»Ikke igen, ……«. Det er min umiddelbare reaktion, når jeg som rådgivende ingeniør læser artiklen. Overskriften og indledningen opfattes som en ensidig kritik og undervurdering af de udbudsprojekter, der i dag bliver udarbejdet af rådgivende ingeniører. De 3D-projekter, der bliver udarbejdet i dag, er langt mere detaljeret og gennemarbejdede, end de 2D-projekterne, der blev udarbejdet for 10-15 år siden – og det er vel og mærke for stort set samme honorar. Kvaliteten i projekterne er steget markant - Problemet er så bare, at forventningerne er steget endnu mere. ”Mere vil have mere”, nu skal skruen lige have en omgang mere - det er umiddelbart det jeg læser i artiklen. Der er dog interessante aspekter i artiklen, når der ses bort fra ensidige vinkel som Ulrik Andersen har valgt.
Der er utvivlsomt rigtigt at der vil komme forskellige former for automatiserede processer ind på byggepladserne – og ”dette vil tvinge byggebranchen til at stramme op”, ikke kun ingeniører, men generelt skal alle (fra bygherre til montør) tilpasse deres måde at arbejde/tænke på. Der skal bl.a. gøres op med ideen om at det skal være muligt at bygge efter udbudsprojektet. Simpelthen fordi udbudsprojektet aldrig vil kunne blive så detaljeret, at det vil kunne bruges i en ”robot”. Alene det, at det ofte vil være et krav fra bygherre eller lovgivning, at der ikke må angives specifikke produktet i et udbudsprojekt, gør at detaljeringsniveauet aldrig vil kunne komme højt nok op. Det vil ikke være muligt f.eks. at angive hvor der skal bores huller for bæringer for kabelbakker i et projekt, uden specifikt at kende produktet, og fabrikantens krav til afstand mellem bæringerne og udformningen af disse. Det kan meget vel være at detaljeringsniveauet i fremtidige udbudsprojekter vil blive mindre, da det alene skal anvendes til prisfastsættelse og grundlag for aftale/kontrakt. Detailprojekteringen vil først komme efter der er lavet aftale mellem Bygherre og Entreprenør, hvor byggemetoder og produktvalg kan fastlægges. Det vil derfor også være forventeligt at det bliver entreprenørerne der kommer til at udfører detailprojekteringen i endnu højere grad end i dag. Det betyder også, at det ikke nødvendigvis vil være ingeniører, der skal udføre denne detailprojekteringen, det kan også være andre former for teknikere, med specialviden inden for lige netop deres område – hvilket så igen sætter nye krav til projekteringsledelse på entreprenørsiden.
Det at projekterne i højere grad bliver udført i 3D på en skærm, er ingen garanti for bedre eller billigere byggerier. Man må ikke underkende det arbejde og de beslutninger, der bliver udført af faguddannede selvstændigt tænkende håndværkere på byggepladserne.