Forhåbningen er dog ifølge Dansk Metal, at den effektiviserede produktion fra robotter kan bidrage til, at virksomheder vælger at trække arbejdspladser fra udlandet hjem igen, fordi de økonomiske forskelle udjævnes.
Det kan jo muligvis godt trække noget produktion hjem eller bremse udflagningen, og det kan så i sidste ende sikre at udvikling ikke også ryger til Lavlønnistan, men de manuelle arbejdspladser er jo væk. Det ved jeg ikke om man nødvendigvis skal være ked af. Som samfund skal vi bare forholde os til, at det vil ske, uanset om det er robotter eller billig udenlandsk arbejdskraft, der udfører det. Så vi skal nok finde ud af, hvad disse folk skal lave. Nogle kan selvfølgelig efteruddannes og styre robotterne - og måske reparere dem. Men ikke alle vil kunne klare det, og der vil også stadig være brug for langt færre.