Robotter skal sortere elektronikskrot
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Robotter skal sortere elektronikskrot

Visionteknologi, sensorer og avancerede gribearme skal bane vejen for robotters overtagelse af manuel affaldssortering. Hastighed er en teknologisk nød, der skal knækkes.

De er for længst rykket ind i vores produktionslinjer, og nu skal de så også sortere vores affald.

Vi taler om robotter, som med inspiration fra allerede kendte teknologier fra fremstillings- og fødevareindustrien skal klædes på til at overtage ensidigt, ubehageligt sorteringsarbejde fra menneskehænder på affaldsanlæg i ind- og udland.

»Affaldsanlæggene er i vid udstrækning automatiserede, men der er stadig kolonner af folk, som står og sorterer affaldet på forskellige trin i processen. De kolonner vil vi gerne erstatte med robotter,« siger Finn Tang Thomsen, faglig leder på Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, som er en af bidragyderne i det over 40 mio. kr. dyre projekt Innosort.

Ved at erstatte den manuelle sortering med moderne automa­tionsteknologier skal ressourcerne i f.eks. elektronikskrot udnyttes langt bedre end i dag, ligesom målet er at øge genbruget af bl.a. sjældne jordarter. Men det kræver, at man effektivt og med lav fejlmargen kan frasortere dunke med motorolie, insulinsprøjter, brommerede flammehæmmere, farlig plast osv.

De manuelle led i kæden

Indtil videre findes der kun få kommercielle robotløsninger inden for affaldssortering. Finske ZenRobotics, som bruger robotter til bygningsaffald, er én af dem, hollandske Bollegraaf en anden.

Men rundt om i Europa er affaldssortering og -behandling allerede en vidt automatiseret proces, som bl.a. benytter forsortering med rotertromler og forskellige former for separatorer til at frasortere plast og metaller.

»Der er opfundet og kommercialiseret utroligt mange teknologier til at grovsortere affald, og der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken én gang til: Vores opgave er at finde de led i kæden, hvor der kan sættes nogle robotter ind,« supplerer Innosorts projektleder, Nils Nilsson fra Teknologisk Institut.

Hastighed bliver kritisk

I hvert fald to teknologiske udfordringer skal løses, før det overhovedet giver mening at erstatte de blå mænd med stålgrå robotter.

For det første skal robotterne kunne genkende emner fra transportbåndet på samme måde som en bin-picker-robot i industrien. Det skal såkaldte sensorfusion-systemer i form af vision, spektralanalyser og laserscanning sørge for. Måske skal robotterne på sigt også udstyres med et varmekamera, så de bliver i stand til at se gennem metal og plastic.

For det andet skal robotterne kunne sortere affaldet i et tempo, der som minimum modsvarer en manuel arbejders hastighed – typisk ét til to emner i sekundet.

»Hastighed er et kritisk punkt lige nu, men jeg er overbevist om, at vi kan finde nogle løsninger på det,« siger Finn Tang Thomsen.

Her bliver databehandlings­hastighed og især gribeproblematikken væsentlige parametre. En standard-gribearm med vakuum fungerer fint nok i fødevareindustrien, men vil den også fungere med skrotbunkens deformerede overflader?

»Hele gribeproblematikken er rimeligt kompleks. For det er meget komplekse geometrier og materialer, vi har med at gøre,« siger Finn Tang Thomsen.

Kigger på udlandet

Innosort blev først startet op i slutningen af 2012, så endnu foreligger der ingen konkrete resultater. Projektet skal løbe frem til efteråret 2016 og har foruden Teknologisk Institut deltagelse af blandt andre Dansk Affald, flere universiteter og en række under­leverandører af automatiserings- og robotapplikationer.

»Kigger vi på store centrale affaldssorteringsanlæg, er der ikke plads til mange af den slags herhjemme, så der er ikke et kæmpe potentiale her i Danmark. Til gengæld er der meget fokus på affaldsbehandlingsanlæg ude i Europa, og der findes flere hundrede anlæg,« siger Finn Tang Thomsen.

Han tilføjer, at de anlæg i udlandet, som Innosort har kendskab til, alle fortsat gør brug af manuelle finsorteringer.

Også andre projekter

Med regeringens nye ressource­strategi er der for alvor kommet fokus på bedre genanvendelse af affaldsressourcen.

Også Dakofa, Dansk Kompetencecenter for Affald, er p.t. ved at danne sig et overblik over mulige teknologier til automatisk central­sortering af affald. Det sker på ønske fra Miljøstyrelsen og skal efter planen i år munde ud i nogle såkaldte fyrtårnsprojekter.

Direktør Ole Petersen understreger, at Dakofa ikke vil komme med nogle krystalklare konklusioner endnu, men et blik rundt i udlandet tyder på, at automationsteknologi­erne er til stede:

»Spørger du, om der kunne være tilgængelige teknologier til stede på globalt plan til sortering af tørre affaldsfraktioner, så ja, det tyder det på, der er,« siger han og tilføjer, at argumentet for at arbejde videre med disse teknologier på dansk grund dels er muligheden for eksport af knowhow, dels muligheden for at holde på nogle af de værdifulde ressourcer fra affaldet herhjemme i stedet for – som i dag – at sende dele af dem til behandling i udlandet.

Kommentarer (0)