Robotter med eget laboratorium overtager dybhavsforskning

Indsamling af DNA-prøver på havets bund har nu fået en hjælpende robothånd.

Forskere ved Monterey Bay Aquarium Research institutet (MBARI) i Moss Landing, Californien, har udviklet flere typer undervandsrobotter, der blandt andet på få minutter er i stand til at indsamle DNA-prøver på havets bund, analysere dem og sende resultatet til forskere på havets overflade, skriver det videnskabelige tidsskrift Naturenews og BBC.

Laboratorie i en dåse

I et af eksperimenterne er en undervandsrobot i stand til at indsamle DNA-prøver fra mikroorganismer og tilmed matche dem med et bibliotek for at godtgøre, hvilke arter der er tilstede i dybet. Robotten kan tilmed udstyres med et fiberoptisk kabel, der gør det muligt for forskerne at få prøveresultaterne direkte ind i laboratoriet.

Indmaden i en automatisk undervandsrobot. MBARI Illustration: MBARI

Læs også: Selvstyrende undervandsrobot

»Instrumentet er i sin enkelhed et mikrobiologisk laboratorium i en dåse,« siger James Birch fra MBARI til Naturenews.

Han tilføjer, at netop indsamling af prøver er det dyreste, når det gælder undervandsforskning, og at resultaterne langt hurtigere kan tilvejebringes.

Algealarm

Teknologien kan eksempelvis gøre det både lettere og hurtigere at få information om øgede algeforekomster ved kysterne.

»Frem for at gå ud og indsamle prøver en gang om ugen, som sundhedsmyndighederne gør nu, kan de med teknologien få deres resultater i løbet af halvanden time,« siger James Birch til Naturenews.

Et andet projekt er en selvstyrende undersøisk robot, der selv kan planlægge sine undersøiske eksperimenter, skriver BBC. Robotten er kaldt Gulper AUV (automatiseret undervandsfartøj) og vil ud fra forskernes ønsker trænes til at snuse sig frem til, hvor det vil være relevant at indsamle prøver.

Mars-software

Gulper anvender software, svarende til det, der anvendes i Nasas Mars Rover - kaldet T Rex, der hjælper fartøjet til at manøvrere rundt og undgå forhindringer.

»Vi siger, "her er dine opgaver", og så tager den afsted og vurderer løbende, hvad der sker i havet, og beslutter, hvor stor en del af havet, den skal afsøge, for at kunne aflevere de ønskede data,« siger Thom Maughan fra MBARI til BBC.

Optisk undersøisk modem

Forskerne på Woods Hole Oceanographic Institution i Massachusetts har også arbejdet med at optimere kommunikationen med undersøiske robotter. Ikke mindst højhastighedsoverførsel af data og eksempelvis video er af interesse for forskerne, og de har til formålet udviklet et optisk modem, der har en rækkevidde på 200 meter.

Fordelen ved et optisk modem er, at forskerne undgår at skulle arbejde med at sætte stik til apparaturet for at hente data ud. Men det giver også forskerne mulighed for at manøvrere fjernstyrede robotter på havets bund uden at skulle være i nærheden af robotterne.

I dag er dybhavsforskning afhængig af et følgeskib, der har kontakt med undervandsrobotten, men elektroingeniør ved Woods Hole Oceanografisk Institut i Massachusetts Norman Farr, forestiller sig, at fiberforbundne bøjer kan overtage følgeskibenes rolle, og det optiske modem sænkes i vandet i nærheden af robotten, der dermed kan styres fra stor afstand.

Forskernes arbejde er netop fremlagt på en konference i den amerikanske by Portland om undersøisk forskning.

Dokumentation

Naturenews: Underwater robot automates ocean testing
BBC: Ocean robot 'plans experiments'
Monterey Bay Aquarium Research Institute
2010 Ocean Sciences Meeting

Emner : Genteknologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder som en meget anvendelig nyhed. Mon ikke enten robotter, fjernstyrede "enheder" og lignende også har en plads til formål som redning - bl.a.netop til søs? Netop med sådanne metoder kan man måske "diagnosticere" havmiljøets sundhed meget bedre, og endda finde evt. skadekilder (precist hvilken forurening eller overudnyttelse der skader hvor, hvornår og hvor meget).

  • 0
  • 0

lignende også har en plads til formål som redning - bl.a.netop til søs?

