Robotter giver unik vækst i industriens produktivitet
Produktiviteten på danske industriarbejdspladser har i perioden 2009 til september 2013 vist en imponerende vækstrate på 38 procent, viser en ny opgørelse fra fagforbundet Dansk Metal, og årsagen til væksten skal findes i en hjælpende teknologisk hånd.
Det er nemlig en stigende brug af industrirobotter, der har drevet væksten, skriver Politiken onsdag.
»Robotterne er det helt tydelige tegn på, at virksomhederne automatiserer produktionen. Alt tyder på, at danske virksomheder er fortsat med at investere i robotter også sidste år, og når virksomheder automatiserer, spiller lønnen ikke længere så stor en rolle for virksomhedernes samlede økonomi,« siger cheføkonom i Dansk Metal Allan Lyngsø Madsen til Politiken.
Opgørelsen fra Dansk Metal understøttes af andre tal fra Dansk Robot Netværk, der viser, at antallet af installerede industrirobotter er steget med 30 procent siden 2008, hvor finanskrisen buldrede ind over industrien. I 2012, som er det senest opgjorte år, var der således installeret 6.074 robotter mod 4.622 i 2008.
Vækstraten på 38 procent er endnu mere imponerende, eftersom den gennemsnitlige produktivitet i de 15 gamle EU-lande til sammenligning 'kun' er steget med 20 procent i samme periode, fremgår det af opgørelsen. Altså næsten en fordobling.
At de danske virksomheder skulle være de eneste, der har opdaget fordelene ved robotter, er tvivlsomt. Ifølge Dansk Metal kan den store forskel mellem vores nabolande formentlig skyldes, at de danske industrivirksomheder har forstået og været dygtige til at indpasse robotterne i virksomhedernes arbejde.
»Virksomhederne er dygtige til at få glæde af industrirobotterne. Arbejdsgangene bliver ændret, lagerstyring tilrettelagt, og medarbejderne bliver efteruddannet, så industrirobotterne bliver udnyttet fuldt ud. Det er ikke nok blot at indkøbe robotten og så håbe, at alting fungerer,« mener cheføkonom Allan Lyngsø Madsen.
Fra 2008 til i dag er antallet af ansatte i den danske industri skrumpet betydeligt ind fra godt 380.000 til lidt under 300.000, skriver Politiken.
Forhåbningen er dog ifølge Dansk Metal, at den effektiviserede produktion fra robotter kan bidrage til, at virksomheder vælger at trække arbejdspladser fra udlandet hjem igen, fordi de økonomiske forskelle udjævnes.
Det kan jo muligvis godt trække noget produktion hjem eller bremse udflagningen, og det kan så i sidste ende sikre at udvikling ikke også ryger til Lavlønnistan, men de manuelle arbejdspladser er jo væk. Det ved jeg ikke om man nødvendigvis skal være ked af. Som samfund skal vi bare forholde os til, at det vil ske, uanset om det er robotter eller billig udenlandsk arbejdskraft, der udfører det. Så vi skal nok finde ud af, hvad disse folk skal lave. Nogle kan selvfølgelig efteruddannes og styre robotterne - og måske reparere dem. Men ikke alle vil kunne klare det, og der vil også stadig være brug for langt færre.
I 1984 valgte man, inspireret af især USA at liberalisere valutalovgivningen og tillade udflagning af firmaer og arbejdspladser.
Havde man den gang fastholdt de hævdvundne regler havde industrien måtte se sig om efter andre måder at øge profitten på end at undgå danske lønninger og skatter.
Robotudviklingen der allerede den gang var igang, ville på den baggrund være blevet accelereret og vi ville have styret udenom den nuværende krise!
Snævre (og primitive) betragtninger om konkurrencedygtighed vandt over samfundsforståelse og fremsynethed, og det lader til at det fortsat er den holdning som politikerne på begge sider af midten ønsker at styre landet efter.
Nu kommer robotterne heldigvis, men nu har samfundet måske ikke råd til at uddanne ungdommen tilstrækkelig til at bruge dem!
Du har nok ret i, at "manuelle" arbejdspladser er tabte for tid og evighed uanset brugen af robotter eller ej. Men det er muligt, at man kan beholde arbejdspladser i forbindelse med udvikling og produktmodning indenfor Danmarks grænser - fordi selve produktionen kan foregå i Danmark pga. robot teknologien.
Problemtikkerne er egentlig ikke anderledes, så det er en udvikling, som kun kan gå for langsomt.