra fabrikker har været betydelige. Jeg har nogle grafer der illustrerer det. Vi får det meste enten i maden eller i husstøvet, om husstøvets indhold stammer fra isoleringen er svært at sige sikkert, men HCBDD bruges også fx. i elektronik og tekstiler (får ingen undtagelse fra Annex A).

  • 4
  • 0

De er nok ikke her om 20 år. de nye produkter, som er på vej, har så gode genskaber, at de skal stå tideligt op for at få deres produkt solgt. jeg har lige vært til en bygge møde, de vil have 800 mm væg? når dansker ikke vil bo i en Kirk, skal de bare se sig om efter alle de nye isolerings produkter, som kommer om lidt til Danmark. da man indførte brandsikker isolering i 1950 med 50 mm. var der ca 40 som omkom ved brand pr. år. i dag er der ca. 80, så effekten af brandsikker isolering ? i Danmark tester vi ikke røg udvikling, men kun varme udvikling?????????????????? hvem fanden kom med den ide.

  • 1
  • 1

1.2 Dokumentation af byggevarers
og bygningsdeles brandmæssige
egenskaber
Til brug for byggesagsbehandlingen kan kommunalbestyrelsen efter
byggelovens § 16, stk. 1, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 1.3, kræve
dokumentation for, at de byggevarer og bygningsdele, der anvendes i
byggeriet, overholder de gældende krav.
Hvorvidt en byggevare eller en bygningsdel opfylder de ønskede brandmæssige egenskaber, kan dokumenteres på en eller flere af følgende må-
der:
• Beregning!!!
• Brandprøvning efter gældende prøvningsmetoder eller andre for anvendelsen relevante metoder
• CE-mærkning.
• Kommissionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden yderligere brandprøvning (det vil sige byggevarer med
ensartede brandmæssige egenskaber, hvor der er udstedt en generel
klassifikation på baggrund af brandprøvning, f.eks. træbaserede plader og gipskartonplader)
• Kommissionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden brandprøvning som klasse A1 og A1fl
(det vil sige byggevarer hvor de brandmæssige egenskaber er fastlagt uden prøvning,
f.eks. beton, stål og keramiske produkter)
• MK-godkendelse eller tilsvarende ordning.
Nogle byggevarer skal CE-mærkes, derimod er der ikke krav om at byggevarer skal være MK-godkendte.
Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og
bygningsdele, der bringes på markedet, overholder de gældende krav.....
Altså kan en dygtig producent godt levere en facadeløsning som efter en beregning overholder kravene. Men som måske opfører sig anderledes i en fuldt udviklet brand.

  • 0
  • 0

Ja, jeg har læst om Aerorock - det er en blanding af Aerogel og Rockwool isolering. Efter de produkter og priser jeg har set, er det ikke et reelt alternativ endnu. Jeg snakker om produkter som er tilgængelige på markedet til acceptable priser - og som reelt kan anvendes i en produktion af træ elementer såvel som i beton sandwich elementer (vi producerer begge typer på vores elementfabrik).

  • 0
  • 0