Det vil være nemt, og billigt, at indbygge radiosendere i redningsveste. En radiosender, kan eventuelt aktiveres af en kraftig radiobølge som redningsmandskabet udsender - og derved ikke dræne batteri, når det ikke er nødvendigt. Så snart, at signalet modtages fra redningsmandskabet, vil den også kunne sende tilbage, da det er sandsynligt at kunne komme igennem. Jeg vil tro, at selv et lille batteri, vil holde til flere måneder. Og den kan måske aktiveres automatisk. Måske kan også indbygges mobiltelefon så der kan tales med personerne. En mobiltelefon, vil måske få problem med, at kunne få kontakt. En kort puls, der sendes ud, når det er muligt, kan måske kodes med lyd, således at lyden sendes ud, når det er muligt, og sandsynligt at den kan modtages.

  • 0
  • 0

[quote]lignende også har en plads til formål som redning - bl.a.netop til søs?

Det vil være nemt, og billigt, at indbygge radiosendere i redningsveste. En radiosender, kan eventuelt aktiveres af en kraftig radiobølge som redningsmandskabet udsender - og derved ikke dræne batteri, når det ikke er nødvendigt. Så snart, at signalet modtages fra redningsmandskabet, vil den også kunne sende tilbage, da det er sandsynligt at kunne komme igennem. Jeg vil tro, at selv et lille batteri, vil holde til flere måneder. Og den kan måske aktiveres automatisk. Måske kan også indbygges mobiltelefon så der kan tales med personerne. En mobiltelefon, vil måske få problem med, at kunne få kontakt. En kort puls, der sendes ud, når det er muligt, kan måske kodes med lyd, således at lyden sendes ud, når det er muligt, og sandsynligt at den kan modtages.[/quote] Hvis redningsvesten ligeledes forsynedes med en art "bærer id" kunne den give helbreds-alders og lignende informationer til redningshold.

  • 0
  • 0

[quote][quote]lignende også har en plads til formål som redning - bl.a.netop til søs?

Det vil være nemt, og billigt, at indbygge radiosendere i redningsveste. En radiosender, kan eventuelt aktiveres af en kraftig radiobølge som redningsmandskabet udsender - og derved ikke dræne batteri, når det ikke er nødvendigt. Så snart, at signalet modtages fra redningsmandskabet, vil den også kunne sende tilbage, da det er sandsynligt at kunne komme igennem. Jeg vil tro, at selv et lille batteri, vil holde til flere måneder. Og den kan måske aktiveres automatisk. Måske kan også indbygges mobiltelefon så der kan tales med personerne. En mobiltelefon, vil måske få problem med, at kunne få kontakt. En kort puls, der sendes ud, når det er muligt, kan måske kodes med lyd, således at lyden sendes ud, når det er muligt, og sandsynligt at den kan modtages.[/quote] Hvis redningsvesten ligeledes forsynedes med en art "bærer id" kunne den give helbreds-alders og lignende informationer til redningshold.[/quote] Ja, nu nærmer vi os standarden for redningsveste.

  • 0
  • 0

Men den "ubemannede" livredder (robot/fjernstyret) - og evt. også redningsfartøj, er den også virkelliggjort?

Indenfor dette område, er meget lidt virkeliggjort. Udfra hvor mange der kan redes, er det at rede mennesker ikke en særlig interssant investering.

Vi kan forestille os meget, der vil kunne udvikles. F.eks. en hellikopter med robotarm i kulfiber, der holder armen helt stabilt over et område låst fast til landskabet. Det skal nok være muligt, hvis den har nogle led. På den måde, kan hellikopteren flyve tæt på, f.eks. 20m, og styres automatisk til at holde sig stabil over området, og lang robotarm, vil kunne tage fat. Den vil kunne forsynes med båre, og eventuelt to arme, så en redningsmand også kan anbringes med få centimeter til området, uanset vejrforholdene ikke er optimale. Det vil jeg tro er muligt, da sensorer, kameraer mv. muliggør at der justeres og fastholdes i flere led, således at enden af robotarmen er helt stabil, selvom hellikopteren ikke kan holdes stabil.

Skibe, med robotarm, så de kan tage overbordfaldne op, ved at bruge armen, hvis de sejler forbi.

Redningsveste, med knaplås, for robotarm, så den har et sted at tage fat. Eller, et område beregnet for en sugekop, med indikator, så robotarmen kan tage præcis fat.

Kanon, med wire, der kan indstilles præcis til rette afstand, og affyres automatisk mod en redningsvest der har en modtagehasp - hvorefter personen kan hives op på en hellikopter, eller på et skib.

Der er mange muligheder, men det er ikke økonomisk rentabelt at investere i redning af mennesker.

  • 0
  • 0

Der er mange muligheder, men det er ikke økonomisk rentabelt at investere i redning af mennesker.

Lige nu bruger vi vel kun tid, hjerne og strøm på at diskutere emnet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten