Robotterne erstatter hakkejernet

Det danske forskningsmiljø inden for robotter til planteavl har de seneste år frembragt en række resultater, som vil kunne bruges til at bygge en egentlig kommerciel markrobot. En robot som kan sprøjte eller luge i marken.

Blandt andet har Ingeniørhøjskolen i Odense udviklet markredskaber til en robot, som kan luge ud og ind imellem planter. Det er sket inden for forskningsprogrammet Agrobot.

»Teknologisk er vi meget langt. Vi er nok førende i verden. Det er virksomhederne, der skal tage det næste skridt«, siger forskningschef og agronom Svend Christensen, Forskningscenter Bygholm. Han leder Agrobot.
Forskningsprogrammet har kostet 6,6 millioner kroner. Det er finansieret ligeligt af Forskningsministeriet og programmets deltagere blandt virksomheder og institutioner. Programmet afsluttes med udgangen af september.

Hovedparten af forskningen er foregået i Danmarks Jordbrugsforsknings forskningscentre og på Syddansk Universitet (SDU). Et af målene har været at bringe forskningsresultater ud til virksomheder. Det mener Svend Christensen i høj grad er opfyldt.
For eksempel har Agrobot bidraget til udvikling af styring af dyser og »cellesprøjtning« hos firmaet Hardi International, som skulle levere udstyr til forskerne.

»Vi blev mødt af forskerne med store krav til produkterne, og var derfor nødt til at videreudvikle vores produkter«, siger udviklingsdirektør Per Kremmer, Hardi International.
Det betyder, at Hardi nu kan tilbyde sprøjteudstyr til landmænd, som er mere præcist end hidtil. Desuden kan firmaet tilbyde sprøjter, som kan differentiere sprøjtningen områdevis henover en mark.
»Vi har haft meget gavn af Agrobot. Det har givet os et indblik i, hvad forskningen arbejder med. Vi hilser det velkomment, at der er forskning i robotisering af det åbne markbrug«, siger Per Kremmer.

Styre mange enheder

Det danske forskningsmiljø inden for robotter til planteavl har de seneste år frembragt en række resultater, som vil kunne bruges til at bygge en egentlig kommerciel markrobot. En robot som kan sprøjte eller luge i marken.

Forskerne har også udviklet et program, der hjælper maskinstationer til at styre og fordele et stort antal gyllevogne eller en anden flåde af landbrugsmaskiner, fortæller Svend Christensen. Programmet bruges i dag af maskinstationer og er tilgængeligt på nettet. Selv om det ikke umiddelbart lugter af robot, så vil tilsvarende programmer let kunne bruges, når flere selvkørende robotter skal arbejde sammen.

  • Hvorfor går virksomhederne ikke »hele vejen« og bygger en egentlig markrobot, som selvstændigt kan sprøjte eller luge en mark?
    »De gør det måske bare i små skridt, som for eksempel Hardi International. Det er også sådan en hønen og ægget-problematik. Virksomhederne frygter måske, at der ikke er noget marked. Men jeg forventer at se en lugerobot på markedet inden for fem år«, siger Svend Christensen.

  • Hvem tror du vil sætte sådan en produktion i gang?
    »Nogen, som tror på, at der er et marked. Jeg tror ikke det bliver John Deere eller lignende firmaer, men måske en gruppe inestorer, som har en tro på robotteknologien, som kan reducere pesticidforbruget. Vi har ikke nogle firmaer i Danmark, som producerer den slags kørende enheder.«

Svend Christensen tror, at en lugerobot skal have en høj grad af selvstændighed for at slå an blandt landmænd.
»Skal den have succes, så skal det ikke være sådan, at landmændene hele tiden skal servicere den og for eksempel fylde benzin på«.

Kan ikke løfte opgaven

Det danske forskningsmiljø inden for robotter til planteavl har de seneste år frembragt en række resultater, som vil kunne bruges til at bygge en egentlig kommerciel markrobot. En robot som kan sprøjte eller luge i marken.

Hardi International ser ikke sig selv som det firma, der skal introducere en sprøjterobot eller en markrobot.
»Hardi ville ikke selv kunne løfte den forsknings- og udviklingsopgave. Men hvis andre store, tunge danske virksomheder er interesseret, vil Hardi gerne være en del af det. Skal man producere en god markrobot, så vil det stille øgede krav til præcision og til letvægt«, siger udviklingsdirektør Per Kremmer, Hardi International.

Agrobot-programmet udløber som nævnt med udgangen af september.
Resultaterne fra hele Agrobot-projektet vil blive præsenteret på en særlig »Innovation Day« på Bramstrup Videncenter på Fyn 28. september.
Men forskningen i robotter til planteavl går videre. Der er blandt andet startet et forskningsprojekt, der fokuserer på at sprøjte med enkeltdråber målrettet mod den enkelte ukrudtsplante. Det kan give en meget stor besparelse i brugen af sprøjtegifte. Det projekt er finaniseriet af Direktoratet for Fødevareerhverv og skal udføres af Forskningscenter Flakkebjerg.

Et andet projekt går ud på at udvikle cellesprøjtning, altså sprøjtning på en mark i små celler ned til 10 centimeters størrelse. Det er finansieret af Miljøstyrelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja - robotteknologien går gode tider i møde med mange nye virkefelter - især når GPS-nøjagtigheden kommer ned på 10 cm2 (arealet mellem tommel og pegefinger - og mini-kameraer justerer resten. Alt sammen trådløst lige til at "klikke sammen" til betjening worldwide eller i et behageligt kontrolrum i nærheden af arbejdsstedet. Dog stadigt "ulovligt" at have automatiske køretøjer i Danmark - men mon ikke vi i fremtiden vil se små køretøjer bevæge sig med varer i specielle baner fra købmanden til boligen - istedet for gangstativer med pensionist traileren slæbende efter sig - fra en anstrængende tur i "oplevelses-centreret". Industrien kører for fuld skrue med industrirobotteknik der næsten "styrer sig selv" - Chauffør/maskinfører -med al faglig respekt - bliver jo styret/anvender moderne teknik i stor stil.

F.eks. ved gødning af en mark - maskinen bliver fodret med information af samlet gødningsmængde - og kan på grundlag af sidste års høstudbytte fordele gødningmængden de steder hvor den gør mest gavn - udover at GPS styrer udenom store sten og vender korrekt ved vej (ikke nemt at navigerer med 12 meter-udlæggerarme - en mørk morgen. Hvor mange entreprenørmaskiner styres ikke med laser. Mangler KUN det sidste - fjernstyring UDEN fører. Eller EEN maskinfører der styrer 4 - 5 droner på arbejdsstedet - og et par i kontrolcenteret f.eks. Kun fantasien sætter grænser.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten