Robotarme og sensorer skal erstatte menneskehænder og øjne på affaldsanlæg.

Projektet Innosort, som er et konsortium af virksomheder og universiteter med Teknologisk Institut i front, vil sortere vores affald i renere bunker, så det bliver mere værd som genbrug. Det foregår med sensorer og robotter, som frasorterer forurenende emner og opdeler affaldet i mere finsorterede bunker.

Ifølge Nils Nilsson, der er projektleder ved Teknologisk Institut, går der hvert år værdier for omkring 5 milliarder kroner tabt i det danske affald.

Ny kombination af sensorer i spil

Innosort er støttet med 16,7 millioner fra Innovationsfonden og har bygget anlæg ScanLab til at demonstrere deres teknologi. ScanLab benytter flere forskellige sensorer og samarbejder med robotarme om at sortere affald. Både forsortering og finsortering er kernen i projektet.

»Det mest revolutionerende i løsningen er sensorsystemet. Vi er gået i gang med termiske kameraer, nærinfrarøde kameraer og hyperspektrale kameraer. Kombinationen er unik og er ikke set før nogen steder, uddyber Mikkel Viager, teknisk projektleder ved Teknologisk Institut.

Jens Bjørn Jakobsen er afdelingschef i Cowi og har specialviden inden for affaldsanlæg. Han har ikke hørt om brug af termiske kameraer i sortering af husholdningsaffald før, og ifølge ham er det mest almindelige at sortere via farver og nærinfrarøde kameraer.

Med det termiske og det hyperspektrale kamera kan ScanLab genkende materialer endnu mere præcist. Nogle materialer skiller sig ud i specifikke spektre, og i øjeblikket arbejder Københavns Universitet på at genkende flammehæmmere i plast med teknikken - noget der ifølge Mikkel Viager ofte overses med konventionelle metoder. Det termiske kamera kan blandt andet afsløre, hvis der er indhold i en plastdunk, hvilket kan hjælpe med at sortere forurenende materialer fra.

Hvor præcist Innosorts anlæg sorterer, har konsortiet endnu ikke tal på, men forsøgene er i gang, og Mikkel Viager forsikrer, at tallene kommer.

Rivende udvikling

At genkende og finsortere materialer i højere grad skaber værdi:

»Blandet metal er ikke lige så meget værd som tre bunker med aluminium, jern og kobber,« uddyber Mikkel Viager.

Jens Bjørn Jacobsen fra Cowi byder Innosorts teknologi velkommen:

»Jeg er meget tilhænger af, at man tager hul på den her teknologi herhjemme. Der er sket en meget hastig udvikling i nabolande i automatiske anlæg, og den udvikling vil fortsætte både i disse lande samt i de lande, der ikke rigtig er begyndt, herunder Danmark,« siger han og tilføjer:

»Innosort kan være med til at bygge næste generations anlæg.«

Grav efter elektronikskrot, ikke efter guld

Ifølge Mikkel Viager har et automatiseret sorteringsanlæg til elektronik tjent sig selv ind på to til tre år.

»Det kan bedre betale sig at være guldgraver i elektronikaffald end at være det i en guldmine. 41 mobiltelefoner indeholder mere guld end 1 ton malm fra en guldmine. Det viser, hvor meget værdi der er, og hvor meget der går tabt,« forklarer han.

Et anlæg med sensorsystem og en robot, vil koste 1,5-2 millioner kroner, anslår Mikkel Viager, og med en ekstra robot kan man lægge nogle få 100.000 kroner oveni.

Store anlæg er vejen frem

Ifølge Jens Bjørn Jakobsen er rentabilitet primært et spørgsmål om størrelse.

»Ulempen er, at det koster penge. Derfor er der behov for anlæg af en vis størrelse for ikke at få underskud på hele systemet. Og det kræver, at kommunerne samarbejder om disse løsninger,« forklarer han.

Se Innosorts affaldsanlæg i aktion nedenfor: