Vi bliver nødt til at forstå samspillet mellem robotter og mennesker bedre, hvis vi skal have succes med at implementere teknologien i vores samfund, mener Matthias Rehm, professor MSO på Aalborg Universitet, som har forsket i netop interaktionen mellem robotter og mennesker.
»Vi har et virkelig godt setup hos det nationale robotcenter, Odense Robotics, som arbejder med robotter og automation. Men vi mangler et større fokus på det menneskelige perspektiv. Det er vigtigt, hvis vi gerne vil have robotterne fra industriens fabrikker og ud i samfundet,« siger han og tilføjer, at lande som Japan og USA længe har fokuseret på netop det.
Den verden, som robotterne møder, når de bliver sluppet løs uden for industrien, er nemlig kompleks. Ofte skal robotterne færdes i miljøer, hvor de skal interagere med forskellige typer af brugere, hvis behov ikke nødvendigvis kan forudsiges på forhånd.
»Vi kan se, at det ganske ofte ender med at gå galt, hvis vi ikke medregner den menneskelige aspekt og kortlægger interaktionen med robotten. Så opstår der problemer når en opgave skal udføres og i værste tilfælde ender det med, at robotterne slet ikke bliver brugt,« fortæller Matthias Rehm.
Det grundlæggende problem er efterhånden velbeskrevet; robotterne mangler de sociale færdigheder, der skal gøre dem i stand til at agere blandt mennesker, mens mennesker kan have svært ved at aflæse robottens intentioner.
Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan hospitalsrobotter påkørte patienter, forstyrrede hospitalsarbejdet og endte med at blive forvist til kælderen under hospitalet.
Også Matthias Rehn og hans forskningskolleger har undersøgt robotter i sundhedsvæsenet. Det drejer sig om transportrobotter der hjælper med at køre tallerkener og mad fra køkkenet til elevatoren.
»Vi kan se, at den målgruppe som robotten er lavet til - altså køkkenpersonalet - får stor nytte af dem. Men problemet er, at der også er andre mennesker i området. Det øger konflikterne mellem robotter og mennesker,« siger han.
Et eksempel på sådanne konflikter er, at robotterne ofte ender med at spærre vejen fordi den sikkerhedsfunktion, som skal forhindre robotterne i at køre ind i mennesker, bliver aktiveret.
Og også når robotter bliver inddraget i selve velfærdsydelsen, opstår der problemer. Matthias Rehm peger på de huske-robotter som i Danmark bruges i centre, der skal tage hånd om patienter med traumatiske hjerneskader. Udviklingen af robotter til dette formål bliver udfordret af, at robotterne både skal bruges af patienter og medarbejdere, og at disse kan have vidt forskellige måder at interagere med robotten på.
På nuværende tidspunkt er der ingen klar løsning på problemerne i samspillet mellem robotter og mennesker.
»Det er ekstremt udfordrende, fordi man er tvunget til at se på, hvem det er der interagerer med robotten; er det medarbejdere, tilfældige forbipasserende eller noget tredje. Og ofte kræver de forskellige brugere en forskellig interaktion,« forklarer Matthias Rehm.
Det er altså nødvendigt, at robotterne kan afstemme deres opførsel alt efter, hvad situationen kræver. For at optimere robotternes reaktioner, undersøger Matthias Rehm sammen med sine kollegaer forskellige parametre, der kan have betydning for interaktionen mellem robot og menneske.
Et parameter kunne eksempelvis være tillid. I forskningsprojektet RETRO arbejder forskere fra Aalborg Universitet og Syddansk Universitet sammen om at måle graden af tillid i forskellige interaktionsscenarier. Samtidig indsamler og analyserer de en lang række data om robotternes bevægelsesmønstre og opførsel.
»Ideen er at sammenkæde disse data med forskellige niveauer af tillid, så vi efterfølgende kan være i stand til at ændre på robottens opførsel, eller måske gøre brugeren opmærksom på, at der er opstået et problem i interaktionen, som de er nødt til at forholde sig til,« siger han.
Selvom der endnu mangler en løsning, er der muligvis håb forude for de robotter der samler støv i kælderen. Matthias Rehm er i hvert fald optimistisk omkring fremtiden for interaktioner mellem robotter og mennesker.
Først og fremmest peger han på, at der lige nu er et øget fokus på forskning der skal hjælpe med at gøre robotterne mere “sociale”. Han henviser blandt andet til, at en teknologisk udvikling med fokus på mennesker, er en af grundpillerne i EU-kommissionen planer for udviklingen af Europas industri, Industry 5.0.
Derudover forventer han også, at mennesker med tiden vil blive bedre til at forstå robotterne i takt med, at de bliver mere udbredt.
»Det er stadig meget nyt og folk ved endnu ikke rigtig, hvad de skal gøre med dem. Men det vil selvfølgelig ændre sig over tid. Der vil opstå rutiner og praktiserer omkring robotter, som vil gøre interaktionen lettere,« siger han.
