Robotter sat ind for at flænse irriterende vandmænd

Vandmænd eller brandmænd er både irriterende og farlige. Ikke kun når man bader, men også når man prøver at køre et atomkraftværk, hvor de i hober kan sætte sig fast i de rør, hvor havvand bliver suget ind til køling.

Læs også: Horder af vandmænd tvinger svensk reaktor til lukning

Det har de oplevet i både Sverige og i Sydkorea, hvor store mængder vandmænd desuden ødelægger fiskeriet og anden infrastruktur tæt på havet for beløb på over 1,5 milliarder kroner, skriver teknologisitet IEEE Spectrum.

Problemet ser ikke ud til at blive mindre for asiaterne, der er plaget af millioner af de store gopler, og derfor må der sættes en slags vandmænd-ædere op på havet. Også for at beskytte de mange badegæster, som i stigende grad får skader af de mere farlige brandmænd.

Den sag har den koreanske professor Hyun Myung arbejdet på sammen med sit forskerhold på Korean Advanced Institute of Science and Technology. De har skabt tre prototyper af robotter, som de kalder the ’Jellyfish Elimination Robotic Swarm’ eller bare Jeros.
(Artiklen fortsætter under videoen)

Jeros blev afprøvet i september i Masanbugten i Sydkorea, hvor kameraer lokaliserede de vandmænd, der flød rundt nær overfladen. Når onboard-computeren markerer, at der er en stor stime vandmænd i nærheden, så sætter robotterne ud i samlet flok for at tilintetgøre de store gobler.

Ifølge forskerne giver det nemlig ingen mening at prøve at fange vandmændene og sætte dem ud et andet sted på havet, så stedet bliver de flænset af en propel i robotterne, som faktisk kan pulverisere 900 kg vandmænd i timen, det svarer til rundt regnet 6000 vandmænd i timen.

For at gøre en synlig forskel erkender forskerne dog, at der skal mere end tre robotter til, hvis de skal tygge sig igennem de enorme stimer af vandmænd, men systemet skulle også være gearet til, at der kan kobles flere robotter på efter behov.

Se nedenfor, hvordan robotterne tilintetgør vandmændene. Advarsel: Den er ikke for sarte sjæle, hvis man er vild med vandmænd.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg har forstået, vil iturevne brandmænd også være farlige og det ser ikke ud til at de ligefrem bliver pulveriserede.

Gad vide om nogen har undersøgt om de i stedet kan bruges til noget - måske gødning til chilli? ;)

  • 1
  • 0

Det sjove er at disse gobler bliver flere jo flere du smadrer, det hjælper dem nemlig med at formerer sig, deraf det voksende problem, da man i mange år har sejlet rundt med skibe og prøvet at udrydde dem kun for at se endnu flere det næste år.

Hvis man vil undgå goblerne skal man fiske dem op hele og ja sprede dem som gødning eller andet på land

  • 1
  • 0

Synes at jeg for ca 10 siden læste noget med at de japanske sumo gopler spredte sine æg ved død, og det derfor ikke hjælper noget at dræbe goplerne, men derimod at fiske dem op og undgå at de dør i havet.

  • 1
  • 1

dér æder de dem

...men goplerne lever af fiskeyngel, så når der ikke er mere fiskeyngel, er der heller ikke længere livsgrundlag for goplerne - lidt ligesom elmefald

så må vi bare undvære laksemaden nogle hundrede år - og nøjes med fiskefrikadeller af gedde.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten